Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

Afværgehåndbog om chlorerede stoffer 

i jord og grundvand 

Teknik og Administration 

Nr. 4 2003

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. FORORD ...................................................................................................... 1 

2. INDLEDNING ............................................................................................. 3 

2.1 Baggrund og formål.......................................................................... 3 

2.2 Læsevejledning................................................................................. 4 

3. PROJEKTGENNEMFØRELSEN................................................................ 7 

3.1 Faserne.............................................................................................. 7 

3.2 Organisation og projektstyring......................................................... 9 

3.3 Virkemidler .................................................................................... 10 

3.3.1 Dialogen og den kritiske holdning.................................... 10 

3.3.2 Overblik versus faglig fokus............................................. 10 

3.3.3 Den iterative proces .......................................................... 11 

4. AFVÆRGEPROGRAM............................................................................. 13 

4.1 Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering ................ 13 

4.2 Aktiviteter og værktøjer ................................................................. 16 

4.2.1 Identifikation af potentielle afværgestrategier.................. 16 

4.3 Resultat........................................................................................... 18 

4.3.1 Indhold af afværgeprogram .............................................. 18 

4.4 Paradigma for afværgeprogram...................................................... 18 

4.4.1 Disposition for afværgeprogram....................................... 19 

4.4.2 Bilag.................................................................................. 19 

5. PROJEKTFORSLAG................................................................................. 21 

5.1 Datagrundlag .................................................................................. 21 

5.2 Aktiviteter og værktøjer ................................................................. 22 

5.2.1 Kriterier ved opgravning og håndtering af jord................ 24 

5.2.2 Kriterier ved oppumpning og bortledning af grundvand.. 24 

5.2.3 Kriterier for luftafkast....................................................... 24 

5.2.4 Vurderinger af anlægsudformning, gener for naboer mv. 25 

5.2.5 Drift og monitering........................................................... 25 

5.3 Resultat........................................................................................... 25 

5.3.1 Indhold af projektforslag .................................................. 25 

5.4 Paradigma for projektforslag.......................................................... 26 

5.4.1 Bilag.................................................................................. 26 

6. PROJEKT ................................................................................................... 29 

6.1 Metoder til forureningsreduktion ................................................... 31 

6.1.1 Opgravning ....................................................................... 31 

6.1.2 Vakuumventilation ........................................................... 33

6.1.3 Air-sparging...................................................................... 35 

6.1.4 Dampstripning .................................................................. 36 

6.1.5 Termisk ledningsevne....................................................... 38 

6.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker ............. 39 

6.1.7 Kemisk oxidation.............................................................. 41 

6.2 Afskæring og monitering................................................................ 44 

6.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning....................................... 44 

6.2.2 Passiv ventilation.............................................................. 45 

6.2.3 Afværgepumpning og vandbehandling............................. 46 

6.2.4 Reaktive permeable jernvægge......................................... 47 

7. ETABLERING OG INDKØRING............................................................. 49 


7.1.1 Opgravning ....................................................................... 49 

7.1.2 Vakuumventilation ........................................................... 50 

7.1.3 Air-sparging...................................................................... 52 








7.2.3 Oppumpning og behandling ............................................. 58 

7.2.4 Reaktive permeable jernvægge......................................... 59 

8. DRIFT OG AFSLUTNING........................................................................ 61 


8.1.1 Opgravning ....................................................................... 61 

8.1.2 Vakuumventilation ........................................................... 62 

8.1.3 Air-sparging...................................................................... 64 








8.2.3 Oppumpning og vandbehandling...................................... 69 

8.2.4 Reaktive permeable jernvægge......................................... 70

9. REFERENCELISTE .................................................................................. 73 

9.1 Anden litteratur og web-links......................................................... 74 

10. ORDLISTE................................................................................................. 77 

BILAG 

1 Overordnet struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter 

2 Afværgeprogram og projektforslag 

2.1 Paradigma for afværgeprogram 

2.2 Paradigma for projektforslag 

2.3 Skemaer til datadokumentation. Skema 1-10 

2.4 Vejledning for udfyldelse af skema 1-10 

3 Eksempel på afværgeprogram med datadokumentation 

4 Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering 

(eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer) 

5 Teknikbeskrivelser 

5.1 Opgravning 

5.2 Vakuumventilation 

5.3 Air-sparging 

5.4 Dampstripning 

5.5 Termisk ledningsevne 

5.6 Frakturering i kombination med andre teknikker 

5.7 Kemisk oxidation med permanganat 

5.8 Stimuleret naturlig nedbrydning 

5.9 Passiv ventilation 

5.10 Oppumpning og on-site vandbehandling 

5.11 Reaktive permeable jernvægge 

6 Bruttoliste over teknologier til afværgeforanstaltninger over for jord- og 

grundvandsforurening med chlorerede stoffer

1. Forord 

Formålet med afværgehåndbogen er at støtte amternes sagsbehandling i forbindelse 

med gennemførelsen af afværgeprojekter på lokaliteter forurenet med 

chlorerede stoffer. Som led i projektformuleringen har der været afholdt en 

workshop, hvor amterne har haft lejlighed til at fremsætte ønsker til håndbogens 

form og indhold. 

Projektet har været fulgt af en følgegruppe bestående af: 

Hanne Kristensen, Københavns Amt 

Hans Skov, Fyns Amt 

Arne Rokkjær, AVJ. 

Håndbogen er udarbejdet af NIRAS og Hedeselskabet for Amternes Videncenter 

for Jordforurening. Håndbogens hovedsigte er den offentlige oprydning på 

forurenede grunde. I forbindelse med indarbejdelsen af paradigmaer for afværgeprogram 

og projektforslag er der draget nytte af arbejder, der tidligere er 

udført i Københavns Amts regi.

2. Indledning 

2.1 Baggrund og formål 

Undersøgelser og risikovurdering af jord- og grundvandsforurening med chlorerede 

stoffer viser ofte uacceptable påvirkninger af indeklima, arealanvendelse 

og omfattende forureningsspredning i jord og grundvand. De chlorerede stoffer 

er relativt farlige og nedbrydes erfaringsmæssigt kun vanskeligt i jord- og 

grundvand. Da stofferne tilmed er mobile kan der ske spredning over større 

afstande. Chlorerede stoffer er således blandt de miljøfremmede stoffer, der 

mest hyppigt påvises i indvindingsboringer. 

Håndbog om undersøgelser af chlorerede stoffer i jord og grundvand /2/, giver 

et teknisk-fagligt grundlag for gennemførelsen af undersøgelsesfasen og risikovurderingen 

i sådanne sager. 

Opstillingen af et formål med afværgeforanstaltningerne udgør den videre kobling 

til implementeringen og gennemførelsen af et afværgeprojekt. 

Afværgehåndbogen er opbygget med et sagsforløb som udgangspunkt. Til brug 

for beslutningsprocesser i den indledende projektplanlægning og projektering 

er der stillet forslag til anvendelse af en systematisk sagsdokumentation med 

henblik på at sikre en ensartet datakvalitet og øge overblikket over de mange 

parametre og forhold, der indgår i beslutningsprocessen. 

Der er angivet teknikbeskrivelser til brug for detailprojekteringen og gennemførelsen 

af selve afværgeprojektet med fokus på forudsætninger, kritiske forhold 

mv. frem for en egentligt dimensioneringsvejledning. Der er taget udgangspunkt 

i teknikker, hvor der foreligger positive erfaringer under danske 

forhold. I den konkrete sagsbehandling kan der overvejes andre teknikker. Der 

henvises generelt til den internationale viden på området. Et godt sted at starte 

er US EPA’s hjemmeside www.clu-in.org. 

Det har været et metodespecifikt ønske at angive den forventede oprensningseffektivitet 

eller -niveau. Baseret på erfaringer må det imidlertid erkendes, at 

det i høj grad er den konkrete anvendelse/implementering af den enkelte teknik 

under givne forhold, der er afgørende for succes i afværgeprojektet. I den forbindelse 

påhviler det den projekterende rådgiver at drage nytte af de foreliggende 

erfaringer fra kolleger og den generelle viden på området, som blandt 

andet denne håndbog repræsenterer. For at mindske risikoen for fiasko i afværgeprojektet 

er der i teknikbeskrivelserne medtaget checklister, der for hver 

3

af projektets faser udpeger kritiske forhold, der skal være opfyldt/tilgodeset for 

et succesfuldt projektforløb. 

Formålet med denne afværgehåndbog er dermed at støtte og optimere planlægningen, 

projekteringen og gennemførelsen af afværgeprojekter over for jord- 

og grundvandsforureninger med chlorerede stoffer. Håndbogen giver retningslinier 

for opstilling af formål med afværgeprojektet og beskriver projekteringens 

og afværgeprojektets tekniske forløb med fokus på vurderingsgrundlag, 

beslutningsprocedurer, afværgemetodernes funktion, miljømæssig og økonomisk 

cost-effectiveness-vurderinger samt tidsaspekter. 

Målgruppen er miljømyndigheder, rådgivere og entreprenører, der arbejder 

inden for dette område. 

Forhold som jura, politiske målsætninger og forvaltningspraksis er ikke berørt i 

denne håndbog. 

2.2 Læsevejledning 

Håndbogen støtter de miljøfaglige aspekter af projektgennemførelsen og følger 

i sin disposition et projektforløb. Der er således givet retningslinier for eller 

forslag til udarbejdelse af afværgeprogram, projektforslag samt detailprojektering, 

indkøring, drift og afslutning af afværgeprojekter for oprensning af chlorerede 

opløsningsmidler. Håndbogen skal ses i sammenhæng med Projekthåndbogen, 

/1/, der giver generelle juridiske, tekniske og administrative anvisninger 

for projektgennemførelsen. 

Indledningsvist gives der i kapitel 3 en generel oversigt over samtlige faser i 

projektgennemførelsen fra de indledende undersøgelser til afslutningen af 

afværgeprojektet. En optimal projektgennemførelse kræver således 

forudseenhed over for mulige udfald, refleksion over faktiske forhold og udgør 

dermed ofte en iterativ proces. I bilag 1 gives der en oversigt over 

afværgeprojektets faser og koblingen til den forudgående undersøgelsesfase. 

I kapitel 4 og 5 beskrives projektplanlægningen og den indledende projektering, 

der foregår i programfasen og projektforslagsfasen. Der er stillet forslag 

til gennemførelsen af disse faser med udgangspunkt i paradigmaer for afværgeprogram 

og projektforslag samt checklister. Med paradigmaerne introduceres 

en struktur for rapportering, der samler og systematiserer data fra undersøgelsesfasen, 

giver overblik over den samlede forureningsproblematik og dokumenterer 

både til- og fravalg af teknikker. Vurderinger af miljøbelastninger og 

miljøgevinster fra afværgeprojektets livscyklus er integreret som en del af vurderings- 

og beslutningsgrundlaget. Paradigmaer, et gennemgået eksempel på 

4

anvendelsen af paradigmaer, og et skema til sammenfatning af afværgeprogrammets 

resultater er vedlagt i bilag 2 - 4. 

Detailprojekteringen er beskrevet i kapitel 6, etablering og indkøring i kapitel 7 

samt drift og afslutning i kapitel 8. I disse kapitler tages der udgangspunkt i de 

enkelte teknikker, for hvilke der er beskrevet de nødvendige forudsætninger, 

designparametre og tests. I bilag 5 er vedlagt teknikbeskrivelser til hver metode, 

inkl. checklister til afklaring af erfaringsmæssigt kritiske forhold. 

I bilag 6 er vedlagt en bruttoliste over afværgeteknikker, der er afprøvede under 

danske betingelser, og som betragtes som potentielt egnede som afværgeforanstaltninger 

over for chlorerede stoffer. 

5

3. Projektgennemførelsen 

3.1 Faserne 

Gennemførelsen af en forureningssag opdeles i en række faser, der hver har sit 

formål og i reglen rapporteres særskilt, jf. tabel 3.1. 

Programfasen omfatter definitionen af formålet med afværgeprojektet. En konkretisering 

af målene for de enkelte delmiljøer udgør således grundlaget for 

opstillingen af et afværgeprogram. I afværgeprogrammet identificeres alternative 

afværgestrategier, som forventes at kunne imødekomme de opstillede mål. 

Der foretages overordnede vurderinger af, hvad der er teknisk muligt, hvilke 

miljøeffekter der kan opnås, om det er miljømæssigt hensigtsmæssigt/bæredygtigt 

samt tidsmæssigt og økonomisk acceptabelt. Fasen resulterer i et afværgeprogram 

med anbefaling af de mest lovende afværgestrategier (kapitel 4). 

I forslagsfasen sker der en nøjere afklaring af forudsætninger for de udvalgte 

afværgestrategier, herunder laboratorie- og feltforsøg. Herved reduceres usikkerheder, 

og der opnås mere præcise estimater for effektivitet, økonomi og 

tidsplan. Der udarbejdes overordnede beskrivelser af de alternative løsningsforslag. 

Fasen resulterer i et projektforslag med anbefaling af et afværgeprojekt 

(kapitel 5). 

I projekt-, udførelses- og afslutningsfasen operationaliseres afværgeprojektet. 

Projektet indeholder det detaljerede design af anlæg og processer og rammerne 

for projektgennemførelsen (kapitel 6). 

En mere detaljeret gennemgang af projektets faser findes i Projekthåndbogen 

/1/. 

7

Forundersøgelser 

Afværgeprojekt 

Faserne Formål Rapport 

• Undersøgelser Kortlægning af forureningen. 

• Risikovurdering Risikovurdering for arealanvendelse, 

grundvand og overfladevand. 

• Program Opstilling af formål med afværgeforanstaltninger. 

Identifikation af mulige 

afværgestrategier og metoder baseret 

på helhedsvurderinger af funktion, 

miljø, tid og økonomi. 

• Forslag Skitseprojektering af 2 - 4 af de mest 

lovende afværgestrategier. Afklaring 

af projektforudsætninger, herunder 

laboratorie- og feltforsøg. 

• Projekt Design af den valgte afværgestrategi 

(kombination af afværgeteknikker). 

• Udførelse 

Etablering og 

indkøring 

Drift 

• Afslutning 

Demontering 

Undersøgelsesrapport 

Undersøgelsesrapport 

Afværgeprogram 

Projektforslag 

Projekt 

(teknisk beskrivelse og 

udbudsmateriale) 

Gennemførelse af afværgeprojektet. Tilsyns- og moniteringsrapporter 

Dokumentation af oprensning og eller 

risikoreduktion. 

Tabel 3.1 Oversigt over afværgeprojektets faser. 

Afslutningsrapport 

Undersøgelsesrapport, afværgeprogram og projektforslag indgår som grundlag 

for en prioritering af den pågældende lokalitet til den efterfølgende fase. Den 

anvendte terminologi svarer til den terminologi, der anvendes i anlægsbranchen 

i øvrigt. 

Der er i bilag 1 givet en mere detaljeret oversigt over samtlige faser, inkl. koblingen 

med de forudgående undersøgelser og risikovurdering. For hver fase er 

angivet datagrundlag, aktiviteter, potentielt anvendelige værktøjer, substansen i 

det resulterende output samt dokumentationsrapporten. 

Referencer til hjælpeværktøjer, litteratur mv. er angivet i tabellen. 

8

3.2 Organisation og projektstyring 

Interessenter i afværgeprojektet omfatter en række parter, som enten indgår 

direkte i projektorganisationen eller høres/holdes orienteret gennem forløbet. 

Parterne omfatter i reglen: 

• Myndigheder (f.eks. amt, kommune, embedslægeinstitution, arbejdstilsyn) 

• Bygherre 

• Rådgivere (for miljømyndigheder og bygherre) 

• Entreprenører 

• Lodsejere 

• Naboer og andre interessenter (f.eks. ejerforeninger, natur- og fritidsinteresseorganisationer, 

offentligheden generelt). 

Myndigheder, bygherre, rådgivere og entreprenører indgår direkte i projekt- 

organisationen. Organisering, projektstyring og parternes roller, ansvar og lovgrundlag 

er nærmere beskrevet i Projekthåndbogen /1/. 

I afværgeprojektet vil amtet både være miljømyndighed og bygherre. I reglen 

optræder rådgiveren tillige ofte som rådgiver for begge interessenter. Det anbefales, 

at ansvarsområder og kompetencer præciseres som en del af organiseringen 

for at imødegå usikkerheder og misforståelser senere i projektforløbet. 

Det er bygherrens – dvs. amtets – ansvar at træffe beslutninger og styre projektet 

i henhold til plangrundlag, myndighedskrav, hensyn til lodsejere, miljø, tid 

og økonomi samt styring af rådgivere. Opgaverne i forbindelse hermed uddelegeres 

ofte. I forbindelse med udbud af projekter, skal formålet med afværgeprojektet 

være klart defineret. Miljømæssigt er det bygherrens overordnede 

ansvar, at den fornødne oprensning gennemføres i forhold til de givne myndighedskrav. 

Lodsejere skal høres og holdes løbende orienteret. Afhængig af den konkrete 

situation bør det ligeledes overvejes at høre/orientere naboer og andre interessenter. 

Formen og tidspunkt for orientering/høring bør nøje overvejes. Specialiseret 

teknisk information kan således give anledning til en unødig usikkerhed 

og frygt hos lægfolk, der ikke har den fornødne indsigt i at forholde sig til forureningsproblematik, 

risikovurdering og de mulige afværgeforanstaltninger. Det 

anbefales generelt at orientere tidligt i processen med en form og indhold, der 

er let tilgængelig og ikke giver anledning til unødig frygt. Et møde med de berørte 

parter anbefales. 

9

3.3 Virkemidler 

3.3.1 Dialogen og den kritiske holdning 

Oprensning af forureninger er en multidisciplinær øvelse, hvor organisation og 

projektstyring skal spille sammen med faglig indsigt og økonomisk og miljømæssige 

cost effectiveness vurderinger samt lovgrundlag. Kravet til faglig indsigt 

spænder vidt og kan kræve indsigt i fagområder som hydrogeologi, geologi, 

geoteknik, geokemi, toksikologi, biologi, anlægs- og procesteknik mv. 

Kun de færreste er i stand til at overskue alle fagområder, hvorfor en faglig 

sparring mellem flere specialister ofte er nødvendigt – særligt på større og mere 

komplekse sager. Den formelle kvalitetssikringsprocedure rummer i reglen 

ikke denne dynamik og er derfor ofte utilstrækkelig for en optimal projektløsning. 

Denne sparring bør ske internt i den udførende organisation, men bør tillige 

være en naturlig del af dialogen mellem miljømyndigheden og de udførende 

rådgivere og entreprenører. I komplekse problemstillinger kan det vise sig nyttigt 

at få kortlagt kritiske områder af den teknisk faglige kompetence. Her kan 

en SWOT-analyse (Strengths-Weaknesses-Opportunities-Threats) være en 

hjælp. Analyseværktøjet er generelt anvendeligt og kan findes i litteratur om 

ledelsesværktøjer. En Internet søgning herpå giver talrige referencer. 

3.3.2 Overblik versus faglig fokus 

De indledende strategiske vurderinger i programfasen kræver overblik over 

dels usikkerheder på de konceptuelle modeller (geologi, hydrogeologi, geokemi, 

forureningsudbredelse og spredningshastighed), dels overblik over og generel 

indsigt i afværgemetoders muligheder og begrænsninger. For ikke at 

overse potentielle afværgestrategier kræver denne proces i princippet et kendskab 

til alle afværgemetoder, for at man kan foretage et kvalificeret til-/fravalg. 

I projekteringen og udførelsen kræves dybere indsigt i processer, designkriterier, 

faldgruber, muligheder for anlægs- og driftsoptimering mv., der selvsagt 

kræver faglig indsigt og erfaring. 

De mest betydningsfulde valg træffes således i de indledende faser, hvor frihedsgraden 

til og konsekvenserne af at vælge rigtigt eller forkert er størst. 

Værste fald er naturligvis at vælge en afværgestrategi, der i praksis ikke kan 

indfri forventningerne, og hvor alternative foranstaltninger må sættes i værk. 

10

Det er i de indledende faser, at det er nemmest af ændre på afværgestrategien, 

da konsekvenserne heraf ikke er så økonomisk tunge. 

Frihedsgraden til at foretage valg aftager gennem projektets forløb 

Program Forslag Projekt Udførelse 

Figur 3.1 Frihedsgrad til og konsekvenser af valg gennem afværgeprojektets 

forløb. 

Afværgeprojekter med en aktiv drift kan ved en manglende afgrænsning af 

forureningen eller ved en manglende driftsoptimering tillige medføre betydelige 

tab af ressourcer, tid og penge og give anledning til unødig miljøbelastning. 

Her kan driftsoptimering, efterrationalisering på moniteringsdata og stopkriterier 

have stor betydning. 

Afværgehåndbogen støtter disse situationer med såvel bruttolister over afværgemetoders 

egnethed, beskrivelse af driftsforhold, kriterier for afslutning mv.. 

3.3.3 Den iterative proces 

Gennemførelsen af et afværgeprojekt er en iterativ proces, der er stærkt knyttet 

til de forudgående undersøgelser og risikovurderinger. Tidligt i planlægningen 

af undersøgelserne bør man have en hypotese om den mulige forureningsproblematik, 

de mulige risici og dermed også en ide om, hvilke potentielle afværgemetoder 

der kan komme på tale. Forudsætningerne for tilvejebringelsen 

af et hensigtsmæssigt vurderingsgrundlag i programfasen skabes i undersøgelsesfasen 

og forudsætter forudseenhed i planlægningen af 

undersøgelsesprogrammet. 

Omvendt giver den viden, der successivt opbygges gennem afværgeprojektets 

forløb, anledning til et bedre og mere nuanceret vurderingsgrundlag. Dette kan 

medføre behov for revurdering af risikobilledet og dermed acceptkriterier, eller 

11

ændrede processer og driftsforhold for afværgeanlægget. I værste fald måske 

behov for andre eller supplerende afværgeforanstaltninger. 

I det omfang, der er sket en hensigtsmæssigt dataindsamling og brug heraf, er 

denne iterative proces både legal og nødvendig. Er årsagen derimod et mangelfuldt 

datagrundlag, fejl- eller overfortolkning af data med deraf følgende forkerte 

valg af processer eller metoder, er der et oplagt behov for kvalificering af 

projektgennemførelsen. 

Det er sigtet med håndbogen at bidrage til en sådan kvalificering, så der så vidt 

muligt opnås en optimal projektgennemførelse. 

12

4. Afværgeprogram 

I afværgeprogrammet specificeres formålet med afværgeforanstaltningerne. På 

baggrund heraf identificeres mulige afværgestrategier og teknikker, der forventes 

at kunne imødekomme formålet. Vurderingen baseres på helhedsvurderinger 

af funktion, miljø, tid og økonomi. De bedst egnede afværgestrategier (normalt 

2 – 4) anbefales til videre bearbejdning i projektforslaget. 

I det følgende er hovedelementerne i gennemførelsen af programfasen gennemgået, 

idet der samtidig henvises til oversigtsskema i bilag 1 for den overordnede 

struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. 

Der er stillet forslag til disposition og indhold af afværgeprogrammet i afsnit 

4.3. Som værktøj til udarbejdelsen af afværgeprogrammet er der i afsnit 

4.4 præsenteret et paradigma til udarbejdelse af afværgeprogram. 

4.1 Datagrundlag fra undersøgelsesfase og risikovurdering 

Datagrundlaget baserer sig som udgangspunkt på rapporteringen af de udførte 

undersøgelser og risikovurdering. Vidensopbygningen om den enkelte lokalitet 

sker i første omgang hos den rådgiver, som forestår selve undersøgelsesfasen. 

Selv om der udarbejdes en detaljeret rapport, vil den udførende rådgiver som 

førstehåndskilde have de bedste forudsætninger for at kende de lokale forhold 

og have overblik over de konceptuelle modeller for lokaliteten. 

Dette er i sig selv et incitament til, at udførelsesfasen og programfasen udføres 

af den samme rådgiver. Dette kan sikres ved at udbyde begge faser samtidigt. 

Udbudsbrevet kan så indeholde et forbehold om, at sagen kan stoppe eller 

overdrages til anden rådgiver efter undersøgelsesfasens afslutning. 

En veldisponeret undersøgelsesrapport bør indeholde konceptuelle modeller og 

oplysninger om: 

• Geologi, hydrogeologi og geokemi 

• Arealanvendelse, vandindvindingsinteresser og overfladevand 

• Forureningsudbredelse, spredningshastighed og kildestyrke. 

I det omfang der ikke foreligger målte data bør en god rapport indeholde ”bedste 

skøn/estimat” for de pågældende data. 

13

Foreligger disse data ikke fyldestgørende, kan det være nødvendig som led i 

udarbejdelsen af afværgeprogrammet at foretage bedste skøn/estimater som 

forudsætning for de videre vurderinger. 

Der er nedenfor angivet checklister for baggrundsdata, der ofte er relevante. I 

det omfang punkterne er relevante, bør de også være belyst i rapporten. 

Den konceptuelle model for geologi, hydrogeologi og geokemi bør beskrive de 

fysisk kemiske forhold, jf. tabel 4.1. 

Terræn: Terrænniveau i absolut kote, terrænhældning, evt. befæstelse 

og adgangsforhold. 

Lagfølge: Jordartsbeskrivelser, gerne detaljeret, evt. vandindhold og 

porøsitet. 

Grundvandsmagasiner: Potentialeforhold, strømningsretning og –gradient. 

Hydrauliske parametre: Transmissitivitet/permeabilitet. 

Evt. geokemi: Evt. redoxforhold. 

Tabel 4.1 Checkliste. Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og geokemi. 

Ofte er en række afværgemetoder oplagt potentielle. Her kan datagrundlaget 

tjekkes op mod bilag 6, hvor relevante designparametre og tests er angivet for 

de respektive afværgemetoder. 

Geokemi og redoxforhold bør være belyst, hvor nedbrydning af de chlorerede 

stoffer kan tænkes at indgå i afværgestrategien. Dette vil ofte være tilfældet, 

hvor der er tale om en svag forurening/fane og gerne i kombination med en 

relativt stor afstand til truede vandindvindinger og/eller overfladevand. 

Risici i forhold til arealanvendelse, grundvand, grundvandsinteresser og overfladevand 

bør være beskrevet, jf. tabel 4.2. 

14

Arealanvendelse: Aktuel og tidligere arealanvendelse. 

Grundvandsmagasiner: Karakterisering af grundvandsmagasin. Dæklag, reservoirbjergart 

og hydrauliske parametre (trykforhold, strømningsretning, 

gradient og transmissitivitet). 

Angiv klassifikation af grundvandsmagasin: 

• Kildepladszone – K (

føre, at en måske lige så væsentlig forureningsspredning med poreluften i den 

umættede zone forbliver upåagtet. Dette kan medføre en utilstrækkelig afværgeforanstaltning. 

Den kvalitative og kvantitative beskrivelse i alle delmiljøer 

er derfor vigtig. 

Som en del af forundersøgelsen er det formålstjenligt så vidt mulig at kortlægge 

designparametre, der kan forventes relevante i den senere planlægning og 

projektering. Baseret på forventninger til, hvilke afværgeteknikker der kan 

komme på tale, er der i bilag 6 listet relevante designparametre. Yderligere 

specifikationer kan fås fra teknikbeskrivelserne i bilag 5. 

4.2 Aktiviteter og værktøjer 

4.2.1 Identifikation af potentielle afværgestrategier 

Identifikationen af mulige afværgemetoder baserer sig som udgangspunkt på 

en gennemgang af alle generelt anvendelige afværgeteknikker over for chlorerede 

stoffer. Med baggrund i formålet med afværgeprojektet og de lokalitetsspecifikke 

forhold foretages der herefter et argumenteret fravalg af teknikker, 

som med sikkerhed ikke vil have den fornødne effekt. 

Som grundlag for denne gennemgang af teknikker kan der tages udgangspunkt 

i bruttolisten over teknologier, der er fundet generelt anvendelige under danske 

forhold, jf. bilag 6. 

Denne bruttoliste giver et overblik over til rådighed stående metoder, deres 

egnethed under forskellige fysiske forhold, typisk oprensningseffekt og –tid 

samt omkostninger til anlæg og drift. 

Af hensyn til dokumentationen af afværgeprogrammet anbefales det, at såvel 

valg som fravalg af metoder (eller gruppe af metoder) begrundes kortfattet, så 

man senere kan dokumentere beslutningsprocessen. 

De identificerede mulige afværgemetoder tænkes nu sammen til lokalitetsspecifikke 

afværgestrategier. Afværgemetoderne må ofte kombineres for at favne 

delmålene i relation til arealanvendelse, grundvand og overfladevand. Behovet 

kan eksempelvis være en kortvarig aktiv kildeoprensning kombineret med en 

efterfølgende fanenedbringelse og afslutningsvis en nedbringelse af restforureninger 

med mindre aggressive/passive metoder for at nå de opstillede kvalitetskriterier. 

16

De udtænkte alternative afværgestrategier dokumenteres nu med en beskrivelse 

af konsekvenser, der kortfattet redegør for de foreslåede metoders egnethed/funktion, 

miljøeffekter, tid for etablering og drift samt omkostninger. Beskrivelsen 

kan hensigtsmæssigt sammenfattes i et oversigtsskema. Forudsætninger, 

som senere skal verificeres inden valg, skal klart præciseres. 

Forslag til dispositionen for et sådant oversigtsskema er vist i tabel 4.4. 

Afværgestrategi Beskrivelse 

Funktion Miljøeffekter 

Afværgeteknik 

Metode 1 

Metode 2 

Metode 3 

Effektivitet (stofspecifik) 

Sikkerhed for målopfyldelse 

Fysiske begrænsninger 

Positive 

Negative 

Tid Omkostninger 

Projektering 

Etablering og indkøring 

Forventet driftstid 

Projektering og supplerende unders. 


Drift pr. år 

Mdr Mdr År 1.000 kr. 

Tabel 4.4 Forslag til disposition af oversigt over forslag til afværgestrategi, 

der sammenfatter konsekvensvurderingen (eksempel på udfyldt 

skema er vist i bilag 4). 

Metodernes funktion og miljøeffekt bør beskrives kortfattet i tekst. Et eksempel 

på udfyldt konsekvensvurderingsskema er vist i bilag 4. 

Samlet omkostning (nutidsværdi) 

17

4.3 Resultat 

4.3.1 Indhold af afværgeprogram 

Som et resultat af programfasen udarbejdes et afværgeprogram. Afværgeprogrammet 

bør i form og indhold indeholde en systematiseret teknisk dokumentation 

omfattende: 

• Indledning med lokalitetsspecifikke oplysninger og forudsætninger. 

• Overblik over projektforudsætninger, dvs. resumé af undersøgelser og risikovurdering. 

• Specifikation af formål med de planlagte afværgeforanstaltninger. 

• Beskrivelser af valg og fravalg af muligt egnede afværgetekniker. 

• Mulige afværgestrategier beskrives ledsaget af en konsekvensvurdering. 

• Forudsætninger, som skal verificeres inden endeligt valg af afværgeteknologi. 

• Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag. 

De forventeligt bedst egnede (normalt 3 - 4 stk.) afværgestrategier anbefales til 

videre bearbejdning i projektforslag. 

Målgruppen for afværgeprogrammet er amtet, der har rekvireret projektet, som 

skal godkende projektet og allokere økonomiske midler til dets videreførelse. 

Dele af afværgeprogrammet kan endvidere anvendes til information af andre 

myndigheder, politikere, lodsejere og andre berørte parter. 

Et konkret forslag til disposition og indhold i afværgeprogram er angivet i afsnit 

4.4. 

4.4 Paradigma for afværgeprogram 

Som værktøj til udarbejdelse af afværgeprogram er der i bilag 2.1 vedlagt et 

detaljeret paradigma for udarbejdelse af afværgeprogram. Et eksempel på et 

afværgeprogram med datadokumentation i skemaer er vedlagt i bilag 3. Paradigmaet 

kan anvendes som inspirationskilde eller følges i sin disposition. 

Følges paradigmaet i sin disposition opnås der en høj grad af systematik i datadokumentation 

og sikkerhed mod at overse væsentlige forhold, vurderingsgrundlag 

for valg og fravalg mv. Omvendt må man være opmærksom på, at 

paradigmaet med sin omfattende brug af dokumentation i skemaer ikke tager 

opmærksomheden fra den innovative tænkning, hvor nye metoder eller anvendelser 

kan have sin berettigelse. 

