Særtryk om ny grundbog - Danmarks Historie i globalt pespektiv ...

DANMARKS HISTORIE
I ET GLOBALT PERSPEKTIV
Af Ebbe Kühle
En sammenhængende skildring af
Danmarks tilblivelse og udvikling
i et globalt og nutidigt perspektiv.
ISBN 978-87-00-65425-9
9 788700 654259
ebbe kühle
i et globalt perspektiv
gyldendal
Særtryk om ny grundbog

Dette hæftes indhold
Indholdsfortegnelse til bogen s. 4
Baggrunden for bogen s. 5
Bogen og bekendtgørelsen s. 8
Indholdet af hjemmesiden s. 13
Anvendelse af bogen s. 15
Historie som nøglefag s. 17
Bogbestilling og online rabat
Ebbe Kühles
DANMARKS HISTORIE
I ET GLOBALT PERSPEKTIV
Tlf: 33 75 55 60
Fax: 33 75 57 22
e-mail:
information@gyldendal.dk
www.gyldendal-uddannelse.dk
(med 4% online-rabat)
400 sider 229,00 kr.
ekskl. moms
Historiebogens hjemmeside
www.danmarkshistorie.gyldendal.dk

forord
Kære historielærere!
Jeg har i de foregående årtier som historielærer skrevet en række historiebøger
til ungdomsuddannelserne (med særligt henblik på det 3-årige almene gymnasium,
men også til anvendelse i f.eks. HF):
Historie-Hvorfor-Hvordan (Skive 1976)
Historieopfattelse og samfundsudvikling (DR 1978)
Vilkår og mennesker (Skive 1984)
Danmark. Historie. Samfund – Hovedfaser i Danmarkshistorien
(Gyldendal 1989, 2. reviderede udgave, 1993) – forkortet DHS
Hvorfra-Hvorhen-Hvorfor – en verdenshistorie (Gyldendal 1998)
med tilhørende studiehæfte – forkortet HHH
Forandringer & Dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973
(Gyldendal 2001) – forkortet F&D
Jeg havde nok egentlig regnet med, at jeg havde skrevet min sidste undervisningsbog,
men gymnasiereformen, de stærkt forringede vilkår for faget historie og
debatten om fagets identitet har provokeret mig på banen igen. Historiefaget har
ganske vist tabt det første slag i kampen om fagets timetal, rammer og måske
også identitet, men det gør jo kun en modoffensiv så meget desto mere vigtig,
og under alle omstændigheder er det vigtigt, at historielærerne ikke henfalder til
mismod eller resigneret ”pixificering” af faget, men prøver på at få det bedste
ud af det under de givne omstændigheder, samtidig med at de søger at påvirke
offentlighedens og beslutningstagernes forestillinger om historiefagets identitet.
Mit bidrag er hermed bogen Danmarks Historie – i et globalt perspektiv, der
udkommer på Gyldendal 1. juni 2008 og suppleres med en hjemmeside
(www.danmarkshistorie.gyldendal.dk).
Ebbe Kühle,
Skive, april 2008
SÆRTRYK 3

danmarks historie i et globalt perspektiv
4 SÆRTRYK
forord 6
indledning 7
1 Danmarks tilblivelse og
europæisering
(tiden indtil ca. 1453) s.13
Verdenshistorisk baggrund
1.1 danmarks tilblivelse
14
Jæger-samlere og landbrugere 17
Vikingetiden
1.2 middelalderen
33
Den kristne enhedskultur 48
Kampen om magten 57
2 Mellem tradition og fornyelse
(1453-1776) s.71
Europæiske og globale tendenser 72
2.1 reformation og enevælde
Borgerkrig og reformation 75
Statsomvæltningen
2.2 danmark i 1700-tallet
85
Natur- og befolkningsforhold 98
Godset og landsbyen 103
Købstæder og bykultur 116
3 Industrialisering og
demokratisering (1776-1914) s. 126
Globale perspektiver 127
3.1 økonomisk vækst og
industrialisering
Udviklingen på landet 129
Industrialisering og urbanisering 145
3.2 demokrati og national identtet
Indførelsen af demokrati 145
Den nationale identitet og
den dansk-tyske konflikt 176
Forfatningskampen 183
Kvinder bliver samfundsborgere 191
3.3 kampen for tilværelsen
– velfærdsstatens rødder
Kampen for overlevelse 198
Arbejderbevægelsen 211
Staten og fattigdommen 219
4 Ideologikamp og
velfærdsstatsbyggeri
(1914-89) s. 231
Globale perspektiver 232
4.1 danmarks internationale
placering 1914-89
Tysklands skygge (1914-45) 235
Danmark under den Kolde Krig
(1945-89) 245
4.2 opbygningen af velfærdsstaten
Markedskræfter eller statsindgreb
(1914-45) 254
Højkonjunktur og gavebod
(1945-73) 271
Hverdagsrevolution og
ungdomsoprør 284
Jordskredsvalg og afgrundstrusler
(1973-89) 296
5 Danmark og globaliseringen
(tiden efter 1989) s. 315
Globale perspektiver 316
5.1 danmark på den globale scene
Aktivistisk dansk udenrigspolitik? 318
Europæisk integration 326
Bæredygtighedsproblematikken 340
5.2 velfærd og demokrati i
globaliseringens tidsalder
Økonomisk globalisering og
dansk globaliseringsparathed 350
Dansk politik efter 1989
– danskhed, velfærd og
demokrati under pres? 363
Det gode samfund og de
lykkelige danskere? 378
kronologisk oversigt 384
noter 389
billedliste 392
indeks 394

