Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

Teknikbeskrivelse
Oppumpning og on-site vandbehandling er en teknik, der forhindrer forurenet
vand i at sprede sig fra en forurenet lokalitet til grundvandsressourcer, der udnyttes
til drikkevandforsyning eller til recipienter. Tidligere blev metoden også
forsøgt anvendt til reduktion af kildestyrken i hot-spot-områder. Erfaringer har
vist, at den mængde stof, der fjernes via oppumpning af vand, normalt er meget
lille sammenlignet med den masse af opløsningsmidler, der er i et kildeområde.
Derfor vil en oprensning baseret på denne teknik være meget langsigtet, i bedste
fald årtier og i værste fald århundreder.
Den mest optimale udnyttelse af teknikken opnås ved, at man pumper den
mindst mulige vandmængde op for at opnå indfangning af forureningsfanen.
Dette er styret af de hydrauliske parametre i magasinet, som derfor bør kendes i
rimelig detalje inden dimensioneringen.
Omkostningerne til vandbehandling er stærkt afhængige af den mængde, der
pumpes op. Afhængig af vandkvaliteten og udlederkrav, vil der være større
eller mindre krav til vandbehandlingen. Hvis der pumpes på reducerede magasiner
med bare moderate jernindhold, vil det ofte være nødvendigt med en fjernelse
af jernet, før en egentlig rensning for opløsningsmidler kan finde sted.
Dette gøres typisk ved trykfiltrering på sand/antracitfiltre. Der er to almindeligt
anvendte renseformer for chlorerede opløsningsmidler i vand i kommerciel
drift i Danmark. Den simpleste er en direkte filtrering af vandet gennem aktivt
kul inden udledning. Den anden er beluftning af vandet i inka- eller kolonnebelufter,
hvor opløsningsmidlerne strippes over på gasfasen. Luften kan, afhængig
af miljøkrav (og moral), renses igennem et luftkulfilter inden udledning.
Ved begge metoder er det muligt at komme ned på lave koncentrationer ( 1
µg/l eller mindre) i vandet, der ledes fra anlægget. Igennem de seneste år har
der været forsøgt med en række andre metoder som jernfiltre, ozonering/peroxid
behandling, elektrokemisk oxidation, men ingen af disse er endnu
fuldt kommercialiserede og/eller økonomisk attraktive ved de lave koncentrationer,
der normalt er i vand, der pumpes op fra afværgeboringer.
Den vandmængde, der årligt oppumpes, kan være anseelig. Det bør derfor undersøges,
om man kan udnytte vandet som sekundavand (kølevand, procesvand)
i nærheden, eller om vandet skal ledes til recipient eller kloak. I sidste
tilfælde kan der blive stillet krav om betaling af afledningsafgift, der kan være
en meget stor post i de samlede omkostninger.
De væsentligste tekniske parametre, der afgør om en oprensning med denne
metode bliver succesfuld, er:
233