18

4.4.1 Disposition for afværgeprogram 

I henhold til ovenstående anvisninger opererer paradigmaet for afværgeprogram 

med følgende disposition: 

1. Indledning 

1.1 Baggrund og forudsætninger 

1.2 Forurening, risici og formål med afværgeforanstaltninger 

2. Identifikation af mulige afværgestrategier 

3. Beskrivelse af alternative afværgestrategier 

3.1 Alternativ A: 

Teknisk beskrivelse 

Forventet oprensningseffektivitet og stopkriterier 

Overordnet miljøvurdering 

3.2 Alternativ B: etc. 

3.x Sammenstilling af tid og økonomi 

4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag. 

4.4.2 Bilag 

Afværgeprogrammet vedlægges en række skemaer, der har til hensigt at systematisere 

og give overblik over den indsamlede viden, formålsfastlæggelsen, 

dokumentere valg af mulige afværgestrategier og konsekvensvurderingen heraf. 

Der opnås hermed en sikkerhed for, at basale data står til rådighed og let 

kan findes. 

Som obligatoriske bilag til afværgeprogrammet indgår 5 skemaer: 

1. Lokalitetsdata 

2. Forudsætninger 

3. Forurening, risici og formål 

4. Potentielle afværgestrategier 

5. Kapitaliserede omkostninger. 

De 5 skemaer ligger som faneblade i ét regneark med i alt 10 skemaer. Regnearket 

er således forberedt til udarbejdelse af såvel afværgeprogram som projektforslag. 

Det bemærkes, at en anvendelse af de efterfølgende skemaer nr. 

6-10 i afværgeprogrammet kan være hensigtsmæssig – f.eks. på et indledende 

stadium eller for udvalgte afværgestrategier. 

Regnearket med skemaer kan fås ved henvendelse til Amternes Videncenter for 

Jordforurening. 

19

Ud over skema 1-5 kan der vedlægges yderligere bilag i fornødent omfang, 

f.eks. tegningsbilag, tabeller mv. 

Et print af de tomme skemaer er vedlagt i bilag 2.3. Udfyldelsen guides af forklarende 

noter, der er indlagt i regnearket. En vejledning for udfyldelse af skemaerne 

og et eksempel herpå er vedlagt som bilag 2.4 og 3. 

Ved brug af skemadokumentationen kan tekster i rapporten begrænses til sammenfattende 

beskrivelser, der refererer til dokumentationen i skemaerne. 

20

5. Projektforslag 

Forslagsfasen omfatter den indledende projektering, hvor de mest lovende afværgestrategier 

skitseprojekteres og rapporteres som et projektforslag. Eventuelle 

laboratorie- og/eller pilotforsøg gennemføres til verifikation af metodernes 

funktion. 

Projektforslaget skal resultere i en argumenteret indstilling af ét forslag til afværgeprojekt 

baseret på tekniske, miljømæssige, tidsmæssige og økonomiske 

overvejelser. Det er ofte resultatet af denne indstilling, der går til politisk behandling. 

I det følgende er hovedelementerne i gennemførelsen af forslagsfasen gennemgået, 

idet der samtidig henvises til oversigtsskema i bilag 1 for den overordnede 

struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. Der 

er stillet forslag til disposition og indhold af projektforslag i afsnit 5.3. Som 

værktøj til udarbejdelsen af projektforslag er der i afsnit 5.4 præsenteret et paradigma 

til udarbejdelse af projektforslag. 

5.1 Datagrundlag 

Undersøgelsesrapport og afværgeprogram udgør datagrundlaget for projektforslaget. 

I amtets projektstyring kan de opstillede tidsplaner og budgetoverslag 

fra afværgeprogrammet anvendes i amtets styring af forslagsfasen. 

Forslagsfasen kan enten være udbudt til rådgivere sammen med undersøgelses- 

og programfasen eller udbydes separat efter programfasens afslutning. Ved et 

samlet rådgiverudbud af alle 3 faser kan der opnås en faglig kontinuitet, hvor 

flest mulige lokalitetsspecikke informationer kan nyttiggøres gennem projektforløbet. 

Ydermere vil man kunne opnå en hurtigere projektgennemførelse, idet 

der kan spares tid ved at reducere antallet af udbudsperioder. 

Udbydes forslagsfasen separat kan afværgeprogrammet indgå i udbudsmaterialet, 

hvilket giver et meget konkret tilbudsgrundlag som grundlag for tilbudsgivningen. 

Ved større eller komplicerede sager, der eksempelvis kræve supplerende 

undersøgelser eller test, kan det være hensigtsmæssigt med et separat 

udbud. Man må dog være opmærksom på, om de udbudte enheder repræsenterer 

kontraktsummer, der står i et rimeligt forhold til amtets og de bydende 

rådgiveres tidsforbrug ved tilbudsproceduren. 

21

5.2 Aktiviteter og værktøjer 

Skitseprojekteringen bygger videre på datagrundlaget, der er tilvejebragt i afværgeprogrammet. 

Således vil der kunne tages udgangspunkt i afværgeprogrammets 

angivelser af projektforudsætninger, forureningsbeskrivelse, risikovurdering 

og formål med afværgeforanstaltninger, der i reglen blot skal opdateres 

med den seneste viden og aktuel status. 

For hver af de anbefalede afværgestrategier skal der udarbejdes en indledende 

projektering omfattende en beskrivelse af: 

• Begrundede valg af alternative afværgestrategier til projektforslag. 

• Afværgeforanstaltningens anlægsmæssige udformning/gennemførelse (projektbeskrivelse). 

• Miljø- og arbejdsmiljømæssige vurderinger af de foreslåede foranstaltninger 

herunder sikring af, om metoderne er i overensstemmelse med arbejdstilsynets 

regler, regler for ekstern støj og andet. 

• Oversigt over de nødvendige godkendelser og tilladelser. 

• Oversigt over evt. uafklarede forudsætninger, der skal verificeres. 

En bruttoliste over godkendelser og tilladelser er vist i tabel 5.1 

22

Tilladelse til anlægsarbejder 

Etablering af afværgeboringer til primært 

grundvandsmagasin 

Indvindingstilladelse 

Afledningstilladelse ved udledning til kloak 

eller overfladerecipient 

Tilsætning af iltningsstoffer, næringsstoffer, 

tracere eller andet til jord og grundvandsmiljø 

Nedrivningstilladelse ved fjernelse af byggeri 

Byggetilladelse for nybyggeri 

Gravetilladelse ved gravearbejde i offentlig 

vej/areal 

Politi og trafikselskaber ved projekter, der 

kan give gener for trafikken 

Godkendelse af projekt og udbudsmateriale 

Godkendelse af plan for monitering 

Godkendelse af afslutningsrapport 

Myndighed Bygherre Lodsejer 1) 

Note: 1) Adgang til og arbejder på privat ejendom kan med henvisning til Jordforureningsloven 

om nødvendigt udføres uden lodsejers accept. 

Note: 2) Tilladelse ikke påkrævet, når amtet er bygherre. 

Tabel 5.1 Bruttoliste over myndighedsgodkendelser og tilladelser i forbindelse 

med afværgeprojekter. 

Herudover kan det være aktuelt med information til lodsejere, brugere, naboer, 

ledningsejere. 

For hver afværgestrategi bør nedenstående forhold og kriterier belyses i projektforslaget: 

2) 

2) 

23

5.2.1 Kriterier ved opgravning og håndtering af jord 

Ved opgravning af jord bør der angives: 

• Mængde (overslag) og sammensætning 

• Behandlings-/deponeringsmuligheder. 

Kontrol- og målopfyldelse: 

• Acceptkriterier for samtlige relevante stoffer 

• Den fornødne anvendelsesdybde for arealanvendelsen 

• Tæthed for renbundsprøver 

• Den forventede mængde, sammensætning og koncentrationsniveau af restforurening. 

5.2.2 Kriterier ved oppumpning og bortledning af grundvand 

Ved afledning af vand angives: 

• Indvindingsmængde, stofsammensætning, -koncentration og -flux 

• Udledningsmuligheder (kloak, overfladevand, anvendelse som sekundavand, 

recirkulation til grundvandsmagasin) 

• Evt. forrensning - behov og metode. 

Kontrol og målopfyldelse: 

• Udledningskrav for samtlige relevante stoffer 

• Monitering af kravoverholdelse. 

I tilfælde af afværgeforanstaltninger over for en mulig påvirkning af overfladevand 

bør konsekvenserne af en udledning - evt. med forrensning eller rensning 

på rensningsanlæg før udledning - til evt. samme overfladevand sammenstilles 

og vurderes. 

5.2.3 Kriterier for luftafkast 

Ved luftafkast fra procesanlæg angives: 

• Forventet stofsammensætning og om muligt stofflux 

• Evt. forrensning - behov og metode. 

Kontrol og målopfyldelse: 

• Luftgrænseværdien angivet som immisionskoncentration 

24

• Monitering af kravoverholdelse. 

Evt. supplerende bidrag fra afkast fra procesanlæg til ude-/indeklimapåvirkning 

bør vurderes. 

5.2.4 Vurderinger af anlægsudformning, gener for naboer mv. 

Afværgeanlæggets indpasning i de eksisterende omgivelser bør overvejes i 

relation til æstetik, støj og lugt. Kan planmæssige eller procesmæssige ændringer 

reducere unødige gener for brugere af arealet, naboer og andre, selv om 

formelle krav måtte være overholdt? 

5.2.5 Drift og monitering 

For hvert projektforslag gives en beskrivelse af drift- og kontrolfasen. Herunder 

beskrives også moniteringsprogram(mer). 

For afværgeforanstaltningerne udarbejdes en beskrivelse af det forventede forløb 

således, at afvigelser herfra altid vil kunne følges op af fornyede vurderinger, 

ændrede prøvetagningsintervaller eller revurdering af planer, resultater og 

stopkriterier. 

5.3 Resultat 

5.3.1 Indhold af projektforslag 

Som et resultat af forslagsfasen udarbejdes et projektforslag. Projektforslaget 

kan følge følgende disposition: 

1. Indledning 



2. Forslag til afværgestrategier 

2.1 Etablering 

2.2 Drift og kontrol 

3. Budgetoverslag og tidsplan 

4. Konsekvensvurderinger 

4.1 Prissætning af grundvandsressourcen 

4.2 Miljøvurdering af afværgestrategier 

4.3 Økonomisk følsomhedsanalyse 

5. Anbefaling af afværgestrategi til projekt. 

25

Målgruppen for projektforslaget er amtet, der har rekvireret projektet, som skal 

godkende projektet og allokere økonomiske midler til dets videreførelse. Dele 

af projektforslaget kan endvidere anvendes til information af andre myndigheder, 

politikere, lodsejere og andre berørte parter. 

I forbindelse med beslutningsprocessen for den videre projektfase skal der som 

led i projektforslaget tages stilling til udbudsformen for projektfasen. Udbudsformen 

har betydning for arbejdsdelingen mellem bygherre/amt, rådgiver og 

entreprenør. Der er således projekteringsmæssige og styringsmæssige fordele 

og ulemper ved de forskellige udbudsformer. Der henvises til projekthåndbogen 

/1/ og Tilbudsindhentningsloven med tilhørende bekendtgørelse /14,15/. 

5.4 Paradigma for projektforslag 

Som værktøj til udarbejdelse af projektforslag er der i bilag 2.2 vedlagt et detaljeret 

paradigma for udarbejdelse af projektforslag, der følger ovenstående 

disposition. Indholdet omfatter samme elementer, som også er anført i Projekthåndbogen, 

men er suppleret med hjælpeskemaer til konsekvensvurderingen, 

som anført nedenfor. 

5.4.1 Bilag 

Projektforslaget vedlægges dels den opdaterede datadokumentation i skema 1- 

5 fra afværgeprogram, dels de supplerende skemaer 6-10, der specifikt understøtter 

projektforslaget. 

Skemaerne ligger som faneblade i et regneark: 

Afværgeprogram: 




4. Potentielle afværgeløsninger 

5. Kapitaliserede omkostninger 

Projektforslag: 

6. Værdi af reddet grundvand (beregningsoverslag) 

7. Miljøbelastninger (ressourceforbrug og emissioner under etablering og 

drift) 

8. Miljøgevinster (risikoreduktion eller kvalitetsforbedringer for arealer, 

grundvand og/eller recipienter) 

9. Budgetoverslag 

10. Tidsplan. 

26

Et print af de tomme skemaer er vedlagt i bilag 2.3. Udfyldelsen guides af forklarende 

noter, der er indlagt i regnearket. En vejledning for udfyldelse af skemaerne 

og et eksempel herpå er vedlagt som bilag 2.4 og 3. 

Regnearket med skemaerne kan fås ved henvendelse til Amternes Videncenter 

for Jordforurening. 

27

6. Projekt 

På dette tidspunkt i projektforløbet skal det gerne stå klart, hvilken teknik der 

skal anvendes, hvilken tidsramme projektet skal have, den overordnede økonomi, 

og hvilke mål der skal nås med oprensningen. Det næste punkt, der skal 

udføres, før afværgen kan føres ud i livet, er selve projekteringen eller udarbejdelsen 

af projektet. I den forbindelse kan det stadigt være påkrævet at undersøge 

specifikke detaljer omkring metoden, f.eks. målinger af permeabilitet og 

lignende. Den foreliggende viden skal dog være så stor, at de supplerende undersøgelser 

ikke kan give grundlag for at forkaste metodevalg. 

Udarbejdelsen af projektet kan normalt deles op i en række delelementer, jf. 

Projekthåndbogen /1/: 

• Udarbejdelse af detaljeret teknisk beskrivelse af afværgemetode, dvs. beskrivelse 

af anlægsfase, driftsfase (inkl. monitering) og afslutning (SAB + 

drift og afslutningsbeskrivelse). 

• Udarbejdelse af udbudsmateriale (UB, SB, SAB, TAG, TBL). 

• Licitation og kontrahering. 

I Projekthåndbogen /1/ er det juridiske og formelle omkring udarbejdelse af 

disse dokumenter gennemgået på udmærket vis. 

En enkelt overordnet ting i forhold til selve projektet er dog ikke belyst i større 

omfang. Det drejer sig om anvendelse af funktionsbeskrivelse frem for en fuldstændig 

gennemprojektering og forholdene omkring dette, se boks 6.1. 

29

Boks 6.1 Typer af detaljeringsgrad ved udbud af maskiner/ materialer. 

Følgende 4 eksempler på dette forhold kan anvendes til beskrivelse 

af forskellen i udbudsform, som den vil se ud i de Særlige Arbejdsbeskrivelser 

(SAB): 

1. Der anvendes en pumpe af typen X (bygherreleverance). 

2. Der anvendes en pumpe som X. 

3. Der anvendes en pumpe, der kan pumpe 2,5 m³/h ved en minimum 

løftehøjde på 30 m. Strømforbruget må maksimalt være 0,4 

kW. Pumpen skal være tørløbssikret og elektronisk styret. 

4. Der anvendes en pumpe, der kan pumpe 2,5 m³/h ved en løftehøjde 

på 30 m. 

Der kan være fordele og ulemper forbundet med at anvende alle 4 

fremgangsmåder. Eksempel 1 giver rådgiveren på vegne af bygherren 

det fulde ansvar for pumpevalget, entreprenøren skal anvende 

den specificerede pumpe. Dette gør prissætningen enkel og gennemskuelig. 

Til gengæld mister man muligheden for at optimere økonomisk 

på valg af pumpe, samt mulighed for at inddrage entreprenørens 

erfaring på området. 

Eksempel 2 og 3 demonstrerer i princippet det samme forhold. Pumpen 

er beskrevet som et produkt med nogle givne egenskaber, men 

entreprenøren kan vælge en anden pumpe med de samme egenskaber. 

Entreprenøren kan eksempelvis fremvise et datablad på en anden 

pumpetype, som overholder specifikationerne, og anvende denne 

frit. En gradsdetalje mellem 2 og 3 er, at der ligger et kvalitetssignal 

i at specificere et bestemt produkt. 

I eksempel 4 er kun den helt overordnede funktionalitet beskrevet, 

det vil sige at entreprenøren med god ret kan hævde, at pumpe Y er 

lige så god som pumpe X, både kvalitetsmæssigt og driftsmæssigt. 

Denne form for beskrivelse kan en rådgiver bruge inden for dele af 

fagområdet, hvor entreprenøren forventes at have bedre forudsætninger 

for valg af komponenter/metoder. 

Manglende gennemdimensionering vil i de fleste tilfælde ikke betyde det helt 

store, men specielt i forbindelse med tvister kan det være problematisk med det 

delte ansvar mellem rådgiver/entreprenør og bygherre. Det er derfor et forhold, 

som bygherren i forbindelse med gennemgang af projektet skal forholde sig 

særligt kritisk til. Bygherren skal gerne på forhånd have en klar holdning til, 

30

hvilke komponenter/metoder der skal gennemprojekteres, og hvilke der bedst 

overlades til entreprenøren med et muligt tvistforløb i erindring. 

Endvidere er det en god idé at afholde et møde mellem entreprenør, bygherre 

og rådgiver før end entreprisekontrakten underskrives og arbejdet igangsættes. 

Her gennemgås projektet i detaljer for at sikre, at der er en fælles opfattelse af 

forventningsniveauet. 

Efter disse mere generelle overvejelser gennemgås i de følgende underafsnit en 

række teknikker med beskrivelse af en række specifikke ting, der skal være 

fastlagt i forbindelse med projektet, eller afklares i forbindelse med udarbejdelsen 

af dette. Til støtte for beslutningen er der lavet en række 

skemaer til de enkelte teknikker vedlagt som bilag 5 og bilag 6. Disse kan anvendes 

som beslutningsstøtte udover den udarbejdede tekst. 

6.1 Metoder til forureningsreduktion 

6.1.1 Opgravning 

En af de mest anvendte metoder til fjernelse af både chlorerede opløsningsmidler 

og andre forureninger har været opgravning af kildeområdet. De vigtigste 

tekniske overvejelser, der skal gøres i forbindelse med en afgravningssag, vil 

typisk være: 

• Geotekniske aspekter, herunder grundvandssænkning 

• Effekter for grundejere/brugere og udførende 

• Restforurening 

• Effekt på den risiko der ønskes afværget. 

Geotekniske aspekter 

Enhver afgravning indebærer geotekniske risici, som senest skal afklares i forbindelse 

med projekteringen. Det skal afklares, hvordan eventuelle bygninger, 

veje, ledninger etc. ligger placeret i forhold til området, hvor man ønsker at 

grave. Hvis der er sådanne konstruktioner, vil det oftest være nødvendigt at 

udføre en egentlig geoteknisk undersøgelse, inden en opgravning kan projekteres. 

Hvis der er bygninger eller andre konstruktioner, der forhindrer en opgravning 

med anlæg (skrå sider), eller dybden af udgravningen er mere end 5-6 

meter, kan det være nødvendigt/økonomisk fordelagtigt med etablering af en 

spunsvæg for at forhindre udskridning ind i udgravningen. Der findes en række 

forskellige spunstyper, der kan anvendes. De mest almindelige er: 

31

• Københavnerspuns 

• Tæt spuns 

• Borede/rammede pæle. 

Københavnerspuns består normalt af en række borede/rammede/nedpressede 

H-profiler, hvorimellem der under udgravningen sættes plader (enten træ eller 

stål). Disse glider undervejs ned i profilerne og danner derved væggen ud mod 

omgivelserne. Den tætte spuns består normalt af stålplader, der i den fulde 

dybde rammes eller presses. Der eksisterer en række systemer til låsning af 

stålpladerne imellem for at opnå den størst mulige grad af tæthed. Borede/rammede 

pæle består af pæle, der udføres meget tæt på hinanden, enten ved 

boring med tørbor, hvor hullet fyldes med beton under tilbagetrækningen, eller 

ved nedpresning af færdige pæle. Både Københavnerspuns og nedborede/pressede 

pæle er relativt utætte. Der vil derfor være mulighed for indtrængning 

af større vandmængder i udgravningen, hvis der graves under egentlige 

magasiner. Fare for udskylning af f.eks. sandlag er også noget større ved anvendelsen 

af denne type spuns frem for en tæt spuns. Borede pæle anvendes 

med fordel, når der skal graves langs med husfundamenter, idet fundamentet da 

kan trykaflastes direkte på pælene. 

Dimensionering af spuns vil normalt ikke være omfattet af den almindelige 

miljøtekniske rådgivning, men overlades ofte til den udførende entreprenør. 

Ved forholdsvis terrænnære forureninger (ned til ca. 5-7 m) kan man anvende 

såkaldte storformatboringer. Dette kan være en stor fordel, f.eks. nær bygninger, 

hvor boringerne kan udstøbes med beton efter udførelsen og eventuelt 

fæstnes til eksisterende fundamenter. Dette kan forhindre udskridninger. Man 

skal være opmærksom på, at der efterlades en del restforurening ved denne 

metode. Ved større boredybde er det ikke muligt at styre vinklen på boret, 

hvilket betyder, at der efterlades mere ubehandlet jord, ligesom der bliver maskintekniske 

problemer ved større boredybder. Eventuelt kan restforurening 

behandles med permanganat tilsætning til tilbagefyldet, se afsnit 6.1.7. 

Påvirkning af grundejere mv. 

For opgravningsmetoderne gælder, at man får en ret voldsom eksponering af 

omgivelserne, dvs. både af dem, der udfører arbejdet og også naboer etc. Hvis 

der er tale om meget høje koncentrationer over længere perioder, kan det være 

aktuelt at anvende telt eller lignende til udgravningen. Teltet skal have undertryk 

og afkastet behandles via f.eks. kulfiltre. Graveførere og andet personel 

skal selvfølgelig være beskyttet, hvilket skal beskrives i projektet. 

Etablering af spuns kan også påvirke omgivelserne kraftigt, afhængigt af hvilken 

type og installationsmetode, der vælges. Normalt skal der stilles krav i pro- 

32

jektet om den maksimale påvirkning af omgivelserne fra spunsning, både med 

hensyn til vibrationer og støj. 

Specielle forhold skal tages, hvis projektet kræver opgravning inde i bygninger, 

både af hensyn til beboere og af hensyn til bygningens stabilitet. Der vil ofte 

være et behov for understøbning af fundamenter, og hvis opgravningen er omfattende, 

dvs. flere rum, kan det være nødvendigt at flytte beboere midlertidigt. 

Ethvert afværgeprojekt, men specielt afgravningsprojekter, udmærker sig ved, 

at der kommer en efterfølgende retableringsfase. Det er vigtigt af hensyn til 

grundejerkontakten, at der allerede i projektfasen ligger klare aftaler om, hvad 

der retableres og hvordan. Planter, sten samt murværk inde og ude etc. bør således 

registreres i forbindelse med projekteringen (eller evt. umiddelbart inden 

etableringen). Det er forfatternes erfaring, at der kan bruges meget tid på dette 

punkt, såfremt der ikke ligger klare aftaler på forhånd, ligesom diskussioner 

om, hvilken stand der skal retableres til, meget nemmere kan afgøres, hvis der 

som udgangspunkt foreligger et godt dokumentationsmateriale. 

Restforurening og risikoreduktion 

I det omfang, der ikke allerede tidligere i forløbet er taget stilling til restforureningens 

størrelse og betydningen for risikoreduktionen, skal dette ske i forbindelse 

med projekteringen. Karakteristisk for opgravning er, at der ofte efterlades 

restforurening, enten i randen eller bunden af udgravningen. Dette kan stille 

krav til et moniteringsprogram (se kap. 8.1.1). Et andet fænomen, der kan være 

udtalt, er, at effekten af en afgravning ikke nødvendigvis kommer momentant. 

Som eksempel på dette kan nævnes et scenarie med 20 m moræneler med et 

primært magasin under, hvor 90 % af forureningen er lokaliseret i de øverste 8 

m, og de sidste 10 % er lokaliseret herunder i moræneleren. Selvom man afgraver 

til 8 m i dette tilfælde, vil der gå adskillige årtier, inden vandet, der 

strømmer ud af bunden, signifikant ændrer koncentration og dermed forårsager 

en forbedring i det primære magasin. Disse forhold skal der selvfølgelig tages 

stilling til i forhold til konkret afgravningsdybde og den ønskede/nødvendige 

effekt. 

For yderligere information henvises til bilag 5.1 og bilag 6. 

6.1.2 Vakuumventilation 

Vakuumventilation anvendes til reduktion af kildestyrken i den umættede zone, 

se bilag 5.2 for en teknisk beskrivelse. De største problemer for anvendelsen af 

denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler er: 

• For finkornet geologi. 

33

• Uensartet geologi, dvs. store vertikale eller horisontale kontraster i luftledningsevnen. 

• Højt vandindhold i jorden. 

• Hvis afværgen sigter på at reducere koncentrationen i grundvandet, og en 

betydelig del af forureningen findes under grundvandsspejlet. 

I forbindelse med dimensionering af antal boringer, blæsertype og størrelse mv. 

er det strengt nødvendigt at kende de hydrauliske (pneumatiske) forhold i området, 

der ønskes oprenset. Typisk bør der mindst udføres en videregående 

pumpetest med observation af trykændringer over tid i en række observationsboringer 

i det berørte område, hvor både den horisontale og vertikale luftledningsevne 

(effektiv permeabilitet) bestemmes. I forbindelse med etablering af 

boringer til dette formål bør der bestemmes kornstørrelsesfordeling og vandindhold 

på en række delprøver ned igennem profilet, for at vurdere ensartetheden 

og det aktuelle vandindhold. Såfremt der eksisterer filtre på grunden, der er 

filtersat i den umættede zone, kan disse med fordel korttidspumpes for at få et 

indblik i variabiliteten af luftledningsevnen over grunden. Som et supplement 

til en pumpetest kan der udføres tracertest til yderligere vurdering af transporthastigheder 

i jorden. 

På baggrund af den udførte test vil det være muligt at vurdere muligheden for 

at ventilere grunden, dvs. hvor hurtigt det er muligt at lave luftudskiftninger, og 

med hvilken modstand luften kan udskiftes. Ligeledes kan man på baggrund af 

en sådan test og forureningens placering vurdere, om horisontale eller vertikale 

boringer med fordel vil kunne anvendes, se Drejøgaderapporten /5/ for eksempel 

på beregningsmetode. 

I tilfælde af begrænset permeabilitet i jorden vil modstanden i vakuumpumpen 

gøre det nødvendigt at køle luften efter passage af pumpen. Dette skyldes, at 

aktive kul (den mest almindelige rensemetode) har en væsentlig lavere kapacitet 

(virkningsgrad) ved høje temperaturer. Dimensioneringen af kølingen skal 

foretages i forbindelse med den almindelige projektering. Et specielt forhold, 

der har vist sig at gøre sig gældende i praksis, er, at opvarmet luft med indehold 

af PCE og TCE er yderst aggressivt, både over for metaller som aluminium 

og kobber, men også over for en lang række af de sealere/fugemasser, som 

fabrikanter af disse enheder ofte bruger. Der skal derfor tages hensyn til dette i 

forbindelse med valg af materialer til både rørføringer og enheder. 

En anden oplagt fejlmulighed ved designet er manglende mulighed for udskilning 

af vand. Alle rørstrenge fra boringer bør generelt ligge med bagfald på 

0,5-1 %, således at de i størst muligt omfang er selvdrænende. Der skal herudover 

være en vandudskiller, enten for hver boring eller samlet, således at det 

kondensvand, der altid dannes, har en mulighed for at blive udskilt. Helt galt 

34

kan det gå, hvis der stiger grundvand op i filterniveau, eller hvis boringerne 

ikke er tilstrækkeligt tætte. I sådanne situationer kan der suges så store mængder 

vand igennem et system, at maskiner og kulfiltre oversvømmes og skades. I 

de tilfælde må der installeres alarmsystemer, der kan lukke ned for pumper 

mm. i tilfælde af for højt vandspejl. 

Placering af maskinenhed i forhold til boringer samt terrænforhold (overfladens 

fald) spiller også en stor rolle for anlægsøkonomien. Det vil ofte være 

muligt at optimere placeringen af maskinenheden på grunden sådan, at store 

besparelser (i størrelsesordenen 100.000 kr. på større grunde) kan opnås i forhold 

til mindre hensigtsmæssige placeringer. I denne forbindelse vil vi gøre 

opmærksom på, at der skal gøres overvejelser omkring støj både med hensyn 

til valg af placering af maskinenhed på grunden, men ikke mindst i forbindelse 

med valg af pumper, rørtyper, flowmålere mv. De normale støjgrænser i Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 5, 1984 kan være vanskelige at overholde, specielt i 

beboelsesområder. Der kan allerede fra starten tages hensyn til dette, enten ved 

valg af udstyr og indkapsling og/eller ved, at driften eksempelvis kun foregår i 

dagtimerne, hvor støjkravene er mindst restriktive. 

For yderligere information henvises til bilag 5.2 samt bilag 6. 

6.1.3 Air-sparging 

Air-sparging anvendes til reduktion af kildestyrken i den mættede zone, se bilag 

5.3 for en kort teknisk beskrivelse. Metoden kombineres i forbindelse med 

chlorerede stoffer altid med vakuumventilation for at fjerne de strippede gasser, 

inden de når jordoverfladen. De største forhindringer for anvendelsen af 

denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler er: 

• For lavpermeabel geologi. 

• Forureningen ligger for dybt under vandspejlet. 

• Større mængder af fri fase. 

• Uensartet geologi, dvs. for store kontraster i den vertikale hydrauliske ledningsevne. 

• Manglende mulighed for at ventilere over vandspejlet (typisk spændte 

magasiner). 

I forbindelse med dimensionering af antal boringer, injektionstryk og flow er 

det nødvendigt at udføre en såkaldt air-sparging-test, se f.eks. Drejøgaderapporten 

/5/ for beskrivelse. 

I praksis viser det sig typisk, at man ikke kan forvente at få en luftspredning 

mere end ca. 5 meter væk fra en boring under optimale forhold. Luften spredes 

35

under ideelle forhold i en ”kegleform”, således at dækningen er mindst ved 

filteret og størst lige under grundvandsspejlet. Testen skal således hovedsagelig 

bruges til at verificere ”normale” forhold, dvs. at luften ikke bevirker en uhensigtsmæssig 

spredning, men kommer op til den umættede zone tæt ved boringen, 

samt at injektionstrykket ikke er for højt. Ved høje injektionstryk kan der 

være problemer med at finde pumper, der kan holde til trykbelastningen ved 

den ønskede luftmængde. 

Testen kan tilrettelægges som et egentligt pilotforsøg med injektion af tracer i 

air-sparging-boringen til vurdering af effektiviteten af den overliggende ventilation, 

ligesom der ved en længerevarende pumpning (1-2 uger) vil være mulighed 

for at vurdere på massefjernelsesraten. Dette gør prognosticering af oprensningsforløbet 

for et fuldskalasystem mere sikkert. 

Som for ventilation kan der både anvendes vertikale og horisontale boringer, 

afhængig af adgangsforhold, forureningens størrelse, dybde etc. 

I lighed med ventilationsløsninger skal der gøres overvejelser om placering af 

boringer, rørtraceer og maskininstallation, se afsnit 6.1.2. 


6.1.4 Dampstripning 

Dampstripning anvendes til kildereduktion i både den mættede og den umættede 

zone, se bilag 5.4 for en kort beskrivelse af teknikken. Metoden er en kombination 

af injektion af damp eller en damp/luftblanding i kombination med 

oppumpning af vand og luft. De største tekniske forhindringer for anvendelsen 

af metoden er: 

• For finkornet geologi. 

• Hurtig vandgennemstrømning gennem behandlingsområdet. 

• Valg af tilstrækkeligt robust udstyr, der både kan tåle mekanisk, termisk og 

kemisk belastning. 

• Uønsket opvarmning af bygninger, ledninger etc. 

• Ændringer af jordens geotekniske egenskaber ved oxidation af organisk 

materiale og udtørring. 

• Alvorlige sætningsskader ved udtørring af jorden. 

Herudover er der en lang række udfordringer i at anvende metoden på grund af 

den opvarmning af jorden, der finder sted. Kloak-, el-, telefon- og vandledninger, 

der ligger i et område, der skal opvarmes, vil være udsat for at få alvorlige 

skader, hvilket skal drages med ind i forbindelse med evaluering af metoden. 

36

Bygninger, der står ovenpå arealer, som skal dampes, kan blive kraftigt opvarmet. 

Dette fænomen kan dog i stort omfang afbødes ved at ventilere kraftigt 

under bygningerne. Dette vil dog sætte en grænse for den terrænnære oprensningseffektivitet. 

