Vis rapport - Videncenter for Jordforurening
Vis rapport - Videncenter for Jordforurening Vis rapport - Videncenter for Jordforurening
Teknikbeskrivelse Stimuleret naturlig nedbrydning bygger på naturlige mikrobiologiske processer, der via den reduktive deklorering reducerer PCE og TCE via kæden PCE→TCE→DCE→VC→Ethen. Typisk anvendelse er i den mættede zone, idet reaktionen foregår i væskefasen. Fri fase kan derfor ikke fjernes direkte. Metoden kræver stærkt reducerede redoxforhold, for at de rette betingelser er til stede for mikroorganismerne. Der er tale om et konsortium af organismer, der udfører transformationen, sådan at nedbrydningen til DCE varetages af en række forskellige organismer, hvorimod omsætningen til VC, og i sidste ende ethen, udelukkende udføres af organismer af familien Dehalococcoider. At reaktionerne forløber under reducerede forhold betyder, at der ofte skal tilsættes kulstof for at reducere eventuelle oxidanter i jord og grundvand. Normalt anvendes kulstof som energikilde og reduktant, typisk i form af laktat (enten rent eller som HRC ® ). Alternativt har der været forsøgt med en lang række forskellige billige kulstofkilder, som f.eks. sojaolie, melasse mv. På en række lokaliteter i udlandet og herhjemme er det konstateret, at den sidste del af nedbrydningskæden (fra DC og videre) ikke finder sted, selv om de korrekte redoxforhold er til stede. Dette kan skyldes manglende tilstedeværelse af Dehalococcoider, som derfor skal podes i grundvandet, hvis man ønsker at anvende teknikken. Tilsætning af dehaloccocoider med efterfølgende nedbrydning er kun dokumenteret i udlandet. I lighed med beskrivelsen for kemisk oxidation er der en mulighed for flere måder at introducere både substrat og/eller bakterier til jorden, afhængig af geologien og forureningens lokalisering. Cirkulationsceller med recirkulation af kulstof/bakterier kan anvendes, når forureningen er lokaliseret i permeable aflejringer, der er relativt homogene. I lavere permeable aflejringer kan kulstof-/bakteriesuspension applikeres med lanser i opløsning eller som tykkere pasta. Reaktionen forløber under gunstige redoxforhold og ved tilstrækkelig bakterietæthed relativt hurtigt, sandsynligvis inden for dage-uger, selvom der godt kan være en relativt lang (½-1 år) adaptationsperiode, inden systemet er fuldt ydende. Den største umiddelbare risiko, der er ved metoden (ud over at den ikke virker), er tilsætningen af fremmede bakteriestammer på en lokalitet, samt den generelle mulighed for mikrobiologisk kontaminering af større områder på grund af en stor kulstoftilførsel. Typisk vil der være behov for tilsætning af organisk stof i størrelsesorden 1.000-10.000 kg ved en fuldskala-oprensning. 221
De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode bliver succesfuld, er: • Geologiske inhomogeniteter. Succesen er afhængig af, at forurening og reduktionsmiddel/-bakterier bringes i kontakt. • At redoxforholdene ikke er kraftigt oxiderede inden oprensningen. • Valg af korrekt doseringsmetode. • Ophobning af VC. Hvis der ikke er tilstrækkelig aktivitet af dehaloccoiderne i kombination med for højt redoxotentiale, vil der kunne dannes store mængder DCE og i værste fald VC. For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online rapporter hos eksempelvis /1,2/ eller en foreløbig guideline /3/. I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål der i forbindelse med de forskellige faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når reduktiv deklorering anvendes som teknik til oprensning. Referencer /1/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. /2/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. /3/ Foreløbig guideline fra Battelle Institue om anvendelse af reduktiv deklorering, Hhttp://www.estcp.org/documents/techdocs/Rabitt_Protocol.pdfH. Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før stimuleret naturlig nedbrydning anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. 222 Emne Afværgeprogramfase Er der sikkerhed for at der ikke er større mængder fri fase? Er forureningen beliggende i den mættede zone? Er geologien så godt beskrevet at metoden til dosering kan vælges? Er der reducerede redox forhold til stede på lokaliteten? Forslagsfase (Skitseprojektering) Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre forhold (adgangsforhold og muligheder for boringsplacering), der influerer på hvordan dosering skal foretages? Er det vurderet om en midlertidig ophobning af VC er forbundet med risiko? Ja Nej