Baggrunden for bogen
1988-paradigmet
I de sidste årtier af det 20. århundrede
udvikledes gradvist et meget frugtbart
”gymnasie-historie-paradigme”, der kom
til fuld udfoldelse i 1988-bekendtgørelsen.
Faget historie skulle ifølge dette
paradigme beskæftige sig med nutidsog
fremtidsrelevante emner og problemstillinger.
Det skulle søge at anlægge et
helhedsperspektiv på historien – d.v.s.
forbinde fortid og nutid, Danmark og
verden, de økonomiske, sociale, politiske
og kulturelle aspekter og den lille
og den store historie. Sammenhænge
og lange linjer skulle kombineres med
fordybelse i mere afgrænsede områder,
og lærere og klasser skulle have betydelig
indflydelse på, hvordan man ville udmønte
bekendtgørelsens væsentlighedsprincipper
herunder samarbejde
med andre fag.
Dette paradigme gav helt særlige
(og frugtbare) muligheder for at se bl.a.
det nuværende danske samfund (herunder
demokratiet og velfærdsstaten) i
et historisk perspektiv og søge svar på
grundlæggende spørgsmål som: Hvorfor
er det danske samfund kommet til at se
ud, som det gør, og hvor er udviklingen
på vej hen? Og tilsvarende: Hvorfor er
verden kommet til at se ud, som den
gør, og hvilke udfordringer står menneskeheden
overfor?
Mange af paradigmets målsætninger
er jo videreført i den nye 2005-bekendtgørelse,
ligesom de fleste af kernestofpunkterne
i den nye bekendtgørelse
givetvis i en eller anden form har optrådt
i de fleste af datidens læsepensa.
Det er altså ikke først og fremmest her,
at 2005-bekendtgørelsen sætter skel.
Når det succesrige paradigme alligevel
er truet, så skyldes det derimod, at faget
er blevet timetalsmæssigt amputeret
og tilmed er blevet pålagt en lang
række ydre og indre bindinger, som
tilsammen truer med at atomisere og
”pixificere” historieundervisningen
(begrebet pixificere er afledt af ordet
pixibog, som formodes alment bekendt!).
Fordomme om faget
Hvorfor er det gået så galt for faget historie
ved 2005-reformen? En vigtig del
af forklaringen er de forestillinger, der
findes ude i samfundet, i offentligheden
og i politiske kredse om fagets identitet.
Når historie tabte slaget om timer,
hænger det i høj grad sammen med, at
det ikke er lykkedes historikere, historielærere
og historiebogsforfattere
at rokke ved traditionelle opfattelser af,
hvad historie er, og hvad faget skal
beskæftige sig med.
Disse traditionelle opfattelser vil jeg
sammenfatte i begrebet ”det fortids-,
kronologi- og kulturarvsfikserede paradigme”.
Ifølge dette paradigme ligger
fortiden nogenlunde fast. En gang imellem
gør arkæologer eller historikere
overraskende fund af f.eks. et potteskår
eller et manusfragment, og så taler man
i fjernsynet om, at nu skal historien
skrives om. Man har nemlig fundet
endnu en lille brik til det store puslespil
– rekonstruktionen af fortiden.
Inden for dette paradigme er der lighedstegn
mellem fortid og historie. Jo
ældre noget er, jo mere historisk er det!
Historikerens opgave er at udforske og
beskrive fortiden og kulturarven, og
historielærerens/historieundervisningens
opgave er så at videreformidle
denne viden.
Ikke mindst viden om begivenheder
og årstal er helt afgørende i dette paradigme.
Det kronologiske skelet er her
det store mantra, og en person karakteriseres
som ”historieløs”, hvis han/
hun ikke kender Christian 4. eller
SÆRTRYK 5

danmarks historie i et globalt perspektiv
6 SÆRTRYK
Grundtvig og ikke kan tidsfæste Hitler
eller ”Slaget på Reden”.
Inden for dette paradigme er der
ingen forståelse for, at f.eks. globalisering,
europæisk integration, bæredygtighedsproblemerne,
indvandring og
velfærdsdebat er centrale historiske
(historiefaglige) problemstillinger, og at
nye udviklingstendenser på disse områder
nødvendiggør nye synsvinkler på
fortiden og derfor kræver en stadig omtænkning
og omskrivning af historien.
Der er heller ikke megen forståelse
for, at netop den historiske betragtningsmåde
kan give afgørende perspektiver
på den komplicerede verden, vi
lever i, og at historie altså er et nøglefag,
når vi skal forstå nutiden og orientere
os mod fremtiden.
Ifølge dette paradigme er historie
derfor heller ikke blevet beskåret med
gymnasiereformen, idet reformen jo blot
har skåret fremmedelementet ”samfundskundskab”
væk fra den egentlige
historie.
At 2005-bekendtgørelsen er en
krydsning mellem de to skitserede paradigmer
er åbenlyst. På den ene side
lægger bekendtgørelsen vægt på nutidsrelevansen,fortids-nutids-fremtidsrelationen
og fagets frigørende funktion.
På den anden side har faget fået
amputeret sin nutidsdimension (bortskæringen
af samfundskundskab) og
fået den frigørende funktion koblet sammen
med kronologibeherskelse (hvad der
mildest talt er et overraskende kompromis
mellem de to paradigmer).
Desuden er faget fanget i en krydsild
mellem idealer og praksis, idet det på
den ene side er tildelt en afgørende rolle
med henblik på helhed og sammenhæng,
men samtidig i høj grad er frataget
mulighederne for at realisere denne
rolle (på grund af det begrænsede timetal
og de mange ydre og indre atomiserende
bindinger).
Hvorfor en Danmarkshistorie?
Amputeringen af faget og det fortids-,
kronologi- og kulturarvsfikserede paradigmes
dominerende position i offentligheden
har som nævnt i indledningen
været vigtige personlige drivkræfter bag
min beslutning om at forsøge mig med
endnu en undervisningsbog.
I første omgang overvejede jeg faktisk
at forsøge med en globalhistorie
med ”indblik i dansk historie” (der så
skulle bestå i en omlægning af min verdenshistorie,
HHH), fordi det umiddelbart
kunne synes at være svaret, hvis
man i så høj grad som muligt skulle
”dække” kernestofpunkterne.
Det forekom mig imidlertid hurtigt
meget svært og særdeles ufrugtbart at
bruge denne tilgang. Det danmarkshistoriske
indblik blev til nogle korte,
fritsvævende og tyndbenede parallelafsnit,
og det samlede resultat ville blive
en historiebog, som slet ikke integrerede
Danmarkshistorien, og overhovedet
ikke levede op til mine forestillinger om
den frugtbare, meningsfulde og sammenhængende
historiebog.
At reducere Danmarkshistorien til
nogle små tyndbenede parallelafsnit forekom
også i afgørende modstrid – ikke
kun med mine egne synspunkter – men
også med vigtige målsætninger i den
nye bekendtgørelse. Skulle faget bidrage
til at udvikle elevernes ”identitet og
bevidsthed” og deres ”forståelse af den
komplekse verden, de lever i”, og skulle
eleverne bringes til ”at reflektere over
mennesket som historieskabt og historieskabende”
og blive ”i stand til at
bearbejde og strukturere de mange former
for historieformidling og historiebrug,
som de stiftede bekendtskab
med i og uden for skolen”, så ville det
være højst besynderligt, hvis ikke den
nære historie/Danmarkshistorien var
en vigtig del af historieundervisningen.
Det førte så frem til følgende