Som for ventilationsteknikkerne er det vigtigt at have viden om luftledningsevnen 

i både vertikal og horisontal retning samt om den hydrauliske ledningsevne 

forud for projekteringen. Test bør udføres i flere niveauer, hvis filtersætningen 

også forventes udført i flere niveauer. De mere varmetekniske parametre varierer 

ikke tilnærmelsesvis på samme måde som ledningsevnerne, hvilket betyder, 

at det ikke er nødvendigt at fastlægge disse lokalt. Mht. til fastlæggelsen af de 

hydrauliske parametre henvises til afsnit 6.1.2 og 6.2.3. 

Miljøstyrelsen har udarbejdet en model til prognosticering af dampudbredelse 

omkring en boring på baggrund af de hydrauliske parametre /6/, hvilket man 

med fordel kan benytte til vurdering af metoden. 

På grund af, at de medier, der pumpes op ved en dampoprensning, er meget 

aggressive, skal der tages specielt hensyn til dette ved materiale- og maskinvalg. 

Der bør anvendes syrefast rustfrit stål i størst muligt omfang. Pakninger 

mv. skal være af materiale, der er resistent over for opløsningsmidler. 

Dimensionering af kedel bør udføres relativt konservativt. Det er forfatternes 

erfaring, at specifikationerne på kedler/generatorer anvendt på de hidtidige 

projekter nok har haft en nominel ydelse som specificeret, men at dette er langt 

fra den kontinuerte. De typiske værdier ligger i størrelsen 60-70 % af den nominelle 

ydelse. Da kedlen samtidig er hjertet i anlægget, bør man vælge en, der 

nominelt har dobbeltkapacitet i forhold til det forventede forbrug. 

Udfældninger af forskellige calcium- og jernforbindelser i og omkring boringer 

kan forekomme, hvilket kan afhjælpes med udsyring. Derfor bør alle boringer 

indrettes, så blindrøret er umiddelbart tilgængeligt fra terræn. 

Generelt kan det konkluderes, at på grund af de store omkostninger, der er forbundet 

med at stoppe injektionen ved maskinnedbrud, bør kvaliteten af samtlige 

indgående komponenter være høj. Alternativt kan der anvendes en anden 

form for sikkerhed for, at anlægget kan holdes kørende uden stop, f.eks. ved 

dublering af de mest kritiske komponenter. Ligeledes bør man anvende et så 

fleksibelt design som muligt for at kunne imødegå den variabilitet i geologi og 

dermed strømningsparametre, der viser sig, når resultater fra test opskaleres til 

fuld skala. 

37

I lighed med ventilationsløsninger skal der gøres overvejelser om placering af 

boringer, rørtraceer og maskininstallation, se afsnit 6.1.2. 


6.1.5 Termisk ledningsevne 

Oprensning ved vakuumventilation i kombination med opvarmning med varmebrønde 

(dyppekogere) er en teknik, der kan anvendes over for den umættede 

zone, eller en mættet zone med meget langsom gennemstrømning (ler). Metoden 

består i opvarmning af jorden til over 100°C, hvorved porevand og opløsningsmidler 

fordamper. Omkring selve varmeelementet opnås væsentligt højere 

temperaturer, typisk op til ca. 500-600°C. De dannede dampe opsuges fra 

boringer, placeret i det opvarmede område, og evt. fra overliggende naturlige 

eller kunstige lag. De største tekniske forhindringer for anvendelsen af metoden 

er: 

• For hurtig tilstrømning af grundvand til oprensningsområdet. 

• Materialevalg til installationer på grund af meget høje temperaturer og aggressive 

medier. 

• Uønsket opvarmning af bygninger, ledninger etc. 

• Ændringer af jordens geotekniske egenskaber, ved oxidation af organisk 

materiale og udtørring. 

• Alvorlige sætningsskader ved komplet udtørring af jorden. 

Som beskrevet i afsnit 6.1.4 er der ikke den store variation i varmeledningsevne 

og varmekapacitet for forskellige jordtyper. Vandindholdet spiller derimod 

en stor rolle. For at udføre en fornuftig dimensionering af den nødvendige 

energimængde er det nødvendigt at kende vandindholdet i jorden. Selve opvarmningens 

hastighed kan estimeres ud fra en traditionel varmeledningsteori. 

Det nødvendige antal boringer til at suge dampene kan vanskeligt estimeres ud 

fra en decideret test, idet en typisk geologi for anvendelse af denne metode vil 

være leret og næsten vandmættet fra start. En luftpumpetest vil derfor være 

nyttesløs. Som alternativ kan anvendes en afstand på 5-8 m mellem boringerne 

under forudsætning af, at der etableres et lag tæt på overfladen, hvor der kan 

etableres et vakuum. Dette skal opfange dampe inden udslip til atmosfæren. 

Som beskrevet for traditionel ventilation i afsnit 6.1.2, er placering af maskinenheden 

et emne, der skal overvejes nøje. Ved håndtering af opvarmede gasser 

er der udover støj og ledningsføring også et sikkerhedsmæssigt aspekt, der skal 

inddrages i overvejelserne. Rørene, som gassen løber igennem, bliver meget 

varme (> 200°C), hvilket kræver afskærmning mv. 

38

Generelt kan det siges, at på grund af de store omkostninger, der er forbundet 

med at standse for opvarmningen på grund af maskinnedbrud (energitab til 

omgivelserne), bør kvaliteten af samtlige indgående komponenter være høj. 


6.1.6 Frakturering i kombination med andre teknikker 

Frakturering kan forbedre effekten af en række afværgeteknikker, hvor boringer 

tidligere har udvist for ringe påvirkningsområder og/eller for lave ydelser i 

lavpermeable aflejringer. De metoder, hvor frakturering typisk anvendes i 

kombination med andre teknikker, er bl.a. vakumventilation, air-sparging, 

dampstripning og dobbelt fase ekstraktion. Dobbelt fase ekstraktion er en teknik, 

hvor man fjerner både væske og gasfase fra samme boring. Boringerne 

udføres med lukket top, hvorigennem man fører et rør ned til den dybde 

væskeoverfladen skal afsænkes til. Inderrøret påføres vakuum. Væske- og gasstrømmen 

skilles i behandlingsanlægget. 

Fraktureringsmetoden består grundlæggende i at etablere kunstige højpermable 

sprækker, for herved at øge ledningsevnen i en lavpermeabel lagserie placeret 

over eller under grundvandsspejlet. 

De største problemer forbundet med oprensning af chlorerede opløsningsmidler 

via kunstigt etablerede sprækker er: 

Fælles for umættet og mættet zone: 

• For grovkornet, sprækket og/eller heterogen geologisk aflejring, hvorved 

effekten af de kunstige sprækker vil være negligeabel. 

• Forekomst af en under- eller normalkonsolideret geologisk formation, som 

vil hindre den tilsigtede horisontale/subhorisontale sprækkeudbredelse. 

• Forekomst af ledninger, bygningsdele, eksisterende boringer og andre underjordiske 

installationer inden for oprensningsområdet, som kan medføre 

utilsigtet sprækkeudbredelse samt eventuelt fysiske skader på eksisterende 

installationer samt forekomst af blow-up på terræn. 

• Tilklogning af boringer grundet fejldimensioneret gruskastning af lodrette 

boringer, opbygning af biofilm og/eller ugunstig grundvandskemi med høje 

jern- og mangankoncentrationer. 

For umættet zone: 

• For højt vandindhold i jorden. 

39

For mættet zone: 

• Større mængder af fri fase. 

• Forureningen ligger for dybt under vandspejlet. Ved dybde større end 8-10 

m vil sprækkeudviklingen overvejende være vertikal, hvorved påvirkningsområdet 

for boringen ikke øges væsentligt. 

• Hvis risikoreduktionen sigter på den umættede zone og en betydelig del af 

forureningen findes over grundvandsspejlet. 

Frakturering kan udføres ved såvel skrå som vandret og lodret boreteknik. Valg 

af boreteknik afklares på baggrund af de aktuelle afgangsforhold samt den aktuelle 

forureningsudbredelse mv. Dog skal det præciseres, at etablering af 

sprækker langs vandrette boringer er en anlægsteknisk kompliceret proces. For 

yderligere information henvises til /17/. 

Som led i dimensioneringen af antallet af lodrette eller vandrette boringer, 

pumpe-/blæsertype samt størrelser mv. er det nødvendigt at kende de geologiske, 

geotekniske såvel som de hydrauliske (pneumatiske) forhold inden for det 

område, som ønskes oprenset. 

Typisk bør formationens egenskaber, herunder jordens konsoliderings- og plasticitetsforhold, 

kornstørrelsesfordeling, vandindhold, funderingsforhold mv., 

bestemmes. Supplerende bør der gennemføres deformationsberegninger af lagserien 

ved forskellige tryk og i forskellige dybdeniveauer for herved at kunne 

fastlægge de resulterende hævninger og forskydninger ved terræn i gulv- 

og/eller fundamentsniveau. 

Endeligt bør der gennemføres en videregående pumpetest i minimum én fraktureret 

boring. Denne boring kan så eventuelt indgå i den samlede afværgestrategi, 

forudsat at der opnås et tilfredsstillende testresultat. 

For en testboring etableret i umættet zone anbefales der gennemført en pumpetest 

identisk med den, der er beskrevet i afsnit 6.1.2. 

Test af en boring, etableret i mættet zone, bør omfatte observation af trykændringer 

over tid i en række observationsboringer placeret i det forurenede område. 

Supplerende måles ydelse og modtryk i boringen, ligesom der udtages 

vandprøve(-r) fra denne. Baseret på disse data vil antal og kapacitet af boringer 

samt vandkvaliteten kunne fastlægges. Som led i dimensioneringen af boringerne 

vil numeriske modelberegninger også typisk kunne anvendes til vurdering 

af strømnings- og transportforholdene langs boringer etableret i en fraktureret 

henholdsvis ufraktureret formation. 

40

Før fraktureringen indledes skal alle boringer i området lukkes, så der ikke 

opstår trykfald eller blow-outs. 

I selve etableringsfasen skal det bemærkes, at opblanding og håndtering af 

fraktureringssuspension kræver væsentlig erfaring og rutine hos den udførende 

entreprenør. Desuden kræver gennemførelse af fraktureringsteknikken en del 

specialudstyr, bl.a. et revneskæreværktøj og et fraktureringsapparat, ligesom 

der skal benyttes en specialpumpe, som kan pumpe den højviskose fraktureringssuspension. 

Under selve fraktureringsarbejdet er det meget vigtigt, at der ikke opstår uacceptable 

trykstigninger af længere varighed, mens kortvarige udsving ikke 

skønnes at medføre en uacceptabel påvirkning af bygninger og lignende. Det er 

derfor yderst vigtigt, at der udarbejdes et moniteringsprogram, som sikrer en 

løbende observation af hævninger og/eller forskydninger på kritiske bygningsdele 

mv. i forbindelse med selve fraktureringens gennemførelse. 

Oprensning af poreluft ekstraheret fra den umættede zone vil typisk ske på et 

vakuumekstraktionsanlæg, som foreskrevet i afsnit 6.1.2. 

For et afværgetiltag, etableret i den mættede zone, vil behandlingstrinnet oftest 

skulle opbygges som et dobbeltfase ekstraktionsanlæg, idet der typisk oppumpes 

en blanding af luft og vand til anlægget. Udtagne vand- og poreluftprøver 

samt resultatet af udførte pumpetest indgår som et væsentligt grundlag for fastlæggelse 

af de nødvendige procestrin. Såfremt der kun oppumpes vand, kan 

behandlingsanlægget udformes som foreskrevet i afsnit 6.2.3.Ved projekteringen 

bør det tilstræbes, at udskiftning af kritiske komponenter er smidiggjort, idet 

der må påregnes en løbende servicering og udskiftning af disse i driftsperioden. 

Der henvises til bilag 5.6 og bilag 6 for yderligere teknisk beskrivelse af metoden. 

6.1.7 Kemisk oxidation 

Kemisk oxidation kan udføres med en række forskellige oxidationsmidler, heriblandt 

permanganat (kalium og natriumsalte), persulfat, brintperoxid (modificeret 

Fentons reagens), ozon og mere komplekse midler som DuOx (persulfat 

og permanganat). 

Brugen af permanganatsalte er yderst problematisk. Permanganatsalte er således 

på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer (er bl.a. mærket med S61: Må 

ikke udledes til miljøet og R50/53: Meget giftig for organismer, der lever i 

41

vand - kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet). Grænseværdien 

i overfladevand er 1 µg/l. 

I det følgende fokuseres på permanganat som oxidationsmiddel, idet dette i de 

fleste tilfælde har de bedste egenskaber over for de chlorerede opløsningsmidler 

(undtaget 1,1,1 trichlorethan). Valget af oxidationsmiddel bør dog overvejes 

nøje, idet mange forhold spiller ind, herunder jordens naturlige forbrug, distributionsmetode 

og kinetik for processerne. 

Oprensning ved hjælp af kemisk oxidation med permanganat er en metode, der 

primært kan anvendes over for den mættede zone. Hvis metoden skal anvendes 

i den umættede zone, skal denne kunstigt gøres mættet. I umættet zone kan 

ozon anvendes. Dette kræver dog meget omhyggelig planlægning og styring, 

da ozon er en toksisk gas. Den største hindring for metoden i mættet zone er: 

• Inhomogen geologi. 

• At få leveret permanganaten præcis på det sted, hvor den skal forbruges. 

• Jordens naturlige oxidantforbrug (kan være meget højt i organiske aflejringer). 

• Store mængder fri fase. 

• Uhensigtsmæssig spredning af permanganat, der er akvatisk stærkt toksisk, 

stærkt farvende og oxiderende. Dette kan eksempelvis være spredning til 

recipient eller lignende. KMnO4 har en akut toksicitet (LC50) over for fisk 

i intervallet 1-10 mg/l, hvilket gør det til en potentiel giftrisiko. 

• Uønsket mobilisering af tungmetaller som nikkel. 

Det helt afgørende for om en oprensning med permanganat bliver succesfuld er 

at få den distribueret på det korrekte sted. Dette kræver normalt et stort detailkendskab 

til geologien og hydrogeologien i jorden. Samtidig er det nødvendigt 

at kende formationens permanganatforbrug, da det typisk er relativt stort (i ler- 

og sandjord uden specielt højt organisk indhold 5-20 kg/tons). 

De hydrauliske parametre bestemmes normalt ved forskellige former for pumpetest, 

slugtest og lignende. For denne oprensningsmetode er det af største betydning, 

at den geologiske model er rimelig præcis. Dette kan opnås ved at 

udføre en række traditionelle boringer, kerneboringer som Geoprobe eller lignende 

og/eller ellogboringer til supplering af den geologiske beskrivelse, der 

allerede bør være opnået i undersøgelsesfasen. 

Det naturlige oxidantforbrug bør bestemmes på et mindre antal prøver ved 

simple laboratorieforsøg. Normalt har nedbrydningskinetikken ikke større betydning, 

idet reaktionen normalt forløber næsten til ende inden for en 14-dags- 

periode. Denne tidshorisont er lille sammenlignet med normale operationstider 

42

for en oprensning. Det skal bemærkes, at forbruget er afhængigt af permanganatkoncentration, 

således at høje permanganatkoncentrationer giver større forbrug. 

Dette skal selvfølgelig optimeres i forhold til fuldskalainjektionen, idet 

økonomien i selve kemikaliet er stor (2002-priser - ca. 20.000 kr./tons for permanganat). 

En ændring i forbruget fra 10 kg/tons til 15 kg/tons giver på en 

grund, hvor 2500 m³ skal behandles, en prisdifference på ca. 0,5 mio. kr., regnet 

i 2002-priser. 

Måden, hvorpå stoffet er blevet doseret, har ændret sig efterhånden som metoden 

er blevet modnet og afprøvet på flere typer geologier. De første applikationer 

anvendte et flowcelle-princip, hvor en permanganatopløsning blev injiceret 

i én boring, løb igennem formationen og pumpet op i en anden for at blive 

justeret og geninjiceret. Denne metode viste sig at være effektiv i aflejringer 

med en relativt høj hydraulisk ledningsevne. Der er dog observeret tilbageslag i 

denne type af applikation, specielt hvis der har været større mængder fri fase, 

eller der har været lavpermeable områder, der ikke var mættet med permanganat. 

En anden aggressiv distributionsteknik, der har været anvendt, er injektion af 

permanganatopløsning via lanser. Dette har også vist sig at have blandede resultater 

på grund af den manglende sikkerhed for, at alle områder bliver udsat. 

I sandede aflejringer er denne metode dog rimelig sikker, hvis der injiceres i 

tilstrækkeligt mange punkter. 

En mere passiv doseringsmetode er for tiden under afprøvning i Fyns Amt, 

støttet af Teknologiudviklingspuljen. Her doseres permanganatopløsning med 

lav hastighed fra storformatboringer, så det udbreder sig i de sprækker og 

sandslirer, der naturligt forekommer på grunden. Det er endnu for tidligt at 

vurdere, hvor effektivt stoffet er blevet distribueret, og hvordan resultaterne vil 

være på længere sigt. De potentielle problemer er udfældning af brunsten i 

sprækkerne og de mindre sandslirer, hvilket vil reducere den i forvejen begrænsede 

ledningsevne og dermed i sidste ende forhindre en spredning af oxidanten 

fra injektionsboringerne. 

Bemærk i øvrigt, at tilsætning af permanganat kræver tilladelse fra miljømyndighederne, 

jf. MBL §19, men dog også jf. JFL § 63. Der bør som følge af stoffets 

egenskaber altid i forbindelse med detailprojekteringen udføres en risikovurdering 

af anvendelsen samt udarbejdes en beredskabsplan for indgriben, 

hvis permanganaten spredes uhensigtsmæssigt til overfladevand. 


43

6.2 Afskæring og monitering 

6.2.1 Stimuleret naturlig nedbrydning 

Teknikken, hvor der injiceres enten en kulstofkilde (madolie, laktat, HRC®) 

eller en kulstof kilde og bakterier med egenskaber til at dechlorere PCE og 

TCE helt ned til ethen, kunne med næsten lige så stor ret placeres under afsnittet 

om forureningsreduktion. Metoden er dog primært afprøvet i faneområdet af 

forureninger, men også som forsøg i hot-spot områder, hvor der har været fri 

fase til stede. I praksis har det vist sig, at mange forskellige kulstofkilder er i 

stand til at være elektrondonor, således at redoxniveauet i jorden kan bringes så 

langt ned, at reduktiv deklorering kan finde sted. Metoden har udfra elementer 

som dosering mv. meget tilfælles med kemisk oxidation, afsnit 6.1.7. De vigtigste 

barrierer for metodens succes er: 

• Inhomogen geologi. 

• At få leveret det organiske stof og eventuelle bakterier præcis på det sted, 

hvor det skal bruges. 

• Jordens naturlige redoxtilstand, aerobe magasiner er ikke velegnede. 

• Jordens naturlige mikroflora. 

• Ophobning af nedbrydningsprodukter (specielt vinylklorid), hvis redoxniveau 

ikke er tilstrækkelig lavt og/eller specifikke nedbrydere ikke er til 

stede i tilstrækkeligt omfang. 

• Større mængder fri fase. 

I modsætning til den kemiske oxidation er der tale om biologiske processer, 

hvilket komplicerer dimensioneringen. 

Som nævnt i 6.1.7 er en nøjere karakterisering af geologi og hydrogeologi nødvendig 

af hensyn til muligheden for at optimere injektionen. 

Det er også nødvendigt at få karakteriseret både vandfasen og jorden med hensyn 

til redoxparametre, inkl. jern/mangan i jorden. Mængden af oxidanter i 

jorden og vandet er styrende for den kulstofmængde, det er nødvendigt at tilsætte 

for at få tilstrækkeligt reducerede forhold efter tilsætningen. Redoxpotentialet 

skal bringes ned svarende til, at miljøet kan karakteriseres som metanogent 

eller dybt sulfatreducerende. 

Jord og vand kan screenes for tilstedeværelse af specifikke nedbrydere. Dette 

kan for tiden ikke udføres kommercielt i Danmark, men analysen forventes at 

blive tilgængelig inden for en kortere periode. 

44

For at få en mere sikker evaluering af, om mikrobiologien i det eksisterende 

miljø eller ved tilsætning af specifikke nedbrydere kan bringes til at udføre den 

ønskede proces til ende, kan man med fordel udføre egentlige mikrokosmos- 

forsøg i forbindelse med projekteringsfasen. Vi vil gøre opmærksom på, at 

dette tidsmæssigt kan strække sig over flere måneder, hvilket kan forskubbe 

den normale planlægningshorisont for en typisk projektering. 

Selve doseringen af injektionsblandingen kan i princippet udføres som beskrevet 

under afsnit 6.1.7. Der kan formentlig i nogle tilfælde være en fordel i at 

tilføre kulstofkilden først, således at redoxpotentialet er reduceret tilstrækkeligt 

til, at de dechlorerende organismer, når de tilsættes, har bedre chance for overlevelse. 

Bemærk i øvrigt, at tilsætning af organisk stof og bakterier kræver tilladelse fra 

miljømyndighederne, jf. MBL §19, men dog også jf. JFL § 63. 


6.2.2 Passiv ventilation 

Passiv ventilation indebærer en ventilation af en umættet zone, der overlejes af 

en relativt tæt formation, f.eks. ler. Den øvre tætte formation vil dæmpe og 

forsinke de trykændringer, der er en følge af den naturlige variation i atmosfærens 

barometertryk. Herved skabes der en vertikal trykgradient mellem den 

umættede zone og terræn. Boringer, der er filtersat i den umættede zone, skaber 

en lækagemulighed. Under faldende barometertryk vil forurenet poreluft derfor 

strømme op ad sådanne boringer. Kilden til forurening kan enten være i den 

overliggende formation eller eksempelvis fra et underliggende forurenet 

grundvandsmagasin. 

De største problemer for anvendelsen af denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler 

er: 

• For finkornet geologi i laget, der skal udluftes. 

• Ikke tilstrækkeligt tykt/tæt dæklag fra overfladen ned til laget, der skal udluftes. 

• For stor kildestyrke. 

Som for den traditionelle vakuumventilation, afsnit 6.1.2, er det nødvendigt at 

udføre pumpetest til fastlæggelse af luftledningsevnen, således at det bliver 

muligt at vurdere indfangningszoner mv., se afsnit 6.1.2 for uddybning. 

45

Et egentligt pilotforsøg, hvor der installeres et set-up med datalogger til måling 

af flow, differenstryk og koncentration fra 1-3 boringer kan med stor fordel 

udføres. Dette giver et bedre billede af massetransporten forud for den endelige 

dimensionering af antal boringer, eventuel luftrensning etc. Dette kan være 

essentielt i forhold til en konkret vurdering af, om reduktionen i belastningen af 

det underliggende magasin er tilstrækkelig, og om denne imødekommer de 

opstillede succeskriterier. 

Metoden er afprøvet på en række danske lokaliteter, heraf tre i teknologipulje- 

sammenhæng /9/. 


6.2.3 Afværgepumpning og vandbehandling 

Oppumpning og eventuel behandling af det oppumpede vand som afskæring er 

nok den teknik, der traditionelt har været den mest anvendte. Metoden må, 

sammenlignet med en lang række af de andre metoder, betegnes som meget 

sikker i forhold til sit formål, hvilket er dokumenteret på en række sager. Der, 

hvor metoden er løbet ind i store problemer, er ved anvendelse til oprensning af 

kildeområder, hvor en afslutning af oppumpningen ikke er mulig. 

De største problemer ved anvendelsen af denne teknik over for chlorerede opløsningsmidler 

er: 

• Den meget lange driftsperiode, der vil være langt de fleste steder, hvis ikke 

kilden fjernes (årtier/århundreder). 

• Høj strømningshastighed i magasinet, der ønskes behandlet, medfører oppumpning 

af store vandmængder. 

• Indhold af kalk, jern etc., der gør vandbehandlingen kompliceret. 

• Risiko for yderligere vertikal spredning af fri fase i forbindelse med trykaflastninger 

i et hot-spot område. 

I forbindelse med dimensioneringen af oppumpningen er det kritisk ikke at 

have en tilstrækkelig stor viden om de hydrauliske forhold i magasinet. I det 

om-fang, det ikke er fastlagt i forbindelse med undersøgelsen, skal der udføres 

pumpetest og/eller evt. suppleret med slugtest for at bestemme parametrene i 

magasinet. 

En tilbundsgående vurdering af, hvor fanen befinder sig, horisontalt såvel som 

vertikalt, er også essentielt i forhold til at optimere oppumpningen. Specielt i 

sprækkede magasiner (kalk) kan uhensigtsmæssig pumpestrategi føre til spred- 

46

ning både horisontalt og vertikalt, hvilket kan bevirke, at den ønskede effekt 

udebliver. 

Ligeledes bør der udtages vandprøver til dokumentation af de naturlige geokemiske 

forhold i fanen. 

Der kan med fordel opstilles en egentlig model til at vurdere effekter af forskellige 

pumpestrategier, dvs. placering, dybde og ydelse af boringer i forhold 

til de opstillede succeskriterier. 

For at fastlægge, hvilke trin der skal være i vandbehandlingen, vil det også i 

starten af projekteringsfasen være nødvendigt at analysere vandprøver for helt 

traditionelle vandparametre til vurdering af muligheden for udfældninger af 

f.eks. jern/mangan og kalk. Vurderinger af koncentrationsniveauet af de chlorerede 

stoffer og vandmængderne vil også være dimensionsgivende for, hvilke 

rensningstiltag der er nødvendige og økonomisk mest fordelagtige. 

Ved projekteringen bør det tilstræbes, at udskiftning af kritiske komponenter er 

smidiggjort, idet det må forventes, at disse skal skiftes i driftsforløbet. 


6.2.4 Reaktive permeable jernvægge 

Reaktive permeable vægge er en teknik, der er blevet udviklet ad traditionel 

vej, dvs. fra fastlæggelsen af mekanismer på laboratorieskala, udførelsen af 

pilotskalaforsøg i laboratorium og felt, til implementering i fuld skala. Dette 

gør, at forståelsen for metoden er stor sammenlignet med en lang række af de 

andre præsenterede metoder. Til trods for dette er der stadig en stor debat om 

væggenes levetid, idet dette er afgørende for, om denne type af afværgeforanstaltning 

er økonomisk og miljømæssig forsvarlig. I praksis er de ældste installerede 

vægge i dag 10-15 år, hvilket er kort tid sammenholdt med en forventet 

udvaskningshorisont på mange årtier eller århundreder for de fleste kilder. 

Udover dette forhold er de største barrierer: 

• Høje strømningshastigheder (kræver enten opstrøms oppumpning) eller tyk 

reaktiv zone. 

• Stor dybde af forurening. Ved dybder større end 10-15 m er installation 

meget vanskelig. 

• Grundvandskemi, der giver udfældninger i væggen, hvilket betyder nedsat 

ledningsevne og dermed mulighed for, at fanen løber uden om væggen. 

47

I forbindelse med dimensionering er det vigtigt at have fastlagt de hydrauliske 

parametre i magasinet, der ønskes behandlet i en relativt detaljeret grad. 

Der bør udføres egentlige laboratorieforsøg med fastlæggelse af nedbrydningshastigheder 

på det jernmateriale, der konkret vælges til væggen. Nyere resultater 

/15/ indikerer, at dette bedst udføres som søjleforsøg. Batch-eksperimenter 

udviser ved en række vandtyper initiale hastigheder, der er væsentligt større 

end det, der opnås i søjleeksperimenter. Disse simulerer bedre de betingelser, 

der er i felten. Årsagen er sandsynligvis, at ved korttidsbatchtest coates overfladen 

på jernet ikke, hvorved reaktiviteten reduceres kraftigt. 

Den reaktive væg kan udføres i fuld bredde, eller man kan etablere en indfangningstragt 

(funnel and gate) af impermeable materialer (bentonit, jernspuns). 

Ulempen ved at anvende en lang væg er, at man kan risikerer, at der på grund 

af variationer i ledningsevne og koncentration i indløbet kan opstå steder, hvor 

man kan få større/hurtigere gennembrud end forudset. Ved anvendelse af 

tragtmodellen er problemet fysisk set at få denne tæt, således at vandet ikke 

løber igennem uden at blive behandlet. Udskiftning af det reaktive materiale 

kan ved anvendelse af denne metode gøres nemmere ved at anvende kassetter. 


48

7. Etablering og indkøring 

For de mere overordnede formelle aspekter omkring etablering henvises til 

Projekthåndbogen /1/, kapitel 10. Vi finder dog anledning til at gentage, hvad 

tilsynets rolle er i forbindelse med udførslen af projektet: 

Tilsynets hovedopgaver er: 

• Rådgivning i forbindelse med myndighedsbehandling, lodsejeraftaler og 

lignende. 

• Fagtilsyn i form af kontrol af entreprenørens udførelse af arbejdet iht. 

udbudsmaterialet. 

• Miljøtilsyn i form af kontrol af entreprenørens arbejder vedr. forurenet jord 

og grundvand, klassificering af forurenet jord og grundvand, kontrol af entreprenørens 

arbejdsmiljø samt kontrol af eksternt miljø (støv- og lugtgener 

mv.). 

• Projektstyring i form af økonomisk og tidsmæssig styring af det samlede 

projekt, herunder entreprenørarbejdet. 

I de efterfølgende afsnit vil vi kun beskæftige os med opgaverne, der ligger 

under fag- og miljøtilsynet i forbindelse med etableringen. Indkøring af anlæg 

er specifikt relateret til in-situ-oprensninger og lignende, hvor der er en maskindel, 

der skal bringes til at fungere optimalt inden for de opstillede rammer. 

Læg mærke til, at tilsynets pligt er at kontrollere, at udførelsen af arbejdet er 

som beskrevet i udbudsmaterialet. Hvis entreprenøren foreslår afvigelser undervejs 

i forhold til dette, påtager tilsynet sig et projekteringsansvar, hvis de 

godkender ændringerne. 



Etablering 

Miljøtilsynet i forbindelse med opgravning består primært i at sikre sig, at der 

graves de rigtige steder til den rigtige dybde i forhold til udbudsmaterialet. Der 

kan opstå situationer i forbindelse med gravearbejdet, hvor ikke erkendte kilder 

til forurening dukker op (gamle brønde, kloakker, tanke, etc.), eller betydende 

ikke erkendte spredningsveje bliver blotlagt. Hvis disse observationer gør, at 

forureningsbilledet er væsentligt anderledes end forudsat i projektet, bør tilsynet 

melde tilbage til bygherren for at få den projekterende til at reevaluere ind- 

49

satsen. Skal der eksempelvis graves dybere et lokalt sted eller over et større 

areal etc. Ligeledes kan opgravning og bortskaffelse af installationer som tanke 

og rør udgøre en stor risiko for yderligere kontaminering af jorden, hvis dette 

ikke udføres på en hensigtsmæssig måde. 

Herudover skal miljøtilsynet sikre, at de rigtige prøver bliver udtaget til dokumentation 

af restforureningsniveauet og efter aftale med modtageren af jorden 

eventuelt udtage repræsentative prøver for det jord, der bortkøres. Køresedler 

og øvrig dokumentation for transport og modtagelse af jord håndteres også af 

miljøtilsynet. 

Som fagtilsyn på opgravningen skal man sikre sig, at udbudsmaterialets krav 

om evt. anvendelse og placering af geotekniske foranstaltninger (spuns, ankre 

etc.) placeres inden for de rammer, der er udstukket. Dette gælder dybder, placering, 

installationsmetode mv. Tilsynet bør være specielt opmærksom på forhold, 

der er væsentligt ændrede i forhold til de antagelser, der altid gøres i projekteringen, 

og den konsekvens det kan have. Hvis der eksempelvis konstateres 

væsentlige ændringer i jordens bæreevne lokalt, kan det kræve, at der etableres 

spuns eller anden sikring midt i forløbet. Igen bør en sådan beslutning ikke 

træffes på pladsen, men af den projekterende part. 

For en yderligere uddybning af tilsynets andre roller henvises til Projekthåndbogen 

/1/, kapitel 10. Se endvidere bilag 5.1. 


Etablering 

Ved installation af boringer, der anvendes til vakuumventilation, skal tilsynet 

sikre sig, at disse udføres efter udbudsmaterialet. Tilsynet bør som et led i kvalitetssikring 

af boringsarbejdet kontrollere anvendte mængder af filtergrus og 

kvalitet i forhold til boringsdimension, sigtekurver og længde af filter. Kontrol 

af mængder af cement, bentonit og andet forbrugsgods skal også udføres af 

tilsynet, så en optimal kvalitet af boringerne opnås. Normalt bør tilsynet (eller 

entreprenøren, hvis det er specificeret i udbuddet) pumpe boringen ren for materialer 

etc. inden samling med blindrør. Modstand og flow bør registreres med 

henblik på at evaluere, om dimensioneringsforudsætningerne er overholdt. Såfremt 

tilsynet konstaterer boringer, der afviger væsentligt, primært ved for lav 

specifik ydelse, bør den projekterende part straks kontaktes, således at en reevaluering 

kan fortages, og ændringsbeslutninger om f.eks. en ny boring kan 

træffes. 

