Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

3.3 Virkemidler
3.3.1 Dialogen og den kritiske holdning
Oprensning af forureninger er en multidisciplinær øvelse, hvor organisation og
projektstyring skal spille sammen med faglig indsigt og økonomisk og miljømæssige
cost effectiveness vurderinger samt lovgrundlag. Kravet til faglig indsigt
spænder vidt og kan kræve indsigt i fagområder som hydrogeologi, geologi,
geoteknik, geokemi, toksikologi, biologi, anlægs- og procesteknik mv.
Kun de færreste er i stand til at overskue alle fagområder, hvorfor en faglig
sparring mellem flere specialister ofte er nødvendigt – særligt på større og mere
komplekse sager. Den formelle kvalitetssikringsprocedure rummer i reglen
ikke denne dynamik og er derfor ofte utilstrækkelig for en optimal projektløsning.
Denne sparring bør ske internt i den udførende organisation, men bør tillige
være en naturlig del af dialogen mellem miljømyndigheden og de udførende
rådgivere og entreprenører. I komplekse problemstillinger kan det vise sig nyttigt
at få kortlagt kritiske områder af den teknisk faglige kompetence. Her kan
en SWOT-analyse (Strengths-Weaknesses-Opportunities-Threats) være en
hjælp. Analyseværktøjet er generelt anvendeligt og kan findes i litteratur om
ledelsesværktøjer. En Internet søgning herpå giver talrige referencer.
3.3.2 Overblik versus faglig fokus
De indledende strategiske vurderinger i programfasen kræver overblik over
dels usikkerheder på de konceptuelle modeller (geologi, hydrogeologi, geokemi,
forureningsudbredelse og spredningshastighed), dels overblik over og generel
indsigt i afværgemetoders muligheder og begrænsninger. For ikke at
overse potentielle afværgestrategier kræver denne proces i princippet et kendskab
til alle afværgemetoder, for at man kan foretage et kvalificeret til-/fravalg.
I projekteringen og udførelsen kræves dybere indsigt i processer, designkriterier,
faldgruber, muligheder for anlægs- og driftsoptimering mv., der selvsagt
kræver faglig indsigt og erfaring.
De mest betydningsfulde valg træffes således i de indledende faser, hvor frihedsgraden
til og konsekvenserne af at vælge rigtigt eller forkert er størst.
Værste fald er naturligvis at vælge en afværgestrategi, der i praksis ikke kan
indfri forventningerne, og hvor alternative foranstaltninger må sættes i værk.
10