Vis rapport - Videncenter for Jordforurening
Vis rapport - Videncenter for Jordforurening Vis rapport - Videncenter for Jordforurening
Teknikbeskrivelse Passiv ventilation er en afværgeteknik, der sigter på at reducere koncentrationen af opløsningsmidler og lignende stoffer i den umættede zone under en forurening med henblik på at reducere bidraget til underliggende grundvandsmagasiner. Metoden kræver en speciel geologi for at være anvendelig, idet der skal være et dæklag med relativt lav vertikal permeabilitet (f.eks. et morænelerslag), der underlejres af en umættet zone bestående af sand med en relativt høj horisontal permeabilitet. Figur 1 Princip ved passiv ventilation (PV) under faldende barometerstand (Lavtryk). Differenstrykket er forskellen mellem det absolutte tryk i atmosfæren og i den umættede zone under dæklaget. Figur 1 viser princippet i passiv ventilation, hvor luften strømmer ud i en lavtrykssituation. Ved installation af en kontraventil i boringen forhindres luften i at trænge ind i jorden via boringen ved højtryk. I stedet trænger luften langsomt igennem dæklaget. I /1/ er det beskrevet, at der gennemsnitlig er udstrømning fra boringer anvendt til passiv ventilation i ca. 50 % af tiden. Luftflowet og dermed påvirkningszonen varierer afhængigt af jordens permeabilitet i hhv. vertikal og horisontal retning. Ved en relativ simpel test kan det vurderes, hvilket luftflow en boring vil yde. Dette kræver måling af sammenhørende værdier af atmosfæretryk og flow over en periode. Baseret på danske forhold er det endnu forbundet med usikkerhed, hvor langt ned metoden kan bringe koncentrationen i det underliggende magasin, men i den mest effektive case belyst i /1/ er der set en reduktion i grundvandskoncentrationen fra 300 til 20 µg/l over en to-årig periode. 227
Bemærk, at metoden udelukkende sigter på reduktion af grundvandskoncentrationer og derfor ikke kan anvendes i forhold til indeklimaproblemer mv., samt at stoffjernelsen normalt er lille, hvilket vil betyde en meget lang driftsperiode. Til gengæld er de årlige driftsomkostninger lave sammenholdt med aktiv ventilation. De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: • Tilstrækkelig stor horisontal permeabilitet i laget, der skal ventileres. • Tilstrækkelig lav vertikal permeabilitet i overliggende dæklag, således at trykændringer i atmosfæren kun langsomt forplanter sig igennem jorden. • Kildestyrken. Hvis der enten er en meget stor masse i sandlaget, hvor ventilationen sker, eller inputtet fra det overliggende dæklag er stort, kan det vise sig, at koncentrationen ikke kan reduceres i tilstrækkeligt omfang. • At der placeres et tilstrækkeligt antal boringer til ventilationen. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /2,3/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når passiv ventilation anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ NIRAS (2003): Passiv ventilation, Slutrapport. Udarbejdet for Miljøstyrelsens Teknologiprogram. Offentliggøres i løbet af 2003 på Hwww.mst.dkH. /2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før passiv ventilation anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. 228 Emne Afværgeprogramfase Er de geologiske forudsætninger (sand, grus under tæt dæklag) for at passiv ventilation kan virke tilstede på lokaliteten? Er kildestyrken relativt begrænset? Er risikoen ved forureningen udelukkende knyttet til grundvandet? Ja Nej
- Page 181 and 182: 176
- Page 183 and 184: • Dybden af forureningen. Desto d
- Page 185 and 186: 180 Emne Udføres arbejdet på en s
- Page 187 and 188: 182
- Page 189 and 190: • Forureningens kemisk-fysiske eg
- Page 191 and 192: 186 Emne Afslutning Er der ventet m
- Page 193 and 194: 188
- Page 195 and 196: mættede zone. Dette er også årsa
- Page 197 and 198: 192 Emne hvis forventningerne til f
- Page 199 and 200: 194
- Page 201 and 202: afkøler jorden, hvilket leder til
- Page 203 and 204: 198 Emne Bliver der udført driftso
- Page 205 and 206: 200
- Page 207 and 208: • Vandmængden og tilstrømningen
- Page 209 and 210: 204 Emne driftsfase? (succeskriteri
- Page 211 and 212: 206
- Page 213 and 214: Figur 1 Principskitse for frakturer
- Page 215 and 216: I tabel 1 er vist en checkliste til
- Page 217 and 218: 212 Emne Bliver der udført driftso
- Page 219 and 220: 214
- Page 221 and 222: Permanganat er stærkt toksisk over
- Page 223 and 224: 218 Emne Hvis injektionen foretages
- Page 225 and 226: 220
- Page 227 and 228: De væsentligste parametre, der afg
- Page 229 and 230: 224 Emne Bliver der taget højde fo
- Page 231: 226
- Page 235 and 236: 230
- Page 237 and 238: 232
- Page 239 and 240: • Om de hydrauliske forhold er ti
- Page 241 and 242: 236
- Page 243 and 244: 238
- Page 245 and 246: Figur 1 Skitse af funnel-and-gate s
- Page 247 and 248: 242 Emne Er der lavet kinetik fors
- Page 249 and 250: 244
Bemærk, at metoden udelukkende sigter på reduktion af grundvandskoncentrationer<br />
og der<strong>for</strong> ikke kan anvendes i <strong>for</strong>hold til indeklimaproblemer mv., samt<br />
at stoffjernelsen normalt er lille, hvilket vil betyde en meget lang driftsperiode.<br />
Til gengæld er de årlige driftsomkostninger lave sammenholdt med aktiv ventilation.<br />
De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode<br />
bliver succesfuld, er:<br />
• Tilstrækkelig stor horisontal permeabilitet i laget, der skal ventileres.<br />
• Tilstrækkelig lav vertikal permeabilitet i overliggende dæklag, således at<br />
trykændringer i atmosfæren kun langsomt <strong>for</strong>planter sig igennem jorden.<br />
• Kildestyrken. Hvis der enten er en meget stor masse i sandlaget, hvor ventilationen<br />
sker, eller inputtet fra det overliggende dæklag er stort, kan det vise<br />
sig, at koncentrationen ikke kan reduceres i tilstrækkeligt omfang.<br />
• At der placeres et tilstrækkeligt antal boringer til ventilationen.<br />
For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online<br />
<strong>rapport</strong>er hos eksempelvis /2,3/.<br />
I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i <strong>for</strong>bindelse med de <strong>for</strong>skellige<br />
faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når passiv ventilation anvendes<br />
som teknik til oprensning.<br />
Referencer<br />
/1/ NIRAS (2003): Passiv ventilation, Slut<strong>rapport</strong>. Udarbejdet <strong>for</strong> Miljøstyrelsens<br />
Teknologiprogram. Offentliggøres i løbet af 2003 på Hwww.mst.dkH.<br />
/2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH.<br />
/3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH.<br />
Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før passiv ventilation<br />
anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares<br />
bekræftende <strong>for</strong> at anvende oprensningsmetoden.<br />
228<br />
Emne<br />
Afværgeprogramfase<br />
Er de geologiske <strong>for</strong>udsætninger (sand, grus under tæt dæklag) <strong>for</strong> at<br />
passiv ventilation kan virke tilstede på lokaliteten?<br />
Er kildestyrken relativt begrænset?<br />
Er risikoen ved <strong>for</strong>ureningen udelukkende knyttet til grundvandet?<br />
Ja<br />
Nej
Change language