Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

Teknikbeskrivelse
Passiv ventilation er en afværgeteknik, der sigter på at reducere koncentrationen
af opløsningsmidler og lignende stoffer i den umættede zone under en forurening
med henblik på at reducere bidraget til underliggende grundvandsmagasiner.
Metoden kræver en speciel geologi for at være anvendelig, idet der skal være et
dæklag med relativt lav vertikal permeabilitet (f.eks. et morænelerslag), der
underlejres af en umættet zone bestående af sand med en relativt høj horisontal
permeabilitet.
Figur 1 Princip ved passiv ventilation (PV) under faldende barometerstand
(Lavtryk). Differenstrykket er forskellen mellem det absolutte tryk i
atmosfæren og i den umættede zone under dæklaget.
Figur 1 viser princippet i passiv ventilation, hvor luften strømmer ud i en lavtrykssituation.
Ved installation af en kontraventil i boringen forhindres luften i
at trænge ind i jorden via boringen ved højtryk. I stedet trænger luften langsomt
igennem dæklaget. I /1/ er det beskrevet, at der gennemsnitlig er udstrømning
fra boringer anvendt til passiv ventilation i ca. 50 % af tiden. Luftflowet og
dermed påvirkningszonen varierer afhængigt af jordens permeabilitet i hhv.
vertikal og horisontal retning. Ved en relativ simpel test kan det vurderes, hvilket
luftflow en boring vil yde. Dette kræver måling af sammenhørende værdier
af atmosfæretryk og flow over en periode. Baseret på danske forhold er det
endnu forbundet med usikkerhed, hvor langt ned metoden kan bringe koncentrationen
i det underliggende magasin, men i den mest effektive case belyst i
/1/ er der set en reduktion i grundvandskoncentrationen fra 300 til 20 µg/l over
en to-årig periode.
227