arbejdskonklusion: Skal faget historie
bidrage til at gøre eleverne til myndige,
handlekraftige samfundsborgere i den
moderne, globaliserede verden, så er
det vigtigt på én gang at have fokus
på den danske arena og den globale
udvikling.
Denne sammenkobling af det danske
og det globale har ligget ligefor i
forbindelse med udarbejdelsen af afsnittet
om perioden efter 1989. En lang
række problemstillinger som globalisering,
terrorisme, europæisk integration,
bæredygtighedsproblemerne, menneskerettighedsproblematikken,indvandring,
velfærdsstat og markedsøkonomi
og identitetsproblemer i den senmoderne
verden har været nærliggende danskglobale
problemstillinger.
Og det er ikke kun i tiden efter
1989, at man kan nå langt ind i Europas
historie (og verdenshistorien) ved at
beskæftige sig med den danske udvikling.
Både hvad angår middelaldersamfundet,
reformationen, industrialiseringen,
demokratiets indførelse og udvikling,
velfærdsstatens opbygning, kvindefrigørelsen
m.m. er den danske udvikling
jo en del af (et eksempel på eller en
variant af) en bredere skandinavisk,
nordeuropæisk, europæisk, vestlig og
global udvikling.
Langt de fleste af bekendtgørelsens
kernestofpunkter er det altså oplagt at
behandle med udgangspunkt i en
Danmarkshistorie.
Hvorfor er det blevet til en helt ny bog?
Jeg har naturligvis bygget videre på min
tidligere Danmarkshistorier (og genbrugt
dele af dem i omskrevet form), men man
kunne jo nærliggende spørge, hvorfor
jeg ikke bare har sammenskrevet DHS og
F&D og tilføjet lidt ajourføring?
Den nye bekendtgørelse (med kernestof,
nye målsætninger og en ny periodeinddeling)
har selvfølgelig i sig selv
nødvendiggjort en række ændringer.
Det har også med bortskæringen af
samfundskundskab (og især bortfaldet
af timerne) været nødvendigt at omtænke
det økonomiske og politiske stof,
selv om velfærdsstatens og demokratiets
udvikling fortsat er kernestof, og
nutidsorienteringen fortsat er et fagmål.
Det er dog ikke kun på grund af bekendtgørelsesændringerne,
at det har
været nødvendigt at ”omskrive historien”.
1989 er nu så langt væk, at det er
langt mere frugtbart end tidligere at tale
om, beskæftige sig med og karakterisere
tiden efter 1989 som en selvstændig
historisk periode (hvor jeg i mine foregående
bøger har brugt 1973 som det
sidste skilletidspunkt).
Og det er ikke kun de sidste årtiers
historie, der har trængt til at blive omskrevet.
Der er kommet nye spændende
punkter på dagsordenen, som har krævet
en omtænkning/omskrivning af den
tidligere historie. Lad mig nævne globaliseringen,
indvandringen, bæredygtighedsproblemerne
og den europæiske
integration som temaer med behov for
linjer langt tilbage. Disse temaer har
også nyaktualiseret ”gamle” (og for nogles
vedkommende næsten henlagte) historiske
temaer som national identitet,
religion og social sammenhængskraft.
Yderligere er spørgsmålet om den
danske models (økonomiens, velfærdsstatens,
demokratiets og livsformens)
robusthed over for fremtidige udfordringer
til stadighed værd at nytænke på
baggrund af de sidste årtiers udvikling
og forskningsresultater.
Der er altså i høj grad tale om en ny
bog (i forhold til DHS). Det vil man også
hurtigt blive overbevist om, når man ser
bogens billedside. Med de mange farvebilleder
er der blevet helt anderledes
muligheder for at invitere læseren med
på en oplevelsestur gennem ”den danske
kulturarv”, hvor billedudvalget
SÆRTRYK 7

danmarks historie i et globalt perspektiv
8 SÆRTRYK
bl.a. er inspireret af kulturministeriets
Kulturkanon. Ikke mindst de mange
historiemalerier kan desuden lægge
op til refleksioner over brugen (eller
misbrugen) af historien igennem
Danmarkshistorien.
Endnu en nyhed med nye muligheder,
nemlig samspillet med en hjemmeside,
skal jeg komme tilbage til senere.
Hvorfor er bogen blevet så lang?
Med det begrænsede timetal, de mange
bekendtgørelsesmålsætninger og de
mange atomiserende forpligtelser skal
en undervisningsbog helst være så kort
som muligt, og umiddelbart drømte jeg
da selv fra starten om en lille bog på
måske 100-150 sider, der kunne klare
det hele: skabe meningsfuldt overblik,
præsentere væsentlige begivenheder,
udviklingslinjer og sammenhænge på
frugtbar måde, synliggøre menneskene i
historien, give læseren mulighed for at
udvikle identitet og bevidsthed, give
perspektiver på den komplicerede moderne
verden, give en blot nogenlunde
nuanceret beskrivelse af og forklaring
på det danske demokratis og den danske
velfærdsstats udvikling o.s.v.
Det stod mig imidlertid hurtigt klart,
at drømmen om ”omnibus-pixi-bogen”
var en illusion. Skulle bogen være mere
end en kalorietom skal, og skulle den
kunne stimulere læsernes fantasi og
kreativitet og bidrage til at udvikle
deres identitet, bevidsthed og personlige
myndighed, så hjalp det ikke at skære
for hårdt i nuancer og fordybelsesmuligheder.
I forvejen er jo selv en Danmarkshistorie
på 3-400 sider i en vis forstand
alt for kort og unuanceret. Skal Danmark
præstere undervisning i verdensklasse
(som det jo nu hedder), så skal undervisningsmaterialet
ikke være pixi-bøger!
Bogen og bekendtgørelsen
Bogen ”Danmarks Historie” sigter konkret
mod det almene gymnasiums historieundervisning,
og den skal derfor helst
kunne bestå den bekendtgørelsesmæssige
lakmusprøve. Det vil jeg kigge nærmere
på i det følgende.
De faglige mål
Med anvendelse af begreber fra stx-bekendtgørelsen
(kursiveringer) handler
bogen om, hvorledes mennesker har levet
sammen og forholdt sig til samfund
og naturgrundlag fra oldtiden til i dag.
Det er de centrale udviklingslinjer og
begivenheder i Danmarks historie, der
er i centrum af fremstillingen, men der
lægges til stadighed vægt på sammenhænge
mellem den nationale, regionale,
europæiske og globale udvikling – både
gennem indledende perspektiveringer
til de enkelte kapitler og undervejs i
fremstillingen.
Der er i bogen lagt stort vægt på
at forklare samfundsmæssige
forandringer,
at begrunde og lægge op til diskussion
af periodiseringsprincipper,
at beskrive samspillet mellem mennesker,
naturgrundlag og samfund
gennem tiderne,
at påvise samspillet mellem materielle
forhold og mentalitet i tid og rum,
at præsentere forskellige samfundsformer
– både produktionsmæssigtøkonomisk:
jæger-samlersamfund,
landbrugssamfund, industrisamfund,
postindustrielt samfund og politiskmagtmæssigt:
middelalderens feudalsamfund,
det enevældige samfund,
det tidligt demokratiske samfund
(19. årh.), det nuværende demokratiske
samfund (20.-21. årh.).