Tilsynet bør sikre, at boringsrøret i eventuelle brønde er tilgængeligt, med henblik 

på en eventuel senere rensning etc. Til trods for, at udbudsmaterialet nor- 

50

malt specificerer dette, opstår der i praksis tit problemer med at få dette placeret, 

så adgangsforholdene er i orden. Hvis der installeres ventiler eller lignende 

i brønde, skal det sikres, at de kan betjenes. Muligheden for en betjening fra 

terræn bør overvejes. 

Normalt specificeres blindrør fra boringen frem til behandlingsanlægget at 

skulle ligge med konstant fald retur mod boringen for at være selvdrænende. 

Tilsynet bør derfor kontrollere, at alle blindrør ligger med konstant fald som 

specificeret (typisk 0,5 - 1 %), samt at der ikke forekommer lunker. Erfaringen 

siger, at dette punkt ofte forsømmes og kan være medvirkende til problemer 

under driften med vandansamlinger i rørene. Tilsynet bør sikre, at der er overensstemmelse 

mellem boringsnummer og ende af blindrør ved behandlingsanlægget. 

Det er sket mere end én gang, at dette ikke er tilfældet. 

Tilsynet skal sikre, at behandlingsenheden overholder specifikationerne i udbudsmaterialet, 

specielt i forhold til flow og vakuum, inden anlægget kobles til 

rørføringer fra jorden. Dette er specielt nødvendigt i det tilfælde, hvor dele af 

anlægget kan være på funktionsbeskrivelsesniveau. En egentlig tæthedsprøvning 

af anlægget bør altid udføres af tilsynet, ligesom afprøvning af samtlige 

motorer, motorværn, styringer etc. skal udføres. Det sker ofte, at ting fejlmonteres, 

så en stor grad af kontrol kan kraftigt anbefales. Jo mere kompleksitet, 

der er i et anlæg, desto større grad af udførelseskontrol kræves der. Erfaringen 

er, at selv om entreprenøren udfører egenkontrol af arbejdet, så er der alligevel 

en del fejl, der går upåagtet igennem. Tilsynet bør udarbejde en decideret afprøvningsplan 

med de punkter, der ønskes testet og gennemgå disse med entreprenøren 

inden indkøring, således at anlægget er fuldt funktionsdygtigt inden 

indkøring. 

Indkøring 

Indkøring kan foregå fra det øjeblik entreprenøren har klarmeldt anlægget, og 

kontrol er udført med tilfredsstillende resultat. 

Indledningsvis vil der normalt være meget høje koncentrationer i den opsugede 

luft. Det kan derfor være en god ide at starte med et mindre flow i starten for at 

kontrollere belastningen af filteret. Efter en periode på nogle dage og op til en 

uge bør anlægget reguleres til sin maksimale ydeevne. Hvis anlægget er indrettet 

med reguleringsventiler (hvad der er almindeligt), kan disse indreguleres i 

forhold til det i projektet dimensionerede. Når dette er gjort, bør man kort tid 

efter foretage en række trykmålinger i jorden for at kontrollere, at der er en 

rimelig fordeling af vakuumet i det område, der oprenses. Såfremt dette ikke er 

tilfældet, må man prøve at regulere flowet for at se, om det er muligt at optimere. 

Alternativt må sagen tilbage til den projekterende for at revurdere, hvilken 

51

løsningsmulighed, der skal vælges (ny/flere boring(er), rensning af boring, 

kraftigere blæser, længere driftstid, større restforurening). 

I løbet af den første uge vil der typisk også være en del småfejl, ting der ikke 

virker etc., som skal rettes. Ved ugens udgang bør boringernes specifikke ydelse 

kontrolleres. Hvis der er store forskelle i forhold til, hvad man konstaterede i 

starten, kan der være tale om tilstopninger af eksempelvis spåner eller pakningsmaterialer, 

hvilket selvfølgelig skal fjernes. 

Hvis det er vigtigt at kende den opsugede mængde, bør der analyseres umiddelbart 

efter opstart (et par timers drift) samt ved ugens udgang. 

I forbindelse med indkøringen bør der foretages vejledende støjmålinger til 

vurdering af støjniveauet fra anlægget. Hvis kravene ikke kan overholdes, må 

den projekterende i dialog med entreprenøren vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. 

Når disse ting er rettet, vil man kunne overgå til den reelle drift. 

Se endvidere bilag 5.2. 


Etablering 

Se bemærkningerne om etablering af vakuumventilation afsnit 7.1.2, idet man 

kan følge samme procedure for air-spargingdelen. Man skal dog være endnu 

mere påpasselig med at anvende det korrekte filtergrus i forhold til magasinet, 

idet der kan opstå en fluidisering af materialer lige omkring filteret. Dette kan 

give materialetransport ind i filterrøret, hvilket kan føre til tilstopning og dårlig 

luftfordeling. 

Indkøring 

Afhængig af, hvor kraftig forureningen i den mættede zone er, kan det være en 

god idé at vente med opstarten af air-spargingen til koncentrationen i den 

umættede zone er nedbragt signifikant, typisk i løbet af nogle uger for at etablere 

en sikker indfanging i den umættede zone. Det typiske driftsforløb er cyklisk, 

dvs. injektion af luft i en periode efterfulgt af en pause i injektionen, hvorefter 

cyklus gentages. Længden af cyklus er afhængig af dybden til injektionspunktet 

og de hydrauliske egenskaber i magasinet. Typisk vil man injicere luft, 

indtil denne bryder igennem vandspejlet til den umættede zone, og herefter 

lade vandspejlet kollapse. Dette vil normalt vise sig ved, at trykket på injektionssiden 

stiger momentant ved opstart for herefter at falde svagt, indtil luften 

bryder igennem, hvorved injektionstrykket normalt falder kraftigt. Typisk ses 

52

trykopbygningsperioder på under en time til nogle få timer. Tilbagefaldet vil 

typisk vare lidt længere. Dette kan følges ved at måle vandspejlet (trykniveauet) 

tæt på injektionspunkterne. Hvis man vil gøre det simpelt, kan man bruge 

perioder på 5-6 timer for hhv. injektions- og pausetid. 

Efter en uges drift bør man kontrollere filtrenes specifikke ydelse, hvor der 

ikke bør være større forskelle i forhold til udgangssituationen. Hvis der er det, 

bør filterrørene checkes for materialer. 




Herefter bør man kunne overgå til reel drift. 



Etablering 

For vakuumdelen henvises til afsnit 7.1.2. Udover selve vakuumdelen er der en 

række komponenter i behandlingssystemet, som tilsynet skal være opmærksom 

på. Kontrol af, at den projekterede køleevne er tilstrækkelig, bør foretages ved 

eksempelvis at injicere damp ind i systemet for kontrol. Afhængig af opbygningen 

af anlægget, kan det også være nødvendigt at afprøve vakuumpumpernes 

evne under tilledning af varm luft/damp, idet temperatur og vandindhold i 

luften kan påvirke ydelsen. Hvis der observeres fejl/mangler/uhensigtsmæssigheder, 

skal disse, på grund af de store omkostninger, der er i driftssituationen, 

rettes inden indkøringen. 

På kedelsiden bør det afprøves, om den tilstrækkelige mængde damp kan leveres 

med det specificerede modtryk. 

Som for air-sparging er dampinjektionsboringerne meget udsatte for materialeflugt 

ind i boringerne. Der bør derfor føres en stringent kontrol med, at der 

vælges det rigtige gruskastningsmateriale, og at mængderne, der anvendes, er 

korrekte. Herudover skal det sikres, at der er adgang til toppen af filterrøret, 

hvis det i driftsforløbet er nødvendigt at rense boringerne. 

På vandsiden bør alle pumpers ydelse kontrolleres og samtlige filtre kontrolleres 

for adgang i forbindelse med etableringen. Køleevnen på vandsiden og 

53

eventuelle specifikationer af modtryk i systemet skal også afprøves i forbindelse 

med etableringen. 

Indkøring 

På grund af de relativt store omkostninger, der normalt er i driftssituationen, 

skal så mange fejl og mangler som muligt være udluset allerede i etableringsfasen. 

Indkøringen kan for denne type af oprensning betragtes som starten af 

driftsperioden. Det er hensigtsmæssigt, at de to faser umiddelbart glider over i 

hinanden uden ophør. I den første del af driftsperioden skal fordelingen af 

damp til injektionsboringerne trimmesn - noget der i øvrigt skal gøres ofte 

(dagligt/ugentligt), da modtrykket stiger gennem injektionsperioden. I lighed 

med det, der er beskrevet under vakuumventilation og air-sparging, skal det 

sikres, at der er tilstrækkeligt vakuum nær overfladen til at forhindre dampe i at 

slippe ud. Dette forhold er endnu mere vigtigt her på grund af den kraftige mobilisering 

i dampfronten. Hvis ikke der er tilstrækkeligt vakuum, skal der udføres 

tiltag til at sikre dette. 






Etablering 

For vakuumdelen henvises til afsnit 7.1.2. 

Selve varmedelen består primært af elvarmelegemer og kabler samt styring af 

disse. Afhængig af den valgte dimensioneringspraksis kan varmelegemerne 

også udgøre filterrørene. Selve varmelegemerne kræver forsigtighed ved installation, 

idet de nemmest installeres i jorden i én længde. Derudover bør det sikres, 

at filterkastningsmaterialet pakker omkring varmelegemerne ved installationen. 

Efter installationen bør varmeelementerne checkes for overgang mod 

jord og for den specifikke modstand for at kontrollere, at elementerne er intakte. 

Selve behandlingsdelen afprøves grundigt, inden der sættes varme på jorden, 

således at alle funktioner, der kan testes uden varme på, er i orden før opvarmningen 

aktiveres. 

54

Indkøring 

I forbindelse med opstarten er det vigtigt at starte opvarmningen gradvist på 

grund af de materialeudvidelser, der opstår som følge af temperaturstigningen. 

Samtidig giver det mulighed for at kontrollere og eventuelt trimme kølesystemet 

undervejs, således at pumper og filtre ikke belastes med unødig varm 

luft/damp. 

I lighed med dampstripning, air-sparging og vakuumventilation skal det sikres, 

at vakuumsystemet er i stand til at holde hele området under vakuum, således 

at dannede dampe ikke undslipper til atmosfæren. 






Etablering 

Etablering af frakturering er i Danmark udelukkende foregået ved hydraulik og 

ikke ved pneumatik. I det følgende fokuseres der derfor specifikt på de forhold, 

som kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med gennemførelse af hydraulisk 

frakturering. 

Uafhængigt af, om denne teknik udføres fra skrå, lodrette eller vandrette boringer, 

skal der særligt fokuseres på at sikre en korrekt opblanding af fraktureringssuspensionen. 

Tilsynet skal følge denne proces nøje, og løbende notere 

tidspunkter for gennemførelse af den trinvise opblanding. 

I selve fraktureringsfasen skal tilsynet specielt være opmærksom på, om entreprenøren 

gennemfører revneskæringen og den efterfølgende frakturering med 

egnet udstyr ved korrekte injektionstryk, samt om der injiceres de foreskrevne 

mængder suspension langs hver etableret revne. Desuden skal der i denne fase 

rettes opmærksomhed mod overvågning af hævninger/forskydninger på terræn 

mv., samt om sikkerhedsforholdene henholdsvis de arbejdsmiljømæssige forhold 

overholdes. 

Filtersætningen af skrå og lodrette boringer udføres afslutningsvist på traditionel 

vis. I den forbindelse skal man sikre korrekt valg af filtergrus i forhold til 

magasinet. Vandrette boringer kan derimod ikke filtersættes, og det anbefales 

derfor at vurdere nøje, om den installerede boring skal forsynes med filtervæv 

55

for herved at minimere risikoen for tilklogning af filteret. Vælges denne løsning, 

bør boringer installeres via et foringsrør, som returtrækkes, så snart boringens 

filter er placeret i henhold til udbudsgrundlaget. Herved reduceres risikoen 

for, at filtervævet rives itu. 

Uafhængig af, hvilken teknik den udførte frakturering kombineres med, skal 

behandlingsdelen funktionstestes grundigt før opstart, og i selve etableringsfasen 

skal tilsynet sikre, at anlægget opbygges i henhold til kravspecifikationerne 

herfor. 

Indkøring 

I indkøringsfasen bør det dokumenteres, om der er sammenhæng mellem boringernes 

ydelser og modtryk samt den forventede afsænkning/vakuumudbredelse 

i formationen. I denne fase kan det vise sig nødvendigt løbende at 

optimere boringernes ydelse og/eller behandlingsprocessen for dels at sikre en 

optimal driftsøkonomi dels at opnå den tilsigtede oprensningsgrad. 

Afhængig af, hvilken teknik der kombineres med fraktureringen, vil der være 

forskellige grader af kontrol, som skal gennemføres på behandlingsdelen. Der 

henvises til afsnit 7.1.2, 7.1.3 og 7.1.4 for nærmere præcisering af indkøring 

ved kombination med vakuumventilations-, air-sparging- og dampstripningteknikkerne. 

Ved kombination med dobbeltfase ekstraktionsteknikken skal der i indkøringsfasen 

fokuseres på oprensningseffekten på såvel luft- som vandfasen, jf. afsnit 

7.1.2 (vandfasen) henholdsvis afsnit 7.2.3 (luftfasen). 



Etablering 

Afhængig af, hvilket set-up der anvendes til installationen, er der forskellige 

ting, der skal fokuseres på. 

Ved injektion via lanser skal tilsynet kontrollere, at de aftalte mængder afsættes 

korrekt i forhold til projektet og undervejs dokumentere eventuelle afvigelser. 

Ved recirkulerede opsætninger eller ved kontinuerte injektionssystemer skal 

injektionsboringer, pumper mv. kontrolleres for dimensionerede ydelser med 

rent vand i forbindelse med etableringsfasen, ligesom tæthedsprøvning og testning 

af afbrydere, målere etc. bør udføres af tilsynet, uagtet entreprenørens 

56

egenkontrol. Ved større afvigelser skal tilsynet kontakte den projekterende, 

med henblik på at foretage revurderinger. 

Ved installation af fast permanganat i udgravninger, storformatboringer etc. 

skal tilsynet sikre og kontrollere, at de aftalte mængder af permanganat placeres 

korrekt. 

Generelt gælder for håndtering af permanganat, at der er en del sikkerhedshensyn, 

der skal tages i forbindelse med håndtering. Dette er både relateret til det 

eksterne miljø såvel som arbejdsmiljø. Det er tilsynets opgave at sørge for, at 

de gældende regler overholdes af entreprenøren. I forhold til det eksterne miljø 

er det en god idé at have natriumsulfit og brintperoxid tilgængeligt på pladsen, 

hvis uhensigtsmæssige spild opstår. 

Indkøring 

Indkøring af doseringsanlæg kan først ske i forbindelse med tilsætning af permanganat. 

Koncentration i injektionsvand bør kontrolleres jævnligt den første 

uge, ligesom mængder og flow bør kontrolleres. Specifik ydelse på boringer 

(flow og tryk) kontrolleres efter en uge for at vurdere, om boringerne yder som 

forventet. Spredning i magasin/jord kan følges med moniteringsboringer. Herudover 

bør kloakker, nærliggende grøfter og lignende tjekkes dagligt i den første 

uge for at kontrollere eventuel utilsigtet spredning. 




Etablering 

For anlæg til dosering af kulstofkilder og bakterier gælder mange af de samme 

overvejelser, som angivet i afsnit 7.1.7 for kemisk oxidation. 

Arbejdsmiljømæssigt er der ikke de samme restriktioner som for permanganat. 

Derimod kan der ved nedpumpning af koncentrerede kulstofkilder være overvejelser 

om pumpetype, rør etc., idet flere af kulstofkilderne er i form af væsker/opslæmninger 

med høj viskositet. 

Indkøring 

Indkøring af anlæg med kulstof dosering kan følge retningslinjer som skitseret 

for kemisk oxidation. 

57

I modsætning til permanganat vil stærkt forhøjede værdier af organisk stof ikke 

kunne detekteres visuelt. Derfor vil det i forbindelse med indkøringen være 

fornuftigt at udtage prøver til COD-analyse eller lignende, hvis der er grøfter, 

regnvandsledninger eller lignende, som kan kortslutte injektionssystemet. 



Etablering 

Da man arbejder med meget mindre trykdifferencer ved passiv ventilation 

sammenlignet med traditionel vakuumventilation, er det vigtigt, at alle samlinger, 

ventiler mv. samles, så modstanden bliver så lille om mulig. Tilsynet 

skal derfor være opmærksom på dette i forbindelse med installation af filterrør 

og blindrør, filtre mv. Herudover skal tilsynet kontrollere de samme ting som 

beskrevet omkring boringer og blindrør, som er beskrevet i afsnit 7.1.2 vakuumventilation. 

Indkøring 

Der vil normalt ikke være tale om indkøring i traditionel forstand ved anvendelse 

af passiv ventilation, idet hverken bygherre, rådgiver eller entreprenør 

kan bestemme vejret og dermed, om anlægget rent faktisk er i funktion. I forbindelse 

med en lavtrykspassage vil det være muligt at kontrollere filtrenes 

ydelse med installation af det rette måleudstyr i boringerne /9/, således at det er 

muligt at kontrollere, om det installerede system er i overensstemmelse med 

dimensioneringsforudsætningerne. 


7.2.3 Oppumpning og behandling 

Etablering 

I lighed med de forholdsregler, der er beskrevet for borearbejdet under afsnit 

7.1.2, skal tilsynet sikre tilsvarende i forbindelse med etablering af boringer til 

afværgepumpning. 

Ved længerevarende afværgepumpninger udføres boringsafslutningerne som 

regel som råvandsstationer. Tilsynet bør kontrollere, at afslutninger, rør- og 

ledningsgennemføringer mv. er af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan 

komme overfladevand mv. ind i boringerne. 

Afhængig af valg af vandbehandlingsmetode vil der være et mere eller mindre 

sofistikeret behandlingsanlæg. I lighed med de forholdsregler, der er beskrevet 

under 7.1.2, vakuumventilation, anbefales det, at tilsynet udarbejder en decide- 

58

et afprøvningsplan for komponenterne i behandlingsanlægget, uafhængigt af 

entreprenørens egenkontrol. Denne bør indeholde ting som fysisk placering af 

pumper i boringer, kontrol af rørforbindelser og deres tæthed, fysisk placering 

og testning af eventuelle sensorer til styring af pumper, kontrol af tæthed af 

filtre, kontrol af eventuelle returskylningsprogrammer, kontrol og testning af 

sensorer i behandlingsanlægget mv. 

Indkøring 

Ved indkøring af afværgepumpningen bør man teste, om der er sammenhæng 

mellem pumpeydelser og forventede sænkninger i magasinet, både i pumpeboringerne 

og monteringsboringerne. Såfremt dette ikke er tilfældet, må tilsynet 

tilbage til den projekterende for at revurdere strategien. Samtidig bør man kontrollere, 

at modtrykket for pumpningen ligger inden for de specificerede værdier. 

Hvis der er for stort modtryk, vil pumpen bruge mere strøm og i værste fald 

ikke kunne køre ved tilstrækkelig ydelse. 

Afhængig af den valgte renseproces vil der være forskellige grader af kontrol, 

der skal udføres i behandlingsdelen. Den mest simple vandbehandling vil være 

direkte afledning til kloak. Her bør det checkes, om der sker stuvninger i kloakken 

i forbindelse med indkøringen. Dette gælder også for udledning fra mere 

avancerede behandlingsanlæg. Hvis der er forfiltrering for jern/mangan på anlægget, 

bør returskylningsbehovet følges i indkøringsperioden for at konstatere, 

om dette er som forventet. Hvis der anvendes kulfilter som rensningsmetode, 

vil det være vanskeligt at konstatere, om rensningen kører korrekt. Dog bør 

man udtage prøver til analyse fra afløbet efter nogle få dage for at vurdere, om 

der er kanalstrømning eller andet, der gør, at filteret ikke virker korrekt. 






Etablering 

Ved etablering af en reaktiv permeabel væg skal tilsynet kontrollere en lang 

række detaljer omkring gravearbejdet. Hvis væggen ikke skal installeres til 

større dybde under vandspejl, kan gruben i nogle tilfælde holdes tør, hvilket 

letter kontrollen med installationen. Hvis der ikke anvendes tør grube, kan det 

være nødvendigt at anvende dykkere til kontrol af væggens tykkelse, eventuelle 

filterpakninger mod formationen etc. Det bør sikres, at væggen kan udluftes 

59

til atmosfæren, og således ikke er tæt mod terræn. Der kan dannes store 

gasmængder, heriblandt H2, som kan være eksplosiv. 

Hvis der arbejdes med et funnel and gate system, skal tilsynet føre omhyggelig 

kontrol med, at spuns (der er udviklet specielle systemer, hvor jernene låser i 

hinanden), slidsevæg af bentonit eller lignende udføres tætte og til tilstrækkelig 

dybde. 

Indkøring 

Indkøringen består i at checke op på, at de hydrauliske forhold i og omkring 

væggen er som forventet. Dette gøres ved en pejling af filtre opstrøms væggen, 

i selve væggen og på siden af væggen, som så danner baggrund for en vurdering 

af, om væggen hydraulisk fungerer efter hensigten. 

Herudover skal reaktiviteten af væggen kontrolleres ved målinger af opløsningsmidler, 

nedbrydningsprodukter og en række uorganiske parametre, se /9/ 

for uddybende information. 


60

8. Drift og afslutning 

Drift kan, udover den rent maskintekniske disciplin med eftersyn og vedligehold, 

betragtes som den monitering og optimeringsproces, der skal forløbe 

igennem selve oprensningsperioden, indtil man når frem til det endelige mål. 

Strategien bag et hvert moniteringsprogram, der udføres i forbindelse med et 

in-situ-afværgeprojekt, bør indsamle relevante data, der kan sige noget om 

fremdriftsgraden, men endnu mere kan støtte en beslutningsproces i forhold til 

at optimere det videre forløb. 

Det afsluttende moniteringsprogram kan derfor i nogle tilfælde være det samme, 

som man har anvendt i oprensningsforløbet, men indeholder ofte yderligere 

delelementer. Uafhængigt af metode bør det afsluttende moniteringsprogram 

afspejle den indledende risikovurdering og målfastsættelse for oprensningen. 

Det kan således virke noget bagvendt at udføre en slutdokumentation for en 

afværgeløsning bestående af opgravning, hvor problemet er for høje koncentrationer 

i et underliggende grundvandsmagasin i form af jordprøver i bund og 

sider af en udgravning. Vi vil derfor opfordre til, at man allerede i forbindelse 

med risikovurderingen overvejer, hvilket moniteringsprogram der skal til for at 

dokumentere, at risikoen er reduceret til et acceptabelt niveau. 

Desværre ser det i historisk lys ud til, at driften af in-situ-anlæg som disciplin 

ikke har haft samme fokus som etablering, hvilket betyder, at mange af de afværgesager, 

der har været afviklet og/eller er i gang, er løbet ind i en række 

problemer. Nogle af disse problemer er nemmere at håndtere, hvis alle parter 

fra starten har fokus på, at oprensningen ikke er tilendebragt den dag, der bliver 

trykket på startknappen, men tværtimod først lige er begyndt og kræver samme 

dedikation som f.eks. det at føre tilsyn med en opgravning. 



Der vil i forbindelse med en opgravning ikke være tale om en egentlig driftsperiode, 

idet opgravningen opfattes som etableringsperioden. Det er dog meget 

almindeligt, at en opgravning ikke løser hele problemet her og nu, men kan 

være et redskab til at reducere belastningen af et grundvandsmagasin set over 

en længere periode. Selvom der ikke er tale om drift i traditionel forstand, vil 

der alligevel være en periode (der kan vare i årtier), før det kan dokumenteres, 

at en opgravning har haft den ønskede effekt i forhold til grund- 

61

vand/arealanvendelse. I denne periode vil der være et behov for at monitere på 

vandet, for at dokumentere, at udviklingen går som forventet, dvs. med en rimelig 

konstant koncentration, indtil effekten af afgravningen viser sig. 

Der bør således i en sådan forbindelse etableres boringer, der kan prøvetages til 

denne dokumentation. Antal, placering og målehyppighed vil afhænge af den 

risiko, der ønskes elimineret. Det man skal holde sig for øje er, at der er en 

beslutningshorisont, der er lang nok til, at en mulig nødplan kan iværksættes. 

Over for grundvandet kan man bruge opholdstiden mellem kilden og recipienten 

(vandværk, vandløb, ressource) som styrende. Hvis man har en femårig 

horisont på dette område, vil målinger hvert eller hvert andet år give mulighed 

for respons, hvorimod en måleperiode hvert 5. år kan give anledning til en skade, 

der opdages for sent. 

Herudover er det praksis at udtage jordprøver, eksempelvis pr. 50 m² graveflade, 

til dokumentation af restforureningen. Dette kan være nyttigt i forhold til 

opstillede kriterier fra projektet, men vil i forbindelse med chlorerede opløsningsmidler 

sjældent kunne anvendes i forhold til effekten over for hverken 

vand eller jord på både kort og langt sigt. 


Drift 

Et moniteringsprogram for vakuumventilation bør som minimum indeholde 

målinger for koncentration af opløsningsmidler i jorden, specifik ydelse af boringerne 

samt trykfordeling i jorden. Målinger af den specifikke ydelse og trykfordelingen 

i jorden skal tjene til at vurdere, om de forudsætninger, der blev 

opstillet i projektet, er imødekommet, eller om der er brug for en revurdering af 

den projekterende i forløbet. Eksempelvis kan ændrede nedbørsforhold lede til 

enten lavere eller højere effektiv luftledningsevne. I tilfælde af reduceret ledningsevne 

kan det være nødvendigt med ekstra boringer, større pumpe eller 

andre tiltag for at dække det forurenede område tilstrækkeligt. 

Det typiske forløb for en oprensning vil give et forløb for den opsugede koncentration 

som vist i figur 8.1. Det, der oftest vil være kendetegnende, er, at 

man efter en relativt kort periode - på typisk uger til få måneder - opnår en situation 

i jorden, hvor det er diffusion af stof fra lavere permeable områder ud i 

de aktive strømningsveje for luften, der sætter begrænsningen for massefjernelsen. 

Man kan opnå væsentlige besparelser på el og udstyrsvedligehold i denne 

periode ved at indrette sit anlæg, så det kan køre cyklisk drift, dvs. være tændt i 

en periode for derefter at stå stille i en periode, således at koncentrationen kan 

genopbygges i gasfasen i jorden i stilstandsperioden. Et eksempel på et teoretisk 

forløb for dette er vist i figur 8.2. 

62

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 

Figur 8.1 Typisk koncentrationsforløb for vakuumventilation i kontinuert drift. 

X-aksen angiver en arbitrær tid og Y-aksen koncentrationen. 

Længden af drift- og stilstandsperioderne vil være helt afhængig af de lokalgeologiske 

forhold, dog vil det normalt være fra en del timer - nogle dage. Det 

er derfor fornuftigt at indlægge nogle test i denne fase af oprensningen, hvor 

forskellige cyklustider forsøges med henblik på at reducere driftsomkostningerne. 

12000 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 

Figur 8.2 Typisk koncentrationsforløb for vakuumventilation i cyklisk drift. X- 

aksen angiver en arbitrær tid og Y-aksen koncentrationen. 

63

Frekvensen for målingerne bør afspejle det forventede oprensningsforløb. Typisk 

bør man derfor have en relativ tæt monitering i den første periode efterfulgt 

af længere perioder i det senere forløb. Forsøg med kontinuert overvågning 

af koncentrationen ved hjælp af gaskromatografi har vist at være forbundet 

med store problemer. Tilførsel af vand til apparatet, ændring af følsomheden 

i driftsperioden mv. ledte til forøgede omkostninger og usikre resultater. 

Afslutning 

Den afsluttende monitering bør jf. de generelle overvejelser være knyttet til den 

indledende risikovurdering og formålet med oprensningen. Moniteringen bør 

således besvare spørgsmålet, om de opstillede succeskriterier er opnået. Typisk 

vil det være en poreluftkoncentration i jorden under bygninger og/eller grundvandskoncentrationer, 

der skal overholde de opstillede succeskriterier. Prøveantal 

og placering bør være fastlagt allerede i forbindelse med projekteringen 

af oprensningen og afspejle den variabilitet, der er i geologien og forureningsfordelingen. 

Et fænomen, der meget ofte observeres, er det såkaldte tilbageslag, hvilket i 

princippet er det samme, som kan aflæses i figur 8.2. Erfaringer fra tidligere 

sager har vist, at der kan gå forholdsvis lang tid før et system er i ligevægt igen 

efter en oprensning. På baggrund af disse erfaringer anbefales det, at den endelige 

dokumentation først udføres 6 måneder efter afslutningen af driften. Omfanget 

af tilbageslag er styret af stofdiffusion ud fra lavpermeable aflejringer. 


Drift 

Driften af et air-spargingsanlæg vil normalt allerede fra starten af være cyklisk. 

Denne driftsform har på grund af mulig fluidisering af filtergrus en stor risiko 

for at give materialetransport ind i filterrørene. Dette kan kontrolleres ved dels 

at måle den specifikke ydelse af boringerne, hvor større afvigelser fra udgangspunktet 

altid bør vurderes, og dels ved fysisk at inspicere filtrene for indstrømmende 

materialer. I tilfælde af lodrette filtre kan dette gøres simpelt med 

en pejler, hvorimod der må mere sofistikerede metoder i brug, hvis der anvendes 

horisontale boringer, f.eks. videoinspektion. 

Målinger af fremdriften i vandfasen er vanskelig, idet vandkoncentrationer i 

umiddelbar nærhed af air-spargingsfiltrene kun i ringe grad afspejler, hvad der 

er tilbage. Det kan også i nogle situationer være vanskeligt at måle på koncentrationen 

i luften, der strømmer igennem. Dette synes dog at være den bedste 

mulighed for at måle fremdriften. Man kan installere poreluftspidser relativt 

tæt på vandspejlet og lave måleserier på disse periodisk, men i nogle tilfælde 

64

vil det også være muligt at vurdere koncentrationen i den opsugede luft i det 

tilknyttede vakuumventilationsanlæg. 

Afslutning 

Bemærkningerne under afsnit 8.1.2 om vakuumventilation - afslutning, kan 

også anvendes for afslutning af air-sparging. Der bør således gå en periode på 

mindst 6 måneder, inden dokumentationsanalyser på vandfasen analyseres. 

Hvis filtrene, der analyseres fra, står langt fra det område, der er behandlet, 

skal der tages hensyn til transporttiden mellem oprensningsområdet og prøvetagningsfilteret. 


Drift 

I sammenligning med vakuumventilation er dampstripning karakteriseret ved 

en kort driftsperiode, hvor omkostningsniveauet er meget højt, bl.a. på grund af 

energiforbruget. For nøje at kunne følge responset og sikre, at der ikke slipper 

dampe og vand ud af området, er der derfor i driftsperioden behov for et meget 

intensivt måleprogram af temperaturer, tryk, flow og koncentrationer, både i 

jorden og i det opsugede vand og luft. Herudover skal det sikres, at der ikke 

opstår for store termiske påvirkninger af bygninger og anden aktivitet på overfladen, 

da dette giver komfortmæssige problemer og i værste fald også sikkerhedsmæssige. 

Dette kræver en meget fleksibel organisation både hos bygherre, 

rådgiver og entreprenør. Der vil ofte være behov for at træffe beslutninger her 

og nu, med store økonomiske konsekvenser. Dette betyder, at tilsynspersonalet 

skal have de nødvendige kompetencer for at træffe beslutninger umiddelbart, 

både kvalifikations- og ansvarsmæssigt. 

Den vigtigste parameter (og samtidig det simpleste at måle) for succes er temperaturen 

i jorden. Såfremt man kan holde damptemperaturen i bare en kort 

periode, vil oprensningseffektiviteten være meget stor. Det kan derfor ikke 

pointeres for kraftigt, at rygraden i et moniteringsprogram ved dampstripning 

er et relativt tætmasket net af temperaturmålinger i plan og dybde. Tidsmæssigt 

er hyppige målinger nødvendige - på dagsniveau vil i de fleste tilfælde være 

tilstrækkeligt. 