- Page 175 and 176: 170
- Page 177 and 178: 172
- Page 179 and 180: 174
- Page 181 and 182: 176
- Page 183 and 184: • Dybden af forureningen. Desto d
- Page 185 and 186: 180 Emne Udføres arbejdet på en s
- Page 187 and 188: 182
- Page 189 and 190: • Forureningens kemisk-fysiske eg
- Page 191 and 192: 186 Emne Afslutning Er der ventet m
- Page 193 and 194: 188
- Page 195 and 196: mættede zone. Dette er også årsa
- Page 197 and 198: 192 Emne hvis forventningerne til f
- Page 199 and 200: 194
- Page 201 and 202: afkøler jorden, hvilket leder til
- Page 203 and 204: 198 Emne Bliver der udført driftso
- Page 205 and 206: 200
- Page 207 and 208: • Vandmængden og tilstrømningen
- Page 209 and 210: 204 Emne driftsfase? (succeskriteri
- Page 211 and 212: 206
- Page 213 and 214: Figur 1 Principskitse for frakturer
- Page 215 and 216: I tabel 1 er vist en checkliste til
- Page 217 and 218: 212 Emne Bliver der udført driftso
- Page 219 and 220: 214
- Page 221 and 222: Permanganat er stærkt toksisk over
- Page 223 and 224: 218 Emne Hvis injektionen foretages
- Page 225: 220
- Page 229 and 230: 224 Emne Bliver der taget højde fo
- Page 231 and 232: 226
- Page 233 and 234: Bemærk, at metoden udelukkende sig
- Page 235 and 236: 230
- Page 237 and 238: 232
- Page 239 and 240: • Om de hydrauliske forhold er ti
- Page 241 and 242: 236
- Page 243 and 244: 238
- Page 245 and 246: Figur 1 Skitse af funnel-and-gate s
- Page 247 and 248: 242 Emne Er der lavet kinetik fors
- Page 249 and 250: 244
De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode<br />
bliver succesfuld, er:<br />
• Geologiske inhomogeniteter. Succesen er afhængig af, at <strong>for</strong>urening og<br />
reduktionsmiddel/-bakterier bringes i kontakt.<br />
• At redox<strong>for</strong>holdene ikke er kraftigt oxiderede inden oprensningen.<br />
• Valg af korrekt doseringsmetode.<br />
• Ophobning af VC. Hvis der ikke er tilstrækkelig aktivitet af dehaloccoiderne<br />
i kombination med <strong>for</strong> højt redoxotentiale, vil der kunne dannes store<br />
mængder DCE og i værste fald VC.<br />
For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online<br />
<strong>rapport</strong>er hos eksempelvis /1,2/ eller en <strong>for</strong>eløbig guideline /3/.<br />
I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål der i <strong>for</strong>bindelse med de <strong>for</strong>skellige<br />
faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når reduktiv deklorering<br />
anvendes som teknik til oprensning.<br />
Referencer<br />
/1/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH.<br />
/2/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH.<br />
/3/ Foreløbig guideline fra Battelle Institue om anvendelse af reduktiv deklorering,<br />
Hhttp://www.estcp.org/documents/techdocs/Rabitt_Protocol.pdfH.<br />
Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før stimuleret naturlig<br />
nedbrydning anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål<br />
bør kunne besvares bekræftende <strong>for</strong> at anvende oprensningsmetoden.<br />
222<br />
Emne<br />
Afværgeprogramfase<br />
Er der sikkerhed <strong>for</strong> at der ikke er større mængder fri fase?<br />
Er <strong>for</strong>ureningen beliggende i den mættede zone?<br />
Er geologien så godt beskrevet at metoden til dosering kan vælges?<br />
Er der reducerede redox <strong>for</strong>hold til stede på lokaliteten?<br />
Forslagsfase (Skitseprojektering)<br />
Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre<br />
ydre <strong>for</strong>hold (adgangs<strong>for</strong>hold og muligheder <strong>for</strong> boringsplacering),<br />
der influerer på hvordan dosering skal <strong>for</strong>etages?<br />
Er det vurderet om en midlertidig ophobning af VC er <strong>for</strong>bundet<br />
med risiko?<br />
Ja<br />
Nej
Change language