at synliggøre konsekvenserne for
individets vilkår af de forskellige
måder at forme og styre samfund på.
Mens jeg vil overlade det til læseren
nærme at undersøge, hvordan disse
seks faglige mål til stadighed indgår
i min fremstilling, så vil jeg citere fra bogens
indledning, hvor efterfølgende
”programerklæring” beskæftiger sig
med tre andre faglige mål, nemlig bogens
bestræbelser på, at
lægge op til refleksioner over mennesket
som historieskabt og historieskabende
i de forskellige historiske
perioder
inspirere til at indsamle og systematisere
informationer om og fra fortiden
bidrage til arbejdet med at bearbejde
forskelligartet historisk materiale og
forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende
til eksempler på brug
af fortiden.
Udgangspunktet for ”programerklæringen”
er en præsentation af Kathrines
historie (som jeg har brugt i andre sammenhænge,
og som nok vil være mange
historielærere bekendt):
Historieskabt og historieskabende
Kathrines livsforløb er i sig selv et lille
stykke Danmarkshistorie, der som antydet
undervejs kan illustrere og eksemplificere
den store Danmarkshistorie –
det danske samfunds forvandling fra
landbrugssamfund til industrisamfund,
det 20. århundredes socialpolitik og velfærdsopbygning,
kvindernes nye rolle i
det økonomiske og politiske system,
det faldende børnetal (Kathrine fik selv
tre børn), hverdagsforholdenes udvikling
(f.eks. boligforhold og levestandard),
det 20. århundredes tilværelsesopfattelser
m.v.
Der er kun medtaget et begrænset
antal oplysninger om Kathrines livsfor-
løb, men nok til at illustrere, hvordan de
historiske vilkår har fastlagt rammerne
for hendes liv – på samme måde som de
historiske vilkår fastlægger rammerne
for ethvert livsforløb.
Menneskene er imidlertid ikke kunpassive
produkter af historien.
Tværtimod er summen af mange menneskers
livsforløb, handlinger og meninger
en afgørende historieskabende kraft.
Kathrines historieskabende indsats
består bl.a. i, at hun har været én blandt
mange, der
reagerede mod de dårlige levevilkår
på landet ved at vandre væk og dermed
bidrog til samfundets økonomiske
omstillingsproces,
forholdt sig til ”de nye tider” ved at
få færre børn end forældregenerationen
og dermed bidrog til de store
befolkningsmæssige forskydninger,
der har præget det 20. århundredes
Danmark,
reagerede mod de dårlige bolig- og
levevilkår i bycentrene ved at flytte til
eget hus i randen af byen og dermed
var en lille del af en forvandlingsproces,
der forandrede bosættelsesmønster
og landskabsbillede,
som kvinde gik ud på arbejdsmarkedet
og ikke alene det – blev fagligt
aktiv og dermed gradvist var med til
at ændre kvinders rolle i samfundet,
aktivt støttede et politisk parti og
dets politiske linje, og dermed var
med til at give partiet den opbakning,
der gav det regeringsmagten og en
afgørende indflydelse på f.eks. sociallovgivningen
fra 1930’erne og
fremad til nutiden.
Kathrine vil nok kunne gøre sig fortjent
til betegnelsen ”mønsterbryder”,
men det 20. århundredes Danmarkshistorie
var fyldt med mønsterbrydere.
I en Danmarkshistorie på 3-400 sider
er der ikke ret meget plads til at omtale
SÆRTRYK 9

danmarks historie i et globalt perspektiv
10 SÆRTRYK
menneskers handlinger, tanker, livsforløb
og slet ikke såkaldt almindelige
menneskers. Kathrines historie skal
derfor bl.a. minde læseren om tre vigtige
forhold:
Historien handler om mennesker,
selv om historiebøgerne almindeligvis
handler om strukturer, sammenhænge,
store begivenheder, lange
linjer m.m.
Alle mennesker (og det gælder også
de store statsmænd, erhvervsfolk
og kulturpersoner, der hyppigst
finder vej til historiebøgerne) er i
afgørende grad produkter af historien.
De historiske vilkår og udviklingstendenser
rammesætter folks liv (på
godt og ondt). Nogle fødes billedligt
talt med en sølvske i munden, mens
andre må kæmpe mod hårde odds.
Alle mennesker er deltagere i historieforløbet
– og altså historieskabere.
Ikke altid sådan, at ”handlingerne”
har ført i en tilsigtet retning
og sjældent sådan, at det enkelte
menneskes handlinger har haft synlige
virkninger på ”den store historie”.
Hvis Kathrine slet ikke var blevet født,
eller hvis hun var død som lille, eller
hvis hun var blevet ude på landet
eller havde været organisationsmæssigt
mere passiv, så havde det jo ikke
betydet noget synligt for ”den store
historie” – for det danske demokratis
og det danske velfærdssamfunds
udvikling eller for omformningen af
kønsrollemønsteret. Men hvis vi f
orestiller os, at mange mennesker
havde gjort noget helt andet, end
de faktisk gjorde, så ville vi kunne
have set nogle tydelige virkninger
på historiens gang.
Den materialekritiske dimension
– en introduktion
Kritisk bevidsthed og kritiske overvejelser
er en grundlæggende dimension ved
faget historie. Til stadighed må vi stille
spørgsmålet: Kan vi regne med det, vi
læser? Hvad ved forfatteren om det, han
beskriver? Hvilket materiale bygger han
på? Hvordan er fremstillingen påvirket
af hans holdninger, interesser m.m.?
Tager vi det kritiske apparat i anvendelse
over for forfatterens ovennævnte
beskrivelse og anvendelse af Kathrines
historie, så ligger tre indvendinger ligefor.
Man kan nærliggende indvende,
at forfatterens materialegrundlag
(Kathrines egne erindringer) er tvivlsomt.
Man kan jo med god ret stille
spørgsmålet: Hvor meget vægt kan
man lægge på en ældre kvindes
erindringer – hendes tilbageskuende,
redigerede, efterrationaliserede
version af sit eget livsforløb?
at forfatteren har foretaget en voldsom
forenkling/redigering af
Kathrines liv og en endnu voldsommere
forenkling/redigering af det
20. århundredes Danmarkshistorie,
at forfatteren har udvalgt en socialdemokratisk
kvinde og gjort hende til
historiens aktør og dermed truffet et
subjektivt valg – hvorfor ikke f.eks.
en venstremand/venstrekvinde?
Alle tre indvendinger er både nærliggende
og relevante, og kritiske refleksioner
af denne type vil være vigtige i
forbindelse med al historieskrivning og
al beskæftigelse med historien. Det korte
svar på de to første indvendinger er,
at indledningen ganske rigtigt bygger
på tvivlsomt kildemateriale og giver
en uhyre forenklet beskrivelse af det
20. århundredes Danmarkshistorie.
Og også den tredje indvending er
vigtig. Den indledende historiske skildring
er – som enhver historisk skildring
- et resultat af forfatterens valg, der
afspejler, hvilke bøger forfatteren har
læst, hvilket materiale han har arbejdet
med/inddraget, men også (uundgåeligt)
forfatterens egne synspunkter og holdninger
om, hvad der er vigtigt, hvad der

