Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

I forbindelse med dimensionering er det vigtigt at have fastlagt de hydrauliske
parametre i magasinet, der ønskes behandlet i en relativt detaljeret grad.
Der bør udføres egentlige laboratorieforsøg med fastlæggelse af nedbrydningshastigheder
på det jernmateriale, der konkret vælges til væggen. Nyere resultater
/15/ indikerer, at dette bedst udføres som søjleforsøg. Batch-eksperimenter
udviser ved en række vandtyper initiale hastigheder, der er væsentligt større
end det, der opnås i søjleeksperimenter. Disse simulerer bedre de betingelser,
der er i felten. Årsagen er sandsynligvis, at ved korttidsbatchtest coates overfladen
på jernet ikke, hvorved reaktiviteten reduceres kraftigt.
Den reaktive væg kan udføres i fuld bredde, eller man kan etablere en indfangningstragt
(funnel and gate) af impermeable materialer (bentonit, jernspuns).
Ulempen ved at anvende en lang væg er, at man kan risikerer, at der på grund
af variationer i ledningsevne og koncentration i indløbet kan opstå steder, hvor
man kan få større/hurtigere gennembrud end forudset. Ved anvendelse af
tragtmodellen er problemet fysisk set at få denne tæt, således at vandet ikke
løber igennem uden at blive behandlet. Udskiftning af det reaktive materiale
kan ved anvendelse af denne metode gøres nemmere ved at anvende kassetter.
For yderligere information henvises til bilag 5.11 og bilag 6.
48