Afslutning 

Sammenlignet med vakuumventilation vil der være en række specielle forhold, 

der gør sig gældende ved en dampstripning. På grund af temperaturen vil faseligevægtene 

være forskudt i forhold til normale jordtemperaturer. Efter selv et 

halvt år kan temperaturen stadig være 30-50°C, hvilket betyder, at man skal 

være meget omhyggelig med prøvetagning af vand- og jordprøver for ikke at 

tabe stof til gasfasen. Alternativet kan der udtages poreluftprøver (dette gælder 

65

kun i umættet zone) og bruges en fugacitetsmodel til omregning mellem de 

forskellige faser. Poreluftprøver kan enten udtages med opvarmet udstyr eller 

efter afkøling med kompensation for ændret gassammensætning. Man bør derfor 

vente med sin dokumentation til temperaturen er acceptabel i forhold til den 

prøvetagningsmetodik, som man har til rådighed, dog mindst 6 måneder, for at 

kunne vurdere eventuelt tilbageslag. 


Drift 

Sammenlignet med dampstripning er opvarmning ved hjælp af termisk ledningsevne 

noget langsommere, hvilket gør, at kravet til hurtige responstider er 

mindre. I lighed med dampstripningen er det helt essentielt, at området opvarmes 

til damptemperaturer. Derfor er det i lighed med dampstripning essentielt 

at have en fornuftig temperaturmonitering vertikalt såvel som horisontalt i oprensningsområdet. 

Udover at sikre, at damptemperaturer opnås i området, skal 

temperaturmoniteringen også kunne give alarm ved forhøjede temperaturer i 

overfladen. Man bør også løbende kontrollere, at der ved hjælp af korte sonder 

er vakuum over hele det opvarmede område. Udover temperatur- og trykmoniteringen, 

vil der være en række parametre på selve behandlingsanlægget, som 

det kan være formålstjenligt at måle, såsom flow, tryk og temperatur af det 

opsugede medie. 

Afslutning 

I lighed med forholdene beskrevet under dampstripning vil der være en række 

praktiske problemer forbundet med prøveudtagning af varme medier. Problemet 

er endnu mere udtalt for jord opvarmet med denne teknik, på grund af 

endnu højere temperaturer end ved dampstripningen. Der kan derfor ved denne 

metode være behov for at vente endnu længere end 6 måneder, før jorden er 

kølet tilstrækkelig til, at der kan udtages prøver. Alternativet kan være at udtage 

poreluftprøver (dette gælder kun i umættet zone) og bruge en fugacitetsmodel 

til omregning mellem de forskellige faser. Poreluftprøver kan enten udtages 

med opvarmet udstyr eller efter afkøling med kompensation for ændret gassammensætning. 


Drift 

Driften af de frakturerede boringer vil enten være kontinuerlig eller cyklisk 

afhængig af, hvilken teknik der anvendes. Såfremt der i driftsfasen påvises 

aftagende ydelser og/eller stigende modtryk i boringerne, bør det undersøges, 

om dette er betinget i et maskinteknisk problem, eller om der er tale om tilklogning 

af boringerne. Er sidstnævnte tilfældet, bør boringen oprenses ved 

kloring eller syring. 

66

Dokumentation af fremdriften vil igen være relateret til den valgte afværgeteknik, 

jf. afsnit 8.1.2, 8.1.3 og 8.1.4, for beskrivelse af driftsforhold ved kombination 

med vakuumventilation, air-sparging og dampstripning. 

Ved kombination med dobbeltfase-ekstraktionsteknikken skal der i driftsfasen 

fokuseres på driftsforholdene på såvel luft- som vandfasen for både kolde og 

varme medier, jf. afsnit 8.1.2 og 8.1.4 (luftfasen) og afsnit 8.2.3 og 8.1.4 (vandfasen). 

Afslutning 

Her henvises igen til afsnit 8.1.2, 8.1.3, 8.1.4 og 8.2.4. 


Drift 

Afhængig af distributionsmetoden vil der være forskellige parametre, der bør 

dokumenteres i forbindelse med driftsperioden. Helt generelt for alle metoder 

er dog et ønske om at dokumentere, hvor permanganaten er nået til. På grund af 

den tydelige farve er dette meget nemt i forbindelse med visuel inspektion af 

vandprøver. Udbredelsen følges derfor nemmest ved at placere en række 

moniteringspunkter fordelt i både vertikalt og horisontalt plan. Jo mere 

inhomogen geologien er, jo flere observationspunkter er der behov for. 

Der kan, jf. projekteringsafsnittet, også være et behov for at dokumentere, at 

permanganaten ikke spredes uhensigtsmæssige steder, ligesom mobilisering af 

metaller, som f.eks. nikkel, kan overvåges, hvis dette efter en konkret vurdering 

viser sig som et potentielt problem. 

For at vurdere, om der kommer utilsigtede udfældninger i distributionssystemet, 

er det formålstjenligt med mellemrum at kontrollere den specifikke ydelse 

af boringer mv.. Tilstopninger forårsaget af brunstensudfældninger (MnO2) 

kan i et vist omfang fjernes med hydrogenperoxid. 

Afslutning 

I de tilfælde, hvor permanganaten er spredt i hele jordvolumenet, vil man have 

en meget effektiv oprensning. Dette kan visuelt bedømmes ud fra kerneprøver 

ned igennem det område, der forsøges oprenset. Problemerne kan opstå, hvis 

ikke permanganaten er blevet tilstrækkelig spredt og/eller samtidig ikke er 

trængt tilstrækkelig langt ind i de mindre permeable zoner i jorden i et omfang, 

der kan modvirke diffusionen af opløsningsmidler ud af disse. Der eksisterer os 

bekendt ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig dokumentation om metoden 

til med sikkerhed at kunne sige, hvor lang tid der kan gå, før et eventuelt tilbageslag 

viser sig. Helt overordnet vil man forvente, at jo længere en periode 

67

jorden har været udsat for permanganaten, jo større er den opsparede pulje, og 

der vil dermed også gå længere tid, før en slutdokumentation bør foretages. Der 

bør derfor i dokumentationsfasen udføres målinger tidligst 6 måneder efter stop 

af driften og gerne en fortsat monitering med årlige mellemrum, hvis permanganaten 

ikke er fordelt nogenlunde ensartet i matricen. 



Drift 

I lighed med forholdene, beskrevet under afsnit 8.1.7, er det også for den stimulerede 

naturlige nedbrydning essentielt, at det organiske stof, der doseres, 

spredes tilstrækkeligt homogent. I modsætning til permanganat er man ikke 

ved denne metode hjulpet af en farve, der visuelt kan detekteres. Man må derimod 

i gang med kemiske analyser som TOC, COD eller lignende for at vurdere, 

hvortil stoffet er spredt. Herudover kan man ikke være sikker på, at der er 

tilstrækkelig gang i det biologiske system, selvom der er organisk stof til stede. 

Man kan derfor med fordel enten kigge efter de specifikke nedbrydere med 

molekylærbiologiske teknikker og/eller måle for nedbrydningsprodukter. Problemet 

er imidlertid, at det kan være vanskeligt at ændre på sin strategi, hvis 

ikke systemet biologisk opfører sig som ønsket. Podning med nedbrydere kan 

dog være en mulighed. 

Afslutning 

De samme overvejelser, der er gjort i afsnit 8.1.7 om afslutning af driften for 

permanganattilsætning, er gældende for tilsætning af organisk stof. 


Drift 

Driften af passiv ventilation vil med al sandsynlighed skulle foregå længere 

end både de projekterendes og de myndighedsansattes levetid. Der er derfor 

god grund til at fokusere på, hvilke parametre og hvilket omfang en monitering 

af passiv ventilation, der er nødvendig over et længere tidsperspektiv. De erfaringer, 

der er gjort i Danmark indtil nu /8/, viser, at der inden for en relativ kort 

årrække (2-3 år) opnås en semistationær tilstand i poreluften. Det er noget 

uklart, hvor længe der så går, inden en tydelig tendens er målbar i det underliggende 

magasin, men forventningen er, at dette sker inden for samme eller en 

lidt længere tidshorisont. 

68

Typisk vil formålet med passiv ventilation være at nedsætte belastningen i et 

underliggende magasin. Moniteringsprogrammet bør derfor med henblik på at 

kunne dokumentere størrelsen af reduktionen, indeholde målinger af opløsningsmidler 

opstrøms og nedstrøms området. Den helt store udfordring er så, at 

der går meget lang tid, før en tydelig tendens er klar og en revurdering af indsatsen 

kan foregå. Samtidig skal man dog holde sig for øje, at selve driftsperioden 

sandsynligvis er en - to størrelsesordener længere end denne responsperiode. 

Udover disse målinger skal den mekaniske del samt den rensningsmæssige side 

kontrolleres jævnligt, dvs. at den specifikke ydelse på boringerne og koncentrationer 

i afkastluften skal kontrolleres mindst én gang årligt afhængig af det 

forventede masseflow. Ligeledes checkes i samme forbindelse tæthed af ventiler, 

ændring af vandspejl mv. 

Masseflowet bør opgøres, f.eks. hvert femte år, ved måling på mængden af 

opløsningsmidler opsuget på aktivt kul eller ved direkte målinger af koncentration 

og flow igennem en længere periode. Dette skal bruges til den langsigtede 

vurdering af, hvornår anlægget i givet fald kan fjernes. 

Afslutning 

Afslutning af en passiv ventilation vil formentlig først kunne finde sted, når 

kilden er udtømt. Dette vil give sig udslag i stærkt reducerede masseflow over 

en lang periode. Når dette punkt nås, vil det være relevant at afproppe boringerne 

i en periode på 1-2 år for derefter at checke, om koncentrationen i det underliggende 

magasin overholder kvalitetskriterierne. 

8.2.3 Oppumpning og vandbehandling 

Drift 

I lighed med naturlig nedbrydning og passiv ventilation må det forventes, at 

driften af en oppumpning vil vare mange årtier, hvis dette er den eneste teknik, 

der er bragt til anvendelse. Derfor bør der løbende være fokus på, om vandmængden, 

der oppumpes, ikke er for stor, hvilket kan kontrolleres ved løbende 

pejleserier. Boringernes ydelse bør også kontrolleres løbende (mindst årligt), 

idet jern og kalkudfældninger kan ændre karakteristikken på disse dramatisk. 

Koncentrationsmålinger i det oppumpede vand har primært betydning i forhold 

til at prognosticere forbrug af filtermaterialer, men kan på langt sigt også bruges 

til at vurdere udvaskningen fra den kilde, man ønsker at afskære. Derfor 

bør de udføres med en frekvens afpasset i forhold til det forventede filterforbrug. 

69

Afhængig af udløbstilladelsen fra vandbehandlingen skal der tages vandprøver 

til kontrol af afledte mængder og koncentration. 

Afslutning 

Afslutning af en oppumpning vil formentlig først kunne finde sted, når kilden, 

der afskæres, er udtømt. Dette vil give sig udslag i stærkt reducerede masseflow 

over en lang periode. Når dette punkt nås, vil det være relevant at stoppe 

oppumpningen i en periode for derefter at checke, om koncentrationen i 

magasinet overholder de gældende krav, eller om der kommer signifikante tilbageslag. 

Periodens længde vil være afhængig af den forventede transporttid 

fra kilden til moniteringsboringerne, ligesom der bør regnes med yderligere 6 

måneder eller mere, før der er opstået endelig ligevægt imellem jord og vandfase. 


Drift 

Driften af de reaktive vægge foregår som en kontrol af, om de opstillede mål i 

dimensioneringen er overholdt. I lighed med oppumpning, naturlig nedbrydning 

og passiv ventilation må man forvente, at driftsperioden for en reaktiv 

væg skal være årtier/århundreder, hvis ikke kilden til forureningen fjernes. Det 

er endog meget usikkert med den viden, der for tiden er, om en væg vil kunne 

holde i denne periode. Kontrollen kan deles op i to dele, dels en hydraulisk del 

og dels en del, der undersøger reaktiviteten/effektiviteten i væggen. 

Den hydrauliske kontrol kan bestå af pejlinger opstrøms væggen, i væggen og 

nedstrøms væggen, der viser, at vandbevægelsen går igennem den reaktive del 

af barrieren. Samtidig kan ændringer i permeabiliteten i væggen ”måles” indirekte 

ved en øget gradient. 

Effektiviteten af væggen kontrolleres ved målinger af opløsningsmidler opstrøms 

og nedstrøms væggen. Der vil normalt ikke være mulighed for at regulere 

på effektiviteten af væggen, hvis denne først dropper til et uacceptabelt 

niveau. 

Afhængig af, hvad man ønsker at beskytte med sin afværge, bør der med mellemrum 

udføres kontrol med væggen. Hvis der er kort opholdstid til dette 

punkt, bør man udføre målinger ofte, jf. tankerne i afsnit 8.1.1. 

70

Afslutning 

Når koncentrationen opstrøms for væggen har nået et acceptabelt niveau, kan 

afslutningen af afværgen finde sted. Hvorvidt væggen skal fjernes, er afhængig 

af arealanvendelsen og omkostningerne ved dette. 

71

9. Referenceliste 

/1/ Amternes Videncenter for Jordforurening. Amternes Projekthåndbog. 

Nr.1 2001. 

/2/ Amternes Videncenter for Jordforurening. Håndbog om undersøgelser af 

chlorerede stoffer i jord og grundvand. Teknik og Administration Nr. 5, 

2001. 

/3/ Amternes Videncenter for Jordforurening og Københavns Amt, Teknisk 

Forvaltning: Miljørigtig oprensning af jord og grundvandsforurening. 

Afprøvning af metode til miljøvurdering af oprensningsprojekter. Evaluering 

og videre perspektiver. NIRAS juni 2001. (Rapport kan rekvireres 

som pdf-fil). 

/4/ Banestyrelsen og DSB. Miljørigtig oprensning af forurenet jord og 

grundvand. Metodebeskrivelse. Udarbejdet af Banestyrelsen Rådgivning, 

HOH Vand og Miljø A/S, NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere 

A/S og Revisorsamvirket PKF A/S, 2000 (CD-rom kan vederlagsfrit rekvireres 

hos Banestyrelsen ved Lars Deigaar d). 

/5/ Miljøstyrelsen. Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram 

for jord- og grundvandsforurening. Miljøprojekt nr. 714, 2002. 

/6/ Miljøstyrelsen. Air-sparging og jordventilation med vandrette boringer. 

Miljøprojekt nr. 678, 2002; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og 

grundvandsforurening. Udarbejdet af Walsted, L; Christensen, A.G., 

2002. 

/7/ Miljøstyrelsen: Modellering af opvarmning ved dampinjektion (Modi). 

Miljøprojekt nr. 679; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og 

grundvandsforurening. Udarbejdet af Gudbjerg, J., 2002. 

/8/ Miljøstyrelsen. Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler 

i grundvandet på Drejøgade 3-5. Miljøprojekt nr. 544; Teknologiudviklingsprogrammet 

for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af 

Christensen, A.G.; Riis, C. E., 2000. 

/9/ Miljøstyrelsen. Passiv ventilation, slutrapport. Miljøprojekt nr. 805; Teknologiudviklingsprogrammet 

for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet 

af Christensen, A.G., 2003. 

73

10/ Miljøstyrelsen. Reaktive vægge med jernspåner. Procesoversigt og status 

for teknologiprogrammets projekter. Statusnotat, Teknologiudviklingsprogrammet 

for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Kjeldsen, 

P., 2000. 

/11/ Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7, 1992. Prioritering af 

affaldsdepoter. 

/12/ Miljøstyrelsen. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 og 7, 1998. Oprydning 

på forurenede lokaliteter – Hovedbind og Appendikser. 

/13/ Miljøstyrelsen. Undersøgelse af kulbrintenedbrydning ved naturlige processer. 

Nykøbingvej 295, Radsted. Miljøprojekt nr. XXX; Teknologiudviklingsprogrammet 

for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af 

Mossing, C.; Larsen, L.C., 2002 (under udarbejdelse). 

/14/ Tilbudsindhentningsloven. Lov nr. 450 af 7. juni 2001. 

/15/ Tilbudsindhentningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 

2002. 

/16/ Hönning J. Kemisk oxidation af PCE med kaliumpermanganat. Eksamensprojekt 

ved E&R. 2002. 

/17/ Miljøstyrelsen. Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik - 

Design og anlæg. Miljøprojekt nr. 699, 2002 Teknologiudviklingsprogrammet 

for jord- og grundvandsforurening. Udarbejdet af Walsted, L., 

Christensen, A.G., Husum, H., Brock, D. 

9.1 Anden litteratur og web-links 

Federal Remediation Technologies Roundtable/FRTR Home Page: 

www.frtr.gov 

Miljøstyrelsen og Fyns Amt. Tidlig indsats på boliggrunde med indeklimapåvirkninger 

fra chlorerede opløsningsmidler (under udarbejdelse). 

United States Environmental Protection Agency. Technology Innovation Office. 

www.clu-in.org. 

Environmental Security Technology Certification Program. US Department of 

Defense, http://www.estcp.org/index.cfm. 

74

Interstate Technology Regulatory Council. 

http://www.itrcweb.org/common/default.asp. 

The State Coalition for Remediation of Drycleaners, 

http://www.drycleancoalition.org/. 

Udsen, Sanne. Pengene eller miljøet! Om økonomiske konsekvensberegninger 

på miljøområdet. Nordisk Ministerråd. Samfundslitteratur. København 1987. 

75

10. Ordliste 

Definition 

Afværgeforanstaltning Anlægsprojekt, der har til formål at nedbringe en uønsket miljøpåvirkning 

af mennesker eller miljø eller at undgå en risiko herfor. 

Afværgestrategi Den samlede kombination af afværgetekniker og/eller serie af afværgeteknikker, 

der for den aktuelle lokalitet forventes at imødekomme 

det opstillede mål med afværgeforanstaltninger. 

Afværgeteknik/-metode Anlægsteknisk proces til gennemførelse af en afværgeforanstaltning. 

Delmiljø Opdeling af det betragtede miljø, f.eks.: 

• Luft, overjord, underjord, grundvand, overfladevand. 

• Luft, umættet zone, mættet zone, grundvand. 

• Anden fysisk opdeling af det betragtede miljø. 

Fane Den del af forureningen, hvor der opretholdes en forureningsbelastning 

som følge af en stofflux fra kildeområdet. 

Funktion Afværgemetodens virkemåde og oprensningseffektivitet. 

Kilde Den del af en forurening, der har så høje koncentrationsniveauer 

(eller indeholder fri fase), der ved spredningsprocesser kan opretholde 

en væsentlig forureningsspredning (forureningsflux) på gas eller 

væskeform ud fra kildeområdet. 

Konceptuel model Beskrivelse af hypotese om sammenhænge, f.eks. geologiske snit, 

der viser den tolkede geologiske opbygning af et område baseret på 

boringsoplysninger. Korrelerede lag og vandspejl udgør hypoteser 

om sammenhænge. 

Miljøbelastning En negativ miljøpåvirkning og den afledte miljøeffekt. 

Miljøgevinst En positiv miljøpåvirkning og den afledte miljøeffekt. 

Miljøvurdering Vurdering af miljøpåvirkninger og afledte miljøeffekter for et givet 

afværgeanlægs livscyklus. Kan anvendes i forskellig detaljeringsgrad 

med kvalitative beskrivelser og kvantitative skøn eller beregninger 

afhængig af behovet. 

Monitering Successiv eller periodisk måling af indikatorparametre for en given 

proces. 

Påvirkning Enhver aktivitet medfører en påvirkning af miljøet. Denne påvirkning 

kan videre medføre en påvirkning af mennesker, eksempelvis 

via arbejdsmiljøet eller fra inde-/udeklima i øvrigt. 

77

Definition 

Risikovurdering En systematisk metode til vurdering af risici for effekter på mennesker 

og miljø fra en given forureningstilstand. I forbindelse med 

jord- og grundvandsforurening betragtes i reglen kun risici for human- 

og økotoksiske effekter i relation til arealanvendelse, grundvands- 

og overfladevandsressourcer. 

78

Bilag 1 

Overordnet struktur for planlægning, projektering og 

udførelse af afværgeprojekter 

79

Overordnet struktur for planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter 

Fase 

(prioritering til 

undersøgelser og 

risikovurdering) 

Datagrundlag Aktiviteter Værktøjer Referencer 

• Undersøgelser Historik 

Planlægning under hensyntagen til MST – vejledning 

/11/ 

Branchekendskab potentielle afværgemetoder 

Evt. forundersøgelser Undersøgelser 

Resultatvurdering 

Undersøgelseshåndbog 

/2/ 

Bruttoliste over teknologier (med 

angivelse af designkriterier/ undersøgelser, 

der bør foreligge til hvilke 

metoder) 

Bilag 6 

• Risikovurdering 

Konceptuel model 

Følsomhed af arealanvendelse 

Sårbarhed og prioritering 

af grundvandsressource 

Sårbarhed og klassifikation 

af overfladevand 

Vurdering af eksponering i forhold 

til: 

• Arealanvendelse 

• Grundvand 

• Overfladevand 

Opstilling af acceptkriterier baseret 

på kvalitetskriterier og lokale forhold 

(aktuel arealanvendelse) 

(prioritering) Prioritering af lokalitet til afværgeforanstaltning 

baseret på en lokal og 

regional afvejning af ”mest miljø for 

pengene” 

• Program Undersøgelsesrapport 

Undersøgelsesrapporter 

Definition af formål med afværge i 

hvert delmiljø 

Monitering i betragtede delmiljøer 

• Beregning af stofflux, - 

koncentration og massebalance: 

• Manuel 

• JAAG-model 

• Strømnings- eller stoftransportmodeller 

Prioritering af affaldsdepoter 

Zoneringskortlægning og indsatsplaner 

Paradigma for afværgeprogram 

inkl. skemadokumentation. 

/10/ 

Bilag 2.1 

Resultat Rapportering 

Konceptuel model for geologi, 

hydrogeologi og forureningsspredning 

i de enkelte delmiljøer 

(spredningsveje, - 

hastighed, fasefordeling og 

mængde/massebalance). 

Risikovurdering for: 

• Arealanvendelse 

• Grundvand 

• Overfladevand. 

Hvis risici: 

Vurdering af nødvendig størrelse/effekt 

af afværgeindsats i 

hvert delmiljø. 

Anbefaling til videre aktiviteter 

Specifikation af formål med 

afværgeforanstaltninger. 

Undersøgelsesrapport 

Undersøgelsesrapport 

Afværgeprogram 

81

82 

Fase Datagrundlag Aktiviteter Værktøjer Referencer 


eller afværgeprogram- Identifikation af mulige afværgeme- Bruttoliste over afværgeteknikker Bilag 6 Oversigt over forslag til afværmer 

for andre lokaliteter, 

der bidrager til 

toder, der kan imødekomme formål. 

gestrategi (Bilag 4). 

samme trusselsbillede. Dokumentation af valg og fravalg. 

Anbefaling til skitseprojektering. 

• Forslag Undersøgelsesrapport Skitseprojektering. 

Paradigma for projektforslag. Bilag 2.2 Anbefaling af den mest hen- Projektforslag 

og Afværgeprogram 

sigtsmæssige afværgestrategi (Skitseprojekt) 

Laboratorie-, felt- og/eller pilotfor- Teknikbeskrivelser 

Bilag 5 med beskrivelse af forventninsøg.ger 

til oprensningsniveau, -tid, 

økonomi og miljøeffekt. 

(beslutning om 

afværgeforanstaltninger) 

• Projekt Undersøgelsesrapport 

og Projektforslag 

• Udførelse 

• 

– Etablering og 

indkøring 

– Drift 

Projekt 

Valg af udbudsform 

Valg af tilbudsgivere 

Udførelse af supplerende tests. 

Dimensionering af processer og anlæg. 

Projektering af anlæg. 

Udarbejdelse af udbudsdokumenter. 

Udbud og licitation 

Opbygning af evt. anlæg inkl. tilsyn. 

Optimering af processer. 

Planlægning af drift. 

Dataindsamling Tilsyn med drift, monitering af 

driftsparametre. 

Projekthåndbog 

Regler om tilbudsindhentning 

Teknikbeskrivelser 

Do 

Do 


Bilag 5 

/1/ 

Beskrivelse af supplerende 

tests til fastlæggelse af designparametre. 

Fordeling af projektering, tilsyn 

og monitering mellem rådgiver 

og entreprenør. 

Evt. iteration, dvs. valg af ny 

teknik ved revision af forudsætninger 

baseret på testresultater. 

Projekt og udbudsmateriale. 

Drifts og moniteringsplan. 

Regler om tilbudsindhentning /14, 15/ Kontrahering af entreprenør 


Afværgehåndbog 


/1/ 

Bilag 5 

Byggemødereferater. 

Revideret teknisk projekt ”som 

udført”. 

Drifts- og moniteringsdata. 

Projekt 

(Teknisk beskrivelse 

og 

udbudsmateriale) 

Tilsynsrapport 

Driftshåndbog

Fase Datagrundlag Aktiviteter Værktøjer Referencer 

• Afslutning Undersøgelsesrapport 

Projekt 

Moniteringsrapporter 

Vedligeholdelse af anlæg. 

Monitering af forureningsreduktion – 

fjernelse og evt. andre kravparametre. 

Revision af moniteringsplan og 

overvejelser over afsluttende monitering. 

Vurdering om oprensning er tilstrækkelig 

til afslutning. 

Iteration, dvs. evt. korrigerende 

handlinger som polering eller lignende. 

Slutmonitering. Moniteringsprogrammet 

skal dokumentere at formålet 

med oprensningen er nået (massereduktion, 

koncentrationsniveau eller 

andet.). 

Demontering af anlæg. 



Bilag 5 

Bilag 5 


Revision af moniteringsplan. 

Ved utilstrækkelig oprensning 

– vurdering af behov for supplerende 

afværgetiltag. 

Drifts og moniterings-rapport 

inkl. plan for 

videre monitering. 

Teknikbeskrivelser Bilag 5 En oprenset ”ren” grund. Afslutningsrapport. 

83

Bilag 2 

Afværgeprogram og projektforslag 

85

Bilag 2.1 

Paradigma for afværgeprogram 

87

Afværgeprogrammets forside 

På forsiden bør fremgå følgende data: 

• Amt 

• Afværgeprogram 

• Lokalitetsnavn og nr. 

• Matrikel nr. 

• Dato 

Disposition af afværgeprogram 

Afværgeprogrammet bør som minimum indeholde punkterne i nedenstående 

disposition: 

1. Indledning 





3.1 Alternativ A: 




3.2 Alternativ B: etc. 

3.x Sammenstilling af tid og økonomi 

4. Anbefaling af afværgestrategier til projektforslag 

I det følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte afsnit: 

De omtalte skemaer fremgår af bilag 2.3. 

89

1. Indledning 


Lokaliteten beskrives. Der indsættes et oversigtskort med udpegning af lokaliteten. 

Lokalitetsdata specificeres i skema 1. Forudsætninger omfattende arealanvendelse, 

terrænforhold, grundvand, overfladevand samt plangrundlag for området 

specificeres i skema 2. 


Her indsættes resumé fra undersøgelsesrapport med figurer, der viser forureningsudbredelsen 

i plan og gerne snit. Teksten skal indeholde en sammenfattende 

forureningsbeskrivelse og risikovurdering, der sammen med figurer giver 

læseren det fornødne overblik – såvel kvalitativt som kvantitativt - over forureningsproblematikken. 

Nøgledata fra denne beskrivelse af forureningen og risikovurdering 

specificeres i søjle a – c i skema 3. De anvendte acceptkriterier bør 

angives i søjle c. 

Herefter skal formålet med afværgeforanstaltninger beskrives. 

Formålet med eventuelle afværgeforanstaltninger er ofte ikke beskrevet i undersøgelsesrapporter 

i forbindelse med kortlægning på Vidensniveau 1 og 2, 

idet hensigten med disse undersøgelser er at belyse forureningstilstanden og 

give forudsætninger for en prioritering af lokaliteter til afværgeforanstaltninger. 

Formålet med eventuelle afværgeforanstaltninger defineres med udgangspunkt 

i skema 3, hvor der tages stilling til afværgebehov i umættet zone, mættet zone/sekundært 

grundvand og primært grundvand, idet der i søjle d specificeres 

afværge af risici for: 

• Aktuel arealanvendelse, 

• Sekundære grundvandsmagasiner, hvor grundvandskvalitetskriterier måtte 

være gældende og 

• Primært grundvandsmagasin. 

Såfremt der herudover er behov for afværge af risici for en uacceptabel påvirkning 

af overfladevand angives dette i feltet for formålsbeskrivelse for grundvand 

og specificeres nærmere i afværgeprogrammet. 

90

Krav/mål, som er retningsgivende for definitionen af mulige afværgestrategier 

eller –metoder anføres i søjle d i skema 3. 

Evt. krav til afværgeprojektets funktion, miljøpåvirkninger, tidsplan eller økonomiske 

forhold anføres i søjle e. Eventuelle supplerende beskrivelser kan eksempelvis 

omfatte: 

• Forventede oprensningskriterier/stopkriterier. 

• Maksimal udstrækning af gravedybder og –fronter, hvor disse er begrænset 

af fysiske forhold. 

• Forventede udledningskriterier til luft, overfladevand eller kloak. 

• Tidsbegrænsninger i rådighed over lokalitet til afværgeforanstaltninger. 


En mulig afværgestrategi omfatter en afværgemetode eller en kombination af 

afværgemetoder, der samlet vurderes at kunne imødekomme det behov for afværgeforanstaltninger, 

som formålsbeskrivelsen definerer. 

Med støtte i skema 4 foretages en overordnet vurdering af hvilke afværgemetoder 

eller kombinationer af afværgemetoder (søjle a – e), der potentielt kan 

imødekomme de opstillede formål med projektet. 

Bruttolisten over afprøvede afværgemetoder gennemgås med støtte i bilag 6. 

Herudover bør der reflekteres over mulige nye mulige metoder, der ikke nødvendigvis 

tidligere er afprøvet under danske forhold. Hver enkelt metodes egnethed 

for at imødekomme behovet for afværgeforanstaltninger (søjle f – k) 

vurderes i forhold til afværgemetodens funktion (effektivitet under de givne 

forhold), potentielle miljøeffekter samt tid og økonomi (søjle l – å). 

Der argumenteres kortfattet for fravalgte metoder. 

Identificerede alternative afværgestrategier (A,B,C…) angives. 


For hver af de alternative afværgestrategier bør nedenstående elementer indgå: 


Den tekniske beskrivelse bør kortfattet beskrive de lokalitetsspecifikke forhold 

inkl. evt. drift og monitering. For den generelle tekniske metodebeskrivelse kan 

der henvises til afværgehåndbogen. 

91

Fordele og ulemper ved metoderne i den konkrete anvendelse bør præciseres. 


Forventningerne til de enkelte afværgemetoder specificeres med forventet oprensningseffektivitet 

og –tid samt forslag til stopkriterier. 

Stopkriterier bør formuleres for de respektive delmiljøer, der er omfattet af 

afværgeforanstaltningerne, og formuleres gerne som en restkoncentration 

og/eller –mængde. Alternativt kan der foreslås en procedure til fastlæggelse af 

stopkriterium baseret på driftserfaringerne og en cost-effectiveness vurderinger. 


Det forventede omfang af miljøbelastninger (ressourceforbrug og emissioner) 

sammenstilles med de forventede miljøgevinster, f.eks. reddet grundvand 

(skema 6), sikring af arealanvendelse mv., jf. formålsbeskrivelsen. 

Afværgeteknikker der vurderes at indebære relativt store miljøbelastninger bør 

dokumenteres nærmere ved detailskemaer for overordnet miljøvurdering (skema 

7) og evt. supplerende overslagsberegninger som detaljeret miljøvurdering, 

/4/. 


De bedst egnede afværgestrategier (normalt 3 - 4) anbefales til videre bearbejdning 

i projektforslag. I tilfælde hvor der kun er én eller to realistiske løsningsmodeller, 

skal der argumenters for dette eller der henvises til de begrundede 

fravalg. 