skal medtages (eller undlades), og hvordan
det skal beskrives, forklares og
vurderes.
Selv en historiebog, der indskrænker
sig til at opremse årstal og begivenheder,
vil være et resultat af valg – ingen
årstal og begivenheder giver sig selv.
Derfor kan historieforskningen og historieskrivningen
da også opfattes som
en kampplads, hvor historikere, journalister,
forfattere, politikere og almindelige
mennesker til stadighed kæmper
om, hvilken version (hvilke versioner)
af historieforløbet der skal gælde i den
offentlige debat og i ”den nationale
erindring”.
En historiebog bør derfor principielt
indeholde stadige materialekritiske
refleksioner. Det vil imidlertid hurtigt gå
ud over læsbarheden. Skal en Danmarkshistorie
indeholde en fremadskridende,
sammenhængende fortælling, er der
grænser for, hvor meget man kan inddrage
den materialekritiske dimension.
Kamppladsen vil (bl.a. via billederne)
blive antydet undervejs, hvad enten det
drejer sig om historikernes uenighed,
eller det drejer sig om myndigheders,
politikeres og andres brug/misbrug af
historien. Ind imellem vil også materialegrundlaget
for beskrivelsen af en
bestemt historisk periode kort blive
Eftertidens vurdering af Christian 4. har i høj grad været bestemt af
hans indsats i slaget ved Kolberger Heide i 1644. Her gengivet af Vilhelm Marstrand i 1863: Den aldrende konge har mistet et
øje, men rejser sig op og opfordrer – med blikket vendt mod himlen – til fortsat kamp mod svensken. Kongens indsats er også
sat på vers af Johannes Ewald (1779): ”Kong Kristian stod ved højen mast i røg og damp”. (3)
Om den fortidige virkelighed faktisk lignede dette billede, eller om Christian 4.’s ”helteindsats” først og fremmest var
spindoktorers værk, kan vi ikke afgøre i dag på grundlag af det eksisterende kildemateriale, men for den videre historie fik
”helteindsatsen” afgørende betydning. Ikke alene fik Christian 4. – efter de mange uheldige handlinger – så at sige på
gravens rand reddet sit eftermæle, men kongen fremstod også som den sande forsvarer af Danmark, ligesom efterfølgeren
Frederik 3. gjorde det 15 år senere.
SÆRTRYK 11

danmarks historie i et globalt perspektiv
12 SÆRTRYK
præsenteret. I øvrigt bliver bogens
hjemmeside brugt til løbende at inddrage/
uddybe den materialekritiske dimension.”
(Kühle: Danmarks Historie – i et
globalt perspektiv s.10-12)
Åbningen til andre fag og faget
histories tværfaglige opgave
Historie har ifølge bekendtgørelsen et
særligt ansvar for at medvirke til at skabe
helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet,
hvilket er absolut nærliggende.
Gymnasiefaget historie har jo i de
foregående årtier været orienteret mod
helhed og sammenhæng og samtidig
været åbent ud af mod andre fag, hvad
man nemt kan konstatere ved at kigge
i historiebøgerne (f.eks. i mine bøger,
DHS og HHH).
Fællesskabet med dansk omkring
bevidsthistorie og med religion om bl.a.
den førkristne nordiske religion, den
kristne middelalder og reformationen
har været åbenlys. Det samme gælder
berøringsfladerne med naturvidenskaberne
om f.eks. renæssance, oplysningstiden
og ikke mindst den naturvidenskabelige
revolution i det 19. århundrede
og med billedkunst omkring
dansk kunsthistorie (herunder historiemaleriet).
Hertil kommer, at berøringsfladerne
med f.eks. oldtidskundskab,
geografi og samfundsfag er åbenlyse
(og alle fag har jo i øvrigt en historisk
dimension og forpligtelse i deres bekendtgørelse!)
Derfor har den tværfaglige synsvinkel
da også spillet en fremtrædende rolle
under udarbejdelsen af denne bog,
hvad angår samspils- og koordineringsmuligheder
med bl.a. fagene dansk,
religion, naturvidenskaberne og billedkunst.
Bogens berøringsflader og overlapning
med samfundsfag giver jo sig
selv. På bogens hjemmeside vil der være
en nærmere beskrivelse af nogle
samarbejdsmuligheder med andre fag
med udgangspunkt i bogen.
Det er altså ikke gymnasiereformens
tværfags- eller flerfagsmålsætning i sig
selv, der er problemet. Faget historie
kan slet ikke lade være med at sigte
mod denne målsætning, og åbningen til
andre fag er en nærliggende og frugtbar
del af både historieskrivning og historieundervisning.
Derimod er det næppe for store ord
at kalde den praktiske udformning af
den tværfaglige/flerfaglige målsætning
for en katastrofe. Set fra histories synsvinkel
er de påtvungne rammer for samvirket
som tidligere nævnt med til at
atomisere og pixificere hele undervisningsforløbet
– altså nøjagtigt det modsatte
af de tilstræbte. Hertil kommer, at
det påtvungne samvirke mellem fagene
ofte fører til højst uheldige emnevalg
(”mindste fællesnævner”), hvor ingen af
fagene kommer til at arbejde med deres
kernestof. Specielt er historie – bl.a. på
grund af det udbredte fortids- og kronologifikserede
paradigme – i stadig fare
for at blive reduceret til at skulle give en
kronologisk, begivenhedsmæssig eller biografisk
baggrund for et (set fra histories
synsvinkel) mindre centralt emne.
Disse betragtninger gælder selvfølgelig
Almen Studieforberedelse, men
også det obligatoriske, rammelagte
samarbejdsforløb med dansk. Hvorfor
man her har blandet didaktik og tilrettelæggelse
sammen, forekommer ret uforståeligt,
ufrugtbart og unødvendigt.
Hvad nu hvis dansk- og historielærerne
synes, at et flerårigt samvirke er mere
frugtbart? Eller foretrækker et konkret
fordybelsesforløb i en afgrænset periode
koordineret med senere samvirke?
Her har kronologifikseringen virkelig sat
sit uheldige stempel (ligesom den har det
i det rammelagte 3.g-kronologiforløb)!