Anbefalingen bør for hver af de udpegede afværgestrategier indeholde en beskrivelse 

af nedenstående elementer og kan struktureres som følger: 

1. Sammenfattende teknisk argumentation for prioriterede afværgestrategier. 

2. Sammenfattende miljøvurdering som del af beslutningsgrundlag. 

3. Overordnet tidsplan for prioriterede afværgestrategier. 

4. Prisoverslag (jf. skema 5) for prioriterede afværgestrategier. 

5. Evt. supplerende nødvendige tests, jf. bilag 6. 

92

6. Oversigt over nødvendige myndighedstilladelser (jf. bruttoliste i afværgehåndbog). 

Prisoverslag beregnes som kapitaliserede omkostninger i skema 5. I den forbindelse 

kommenteres variabiliteten i omkostningerne med angivelse af usikkerhedsfaktorer, 

særlige forudsætninger, begrænsninger mv.. 

For hver afværgestrategi kan der udfyldes et oversigtsskema, der specificerer 

nøgledata fra den overordnede konsekvensvurdering omfattende de foreslåede 

metoders egnethed/funktion, miljøeffekter, tid for etablering og drift samt omkostninger. 

Afværgestrategi Beskrivelse 

Funktion Miljøeffekter 

Afværgeteknik 

Metode 1 

Metode 2 

Metode 3 

Effektivitet (stofspecifik) 

Sikkerhed for målopfyldelse 


Positive 

Negative 

Tid Omkostninger 

Projektering 



Projektering 


Drift pr. år 


Mdr Mdr År Kr Kr Kr Kr 

Figur 1 Forslag til disposition af oversigt over forslag til afværgestrategi, der 

sammenfatter konsekvensvurderingen. 

93

Bilag 2.2 

Paradigma for projektforslag 

95

Projektforslagets forside 

På forsiden bør fremgå følgende data: 

• Amt 

• Projektforslag 

• Lokalitetsnavn og nr. 

• Matrikel nr. 

• Dato 

Disposition af projektforslag 

Projektforslaget bør som minimum indeholde punkterne i nedenstående hoveddisposition: 

1. Indledning 








4.1 Prissætning af grundvandsressourcen 

4.2 Miljøvurderinger af afværgestrategier 



I det følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte afsnit: 

97

1. Indledning 

Indledningen fra afværgeprogram, herunder skema 1 og 2, opdateres, suppleres 

med evt. nye oplysninger og genanvendes i Projektforslaget i dette afsnit. 

Formålet med dette afsnit er at opnå et samlet overblik over forureningstilstanden 

på/ved den forurenede lokalitet og risici for den aktuelle arealanvendelse, 

grundvand og evt. overfladevand. 

Risikovurderingen skal som udgangspunkt følge angivelserne i Vejledning fra 

Miljøstyrelsen nr. 6 og 7, 1998. I forbindelse med risikovurderingen skal der 

være fastsat acceptkriterier for alle relevante stoffer. 

Formålet med iværksættelse af afværgeforanstaltninger beskrives med reference 

til skema 3 (opdateret). Øvrige krav som afværgeforanstaltningerne skal 

opfylde i relation til funktion, miljøpåvirkninger, tidsplan eller økonomiske 

forhold beskrives, jf. skema 3 (opdateret). 


Der skal som hovedregel udarbejdes projektforslag for flere alternative afværgestrategier 

(normalt 3 - 4 ). 

Som udgangspunkt skal der udarbejdes projektforslag for de i afværgeprogrammet 

anbefalede alternative afværgestrategier. Som dokumentation for disse 

valg bevares afkrydsningsfelter i skema 4 fra afværgeprogrammet uændret. 

For hver afværgestrategi gives med henvisning til skema 3 og 4 en uddybende 

beskrivelse af den forventede målopfyldelse. Der kan tages udgangspunkt i 

nøgleparametrene (afværgezone, funktion, miljø, tid og økonomi), der beskrives 

sammenfattende. 

Det angives hvorvidt projektet forventes at føre til at ejendommen kan udtages 

af registreringen på Vidensniveau 2 eller om der er tale om oprydning til den 

eksisterende arealanvendelse. 


For hver af de anbefalede afværgestrategier skal der udarbejdes en indledende 

projektering omfattende en beskrivelse af: 

• Begrundede valg af alternative afværgestrategier til projektforslag 

• Afværgeforanstaltningens anlægsmæssige udformning/gennemførelse 

(projektbeskrivelse) 

98

• Miljø- og arbejdsmiljømæssige vurderinger af de foreslåede foranstaltninger, 

herunder sikring af om metoderne er i overensstemmelse med arbejdstilsynet 

regler, regler for ekstern støj og andet. 

• Oversigt over de nødvendige godkendelser og tilladelser. 

• Konsekvenserne i det tilfælde, hvor det ønskede oprensningsniveau ikke 

nås, beskrives. 

Ved afgravning af jord angives mængde (overslag), sammensætning, behandlings/-deponeringsmuligheder. 

For bortgravningen angives acceptkriterier for 

samtlige relevante stoffer, der defineres den fornødne anvendelsesdybde for 

arealanvendelsen, tæthed for renbundsprøver og den forventede restforurening. 

Ved afledning af vand angives indvindingsmængde, stofsammensætning, - 

koncentration og –flux. Herudover angives afledningsmuligheder (kloak, overfladevand, 

sekundavand eller recirkulation) samt behov for evt. forrensning. 

Ved luftafkast angives forventet stofsammensætning og om muligt stofflux 

samt behov og metode for evt. forrensning. 

Stopkriterier for afværgeforanstaltninger beskrives. For projekter, der indebærer 

en driftsfase, kan der alternativt angives metode for fastlæggelse af stopkriterier 

på baggrund af driftserfaringer og en cost-effectiveness analyse. 

Der skal endvidere udarbejdes en beskrivelse af behovet for og omfanget af 

miljøtilsyn. 


For hvert projektforslag gives en beskrivelse af drift- og kontrolfasen. Herunder 

beskrives også moniteringsprogram(mer). 

For afværgeforanstaltningerne udarbejdes en beskrivelse af det forventede forløb 

således, at afvigelser herfra altid vil kunne følges op af fornyede vurderinger, 

ændrede prøvetagningsintervaller eller revurdering af planer, resultater og 

stopkriterier. 


For hver af de foreslåede afværgestrategier udarbejdes budgetoverslag, der skal 

omfatte udgifter til: 

1. Detailprojektering, udbud og licitation 

99

2. Etablering 

3. Indkøring 

4. Garantisyn 

5. Tinglysning, inkl. erstatning 

6. Drift 

7. Demontering 

Budgetoverslag skal være opdelt i honorar og udlæg til de forskellige faser/poster. 

Skema 9 er forberedt hertil. 

Tidsplan for detailprojektering, etablering, indkøring og drift opstilles. I tidsplanen 

angives endvidere tid til myndighedsbehandling. Skema 10 er forberedt 

hertil. 


Formålet er at sikre størst mulig miljø- og sundhedsmæssig effekt af de midler, 

som er til rådighed. For at sikre dette skal der udføres en sammenfattende konsekvensanalyse 

med nedenstående elementer. 

4.1 Prissætning kvalitetsforbedringer af arealer, grundvandsressource 

og/eller overfladerecipient 

Såfremt afværgeprojektet indebærer kvalitetsforbedringer af arealer, grundvandsressource 

og/eller overfladerecipient, bør disse så vidt muligt prissættes. 

Oprensning af en forurening imødegår således ofte et værditab og/eller indebærer 

forbedrer på arealer, der således kan prissættes. 

Såfremt miljøgevinsten forventes at indebære en reddet/renset grundvandsmængde, 

bør denne gevinst beskrives nærmere med angivelse af: 

• Størrelsen af grundvandsressourcen. 

• Nuværende udnyttelsesgrad /muligheder for at øge indvinding. 

• Kvalitet af grundvandsressource. 

Denne kvalitative beskrivelse kan være grundlag for en egentlig prissætning af 

grundvandsressourcen. 

100

4.2 Miljøvurdering af afværgestrategier 

4.2.1 Overordnet miljøvurdering 

For alle afværgestrategier foretages en overordnet miljøvurdering. Vurderingen 

af miljøbelastninger og miljøgevinster udarbejdes ved udfyldelse af skema 7 og 

8. 

4.2.2 Detaljeret miljøvurdering 

Som et supplement til den overordnede miljøvurdering kan der foretages en 

detaljeret miljøvurdering (kvantitative beregninger af miljøgevinster og – 

belastninger). Dette kan enten indgå som dokumentation i et samlet miljøbudget 

for mulige afværgemetoder eller indgå som uddybende beregning på 

delkomponenter/-processer i en afværgemetode, hvor miljøkonsekvenserne 

ønskes nøjere belyst. 

Der henvises i øvrigt til metodebeskrivelsen ’Miljørigtig oprensning af forurenet 

jord og grundvand’, /4/. 

Eksempler og erfaringer med brug af metoden kan ses i rapporten ’Afprøvning 

af metode til miljøvurdering af oprensningsprojekter. Evaluering og videre 

perspektiver’, /3/. I bilag 1 til ovennævnte rapport er der givet en nøje gennemgang 

af metodikken til gevinstberegning ved anvendelse af den ’detaljerede 

miljøvurdering’. 

Resultaterne af de overordnede vurderinger diskuteres sammenfattende med 

henblik på at prioritere de mest miljøvenlige afværgemetoder og/eller identificere 

muligheder for et mere miljørigtigt design og/eller en mere miljørigtig 

drift af afværgeanlæg. Herudover sammenstilles miljøbelastningerne kvalitativt 

med de forventede miljøgevinster/målopfyldelse. 


Der foretages en følsomhedsanalyse ved variation på de væsentligste parametre, 

der giver anledning til usikkerhed på omkostningsestimatet og værdien af en 

evt. reddet grundvandsressource og sikret arealanvendelse. 

De væsentligste parametre identificeres i det konkrete projekt. Erfaringsmæssigt 

vil det ofte være en kombination af: 

• Driftsperioden 

• Evt. omkostning til vandafledning 

• Vandprisen på den reddede grundvandsmængde 

101

• Kalkulationsrenten. 

Skema 9 (budgetoverslag) og skema 6 (værdi af reddet grundvand) er forberedt 

til denne følsomhedsanalyse. 

Resultaterne af følsomhedsanalysen diskuteres i projektforslaget. I den forbindelse 

bør de forventede kapitaliserede omkostninger sammenholdes med miljøgevinsten, 

herunder en værdisætning af den reddede grundvandsmængde og 

evt. truede vandindvindingsanlæg. 

5. Anbefaling til afværgeprojekt 

Det anbefalede afværgeprojekt angives. 

Forudsætningerne for denne anbefaling skal være fuldt dokumenterede i projektforslaget, 

ligesom særlige betingelser og evt. kritiske forhold skal fremgå af 

selve anbefalingen. 

102

Bilag 2.3 

Skemaer til datadokumentation. Skema 1-10 

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

117

119

121

Bilag 2.4 

Vejledning for udfyldelse af skema 1 – 10 

123

124

1. Generelt 

I forbindelse med udarbejdelse af afværgeprogram og projektforslag systematiseres 

dokumentationen i en række skemaer. Der er nedenfor givet en vejledning 

i brugen af skemaerne. 

Skemaer ligger som faneblade i et regneark (Skema 1-10. xls): 




4. Potentielle afværgestrategier 

5. Kapitaliserede omkostninger 

6. Værdi af reddet grundvand 

7. Miljøbelastninger 

8. Miljøgevinster 

9. Budgetoverslag 

10. Tidsplan 

Skema 1-5 er obligatoriske ved udarbejdelse af afværgeprogram. 

Skema 1-10 bør anvendes i det omfang, de er relevante ved udarbejdelse af 

projektforslag. 

Kun celler med hvid og gul baggrund skal udfyldes. Udfyldelsen af de enkelte 

celler støttes af vejledende tekster, der er indsat som kommentarer til de respektive 

celler, kolonner eller rækker. 

Gule celler kopieres automatisk til andre celler og skal derfor være udfyldte. 

F.eks. kopieres det anførte lokalitetsnavn i celle C4 i skema 1 til overskriftsbjælken 

på samtlige skemaer. 

Grønne områder er skrivebeskyttet med henblik på at sikre mod en utilsigtet 

ændring af vejledende tekster og regneoperationer. Såfremt der er behov for at 

indsætte ekstra rækker eller andet kan skrivebeskyttelsen ophæves. Programmets 

vejledning herfor følges. Der er ikke knyttet password til skrivebeskyttelsen. 

Det bemærkes, at kopiering/flytning af celler vil medføre, at også kommentaren 

kopieres/flyttes med. For at imødegå dette kan man i stedet markere den 

tekst, der ønskes kopieret/flyttet og indsætte det markerede i den ønskede celle. 

Herved bevares kommentarerne intakte. 

125

Som en supplerende hjælp til udfyldelsen af skemaerne er der givet et eksempel 

på et afværgeprogram med en udfyldt skemadokumentation i bilag 3. 

2. Supplerende vejledning til de enkelte skemaer 

Ad 1. Lokalitetsdata 

I celle A1 angives hvorvidt skemaerne anvendes som dokumentation til ”AF- 

VÆRGEPROGRAM” eller ”PROJEKTFORSLAG”. 

Celler eller rækker, hvortil der ikke er oplysninger, markeres med ”-” eller ”ingen”, 

så det er indikeret, at der ikke er tale om en forglemmelse. 

Nederste række indeholder oplysninger, som identificerer det firma/organisation, 

der har udfyldt skemaerne. Det printede eksemplar af den 

endelige udgave (originalen) påføres en håndskreven signatur af den godkendende 

person. Signaturen påføres i datocellen efter den anførte dato på samtlige 

skemaer, der indgår som bilag i det aktuelle dokument. 

Den godkendende person skal sikre, at kvalitetssikring er gennemført og indarbejdet 

i den endelige version. Den godkendende person kan være den person, 

der også har udfyldt skemaerne. 

I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skemaet, herunder en fornyet 

godkendelse og signering på alle relevante skemaer. 

Ad 2. Forudsætninger 

Celler eller rækker, hvortil der ikke er oplysninger, markeres med ”-” eller ”ingen”, 

så det er indikeret, at der ikke er tale om en forglemmelse. 

I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skemaet med evt. ny viden. 

Ad 3. Forurening, risici og formål 

Forureningsbeskrivelsen sammenfattes i søjle a og b (se nederst i skemaet). 

• I søjle a angives i hvilke zoner, der optræder kildemateriale (særligt høje 

koncentrationsniveauer eller fri fase forurening). Det bør klart fremgå om 

der er tale om formodninger eller eksakt viden. Er der viden herom bør 

målte koncentrationsniveauer eller anden dokumentation beskrives. 

• I søjle b angives, i hvilke zoner der optræder en forureningsfane (som poreluftsforurening, 

porevands-/grundvandsforurening). 

Risikovurderingen sammenfattes i søjle c. 

126

• Bemærk de begrænsninger og præciseringer, der fremgår af kommentarerne 

til de respektive celler. 

Formålet med afværgeforanstaltninger defineres i søjle d. 

• På basis af og i sammenhæng med forureningsbeskrivelsen og risikovurderingen, 

identificeres det nødvendige omfang af afværgeforanstaltninger. 

Eventuelle begrænsninger eller krav til afværgeprojektet kan beskrives i søjle 

e. 

• F.eks. begrænsninger i disponering over arealer, oprensningstid eller andet. 

I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skemaet med evt. ny viden. 

Ad 4. Potentielle afværgestrategier 

I skema 4 foretages en overordnet vurdering af, hvilke afværgemetoder eller 

kombinationer af afværgemetoder der potentielt kan imødekomme de opstillede 

formål med projektet. Denne proces er kernen i afværgeprogrammet, hvor 

mulige afværgestrategier og –metoder identificeres. 

Vurderingen tager udgangspunkt i den anførte bruttoliste over afværgemetoder 

(eller fællesbetegnelse for metoder). For uddybende beskrivelse se afværgehåndbogen 

og bilag 6. Vær opmærksom på, at den angivne søjle identifikation 

er anført nederst på skema 4 (ikke at forveksle med regnearkets kolonne identifikation). 

Den overordnede vurdering baseres på følgende forhold: 

• Afværgezone (søjle f – k), dvs. metodens afværgezone(r) i forhold til den 

aktuelle forureningsproblematik 

• Funktion (søjle l – n) 

• Potentielle miljøeffekter (søjle o – v) 

• Tid (søjle w – y) 

• Økonomi (søjle z – å). 

Vurderingen af funktion og potentielle miljøeffekter angives relativt med en 

skala 0 - 3 (0=ingen, 1=lille, 2=moderat, 3=stor) og en score angives automatisk 

for hver metode. Scoren er alene tænkt til at styrke overblikket for brugerne, 

men kan på ingen måde erstatte den nødvendige kvalificerede vurdering. 

127

Skemaet udfyldes som følger: 

1. Start med at udfylde hovedet i søjle f – k; ”Afværgezone”. Der sættes 

kryds i de relevante celler, dvs. en markering af de zoner i kildeområde og 

faneområde, hvor formålsbeskrivelsen, jf. skema 3, har specificeret et behov 

for afværgeforanstaltninger. 

2. Potentielle afværgemetoder, der kan indfri det definerede behov/formål 

identificeres herefter. Dette valg/fravalg dokumenteres ved for samtlige 

afværgemetoder at afkrydse afværgezone (søjle f - k) og funktion (søjle l - 

n). Såfremt der er forslag til andre eller nye teknikker indskrives disse i 

skema 4 og vurderes på lige fod med de øvrige metoder. 

128 

”Funktion” dækker over en kvalificeret vurdering af flere forhold, herunder 

metodens effektivitet over for den pågældende type forurening under 

de givne hydrogeologiske og geokemiske forhold, sikkerheden for at opnå 

den ønskede effekt/oprensningskriterium og endelig anvendelighed under 

andre hensyn, som f.eks. adgangsforhold. 

Metoder, der opnår en samlet score på 0, kan udelades i det følgende og 

skal ikke vurderes i forhold til potentielle miljøeffekter, tid og økonomi. 

3. For de tilbageværende afværgemetoder angives i søjle a – e relevante afværgestrategier 

(A, B, C…), herunder egnede kombinationer af afværgemetoder, 

der samlet imødekommer det opstillede formål med afværgeforanstaltningerne, 

jf. afkrydsningen i hovedet på ”afværgezone”. 

Afværgemetoder, der ikke indgår i en af de mulige afværgestrategier, udgår 

i det efterfølgende og skal ikke vurderes i forhold til potentielle miljøeffekter, 

tid og økonomi. 

4. Afværgemetoder, der indgår i en eller flere mulige afværgestrategier, vurderes 

i relation til metodernes miljøbelastning og evnen til at opnå miljøgevinster. 

Miljøbelastninger omfatter ressourceforbrug (særlig fokus bør 

være på knappe energi- og materialeressourcer), udledninger til miljøet, 

arbejdsmiljøforhold/risici samt nabogener. Miljøgevinster vurderes som 

evnen til at afværge de aktuelle risici over for inde-/udeklima, overjord/kontaktrisici, 

grundvand samt nabogener. Er en eller flere af disse risici 

ikke aktuelle, anføres blot et nul. 

5. Endelig estimeres det tidsmæssige og økonomiske omfang. Hvor der ikke 

er andet aftalt, foreslås en fast kalkulationsrente på 3,5 %.

Efter denne grovsortering beskrives de identificerede afværgestrategier 

(A,B,C…) nærmere i afværgeprogrammet. 

I forbindelse med skitseprojekteringen opdateres skema 4, idet potentielle miljøeffekter, 

tidsplan og budgetoverslag detaljeres i skema 7 –10. 

Ad 5. Kapitaliserede omkostninger 

For afværgestrategier, der anbefales til skitseprojektering, foretages i skema 5 

en nøjere – men stadig overordnet – kapitalisering af de forventede omkostninger. 

Skemaet er forberedt som en følsomhedsberegning, idet der inddateres 

estimerede/skønnede minimums- og maksimumsværdier for omkostninger, 

driftstider og kalkulationsrente. 

Hvor der ikke er andet aftalt foreslås en kalkulationsrente på 3 % og 5 %. 

I forbindelse med skitseprojekteringen kán skema 5 anvendes til at sammenfatte 

de kapitaliserede omkostninger fra flere afværgeforanstaltninger. Eksempelvis 

kan det være påkrævet med et samlet overblik over de økonomiske konsekvenser 

ved en samlet indsats på flere forurenede grunde i eksempelvis et indvindingsopland 

til et truet vandværk. 

Ad 6. Værdi af reddet grundvand 

I forbindelse med skitseprojekteringen kan der foretages en kapitalisering af 

den redede grundvandsmængde. Skemaet giver mulighed for tre alternative 

beregningsformer, der er betinget af om grundvandsressourcen: 

1. Reddes ”her og nu”. 

2. Reddes successivt over en årrække. 

3. Først kan betragtes som reddet efter en årrække. 

Normalt vil kun én af de 3 metoder skulle anvendes. Skemaet er dog forberedt 

med en sammentælling af evt. flere alternative beregninger. 

I beregningen indgår en følsomhedsberegning, idet der inddateres estimerede/skønnede 

minimums- og maksimumsværdier for kalkulationsrente, vandpris, 

reddet grundvandsmængde samt forventninger til driftsperiode. 

Hvor der ikke er andet aftalt ander, foreslås en kalkulationsrente på 3 % og 

5 %. Vandprisen foreslås til 1,5 kr./m 3 og 3,5 kr./m 3 . 

129

Ad 7. Miljøbelastninger 

I forbindelse med skitseprojekteringen foretages en overordnet vurdering af 

miljøbelastninger for hver afværgestrategi. Det aktuelle faneblad i regnearket 

kopieres til flere skemaer, der benævnes 7A, 7B, 7C. 

Skemaet er forberedt til de mest sædvanlige typer af afværgeprojekter og udfyldes 

efter ”bedste skøn” og overslagsberegninger. Ud over det udfyldte eksempel 

kan der hentes supplerende baggrundsviden fra Banestyrelsens og 

DSB’s udviklingsprojekt vedrørende oprensning af forurenet jord og grundvand 

/4/ samt rapporten ”Afprøvning af metode til miljøvurdering af oprensningsprojekter” 

/3/, der er udført i samarbejde mellem Amternes Videncenter 

for Jordforurening og Københavns Amt. 

Indledningsvist anføres afværgeprojektets ”hovedaktiviteter”. Fokus bør være 

på aktiviteter, der medfører væsentlige energi- og materialeforbrug, dvs. transport, 

anlægsarbejder og -komponenter under etablering, drift og demontering. 

Antal, længder, dybder mv., der er beskrivende for anlægsdele, angives. Ved 

komponenter, der genbruges, angives brugstid/levetid. Bemærk, at det i reglen 

er massen af forbrugte stoffer og materialer samt evt. særligt farlige stoffer, der 

vejer tungt i miljøbelastningerne. 

Listen over aktiviteter er basis for at anføre ”påvirkninger”, der indebær en 

kvantificering af energi- og materialeforbrug. Herefter tages der stilling til, 

hvilke udledninger der kan forekomme, og hvilken eksponering af mennesker 

der kan forventes. 

På baggrund heraf gives en pragmatisk vurdering af effektpotentialet i relation 

til ressourceforbrug, udledninger til miljøet samt gener og sundhedsmæssige 

effekter for mennesker. Det relative omfanget af potentielle effekter niveauangives 

(0-1-2-3). 

Ad 8. Miljøgevinster 

I forbindelse med skitseprojekteringen foretages en overordnet vurdering af 

miljøgevinster for hver afværgestrategi. Det aktuelle faneblad i regnearket kopieres 

til flere skemaer, der benævnes 8A, 8B, 8C… 

Aktiviteter i relation til oprensningsprocesser beskrives kortfattet. De heraf 

afledte påvirkninger i form af massefjernelse, nedbrydning og det forventede 

omfang af restforureninger beskrives. Som potentielle effekter anføres miljøgevinsterne 

som en kvalitativ beskrivelse af de risici, der elimineres eller nedbringes. 

Omfanget af forureningsfjernelse og risikoreduktion niveauangives (0- 

1-2-3). 

130

Ad 9. Budgetoverslag 

I forbindelse med skitseprojekteringen udarbejdes et budgetoverslag for hver 

afværgestrategi. Det aktuelle faneblad i regnearket kopieres til flere skemaer, 

der benævnes 9A, 9B, 9C… 

Ved prissætningen angives de estimerede omkostninger samt en skønnet usikkerhed 

på det anførte beløb. For driftsomkostninger anføres den forventede 

gennemsnitsomkostning pr. år. 

Hovedposter beregnes såvel uden som med procenttillæg. Resultaterne heraf 

benævnes henholdsvis ”Hovedposter-estimat” og Hovedposter-max. Ramme”. 

Nederst på skemaets side 2 er sammenfattet hovedposter, inkl. en nutidsberegning 

af driftsomkostningerne og omkostninger til demontering. I den forbindelse 

indgår der en følsomhedsberegning baseret på en inddatering af en forventet 

driftstid (overvejende sandsynlig), en maksimal driftstid (svarende til ”worst 

case”) samt en kalkulationsrente, der som udgangspunkt foreslås sat til 3,5 %. 

Ad 10. Tidsplan 

I forbindelse med skitseprojekteringen udarbejdes en tidsplan for hver afværgestrategi. 

Det aktuelle faneblad i regnearket kopieres til flere skemaer, der 

benævnes 10A, 10B, 10C… 

Alternativt kan tidsplaner sammenfattes oversigtligt på anden måde. 

3. Udskrivning af skemaer 

I forbindelse med udskrivningen af skemaer bør sideopsætningen indstilles 

som følger: 

Filer, sideopsætning, marginer: 

Højre og venstre margin 1,5 cm 

Top og bund margin 2,0 cm 

Centrer på siden: Markér ”vandret” og ”lodret” 

Filer, sideopsætning, side: 

Retning, markér ”liggende” 

Skalering: For de enkelte faneblade vælges en skalering, så hvert skema printes 

på 1 á 2 sider. 

131

132

Bilag 3 

Eksempel på afværgeprogram med datadokumentation 

133

134

1. Indledning 


I forbindelse med en TCE-forurening fra Grønneby Metalvarefabrik A/S er der 

sket en omfattende forurening af jord og grundvand. Der er tilsyneladende sket 

fri fase TCE-spredning til et sekundært grundvandsmagasin. Herudover er der 

formodning om et begyndende gennembrud til primært grundvandsmagasin. 

Spredningen af fri fase TCE har givet anledning til en omfattende fanedannelse 

som: 

• En poreluftforurening i umættet zone, der på sigt kan true nærliggende 

beboelse og måske også udgør en trussel for lokale enkeltindvindingsanlæg. 

• En grundvandsforurening af det sekundære grundvand, der strømmer i 

retning af Lilleby Å. Grundvandsforureningen kan ved lækage til det primære 

grundvandsmagasin tillige true dels nærliggende enkeltindvindingsanlæg 

og Lilleby Vandværks indvindingsboringer. 

Som opfølgning på den foreliggende undersøgelse og risikovurdering har X 

Amt anmodet Forureningseksperten A/S om at udarbejde afværgeprogram for 

afværgeforanstaltninger. 

Afværgeprogrammet er udarbejdet efter AVJ Afværgehåndbogens paradigma 

/1, bilag 2/. Datadokumentation er samlet i skema 1 – 5, der er vedlagt i afsnit 

6, hvortil der henvises. 

1.1.1 Lokalitetsdata 

Lokalitetsdata er specificeret i skema 1. Plangrundlag for området er angivet i 

skema 2. 

Beliggenheden af Grønneby Metalvarefabrik fremgår af figur 1. 

Figur 1 Beliggenhed af Grønneby Metalvarefabrik. 

135

1.1.2 Arealanvendelse 

Tidligere og nuværende arealanvendelse for lokaliteten er angivet i skema 2. 

Fra 1952 – 1968 har der været jernstøberi på ejendommen. I den forbindelse 

menes der potentielt alene at kunne forekomme overfladeforurening med metaller. 

Der har således ikke været anvendt opløsningsmidler i støbeprocessen. 

Fra 1968 til d.d. har der været metalvarefabrik, hvor der har været anvendt 

TCE som affedtning af emner før lakering. Håndtering op lagring af de klorerede 

stoffer har givet anledning til en omfattende jord og grundvandsforurening. 

Lokaliteten støder op til et parcelhuskvarter, og forureningen er påvist 

skeloverskridende i underjorden til nærmeste nabobeboelse. 

1.1.3 Geologi og hydrogeologi 

Data vedrørende terrænforhold, grundvand og overfladevand er specificeret i 

skema 2. En konceptuel model geologi, hydrogeologi og forureningsspredning 

er vist i figur 2. 

Figur 2 Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og forureningsspredning. 

Terræn ved lokaliteten ligger i ca. kote +20 m DNN og falder svagt i retning af 

Lilleby Å, der ligger ca. 500 m nordvest for lokaliteten. 

Landskabet er et bundmorænelandskab. De øverste ca. 5 m er moræneler med 

indlejrede tynde lag af smeltevandssand. Herunder findes ca. 2 – 5 m smeltevandssand/-grus, 

der udgør et frit sekundært grundvandsmagasin med vandspejl 

i ca. kote + 14 m. Strømretningen er ikke entydigt bestemt men antages 

rettet mod åen i nord-nordvestlig retning. Transmissiviteten i grundvandet er 

ved slugtests fundet til ca. 10 -4 m 2 /s. 

136

Dette magasin er nedadtil afgrænset af moræneler med en mægtighed på 5 – 6 

m, der underlejres af ca. 3 m groft sand, der er aflejret direkte på kalken. 

Det nedre sandlag og kalken udgør til sammen det primære grundvandsmagasin, 

der er artesisk med et grundvandspotentiale i ca. kote 10 m og en overordnet 

strømningsretning mod nordnordvest med en gradient på 0,002. Transmissiviteten 

er ved prøvepumpning af nærliggende boringer bestemt til 5 x 10 -4 

m 2 /s. 

For de øvrige hydrauliske parametre henvises til skema 2 og undersøgelsesrapporten. 


Nøgledata fra nedenstående beskrivelse af forureningen og risikovurdering er 

specificeret i søjle a – c i skema 3. Herudover er formålet med de påtænkte 

afværgeforanstaltninger specificeret i søjle d. 

1.2.1 Forureningsbeskrivelse 

På baggrund af undersøgelser er der opstillet en konceptuel model for forureningsspredningen, 

der er vist i figur 2. 

Umættet zone 

Undersøgelser har kortlagt et kildeområde nordvest for produktionshallen, hvor 

der har været oplag af TCE. Kildeområde har et overfladeareal på ca. 20 m 2 og 

tydelig jordforurening er truffet ned til ca. 5 m under terræn. Jordkoncentrationer 

er målt af størrelsen 100 - 200 mg/kg. Lokalt under tappested er der påvist 

fri fase TCE i jorden. I det omkringliggende område er der inden for et 

areal på ca. 1.500 m 2 kortlagt en terrænnær poreluftforurening med koncentrationsniveauer 

indtil 50.000 µg/l. Toppen af det underliggende sandlag, der i 

øvrigt udgør det sekundære grundvandsmagasin er umættet. Her er TCE-koncentrationer 

i poreluft målt indtil 8.000 µg/l. 

Mængden af TCE i den umættede zone er estimeret til ca. 12 kg, heraf ca. 2 kg 

i poreluften. 

Kildestyren ved nedsivning til det sekundære grundvand estimeres til ca. 0,1 

kg/år. Forureningens radiære spredning i jordens poreluft er skønnet til 1 - 5 

m/år og givetvis med en aftagende trend. 

Sekundært grundvand/mættet zone 

Undersøgelser har vist, at en grundvandsfane har udviklet sig i det sekundære 

grundvand og strækker sig ca. 50 m i nord-nordvestlig retning. TCE-koncentrationen 

i det sekundære grundvand er målt indtil 250 µg/l. 

I lerformationen mellem det sekundære og det primære grundvandsmagasin er 

der fundet relativt høje TCE-koncentrationer i jord indtil 30 mg/kg TS og indtil 

137

1.000 µg/l i lerjordens porevand. Dette kan forklares ved en nedsivning af fri 

fase TCE gennem det sekundære grundvandsmagasin og videre ned i denne 

nedre lerformation, jf. figur 2. Mængden af TCE i sekundært grundvand/mættet 

zone er estimeret skønsmæssigt til 1 - 2 kg fri fase TCE og mindre end 1 kg 

opløst TCE. 

Primært grundvand 

Der er påvist TCE på lavt niveau (< 10 µg/l) i 2 af 3 boringer, hvilket indikerer 

dannelsen af en forureningsfane. På det foreliggende grundlag er der skønnet 

en fanedannelse med en bredde på 20 m og en potentil længde på ca. 100 m. 

Fanens vertikale udbredelse er ikke nøjere kortlagt. 