Kernestoffet
Hvad angår kernestoffet, så behandles
følgende punkter indgående i bogen jf.
indholdsfortegnelsen:
Danmarks tilblivelse
Europæisk middelalder
Reformationen
Oplysningstiden
Dansk demokrati
National identitet
Industrialisering
Velfærdsstaten
Menneskerettigheder
Danmarks internationale placering
Europæisk integration
Globalisering
Indholdet af hjemmesiden
Selv om grundbogen er på knap 400 sider,
så er den alligevel – som tidligere nævnt
– alt for kort til at kunne indeholde alt det,
jeg gerne ville have haft med. Her giver
hjemmesiden mulighed for en lang række
”tilbygninger” til ”hovedbygningen”:
flere kilder
udbyggede årstalslister
sammenfatninger/resuméer
af de 11 underkapitler
udbygning af den materialekritiske
dimension
synliggørelse af de styrende
problemstillinger
perspektiver
Kilder: Der er en del kortere tekstuddrag
(kildeuddrag) i bogen ligesom i mine
tidligere bøger, men mange af disse
uddrag kunne selvfølgelig med fordel
have været længere, ligesom andre kilder
kunne have været inddraget til uddybning/perspektivering
af grundtek-
sten. Her muliggør hjemmesidekonceptet,
at sådanne kilder kan anbringes på
hjemmesiden og dermed inddrages af
bogbrugere efter behov.
Kronologiske oversigter har altid været
nyttige hjælpemidler i historiefaget, fordi
de udgør et slags skelet, hvad enten
man arbejder diakront (hvad skete der
før eller efter en bestemt begivenhed?)
eller synkront (hvad skete der samtidigt
andre steder og/eller på andre områder?),
og kronologiske oversigter er jo
tilmed ligefrem tillagt en selvstændig
funktion i den nye bekendtgørelse.
Derfor er der også bag i grundbogen
fem sider med tidstavler – en for hvert
af de fem hovedkapitler. Her er vigtige
begivenheder i Danmarkshistorien og
verdenshistorien sat over for hinanden.
På disse fem sider har der selvfølgelig
kun været plads til en begrænset mængde
af informationer, men her giver en
hjemmeside nogle ekstra muligheder.
På hjemmesiden er der medtaget udvidede
kronologiske oversigter over
Danmarkshistorien henholdsvis verdenshistorien,
hvor grundbogens korte
tidstavler er indlejrede. Hermed skulle
der være muligheder for, at læserne
selv kan tage på en kronologisk opdagelsesrejse.
Sammenfatninger: På hjemmesiden vil
der også for hvert af de 11 underkapitler
være en sammenfatning (et kort resumé)
af kapitlets indhold og indplacering
i den længere sammenhæng. En sådan
sammenfatning kan selvfølgelig bruges
til eftertanke og repetition efter læsning
af kapitlet, men den giver også mulighed
for, at bogens brugere kan få en
oversigt over afsnit, som ellers springes
over og f.eks. skaffe sig en hurtig
baggrund for et efterfølgende kapitel
(jf. næste afsnit).
SÆRTRYK 13

danmarks historie i et globalt perspektiv
14 SÆRTRYK
Den materialekritiske dimension:
Hjemmesiden er desuden tillagt en helt
afgørende rolle med henblik på arbejdet
med den materialekritiske dimension,
som jeg allerede har været inde på i
citatet side 11.
Jeg har tidligere (i studiebogen til
HHH) opereret med begreberne ”endimensional”
og ”todimensional” iagttagelse,
og med informationseksplosionen
i forbindelse med internettet og
med spindoktorers og medierådgiveres
centrale placering i offentligheden er
denne sondring vel vigtigere end nogensinde.
Den endimensionale iagttager ”sluger”
ukritisk det, han/hun hører, ser og
læser og opfatter det som facts – som
viden om virkeligheden.
Den
Iagttager Materiale
amerikanske { virkeighed
Den materialekritiske (todimensionale)
iagttager er derimod bevidst om,
at man ikke bare kan sætte lighedstegn
mellem materiale og virkelighed, men at
man hele tiden skal holde øje med og
overveje arten, pålideligheden og kvaliteten
af det materiale man arbejder med
(herunder ikke mindst formålet med, at
det er blevet fremstillet), når man skal
søge viden om en eller anden problemstilling.
Materiale
Den
Iagttager amerikanske { virkeighed
{
{
Grundbogen indeholder nogle
materialehenvisninger undervejs i form
af noter (dog kun et begrænset antal
af hensyn til bl.a. overskueligheden).
Desuden skitseres de materialekritiske
problemstillinger ind imellem og usikkerheden
henholdsvis uenigheden om
konklusionerne flere steder (f.eks. i
forbindelse med landboreformerne,
besættelsestiden, fodnotepolitiken og
Danmarks udenrigspolitik efter år 2000).
Det ville selvfølgelig have været
didaktisk ønskværdigt, hvis bogen i højere
grad havde redegjort for materialegrundlaget
bag de enkelte kapitler, herunder
hvilke kildekritiske problemstillinger
det tilgrundliggende materiale giver
anledning til. Det ville også have været
ønskværdigt, hvis grundbogen i højere
grad havde præsenteret historikernes
arbejdsværktøj – den kildekritiske metode.
Endelig er det jo også helt afgørende
vigtigt, at læseren ikke efterlades med
det indtryk, at bogen repræsenterer
sandheden om den fortidige virkelighed
(historien med stort H), men at den
tværtimod er et resultat af en lang række
forfattervalg, som hver for sig kan
diskuteres og kritiseres (jf. s.x)
Hjemmesiden vil som svar på disse
målsætninger indeholde
a) en beskrivelse af historikerens værktøj
– det materialekritiske apparat –
belyst med eksempler fra
Danmarkshistorien (og specielt fra
grundbogen og hjemmesidens kilder)
a) en præsentation af materialegrundlag,
materialekritiske problemstillinger
og ”den historiske slagmark” for
hvert af de 11 delkapitler.
Således muliggør hjemmesiden en
pædagogisk løsning på et didaktisk
problem. Det samme gælder det efterfølgende
punkt:

Synliggørelse af de styrende
problemstillinger
Der er undervejs i bogen (bl.a. i manchetterne)
lagt vægt på at synliggøre de
problemstillinger, der har styret udarbejdelsen
af bogen.
Dermed skulle det gerne klart fremgå
for læseren, at historien ikke skriver
sig selv og ikke giver sig selv, men at historiebøger
skrives af personer, der er
placeret i nutiden og herfra stiller
spørgsmål til fortiden med henblik på at
få et bredere/dybere/længere perspektiv
på den nutidige virkelighed.
Det ville imidlertid være alt for tungt,
hvis man hele tiden skulle rejse problemstillinger
og argumentere for nutidsrelevansen
af det, man skriver om.
Også her giver en tilhørende hjemmeside
nogle ekstra muligheder. Under
knappen ”problemstillinger” vil der på
hjemmesiden for hvert af de 11 underkapitler
blive rejst problemstillinger og argumenteret
for relevansen af det pågældende
kapitel, ligesom der vil være mere
konkrete studiespørgsmål, der forhåbentlig
kan bruges både i forbindelse
med hjemmelæsning, gruppearbejde og
klasseundervisning.
Forhåbentlig kan bog og hjemmeside
dermed bidrage afgørende til, at læserne/eleverne
bliver bedre til at formulere
historiske problemstillinger og relatere
disse til deres egen tid.
Perspektiver
Her er der indslag, der perspektiver
grundbogen, ligesom der som tidligere
nævnt er indslag, der nærmere beskriver
berøringsflader og samarbejdsmuligheder
med andre fag.
Anvendelse af bogen
– nogle eksempler
Hvordan løser man så problemet med
den begrænsede tid og de mange
opgaver?
Hvordan opnår man både fordybelse
og overblik/sammenhæng?
Hvordan tager man hensyn til, at lærere
og klasser ”sammenstykker” deres
undervisning af forskelligartet materiale?
(ligesom de gjorde det efter den
gamle bekendtgørelse – ikke engang jeg
selv har brugt mine egne bøger i helhed
i nogen klasse, og jeg har heller ikke
brugt de samme dele af bøgerne i forskellige
klasser).
Målsætningen har været at lave en
bog og nogle tilhørende overbliks-, baggrunds-
og perspektiveringsfaciliteter,
der skulle muliggøre, at bogen kan anvendes
i alle mulige blandingsformer og
alligevel give en slags overblik over historieforløbet
og perspektiv på nutiden.
Lad mig udfolde tankegangen med
nogle nærliggende eksempler:
Demokrati og national identitet: Man
kan f.eks. fordybe sig i underkapitel 3.2
(Demokrati og National identitet) i perioden
1776-1914, skaffe sig en hurtig baggrund
via resuméet af kapitel 2.1 og trække
linjer op til nutiden vedrørende det
danske demokratis udvikling via resuméer
af kap. 4.2 og 5.2 (evt. suppleret med
småbidder fra de nævnte kapitler og/eller
kilder). En sådan lang linje kan så evt.
suppleres med en synkron inddragelse af
resuméer/sammenfatninger af andre sider
af udviklingen 1776-1914.
Opbygningen af velfærdsstaten: Her
kan man f.eks. arbejde med kapitel 4.2,
inddrage dele af kap. 3.3 og/eller resuméet
som baggrund og trække linjer
op til nutiden via et underafsnit i kapitel
5.2 og/eller inddrage resuméet.
SÆRTRYK 15

danmarks historie i et globalt perspektiv
16 SÆRTRYK
Danmarks internationale placering:
Man kan arbejde med punktet ”Danmarks
internationale placering” ud fra både
kapitel 4.1. og 5.1 suppleret med de indledende
globale perspektiveringer, eller
man kan lægge hovedvægten på kapitel
5.1 og inddrage kap. 4.1 ved hjælp af
baggrundsresumé.
Industrialisering og demokratisering:
Man kan også lægge tyngdepunktet i
Danmarkshistorien i perioden 1776-1914
og læse kap. 3 forholdsvis tæt. Det er jo
på mange måder en særdeles spændende
periode, hvis man søger baggrunden
for ”det nuværende Danmark”. Her bliver
den danske stat for alvorlig reduceret
(og det nuværende Danmark tager
form), demokratiet bliver indført (om
end gradvist og under en større værdikamp),
den nationale identitet kommer
til at spille en afgørende rolle på den
politiske dagsorden, industrialiseringen
indledes med landbruget i en lokomotivrolle,menneskerettighedsproblema-
Domkirken i Strasbourg.
tikken kommer på dagsordenen (med
de borgerlige rettigheder i grundloven
og kampen om kvinders rettigheder), og
de første spirer til velfærdsstaten dukker
op i forbindelse med en omfattende
folkelig mobilisering. Det er derfor også
en periode, hvor de brede samfundsmassers
vilkår ikke kun er ”historieskabte”,
men hvor disse grupper også
bliver tydeligt historieskabende.
Perioden indeholder tilmed overordentligt
frugtbare muligheder for samarbejde
med f.eks. dansk, naturvidenskaberne
og billedkunst.
Bruger man denne periode som
fordybelsesperiode/fortætningspunkt,
kan man derudfra trække linjer frem og
tilbage i Danmarkshistorien ved hjælp
af resuméer, årstalslister og passende
udpluk af resten af bogen.
Tiden efter 1989: Forhåbentlig kan dette
kapitel også inspirere til andre lange linjer/historiske
perspektiveringer end de
ovenfor skitserede jf. næste afsnit.

Historie som nøglefag
Mere end noget andet fag har historie
potentialet til at ”træde ud af” nutiden
og gøre de givne forhold historiske.
Mere end noget andet fag har historie
potentialet til at identificere udviklingstendenser
og lange linjer, opstille sammenhænge
og skabe helheder og dermed
perspektivere nutiden og rette blikket
mod fremtiden. Mere end noget andet
fag har historie potentialet til at
identificere spin og spindoktorer, holdninger
og interesser og én-dimensionale
virkelighedsskildringer.
Faget historie kan bl.a. give bud på
(og netop ikke kun ét bud på) sammenhængende
skildringer af Danmarks tilblivelse
og udvikling frem mod nutiden,
og dermed et historisk (langt, bredt og
dybt) perspektiv på den nutidige verden,
herunder en forklaring på, hvorfor
det er gået, som det er gået og blevet,
som det er blevet.
Kontrasteringer med den danske fortid
kan give spændende perspektiver på
emner som globaliseringen, europæiseringen,
miljøproblemerne, befolkningsvandringerne,
kulturmødet mellem indvandrere
og danskere, kønsrollemønsteret,
udstødningen og uligheden (det demokratiske
velfærdssamfunds paradokser)
og mange andre forhold. De kan også
give frugtbare muligheder for overvejelser
over, hvor robust den danske økonomi,
det danske velfærdssamfund og
det danske demokrati egentlig er. For
eksempel bliver det åbenlyst, at de gunstige
økonomiske konjunkturer i starten
af 2000-tallet og de danske globaliseringspræstationer
i denne periode i høj
grad er et resultat af særlige (og i hvert
fald delvist midlertidige) historiske
omstændigheder, ligesom det bliver
åbenlyst, at kontraktpolitik og skattestop
– nutidens dominerende politiske
redskaber – ville have ført Danmark lige
i afgrunden, hvis de var blevet brugt
som styringsredskaber i 1980’erne. Set
i et 20-årsperspektiv bliver det også
åbenlyst, hvorfor der er uro og problemer
i den offentlige sektor.
Og det er ikke kun den nære fortid,
der kan bruges til at perspektivere nutiden
og den nutidige tilværelse. En sammenligning
med tilværelsen og samfundet
for f.eks. ca. 2000, 250, 125 og 50 år
siden vil kunne give nutidsmenneskene
spændende og overraskende perspektiver
på deres egen tilværelse, og det er
vel dette, der er historiefagets frigørende
mulighed langt snarere, end det er
kronologibeherskelse.
Historie er således et nøglefag til
forståelse af nutiden, og det vil efter
min opfattelse ikke alene være en katastrofe
for faget historie, men også
skidt for samfundsudviklingen, hvis
analysen af og perspektiverne på nutiden
og fremtiden alene overlades til
de ”historieløse” samfundsvidenskaber
og i gymnasiesammenhæng, samfundsfag
(jf. også Inger Svanes og Ebbe
Kühles artikel i Noter nr. 169, s.9-15).
Det vil også være skidt for samfundsudviklingen,
hvis forvaltningen
af kulturarven (hvad det så end er for
noget) overlades til repræsentanter for
det tidligere nævnte ”fortids-, kronologi-
og kulturarvsfikserede paradigme”.
Af det foregående kunne man måske
forledes til at tro, at jeg ikke bryder
mig om kulturarven, og at min bog
derfor ikke beskæftiger sig med overleverede
monumenter og tekster, med
begivenheder og personer, med fortællinger
og opfattelser, med malerier og
fædrelandssange, med symboler og
myter m.m.
Intet er mere forkert. Efterladenskaberne
fra tidligere tider er selvfølgelig
vigtige. De er så at sige vores
SÆRTRYK 17

danmarks historie i et globalt perspektiv
18 SÆRTRYK
adgangsnøgler til fortiden, og dermed
udgangspunkter for vores forståelse af,
hvorfor verden ser ud, som den gør.
Kulturarven er imidlertid ikke og bør
ikke være en én gang fastlagt og færdigtilberedt
portion (hvad enten den er
samlet i en kanon eller ej) med historikerne
som kustoder i et raritetskabinet.
Det er ikke efterladenskaberne i sig
selv, men refleksionerne, debatten og
den fortløbende nyfortolkning af kulturarven,
der er det vigtige. Først i dette
perspektiv bliver det rigtigt spændende
og udbyttegivende at besøge slotte og
kirker, gå på jagt i museer, læse ”gamle”
tekster eller tage en tema-oplevelsestur
gennem Danmarkshistorien med
besøg i jernalderlandsbyer, vikinge- og
middelaldermuseer og rekonstruerede
1700-tals-landsbymiljøer og 1800-talskøbstædsmiljøer
m.v. Kun på denne måde
kan kulturarven bidrage til at udvikle
elevernes (unge menneskers) identitet
og bevidsthed, og kun på denne måde
kan man sikre, at kulturarven er en dynamisk
faktor i nutiden – tilsyneladende
endda en vigtig konkurrenceparameter i
globaliseringskapløbet (jf. s. 357-59 i
bogen) – og ikke en tung (og bremsende)
ballast fra fortiden.
Lad mig slutte med at citere bogens
afslutning og overlade det til læseren/
brugeren at afgøre, om det er lykkedes
at skrive en nutids- og fremtidsorienteret
Danmarkshistorie, der indfrier det
ovennævnte potentiale:
”Det afsluttende kapitel i denne fremtidsorienterede
Danmarkshistorie vil måske forekomme
læseren kritisk og pessimistisk. Det
er der ikke noget mærkeligt i. Der er jo ikke
nogen ide i at skrive en historiebog, der bare
får læseren til at læne sig tilbage og glæde
sig over, at alt – næsten pr. automatik -
går som smurt. Lad os drage en parallel til
danskernes ældgamle aktivitet, sejlads: Selv
om en sejlads i et problemfyldt farvand med
klipper og undersøiske skær hidtil er gået
godt, vil det jo være særdeles farligt at holde
op med at være bekymret og agtpågivende.
Så en fremstilling af de sidste 20 års
Danmarkshistorie må nødvendigvis sigte
mod at identificere ”klipper og undersøiske
skær” og anvise nogle mulige sejlruter.
Alligevel er der selvfølgelig også grund til
optimisme ud fra den hidtidige, vellykkede
sejlads. Den danske befolkning har op gennem
historien vist sig i stand til at overvinde
både ydre og indre trusler og udfordringer
(selv om det tit har holdt hårdt) og udforme
et samfund som - selv om det selvfølgelig
langt fra er perfekt – dog forekommer attraktivt
i en international sammenligning og nok
også ville have fået de fleste af vores forfædre
til at være imponerede. ”
(Kühle: Danmarks Historie – i et globalt
perspektiv s. 383)