Der er ikke påvist fri fase TCE og forventes heller ikke med de fundne relativt 

svage spor i fanen. Den samlede stofmængde i det primære grundvandsmagasin 

er estimeret til 10 år) 

grundet dampdiffusion i umættet zone. De eksisterende enkeltindvindinger 

ligger således ikke direkte nedstrøms for lokaliteten. 

Overfladevand 

Lilleby Å kan blive påvirket i løbet af en årrække (>~20 år). Grundet opblanding 

vurderes det dog ikke kritisk for kvalitetsmålsætningen for vandløbet. 

Primært grundvandsmagasin 

Kvalitetskriterium for klorerede opløsningsmidler på 1 µg/l er overskredet. 

Lilleby vandværk kan blive truet over en længere årrække (>10 - 20 år). 

138

1.2.3 Formål med afværgeforanstaltninger 

Formålet med afværgeforanstaltningerne er primært at sikre grundvandsressourcen. 

Foreløbig er der iværksat et moniteringsprogram for at følge udviklingen i det 

primære grundvandsmagasin. Moniteringsprogrammet skal afklare, hvorvidt 

intern rensning vil være tilstrækkelig for at sikre det primære grundvandsmagasin 

og dermed truslen mod nærliggende vandindvindinger. Der foreligger ikke 

danske referencer, der kan sandsynlige dette, men aktuelt er der tale om meget 

lave udgangskoncentrationer i det primære grundvand, hvorfor muligheden 

forfølges. Dette afværgeprogram behandler derfor ikke intern rensning i det 

primære grundvand som et alternativ til andre metoder. I sammenhæng hermed 

ønskes der for indeværende ikke afværgetiltag over for forureningen i den nedre 

lerformation mellem sekundært og primært grundvandsmagasin. Skulle det 

senere vise sig utilstrækkeligt vil supplerende afværgeforanstaltninger blive 

aktuelle. 

Forureningen i det sekundære grundvandsmagasin er så omfattende, at den skal 

nedbringes. Den aktuelle afværgeindsats skal være så omfattende, at en restforurening 

ikke vurderes at udgøre en trussel for et tænkt enkeltindvindingsanlæg 

placeret 200 m nedstrøms for lokaliteten og om muligt, således at intern rensning 

med høj sandsynlighed på sigt yderligere vil kunne nedbringe restforureningen. 

I den forbindelse anses det for påkrævet at nedbringe kildestyrken fra 

det øvre lerlag herunder af fjerne puljen af fri fase forurening. 

Kontrol/nedbringelse af forureningsspredning i poreluft er betinget nødvendig, 

idet problemet kan blive elimineret som følge af oprensningen på lokaliteten. 

Alternativt kan der udføres bygningstekniske foranstaltninger i den nærliggende 

bolig, hvilket er medtaget som en mulig afværgeforanstaltning. 

Der lægges vægt på, at de samlede afværgeforanstaltninger kan være afsluttet 

inden for en tidshorisont på ca. 10 år. Afskærende foranstaltninger vil således 

ikke kunne stå alene. 

Udledninger til kloak, vand- og luftmiljø skal overholde gældende udledningskrav. 


En mulig afværgestrategi omfatter én afværgemetode eller en kombination af 

afværgemetoder, der samlet vurderes af kunne imødekomme det behov for 

afværgeforanstaltninger, som formålsbeskrivelsen definerer. 

I skema 4 er der foretaget en overordnet vurdering af, hvilke afværgemetoder 

eller kombinationer af afværgemetoder (søjle a – e) der potentielt kan imødekomme 

de opstillede formål med projektet. 

139

Bruttolisten over afprøvede afværgemetoder i AVJ Afværgehåndbogen, /1, 

bilag 6/ er gennemgået, og hver enkelt metodes egnethed til at imødekomme 

behovet for afværgeforanstaltninger (søjle f – k) er vurderet i forhold til afværgemetodens 

funktion (effektivitet under de givne forhold), potentielle miljøeffekter 

samt tid og økonomi (søjle l – å). 

For at imødekomme formålet med afværgeprojektet, vil det være nødvending 

at foretage aktiv oprensning i både umættet og mættet zone/sekundært grundvand. 

Der vil derfor være behov for en kombination af afværgemetoder. Identificerede 

afværgestrategier (A,B,C…) er nærmere beskrevet nedenfor. 

Med de aktuelle forhold er en række metoder fundet uegnede: 

Uegnede afværgemetoder 

Med udgangspunkt i bruttolisten over afprøvede teknologier til oprensning af 

chlorerede opløsningsmidler er der i det følgende angivet metoder, der umiddelbart 

må betegnes som uegnede: 

• Frakturering 

Har til formål at udvikle jordens permeabilitet med henblik på at fremme 

en dræning fra eller lette adgangen for stoffer, der ønskes fordelt i en lavpermeabel 

jordmatrix. Frakturering skal således ses i kombination med andre 

metoder og finder typisk anvendelse på mellemstore lokaliteter. Aktuelt 

vil frakturering kun komme på tale for forureningen i det øvre dæklag 

af ler, dvs. til dybder på max. 5 m. Umiddelbart vurderes forureningen her 

af en så begrænset rumlig udbredelse, at alternative metoder vil være mere 

hensigtsmæssige (f.eks. grave- eller termiske metoder). 

• Stimuleret biologisk nedbrydning 

Anses kun for egnet til oprensning under moderate til lave koncentrationsniveauer 

og finder således typisk anvendelse ved afskæring af forureningsfaner. 

Metoden kan dog tænkes anvendt ved en efterfølgende oprensning 

af restforureninger. Det er valgt ikke at inddrage denne mulighed i afværgeprogrammet, 

idet der i givet fald vil være tale om et ”uforudset” 

supplement til en vilkårlig afværgestrategi, der ikke i sig selv har kunne 

nedbringe forureningen i fornødent omfang. 

• Passiv ventilation 

Vil potentielt kunne anvendes ved oprensning i den umættede zone i sandlaget. 

I kombinationen med de øvrige in-situ metoder til oprensning af det 

sekundære grundvandsmagasin (air-sparging og dampstripning) vil der 

imidlertid være behov for den mere aggressive vakuumventilation. I kombination 

med kemisk oxidation og afværgepumpning kunne passiv ventilation 

være et alternativ. På det foreliggende grundlagt er der imidlertid konservativt 

forudsat behov for vakuumventilation. Design af vakuumboringer 

140

ør udformes, så man afhængig af driftserfaringer senere vil kunne konvertere 

anlægget til passiv ventilation. 

• Intern rensning 

Behandles som anført ikke som en del af afværgeprogrammet, men betragtes 

som et selvstændigt forsøg til nedbringelse af forureningen i primært 

magasin. 

• Reaktive permeable vægge 

Anvendes til afskæring af en forureningsfane og er derfor utilstrækkelig til 

imødekommelse af målsætningen om en begrænset oprensningsperiode. 

• Ændret arealanvendelse 

Vil ikke kunne bidrage til nedbringelse af de aktuelle risici, der umiddelbart 

ikke er i konflikt med den aktuelle arealanvendelse. 

Potentielt egnede afværgestrategier 

Der er identificeret følgende afværgestrategier til oprensning (anført som metode 

til oprensning i umættet zone kombineret med metoder til oprensning i 

mættet zone): 

A: Opgravning kombineret med air-sparging og vakuumventilation. 

B: Opgravning kombineret med vakuumventilation og kemisk oxidation. 

C: Dampassisteret vakuumventilation kombineret med air-sparging og vakuumventilation. 

D: Termisk ledningsevne kombineret med air-sparging og vakuumventilation. 

E: Opgravning kombineret med vakuumventilering og afværgepumpning. 

For samtlige afværgestrategier er der ud fra en konservativ betragtning medtaget 

omkostningsestimater til bygningstekniske foranstaltninger til sikring af 

indeklima i nabobeboelsen. 

Omkostningsestimater for de potentielt egnede afværgestrategier er sammenstillet 

i skema 5. 


For en nærmere beskrivelse af de enkelte metoder og kritiske forhold for implementeringen 

henvises til AVJ Afværgehåndbogens teknikbeskrivelser og 

checklister /1, bilag 5/. 

I den følgende beskrivelse er der fokuseret på de lokalitetsspecifikke forhold 

og kombinationen mellem de enkelte afværgemetoder. 

141

3.1 A: Opgravning kombineret med air-sparging og vakuumventilation 

3.1.1 Opgravning og ekstern jordbehandling 

Opgravningen skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil toppen af sandlag. 

Efter retablering med sand og grusfyld iværksættes en oprensning af det sekundære 

grundvandsmagasin ved en kombination af air-sparging i den mættede 

zone og dampopsamling i den overliggende umættede zone. 

Opgravningen forventes til ca. 5 m under terræn. Bunden af udgravning vil 

skønsmæssigt have et areal på 25 m 2 . Ved anvendelse af gravekasse og sektionsvis 

opgravning for de nederste 2 m vil behovet for opgravning kunne reduceres 

væsentlig i forbindelse med etablering af fri skråningsanlæg. Opgravning 

forventes ved terræn at omfatte ca. 75 m 2 , hvorved det samlede opgravningsvolumen 

estimeres til ca. 200 m 3 . Eventuel tilstrømmende vand forventes at kunne 

fjernes ved simpel lænsning på pumpesump i udgravning. 

Lokalt ved produktionsbygningens nordvestlige hjørne vurderes der behov for 

en afstivning enten i form af en spunsvæg eller en fundamentsforstærkning. 

Fordele og begrænsninger i relation til kildefjernelse 

Særlige fordele: 

• Tidsbegrænset anlægsprojekt, der herved begrænser varigheden af gener 

(støj, støv, lugt, rådighedsindskrænkning af berørte arealer). 

• Hurtig forureningsfjernelse og dermed øjeblikkelig nedbringelse af kildestyrke. 

• Stor sikkerhed for effekt. 

• Ingen behov for drift og efterkontrol. 

• Afprøvet og simpel teknologi. 

Særlige ulemper: 

• Lokalt ved bygningshjørne kan det blive nødvendigt at efterlade en mindre 

restforurening med deraf følgende forbehold for fuld effekt. 


Som nævnt vil en opgravning have stor sikkerhed for at være effektiv, og effekten 

vil opnås straks, når forureningen er fjernet. Omfanget af eventuelle 

restforureninger vil kunne dokumenteres relativt præcist. 

Som kildemateriale for en grundvandsforurening skønnes det hensigtsmæssigt 

med et oprensningskriterium i størrelsen 0,1 mg/kg for klorerede stoffer. Nøjere 

vurderinger af fasefordeling og mobilitet bør verificere dette som led i den 

videre projektering. Målet er at begrænse driftsperioden for in-situ-anlægget. 

142


Miljøbelastninger vil være kortvarige og primært knyttet til brændstofforbrug 

til arbejdsprocesser og transport af jord. Herudover vil der være et ressourceforbrug 

af rene materialer til retablering af udgravning og befæstelse. Til reduktion 

af miljøbelastninger bør det overvejes at benytte nærliggende jordbehandlingsanlæg 

og medtage opfyldningsmaterialer ved returkørsel. Dette kan 

yderligere optimeres, såfremt jordrenseanlæg kan levere dokumenteret renset 

jord egnet til genindbygning. Herved minimeres kørselsbehov og behov for 

sand- og grusmaterialer. 

Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af kildefjernelse. Forureningsfjernelsen 

medfører en reduktion af kildestyrken fra underjorden, der ellers ville give anledning 

til ødelæggelse af grundvandsressourcen og true vandindvindingsanlæg. 

Herudover reduceres kilden til poreluftforurening, der udgør en trussel for 

indeklima i nabobeboelse. 

3.1.2 Air-sparging og vakuumventilation 

Air-spargingen skal strippe de klorerede stoffer fra grundvandszonen. Vakuumventilering 

skal sikre en kontrolleret opsamling af de frigjorte stoffer fra 

grundvandszonen og samtidig reducere poreluftforureningen i området. 

Oprensningen i det sekundære grundvandsmagasin forventes at skulle dække et 

areal på ca. 2.000 m 2 og et område i den umættede zone på ca. 10,000 m 2 , 

hvorved der anslås behov for 15 – 20 spargeboringer og vakuumventilationsboringer. 

Driften forventes cyklisk med typisk 3 – 4 driftsperioder af nogle timers varighed 

pr. døgn i den første fase, hvor stoffjernelse sker fra selve grundvandsmagasinet. 

Denne initiale forureningsfjernelse fra grundvandsmagasinet forventes 

gennemført inden for 6 – 12 måneder. For at imødekomme oprensningskriterier 

forventes der behov for en langvarig reduceret drift for at fjerne restforureninger, 

der kun langsom frigives fra mere finkornede aflejringer. På det foreliggende 

grundlag påregnes dette at pågå i ca. 5 år. 

Moniteringen omfatter en successiv kontrol af potentialeudvikling fra pejlbare 

filtre i området og tidsserier for koncentrationsudvikling af indikatorparametre 

for forurening og redoxforhold. Moniteringen af koncentrationsudviklingen 

baseres på en kombination af måling på poreluft fra permanente poreluftspidser 

nedsat lige over vandspejlet i 4 – 5 positioner dækkende det samlede afværgeareal 

kombineret med periodisk vandprøvetagning fra 4 – 5 moniteringsboringer 

placeret dels i det forurenede område, dels umiddelbart nedstrøms herfor. 

143

Fordele og begrænsninger i relation til oprensning af grundvandsforurening 


• Relativ hurtig initiel forureningsfjernelse og dermed afskæring mod yderligere 

forureningsudbredelse. 

• Stor sikkerhed for effekt så længe anlæg drives. 

• Afprøvet teknologi, der beherskes af firmaer med dokumenteret erfaring. 

• Relativ prisbillig til at opnå forureningsfjernelse fra større dybder. 


• Langvarigt anlægsprojekt med moderate gener som bidrag til støjbelastning 

af nabobeboelse (anlæg kan evt. være stoppet om natten), mindre rådighedsindskrænkning 

som følge af opstilling af behandlingsanlæg, anlæg 

i jorden mv.. 

• Lokalisering af restforureninger er vanskelig med deraf følgende usikkerhed 

for fuld effekt. 

• Potentielt behov for langvarig drift og efterkontrol. 


Som led i den initiale oprensning skønnes det muligt at opnå et generelt koncentrationsniveau 

for TCE af størrelsesordenen 10 µg/l i grundvandet, hvilket 

svarer til ca. 90 % stoffjernelse. Dette vil givetvis medføre, at truslen mod nærliggende 

indvindingsanlæg elimineres, idet dispersionsprocesser forventes at 

reducere koncentrationsniveauet yderligere længere nedstrøms i fanen. 

En yderligere forureningsreduktion til størrelsesordenen 1 µg/l må forventes at 

indebære en langvarig drift grundet en forventet langsom tilbage-diffusion fra 

restforureninger. Grundet usikkerheden på mængden af restforurening er prognosen 

usikker. En nøjere cost-effectiveness vurdering bør indgå som led i en 

evaluering efter at de første driftserfaringer. Herved opnås et bedre grundlag 

for at fastlægge et endeligt stopkriterium og omfanget af efterkontrol. 


Miljøbelastninger vil primært være knyttet til driften af anlægget og dermed 

proportionalt med driftsperioden. Der vil primært være tale om et forbrug af 

energiressourcer og dertil knyttede emissioner. Elektricitetsforbrug vil indgå 

under driften. Brændstofforbrug vil indgå ved arbejdsprocesser under etablering 

og ved kørsel i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Til reduktion af 

miljøbelastninger bør der lægges vægt på en driftsoptimering og anvendelse af 

SRO-anlæg til minimering af behovet for besigtigelser. 

144

Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af stoffjernelse. Såfremt der i den initiale 

fase opnås en stoffjernelse, der indebærer, at vandindvindingsinteresser ikke 

længere er truet, er der i princippet opnået fuld miljøgevinst. Hertil kan det 

tillægges betydning, om der opnås et ”helt rent” grundvandsmagasin, svarende 

til grundvandskvalitetskriterium. Gevinsten herved bør ses i relation til den 

fornødne indsats og de medfølgende miljøbelastninger. 

Endelig bør det nævnes, at miljøgevinsten er betinget af, at forureningskilden i 

den umættede zone oprenses effektivt. 

3.2 B: Opgravning kombineret med vakuumventilation og kemisk 

oxidation 


Opgravningen skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil toppen af sandlaget. 

Opgravningen gennemføres som anført under afsnit 3.1.1. 

Principielt vil der tillige kunne anvendes kemisk oxidation som alternativ til en 

opgravning. Som følge af opgravningens begrænsede omfang og mulige problemer 

med i givet fald at sikre den fornødne spredning af oxidationsmiddel er 

der set bort fra denne mulighed. 

En opgravning vil tillige lette adgangen for at fordele oxidationsmiddel til det 

underliggende grundvandsmagasin, hvilket kan ses som en supplerende fordel 

for opgravning. 


Vakuumventilationen anses for nødvendig til fjernelse af poreluftforureningen i 

den umættede zone og har dermed et reduceret omfang i forhold til beskrivelsen 

i afsnit 3.1.2. 


areal på ca. 10.000 m 2 , hvorved der anslås behov for ca. 20 vakuumventilationsboringer. 

Driften kan i den første periode (uger) være permanent for en hurtig initiel ventilering 

af den umættede zone. Herefter vil det givetvis være optimalt med en 

cyklisk drift. For at fjerne restforureninger, der kun langsomt frigives fra mere 

finkornede aflejringer, kan den efterfølgende drift blive langvarig. På det foreliggende 

grundlag påregnes dette at pågå i ca. 5 år. Som led i projekteringen 

bør der tilvejebringes et datagrundlag for en nærmere vurdering af muligheden 

for passiv ventilation, der kunne erstattet den potentielt langvarige driftsperiode 

af vakuumventilationen. 

145

Moniteringen omfatter en successiv kontrol af koncentrationsudvikling af indikatorparametre 

for forureningen. Moniteringen baseres på måling på poreluft 

fra permanente poreluftspidser nedsat centralt i den umættede zone i sandlaget. 



• Hurtig initiel forureningsfjernelse og dermed afskæring mod yderligere 

forureningsudbredelse. 

• Stor sikkerhed for effekt så længe anlæg drives. 

• Afprøvet teknologi og simpel teknologi, der beherskes af firmaer med dokumenteret 

erfaring. 

• Relativ prisbillig til at opnå forureningsfjenelse fra større dybder. 


• Langvarigt anlægsprojekt med moderate gener som bidrag til støjbelastning 

af nabobeboelse (anlæg kan evt. være stoppet om natten), mindre rådighedsindskrænkning 

som følge af opstilling af behandlingsanlæg, anlæg 

i jorden mv. 

• Potentielt behov for langvarig drift og efterkontrol. 


Som led i den initiale oprensning skønnes det muligt at opnå et generelt koncentrationsniveau 

for TCE af størrelsesordenen 10 µg/l i poreluften, hvilket 

svarende til ca. 99,9 % stoffjernelse. Efter stop vil koncentrationsniveauet udvikle 

sig i et omfang, der er betinget af effektiviteten af kildefjernelse og fjernelse 

af forureningen i det sekundære grundvand. Som udgangspunkt må der 

påregnes drift indtil stopkriterier er nået i de øvrige delmiljøer i mættet og 

umættet zone. Selvstændige stopkriterier for poreluftforureningen er ikke relevante, 

men koncentrationsniveauer i poreluften kan være indikatorparameter 

for stopkriterium for oprensningen af det sekundære grundvand. 


Miljøbelastninger vil primært være knyttet til driften af anlægget og dermed 

proportionalt med driftsperioden. Der vil primært være tale om et forbrug af 

energiressourcer og dertil knyttede emissioner. Brændstofforbrug vil indgå ved 

arbejdsprocesser under etablering og ved kørsel i forbindelse med tilsyn og 

vedligeholdelse. Elektricitetsforbrug vil indgå under driften. Til reduktion af 

miljøbelastninger bør der lægges vægt på en driftsoptimering og anvendelse af 

SRO-anlæg til minimering af behovet for besigtigelser. 

Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af stoffjernelse fra alle delmiljøer. En 

oprensning alene af poreluft i den umættede zone vil alene have temporær ef- 

146

fekt, da de øvrige delmiljøer vil være kilde til ny poreluftforurening. Miljøgevinsten 

forudsætter altså oprensning i de øvrige delmiljøer. 


Kemisk oxidation skal nedbryde forureningen, der er bundet i den mættede 

zone/sekundært grundvand og vil typisk blive baseret på tilsætning af kaliumpermanganat 

via boringer. 


areal på ca. 2.000 m 2 . I den forbindelse anslås der behov for ca. 30 injektionsboringer. 

Moniteringen omfatter en efterkontrol af potentialeudvikling fra pejlbare filtre i 

området og tidsserier for koncentrationsudvikling af indikatorparametre for 

forurening og redoxforhold. Moniteringen af koncentrationsudviklingen baseres 

på en kombination af måling på poreluft fra permanente poreluftspidser 

nedsat lige over vandspejlet i 4 – 5 positioner dækkende det samlede afværgeareal 

kombineret med vandprøvetagning fra 4 – 5 moniteringsboringer placeret 

dels i det forurenede område, dels umiddelbart nedstrøms herfor. 



• Fuldstændig mineralisering af de klorerede stoffer. Der efterlades ikke 

farlige nedbrydningsprodukter. 

• Stor sikkerhed for effekt i områder, hvor oxidationsmiddel injiceres i tilstrækkeligt 

omfang. 

• Kortvarigt anlægsprojekt. 

• Ingen driftsfase. Kun efterkontrol. 

• Relativ prisbillig under de givne relativt permeable betingelser. 


• Effektiviteten kan begrænses af jordens/grundvandets naturlige forbrug af 

jordens/grundvandets naturlige forbrug af kaliumpermanganat. 

• Dannelsen af manganoxider kan i nogen grad mindske den naturlige permeabilitet 

og derved reducere metodens effektivitet. 

• Lillafarvning af alt, hvad kaliumpermanganat kommer i berøring med 

(jord, grundvand, udsivning til vandløb, anlægs- og bygningsdele). 

• Risiko for øget mobilisering af blandt andet krom og nikkel inden for korte 

afstande. 

• Eventuel ændring af mikrofauna, hvis de naturlige iltningsforhold ændres. 

• Lokalisering af restforureninger er vanskelig med deraf følgende usikkerhed 

for fuld effekt. 

147

• Teknologi med begrænset erfaringsgrundlag i Danmark. Kræver specialviden. 

• Kræver tilladelse fra miljøstyrelsen til injicering af kaliumpermanganat, 

der i sig selv betragtes som uønsket stof i grundvandsmagasinet. 


Forudsat, at oxidationsmidlet bliver effektivt fordelt i den forurenede zone, 

forventes der en meget effektiv oprensning (99 %), hvorved der påregnes at 

opnå et generelt koncentrationsniveau for TCE af størrelsesordenen 1 µg/l. 

Med en risiko for lokalt at efterlade restforureninger kan det ikke udelukkes, at 

forureningsniveauet over tid i nogen grad vil øges igen. 

Med udgangspunkt i, at dispersionsprocesser forventes at kunne reducere koncentrationsniveauet 

yderligere længere nedstrøms i fanen, foreslås der på det 

foreliggende grundlag et stopkriterium for TCE på 10 µg/l. 


Miljøbelastninger vil være kortvarige og primært knyttet til brændstofforbrug 

til arbejdsprocesser under etablering af injektionsboringer og moniteringsboringer. 

Ressourceforbrug og emissioner er derfor meget begrænsede. Eventuelle 

negative konsekvenser af at injicere kaliumpermanganat bør nøje overvejes. 

Miljøgevinsten er knyttet til omfanget af stoffjernelse. Såfremt der opnås en 

stoffjernelse, der indebærer, at vandindvindingsinteresser ikke længere er truet 

er der i princippet opnået fuld miljøgevinst. Hertil kommer gevinst af den reducerede 

belastning på overfladevand selvom dette i sig selv ikke er vurderet 

uacceptabelt. Endelig kan det tillægges betydning, om der opnås et ”helt rent” 

grundvandsmagasin, svarende til grundvandskvalitetskriterium. Gevinsten herved 

bør ses i relation til den fornødne indsats og de medfølgende miljøbelastninger. 

3.3 C: Dampassisteret vakuumventilation kombineret med airsparging 

og vakuumventilation 

3.3.1 Dampassisteret vakuumventilation 

Dampassisteret vakuumventilation skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil 

toppen af sandlaget. Injektion af damp sker indledningsvist fra en ring af 

dampinjektionsboringer omkring kildeområdet. Jorden varmes gradvist op ind 

mod centeret af forureningen, hvorved forureningen mobiliseres på gas og væskeform. 

Vakuumventilering i den centrale del af kildeområdet skal sikre en 

kontrolleret opsamling af de frigjorte stoffer. 

Oprensningen skal være effektiv inden for et areal på 25 m 2 og til en dybde på 

ca. 5 m under terræn. Der anslås behov for ca. 20 dampinjektionsboringer og 5 

vakuumventilationsboringer. 

148






• Kan nå forureninger tæt ved bygninger, der ellers kun vanskeligt ville 

kunne nås ved eksempelvis opgravning. 

• Stor sikkerhed for effekt, hvis dampen kan fordeles effektivt. 

• Ingen behov for drift og begrænset efterkontrol. 

• Mindre lavpermeable indslag i jorden oprenses også. 


• Stiller krav til en vis permeabilitet i jorden. 

• Risiko for en forceret ukontrolleret nedsivning af fri fase TCE, der mobiliseres 

under dampoprensningen. 

• Risiko for sætningsskader på nærtstående bygninger. 

• Jordens økosystem og planter i området kan tage skade. 



Som nævnt vil en dampassisteret vakuumventilation have stor sikkerhed for at 

være effektiv, når der er en vis permeabilitet til stede. Effekten vil opnås straks 

når forureningen er fjernet. Permeabilitetsforholdende kan imidlertid være en 

stærkt begrænsende faktor. Der er overvejende tale om lerjord med indslag af 

sand og sandstriber. Omfanget af eventuelle restforureninger vil kun vanskeligt 

kunne dokumenteres præcist. 


med et oprensningskriterium af størrelsen 0,1 mg/kg for klorerede stoffer. 

Nøjere vurderinger af fasefordeling og mobilitet bør verificere dette som led i 

den videre projektering. Målet er at begrænse driftsperioden for in-situanlægget. 


Miljøbelastninger vil primært være knyttet til det store energiforbrug til opvarmning 

af jorden. Opvarmning kan baseres på en dampgenerator eller dampkedel 

med elektricitet, olie eller naturgas som energikilde. Der forventes et 

relativt stort energiforbrug med deraf følgende emissioner til atmosfæren. Derudover 

vil der være et brændstofforbrug til arbejdsprocesser. 

149









grundvandszonen og samtidig reducere poreluftforureningen i området. Mobiliseret 

forurening fra den dampassisterede oprensning vil kunne opsamles. 

Air-sparging og vakuumventilation vil principielt svare til afværgestategi A. 

Der henvises til afsnit 3.1.2. 

3.4 D: Termisk ledningsevne kombineret med air-sparging og vakuumventilation 


Termisk ledningsevne skal fjerne forureningen i kildeområdet indtil toppen af 

sandlaget. Opvarmning af jorden sker fra varmebrønde fordelt på området. 

Dampopsamling sker ved påtrykning af vakuum på brøndene og/eller på terræn. 

Jorden varmes gradvist op, hvorved forureningen mobiliseres på gas og 

væskeform. Vakuumanlægget skal fange de frigjorte stoffer. 

Oprensningen skal være effektiv inden for et areal på 25 m 2 og til en dybde på 

ca. 5 m under terræn. Der anslås behov for ca. 20 termiske brønde med vakuumventilation. 






• Kan nå forureninger tæt ved bygninger, der ellers kun vanskeligt ville 

kunne nås ved eksempelvis opgravning. 

• Stor sikkerhed for effekt i finkornede aflejringer. 

• Ingen behov for drift og begrænset efterkontrol. 


• Risiko for en forceret ukontrolleret nedsivning af fri fase TCE, der mobiliseres 

under dampoprensningen. 

150

• Risiko for sætningsskader på nærtstående bygninger. 

• Jordens økosystem og planter i området kan tage skade. 



Som nævnt vil termisk ledningsevne have stor sikkerhed for at være effektiv og 

effekten vil kunne opnås straks, når forureningen er fjernet. Omfanget af eventuelle 

restforureninger vil kun vanskeligt kunne dokumenteres præcist. 


med et oprensningskriterium af størrelsen 0,1 mg/kg for klorerede stoffer. Nøjere 

vurderinger af fasefordeling og mobilitet bør verificere dette som led i den 

videre projektering. Målet er at begrænse driftsperioden for in-situ-anlægget. 


Miljøbelastninger vil primært være knyttet til det store energiforbrug til opvarmning 

af jorden. Opvarmningen baseres på at påtrykke en elektrisk spænding 

over jorden. Energitabet medgår til opvarmning af jorden. Der forventes 

et relativt stort energiforbrug med deraf følgende emissioner til atmosfæren. 

Derudover vil der være et brændstofforbrug til arbejdsprocesser. 









grundvandszonen og samtidig reducere poreluftforureningen i området. Mobiliseret 

forurening fra den termiske behandling vil kunne opsamles. 

Air-sparging og vakuumventilation vil principielt svare til afværgestategi A. 

Der henvises til afsnit 3.1.2. 

3.5 E: Opgravning kombineret med vakuumventilation og 

afværgepumning 


Opgravningen skal nedbringe forureningskilden. Opgravningen gennemføres 

som anført under afsnit 3.1.1. 

151


Vakuumventilationen skal reducere forureningen i den umættede zone. Vakuumventilationen 

gennemføres som anført under afsnit 3.2.2. 

3.5.3 Afværgepumning 

Afværgepumpningen skal sikre en hydraulisk fiksering af forureningsfanen i 

det sekundære grundvandsmagasin og samtidig fjerne stof fra magasinet. Eventuel 

fri fase vil kun langsomt blive udvasket. Der forventes behov for en pumpeboring 

i den nedstrøms del af forureningsfanen. Pumpeydelsen skønnes på 

det foreliggende grundlag til ca. 1 m 3 /h. Med magasinets begrænsede tykkelse 

vil det kun være muligt at afsænke ca. 1 m i pumpeboringen. Med et frit magasin 

vil sænkningsudbredelsen tilmed være begrænset, hvorfor der eventuelt kan 

være behov for 2 pumpeboringer. 

Moniteringen omfatter en 4-5 moniteringsboringer til kontrol af sænkningsudbredelse 

og vandprøvetagning. 



• Den hydrauliske kontrol giver stor sikkerhed for effekt så længe anlæg 

drives. 

• Afprøvet og simpel teknologi. 


• Langvarigt anlægsprojekt med mindre gener omfattende rådighedsindskrænkning 

som følge af anlæg i jorden mv.. 

• Der skal formentlig betales afledningsafgift, hvilket i sig selv vil omfatte 

en udgift af størrelsen 100 –150.000 kr./år. 

• Potentielt behov for langvarig drift og efterkontrol. Eventuel fri fase vil 

kun langsomt blive udvasket. 


Det anses muligt med en hurtig og sikker opnåelse af effekten i forhold til 

vandindvindingsinteresser, idet dette sker, når den nødvendige sænkningsudbredelse 

er opnået. En fuldstændig oprensning af grundvandsmagasinet vil 

imidlertid have lange udsigter, idet metoden ikke kan anses for effektiv til fjernelse 

af den formodede fri fase forurening i magasinet. Der er derved risiko for 

behov for drift over en lang årrække, med mindre den fri fase forurening fjernes 

på anden måde. 

Med udgangspunkt i, at dispersionsprocesser forventes at kunne reducere koncentrationsniveauet 

yderligere længere nedstrøms i fanen, foreslås det på det 

152

foreliggende grundlag et stopkriterium for TCE på 10 µg/l målt i observationsboringer. 


Miljøbelastninger vil primært være knyttet til driften af afværgepumpningen og 

dermed proportional med driftsperioden. Der vil primært være tale om et forbrug 

af energiressourcer og dertil knyttede emissioner. Elektricitetsforbrug 

medgår under driften og vil være relativt stort. Brændstofforbrug vil indgå ved 

arbejdsprocesser under etablering og ved kørsel i forbindelse med tilsyn og 

vedligeholdelse. Til reduktion af miljøbelastninger bør der lægges vægt på en 

optimering af den nødvendige pumpekapacitet/-ydelse. 

Miljøgevinsten er knyttet til sikringen af truede vandindvindingsinteresser og 

omfanget af stoffjernelse, såfremt der opnås en stoffjernelse, der indebærer at 

vandindvindingsinteresser ikke længere er truet, er der i princippet opnået fuld 

miljøgevinst. Hertil kommer gevinst af den reducerede belastning på overfladevand, 

selvom dette i sig selv ikke er vurderet uacceptabelt. 

Endelig kan det tillægges betydning, om der opnås et ”helt rent” grundvandsmagasin, 

svarende til grundvandskvalitetskriterium. Gevinsten herved bør ses i 

relation til den fornødne indsats og de medfølgende miljøbelastninger. 

Som nævnt forudses der imidlertid behov for en meget lang driftsperiode før 

stoffjernelsen er tilendebragt alene ved afværgepumpning. 

3.6 Sammenstilling af tid og økonomi 

Estimerede driftstider (inkl. efterkontrol af effekt) og omkostninger er vist i 

tabel 1 angivet som skønnet usikkerhedsinterval, jf. skema 5. 

Driftstid* 

Økonomi 

(År) 

(1.000 Kr) 

Min. Max. Min. Max. 

A: Opgravning kombineret med airsparging 

og vakuumventilation 

4 8 2.307 4.139 

B: Opgravning kombineret med vakuumventilation 

og kemisk oxidation 

4 8 2.202 3.615 

C: Dampassisteret vakuumventilation 

kombineret med air-sparging og vakuumventilation 

4 8 3.147 5.179 

D: Termisk ledningsevne kombineret 

med air-sparging og vakuumventilation 

4 8 3.147 5.179 

E: Opgravning kombineret med vakuumventilering 

og afværgepumpning 

*Inkl. efterkontrol. 

10 50 2.766 7.873 

Tabel 1 Hovedtal for estimater af driftstid og økonomi, jf. skema 5. 

153

Opgravning, kemisk oxidation, dampassisteret vakuumventilation samt termisk 

ledningsevne er alle metoder der gennemføres over typisk få måneder. For kemisk 

oxidation vil der være behov for en efterkontrol over en årrække. Samlet 

set bliver driften af air-sparging og/eller vakuumventilering afgørende for den 

samlede driftstid for afværgestrategi A – D og er estimeret til 4 – 8 år. En afværgepumpning 

må påregnes over en meget lang periode, der her er groft estimeret 

til 10 – 50 år. Usikkerheden er betinget af den formodede tilstedeværelse 

af fri fase TCE i grundvandsmagasinet. 

Som udgangspunkt må afværgepumpning anses for ugenet, idet driftstiden 

overskrider ønsket om at afslutte projektet inden for 10 år. 

Omkostningsmæssigt vurderes opgravning kombineret med air-sparging og 

vakuumventilation eller kemisk oxidation at være de billigste løsninger. 


4.1 Anbefalede afværgestrategier 

Ud fra en samlet vurdering af afværgemetodernes funktion og effektivitet og de 

alternative afværgestrategier i relation til miljøpåvirkning, tid og økonomi anses 

følgende afværgestrategier for bedste egnede: 

• A: Opgravning kombineret med air-sparging og vakuumventilation. 

• B: Opgravning kombineret med vakuumventilation og kemisk oxidation. 

• D: Termisk ledningsevne kombineret med air-sparging og vakuumventilation. 

Overordnet set er dampassisteret vakuumventilation fravalgt, da den formentlig 

ikke vil være effektiv med de aktuelle permeabilitetsforhold. Afværgepumpning 

er fravalgt på grund af den forventede meget lange driftstid og som følge 

heraf den høje pris. 

Et eksempel på en sammenfatning af hoveddata for afværgestrategi A er vist i 

AVJ Afværgehåndbogens bilag 4. På tilsvarende måde kan hoveddata for de 

øvrige alternative afværgestrategier angives oversigtsmæssigt og vedlægges 

afværgeprogrammet. 

4.2 Sammenfattende miljøvurdering 

Afværgestrategi A og B vurderes at være de relativt mindst miljøbelastende 

samtidig med, at det inden for en overskuelig tid vurderes realistisk at nå målene 

for oprensningen. 

For kemisk oxidation er der miljømæssigt problematiske forhold i relation til 

anvendelsen af kaliumpermanganat, jf. afsnit 3.2.3. Disse forhold bør afklares i 

forbindelse med skitseprojekteringen. 

154

Termisk oprensning er i sig selv relativt energiforbrugende, men dog ikke urealistisk 

i forhold til eksempelvis langvarig drift af andre in-situ-løsninger. 

4.3 Overordnet tidsplan og prisoverslag 

Overordnede tidsplaner er vist i skema 10 (her kun vist for strategi A). Nøgletal 

fremgår af tabel 1. 

Specificerede prisoverslag med skønnede usikkerhedsintervaller fremgår af 

skema 5. Skønnede sandsynlige omkostninger fremgår af tabel 1. 

4.4 Supplerende tests 

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag bør der gennemføres supplerende 

tests omfattende: 

• Geoteknisk undersøgelse af funderingsforhold for eksisterende produktionsbygning. 

• I forbindelse med den geotekniske undersøgelse bør der bores til det sekundære 

grundvandsmagasin med henblik på en vertikal profilering af variation 

i vandindhold og kornstørrelsesfordeling. Repræsentative jordprøver 

udtages til sigteanalyse. 

• Vakuumventilationstest på den umættede zone af sandlaget med monitering 

af luftflow og trykudbredelsen i den umættede zone. Under testen udtages 

luftprøver til bestemmelse af sammenhørende værdier for oppumpet 

luftvolumen og TCE-koncentration. På baggrund heraf kan metodens effektivitet 

verificeres, og der tilvejebringes et dimensioneringsgrundlag for 

den videre projektering, herunder også for behandlingsanlæg. 

• I forbindelse med kemisk oxidation bør der gennemføres forsøg til permeabilitetsbestemmelse 

– f.eks. slugtests – og forsøg til bestemmelse af 

jordens naturlige forbrug af kaliumpermanganat. 

• Injektionstest på den mættede zone i sandlag. 

5. Referencer 

/1/ Amternes Videncenter for Jordforurening. Afværgehåndbog for chlorerede 

stoffer i jord og grundvand. 2003. 

155

6. Dokumentation for afværgeprogram og projektforslag, skema 1 – 10. 

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

Bilag 4 

Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering 

(Eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer) 

169

170

Grønneby Metalvarefabrik. Afværgeprogram for jord og grundvandsforurening med chlorerede stoffer 

Afværge- 

strategi 

Afværgeteknik Oprensningseffektivitet 

Opgravning af 

kildeområde 

Air-sparging 

kombineret med 

vakuumventilation 

Bygningstekniskeforanstaltninger 

Opgravning af kildeområde kombineret med vakuumventilering i umættet zone og air-sparging i mættet zone/sekundært grundvand. Etablering af 

byggetekniske foranstaltninger i nærliggende ejendom, der på sigt kan blive truet eller truet fra drift af air-sparging 

Funktion Miljøeffekter Tid Omkostninger 

Sikkerhed for (del-)målopfyldelse 


Positive 

Høj Moderat Ingen Hurtig fjernelse af kildemateriale, 

dog betydelig 

restforurening under/nær 

bygninger 

Høj Moderat Nogen Fjernelse af forurening i 

permeable zoner/sekundært 

gv. 

Ingen Høj Ingen Øjeblikkelig sikring af 

indeklimarisiko (hvis 

aktuel) 

Negative 

Lavt energiforbrug og 

emissioner ved jordhåndtering. 

Forbrug af råstoffer ved 

genopfyldning 

Kortvarige støjgener under 

anlægsarbejde 

Energiforbrug og emissioner 

ved drift. 

Forbrug af aktivt kul. 

Støjgener for naboer (nat) 

Risiko for forureningsspredning 

- 

Projektering inkl. Supplerende 

undersøgelser 



Projektering inkl. supplerende 

undersøgelser 


Mdr. Mdr. År 1.000 Kr. 

171 

Drift pr. år 


2 2 - 50 250 0 300 

2 4 4 – 8 150 1.100 210 2.369 

2 2 - 70 400 0 470 

I alt 3.139 

Oversigt over forslag til afværgestrategi. Konsekvensvurdering (Eksempel på én afværgestrategi ud af flere alternativer)

172

Bilag 5 

Teknikbeskrivelse 

173

174

Bilag 5.1 

Opgravning – opboring, ekstern jordbehandling 

175

176


Opgravning med ekstern jordbehandling er en teknik, der fjerner forurenet jord 

fra lokaliteten, der afværges på for derefter at transportere den til et jordbehandlingsanlæg. 

På anlægget kan jorden strippes i telt med efterfølgende rensning 

af luften i teltet eller, hvad der desværre sker i en del tilfælde, bare blive 

vendt i det fri, for derefter at ende som afdækningsjord på en losseplads eller et 

deponi. 

Figur 1 viser et billede fra en opgravningssituation med en omfattende spunsning 

til sikring af stabiliteten af udgravningens sider. 

Figur 1 Opgravning af grund forurenet med PCE. Bemærk spunsningen. 

De væsentligste tekniske parametre, der afgør om en oprensning med denne 

metode bliver succesfuld, er: 

• Tilgængeligheden af forureningen. Hvis meget af forureningen ligger under 

konstruktioner (veje, bygninger, etc.), der ikke kan fjernes, vil der være 

en del restforurening. 

177

• Dybden af forureningen. Desto dybere en forurening ligger, jo vanskeligere 

er det rent teknisk at få gravet den op. I praksis er opgravninger under 7- 

8 m både omkostningskrævende og teknisk vanskelige (men ikke umulige). 

• Forureningens placering i forhold til grundvandsspejlet. Forurening beliggende 

i den mættede zone vil normalt ikke eller kun vanskeligt kunne fjernes 

ved opgravning, hvis geologien er grovere end ler-silt. 

De største risici, der er for at en afgravning vil være en succes rent oprensningsmæssigt, 

vil være muligheden for at grave tilstrækkeligt med jord op, 

således at den restforurening, der efterlades, ikke udgør en fortsat risiko. I 

mange tilfælde vil dette enten ikke være teknisk eller økonomisk muligt, hvorfor 

opgravning ofte skal kombineres med en anden teknik for at opnå de ønskede 

resultater. 

Af andre udfordringer i et afgravningsprojekt er det udover det logistiske og 

kommunikationsmæssige typisk geotekniske aspekter, der kræver en dybere 

overvejelse. Hvis der overhovedet er bare en minimal risiko for sætningsskader 

på omkringliggende bygninger, veje, større ledninger etc., skal man få lavet en 

egentlig geoteknisk vurdering. Der bør i denne forbindelse laves vingeforsøg 

og lignende til vurdering af bæreevnen. 

I mange tilfælde kan det være nødvendigt at sikre udgravningen med en form 

for spuns, hvis ikke der er plads til at grave med anlæg. Der findes en del forskellige 

former for spuns, ligesom installationen kan foregå på forskellige måder. 

Vibrationer og støj skal overvejes i denne forbindelse. 

I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål, der i forbindelse med de forskellige 

faser af planlægning og udførelse skal være afklaret når opgravning anvendes 

som teknik til oprensning. 

178

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før opgravning 

anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål bør kunne besvares 

bekræftende, for at opgravning skal kunne anvendes som oprensningsmetode, 

uden andre tiltag. 

Emne 

Afværgeprogramfase 

Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den umættede zone? 

Er forureningen lokaliseret, så den kan opgraves uden at efterlade restforurening 

horisontalt? 

Er forureningen lokaliseret, så den kan opgraves uden at efterlade restforurening 

vertikalt?, hvis nej er det kun arealanvendelsen der skal sikres? 

Er al forurening lokaliseret i en dybde mindre end 10 m u.t.? 

Er der taget stilling til eventuel restforurening og dennes påvirkning af 

grundvand og arealanvendelse både i mængde og tid? 

Forslagsfase (Skitseprojektering) 

Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden? 

Er det besluttet hvilken overordnet form afgravningen skal have, og dermed 

jordvolumenet? 

Er der foretaget en geoteknisk vurdering? 

Er det vurderet om der skal udføres spunsning af hensyn til bygninger etc.? 

Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og restkoncentration? 

Er det overvejet om grundvandssænkning er nødvendig? 

Projektfase (Detailprojektering) 

Er geotekniske målinger planlagt/udført? 

Er der foretaget en fotodokumentation af de omkring liggende bygninger? 

Er der taget stilling til eventuelle sikkerhedsforanstaltninger af hensyn til 

omgivelsernes eksponering? 

Er der opstillet et dokumentationsprogram til vurdering af restforurening i 

gravefronter og bund? 

Er dokumentationsprogrammet i overensstemmelse med myndighedernes 

normale krav? 

Er der opstillet et moniteringsprogram til dokumentation af effekten overfor 

grundvand og arealanvendelse på længere sigt? 

Er den logistiske side af jordhåndteringen beskrevet tilfredsstillende? 

Udførelse 

Er modtageren af jorden kapitel 5 godkendt til at modtage jord forurenet 

med chlorerede opløsningsmidler? 

Er det sikret at projektets dimensioneringsforudsætninger og det udførte 

arbejde er rimeligt overensstemmende? 

Ser lagfølgen i jorden ud til at følge det forventede?, hvis nej betyder dette 

forbedret bæreevne ? 

Ja 

Nej 

179

180 

Emne 

Udføres arbejdet på en sikker måde, både mht. arbejdere på pladsen og 

omgivelserne? 

Skal der nedlægges markeringsnet/geotekstil for adskillelse af evt. restforurening 

Er tilbagefyldningsmaterialet korrekt komprimeret? 

Drift 

Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres hvis forventningerne 

til fremdriften ikke forløber planmæssigt? 

Afslutning 

Er kriterierne for afslutning veldefinerede? 

Ja 

Nej

Bilag 5.2 

Vakuumventilation – Jordventilering – 

Soil Vapor Extraction (SVE) 

181

182


Vakuumventilation er en teknik, hvor jordluft (poreluft) aktivt suges ud gennem 

jorden fra etablerede boringer/filtre ved hjælp af en vakuumpumpe. Boringerne 

kan udføres vertikale og horisontale. Teknikken kan kun anvendes i 

den umættede zone med relativt lave vandindhold, idet der ved større vandindhold 

ikke er et sammenhængende luftvolumen i jorden, der kan udgøre en 

transportvej for luften. 

Figur 1 viser princippet i vakuumventilation. 

Injektionsboring 

Luft ind 

Ektraktionsboring 

Forurening 

Luft 

Rensning 

Vandspejl 

Figur 1 Principskitse af vakuumventilation og air-sparging /1/. 

De væsentligste parametre, der afgør om en oprensning med denne metode 

bliver succesfuld, er: 

• Jordens permeabilitet. Ved lille permeabilitet kan der kun trækkes mindre 

mængder luft igennem jorden, hvilket forhindrer en effektiv oprensning 

inden for en rimelig driftsperiode. 

• Jordens homogenitet. Ved større inhomogeniteter (f.eks. mindre lerlinser i 

sand) vil lufttransporten foregå i de mest grovkornede lag. I de mere finkornede 

lag vil luften derimod ikke, eller kun meget langsomt, bevæge sig, 

hvorved oprensningen vil tage meget lang tid. Herudover kan der i denne 

type af geologi forventes betydelige tilbageslag, når ventilationen stoppes. 

183

• Forureningens kemisk-fysiske egenskaber. Stoffer, der skal ventileres, skal 

have tilstrækkeligt høje damptryk og høje Henrys lov konstanter til, at de 

fordamper og går over på gasform. En komplikation kan være, at stoffet er 

en komponent i en fri fase blanding, hvor damptrykket af denne grund er 

reduceret. 

For uddybende beskrivelser af teknikken henvises til speciallitteraturen, se online 

rapporter hos eksempelvis /2,3/ eller guiderne /4,5/. 


faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når vakuumventilation 

anvendes som teknik til oprensning. 

Referencer 

/1/ EPA (2001): A Citizen’s Guide to Soil Vapor Extraction and Air 

Sparging., EPA 542-F-01-006. 

/2/ Miljøstyrelsens hjemmeside, Teknologiudviklingsprojektet, Hwww.mst.dkH. 

/3/ EPAs hoved hjemmeside om oprensning, Hhttp://www.clu-in.orgH. 

/4/ Guideline for udførelse af vakuumventilation for staten Wyoming, 

Hhttp://deq.state.wy.us/wqd/downloads/ground/guide5.htmH. 

/5/ Design og anvendelse af SVE hos US Army. 

Hhttp://www.usace.army.mil/inet/usace-docs/eng-manuals/em1110-1- 

4001/toc.htmH. 

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før vakuumventilation 


bekræftende, for at ventilation skal kunne anvendes som oprensningsmetode. 

184 

Emne 


Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den umættede zone? 

Er geologien betegnet som fint sand eller grovere? 

Kan geologien i det område der ønskes oprenset betegnes som relativt 

homogen? 

Er stofferne der skal fjernes benzin eller chlorerede alifater (hvis nej se 

spørgsmål herunder) 

Har de stoffer der skal fjernes et effektivt damptryk på 100 Pa og en Henrys 

lovkonstant på 0,01 eller derover? Ved effektivt damptryk forstås 

Ja 

Nej

Emne 

damptrykket korrigeret for tilstedeværelse af andre fri fase komponenter. 


Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre ydre 

forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? 

Er det besluttet hvilke type af filtre (horisontale/vertikale) der skal anvendes? 

Er det estimeret hvor mange ekstraktionsboringer der skal anvendes? 

Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max 8-10 meter mellem 

boringer), hvis ikke er der specielle forklaringer? 



Er en egentlig dimensioneringstest planlagt/udført? 

Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der skal suges op? 

Er der taget stilling til hvilket vakuum der skal opsuges ved? 

Er der taget stilling til vandindholdet i jorden ved filtersætningen? 

Er filtrene placeret i det forurenede område? 

Er vakuumblæseren dimensioneret efter disse forhold? 

Er der mulighed for at regulere flow fra de enkelte boringer/filtre? 

Er det planlagt at opsætte en vandudskiller? 

Hvis luftrensning er planlagt (kul eller lignende) er der så taget højde for 

luftens temperatur og dugpunkt? 

Er der ved dimensioneringen taget højde for luftens tryktab igennem rørsystemet? 

Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte boringer, 

omfang af monitering samt ikke mindst succeskriterier? 

Er der taget højde for støj i projekteringen? 


Lægges alle blindrør med fald mod boringerne? 



Er der lavet en moniteringsplan for indkøringen? 

Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår til 

driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) 

Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, vedligehold 

mv. ? 

Drift 

Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere med henblik på 

kontakt i tilfælde af driftsforstyrrelser? 



Bliver komponenter vedligeholdt efter planen? 

Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (1/3-½ årligt)? 

Ja 

Nej 

185

186 

Emne 

Afslutning 

Er der ventet mindst 6. måneder efter stop af anlæg før endelig prøvetagning? 

Bliver dokumentationsprøverne taget jævnt over det behandlede volumen? 

Bliver alle anvendte boringer afproppet efter forskrifterne i boringsbekendtgørelsen? 

Ja 

Nej

Bilag 5.3 

Air-sparging – (IAS) 

187

188


Air-sparging er en teknik, hvor luft injiceres under vandspejlet i den mættede 

zone med henblik på at mobilisere opløste opløsningsmidler og mindre mængder 

af residual fri fase. Metoden har vist sig ikke at være anvendelig, hvis der 

er større mængder af fri fase i jorden. Herudover kræver det, at magasinet er 

frit så den opstigende luft kan suges op fra den overliggende umættede zone, 

hvor kapilært vandindhold skal være lavt. Boringerne, der injiceres i, kan udføres 

vertikale og horisontale afhængig af adgangsforhold og økonomiske overvejelser. 

Figur 1 viser princippet i air-sparging. 

Injektionsboring 

Luft ind 

Ektraktionsboring 

Forurening 

Luft 

Rensning 

Vandspejl 

Figur 1 Principskitse af vakuumventilation og air-sparging /1/. 



• Jordens permeabilitet. Hvis jorden er for finkornet, dvs. silt og derunder, 

vil modstanden mod injektionen af luft være meget høj og virkningsgraden 

lille. 

• Jordens homogenitet. Ved bare mindre linser med lav ledningsevne i den 

mættede zone kan luftfordelingen blive uensartet eller i værste fald bevirke, 

at stof skubbes rundt via gasfasen til uforurenede områder i den 

189

mættede zone. Dette er også årsagen til, at air-sparging ikke kan anbefales 

i opsprækkede medier som kalk. 

• Forureningens kemisk-fysiske egenskaber. Stoffer, der skal ventileres, skal 

have tilstrækkeligt høje damptryk og høje Henrys lov konstanter til, at de 

fordamper og går over på gasform. En komplikation kan være, at stoffet er 

en komponent i en fri fase blanding, hvor damptrykket af denne grund er 

reduceret. For de chlorerede opløsningsmidler vil dette normalt ikke være 

et problem. 


rapporter hos eksempelvis /2,3/ eller guidelines i /4,5/. 


faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når air-sparging anvendes 


Referencer 

/1/ EPA (2001): A Citizen’s Guide to Soil Vapor Extraction and Air 

Sparging., EPA 542-F-01-006. 



/4/ Guideline for udførelse af air-sparging for staten Wyoming, 

Hhttp://deq.state.wy.us/wqd/downloads/ground/guide6.htmH. 

/5/ US Navy guideline for anvendelse af air-sparging 

Hhttp://enviro.nfesc.navy.mil/erb/erb_a/restoration/technologies/remed/phys 

_chem/tr-2193-air-sparg.pdfH. 

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før vakuumventilation 


bekræftende, for at ventilation skal kunne anvendes som oprensningsmetode. 

190 

Emne 


Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den mættede zone? 

Er geologien betegnet som fint sand eller grovere? 

Kan geologien i det område der ønskes oprenset betegnes som relativt 

homogen? 

Ja 

Nej

Emne 

Er stofferne der skal fjernes benzin eller chlorerede alifater (hvis 

nej se spørgsmål herunder) 

Har de stoffer der skal fjernes et effektivt damptryk på 100 Pa og en 

Henrys lovkonstant på 0,01 eller derover? Ved effektivt damptryk 

forstås damptrykket korrigeret for tilstedeværelse af andre fri fase 

komponenter. 


Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre 

ydre forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? 

Er det besluttet hvilke type af filtre (horisontale/vertikale) der skal 

anvendes? 

Er det estimeret hvor mange injektionsboringer, der skal anvendes? 

Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max 8-10 

meter mellem boringer), hvis ikke er der specielle forklaringer? 

Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og 

restkoncentration? 



Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der skal injiceres (bør 

ikke overstige 20 m³/h ved lodrette filtre)? 

Er der taget stilling til hvilket tryk injektionen skal køre ved (bør 

ikke overstige 1,6 bar abs)? 


Er injektionsblæseren dimensioneret efter disse forhold? 

Er der mulighed for at regulere flow til de enkelte boringer/filtre? 

Er der ved dimensioneringen taget højde for luftens tryktab igennem 

rørsystemet? 

Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte 

boringer, omfang af monitering samt ikke mindst succeskriterier? 







Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår 

til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) 

Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, 

vedligehold mv.? 

Drift 

Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere med henblik 

på kontakt i tilfælde af driftsforstyrrelser? 

Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag der skal gøres 

Ja 

Nej 

191

192 

Emne 

hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? 


Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (ca. ½ årligt)? 

Afslutning 

Er der ventet mindst 6 måneder efter stop af anlæg før prøvetagning? 



Ja 

Nej

Bilag 5.4 

Dampstripning– Termisk oprensning med damp– 

Steam stripping 

193

194


Dampstripning er en teknik, der virker ved, at damp injiceres i den forurenede 

zone fra kanten af forureningen ind mod midten i kombination med, at der foretages 

en vakuumventilering og oppumpning af grundvand inde i det forurenede 

område. 

Figur 1 viser princippet i dampstripning. 

damp ind 

gasfase og vandfase 

pumpes op og renses 

i behandlingsanlæg 

damp ind 

vandspejl 

Figur 1 Principskitse af dampstripning /1/. 

ekstraktionsboring 

forurening 



• Jordens permeabilitet. Ved lille permeabilitet kan der kun injiceres små 

dampmængder og trækkes mindre mængder luft igennem jorden, hvilket 

forhindrer en effektiv oprensning inden for en rimelig driftsperiode. Jorden 

bør således være fint sand eller grovere, dog kan lerlinser op til 2-3 m i 

tykkelse accepteres, hvis der er grovere sandlag, hvor dampen kan strømme 

rundt om leren. 

• Hurtig tilstrømning af vand. Hvis ikke tilstrømningen af vand udefra kan 

kontrolleres, skal der bruges ekstreme mængder af energi på at opvarme 

dette. Samtidig vil det være svært at opvarme den nederste del af behandlingszonen, 

da der vil stå vand over, hvilket forhindrer damptemperaturer. 

• Behandlingsanlæggets kvalitet. Ved valg af materialer, der ikke er tilstrækkeligt 

hårdføre, vil man opleve en masse nedbrud. I reparationstiden 

195

afkøler jorden, hvilket leder til stærkt øgede omkostninger ved oprensningen. 

• Høje temperatur overfladenært. På grund af de relativt høje temperaturer, 

der vil være i og omkring boringerne, kan der opstå problemer med ledninger 

i jorden (kloak, el, telefon, vand etc.), ligesom opvarmning af bygninger 

kan være problematisk. 

• Ændringer i jordens geotekniske egenskaber. På grund af udtørring kan 

nogle jordarter svinde med sætningsskader til følge. 


rapporter hos eksempelvis /2,3/. 


faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når dampstripning anvendes 


Referencer 

/1/ EPA (2001): A Citizen’s Guide to In Situ Thermal Treatment Methods, 

EPA 542-F-01-012. 



Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før dampstripning 


bekræftende, for at dampstripning skal kunne anvendes som oprensningsmetode. 

196 

Emne 


Er geologien betegnet som fint sand eller grovere i hovedparten af lagserien? 

Er forureningen lokaliseret over vandspejlet? 

Hvis nej til ovennævnte spørgsmål er der vurderet på hvilke mængder af 

vand der skal varmes op på grund af indtrængning? 

Er der særligt følsom arealanvendelse på grunden? 

Hvis ja til ovennævnte, kan denne anvendelse ændres midlertidigt i oprensningsperioden. 

Er jordens geotekniske egenskaber vurderet 


Er det afklaret hvilke installationer der er i jorden, samt hvilke andre yd- 

Ja 

Nej

Emne 

re forhold (adgang mv.), der influerer på hvordan boringer mv. kan placeres? 

Er Miljøstyrelsens dampmodel anvendt til vurdering af dampzoner? 

Er det estimeret hvor mange boringer der skal anvendes? 

Er det estimeret hvor meget damp der skal injiceres, samt mængder af 

vand og luft der skal opsuges? 




Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der skal suges op? 


Er der taget stilling til injektionens størrelse og filterplaceringer? 


Er vakuumblæseren dimensioneret efter disse forhold? 


Er der taget stilling til, om der skal tilsættes luft til dampen? 

Er dampkedlen tilstrækkelig overdimensioneret? 

Er det planlagt at opsætte en vandudskiller? 

Er kølingen tilstrækkeligt dimensioneret i forhold til oppumpede luft og 

vandmængder? 



Er der ved dimensioneringen taget højde for luft og damps tryktab igennem 

rørsystemet? 

Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte 

boringer, omfang af monitering samt ikke mindst succeskriterier? 

Er der taget stilling til evt. gener for ejendomme og afhjælpningen heraf? 

Er bygninger sikret mod sætningsskader? 










mv.? 

Drift 






Ja 

Nej 

197

198 

Emne 

Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (minimum ugentligt)? 

Afslutning 



Bliver der taget højde for de forhøjede temperaturer ved prøveudtagning 

og analyse? 


Ja 

Nej

Bilag 5.5 

Termisk oprensning ved varmeledning og 

vakuum-ekstraktion 

199

200


Opvarmning med varmeledning er baseret på at energi fra brønde opvarmet til 

flere hundrede grader breder sig ved varmeledning ud i den omkringliggende 

jord. Som temperaturen øges stiger damptrykket for både vand og opløsningsmidler. 

De dannede dampe vil kunne suges op ved hjælp af vakuumventilering, 

enten i jorden eller ved at etablere et kunstigt lag over jorden med tilstrækkelig 

permeabilitet til at dampene kan opsuges. Jævnfør afsnittet om dampoprensning, 

vil man med meget stor effektivitet kunne fjerne opløsningsmidlerne fra 

den del af jorden, der har opnået damptemperaturer, dvs. 100 °C og derover. 

Figur 1 viser princippet i termisk varmeledning i kombination med vakuumventilering. 

Figur 1 Principskitse af termisk assisteret vakuumventilation /1/. Varme breder 

sig ud fra brønden, samtidig suges dannede dampe ud. 



201

• Vandmængden og tilstrømningen i jorden. Hvis der strømmer bare mindre 

mængder af vand til oprensningsområdet har denne metode store problemer 

med at levere tilstrækkelige mængder af energi til opvarmningen af 

dette. Det bør derfor være klart, senest i forbindelse med projekteringen, 

om dette er tilfældet. 

• Materialevalg til installationer. På grund af høje temperaturer dannes bl.a. 

saltsyre, hvilket kan give korrosionsproblemer. Styrke i stål aftager også 

betydeligt ved høje temperaturer, hvilket kan give stabilitetsproblemer. 

Behandlingsanlæg og installationer i jorden skal derfor være forberedt på 

dette. 

• Høje temperatur overfladenært. På grund af de relativt høje temperaturer, 

der vil være i og omkring brøndene, kan der opstå problemer med ledninger 

i jorden (kloak, el, telefon, vand etc.), ligesom opvarmning af bygninger 

kan være problematisk. 

• Ændringer i jordens geotekniske egenskaber. På grund af udtørring kan 

nogle jordarter svinde med sætningsskader til følge. 




faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når termisk assisteret vakuumventilation 


Referencer 

/1/ Stegemeier, G.L. & Vinegar H.J. (2001): Thermal Conduction Heating for 

In-Situ Thermal Desorption of Soils. I: Hazardous & Radioactive Waste 

Treatment Technologies Handbook, Oh, Chang H. (Ed.). CRC Press, Florida, 

USA. 



Tabel 1 Spørgsmål,der skal være taget stilling til/afklaret, før termisk assisteret 

vakuumventilation anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål 

bør kunne besvares bekræftende, for at anvende oprensningsmetoden. 

202

Emne 


Er geologien betegnet som silt eller finere i hovedparten af lagserien? 

Hvis nej til ovennævnte er forureningen da beliggende over grundvandspejlet? 

Er der særligt følsom arealanvendelse på grunden? 

Hvis ja til ovennævnte, kan denne anvendelse ændres midlertidigt i oprensningsperioden. 

Er jordens geotekniske egenskaber vurderet? 



forhold der influerer på hvordan boringer mv. kan placeres? 

Er det estimeret hvor mange boringer/varmebrønde der skal anvendes? 

Er det estimeret hvor meget energi der skal tilføres, og over hvor lang tid? 

Er det estimeret hvor meget damp og luft der skal opsuges? 



Er der taget grundig stilling til materialevalg af samtlige komponenter? 

Er der taget endelig stilling til hvor stor luft/damp mængde der skal suges 

op fra boringer og eventuelt overliggende lag? 


Er der taget endelig stilling til filterplaceringer og placering af varmebrønde? 

Er der mulighed for at regulere på energitilførselen til de enkelte 

varmebrønde? 


Er kølingen tilstrækkeligt dimensioneret i forhold til oppumpet mængde 

luft? 

Er strømforsyningen tilstrækkelig dimensioneret? 



Er der ved dimensioneringen taget højde for luft og damps tryktab igennem 

rørsystemet? 

Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow på de enkelte boringer, 

energiinjektion og omfang af monitering (specielt temperatur) samt 

ikke mindst succeskriterier? 

Er der taget stilling til evt. gener for ejendomme og afhjælpningen heraf? 

Er bygninger sikret mod sætningsskader? 







Ja 

Nej 

203

204 

Emne 



mv.? 

Drift 






Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (minimum ugentligt)? 

Afslutning 



Bliver der taget højde for de forhøjede temperaturer ved prøveudtagning 

og analyse? 


Ja 

Nej

Bilag 5.6 

Frakturering i kombination med andre teknikker 

205

206


I nærværende bilag redegøres der udelukkende for hydraulisk frakturering udført 

ved vandret henholdsvis lodret boreteknik. Udvalgte relevante kombinationsteknikker 

er særskilt beskrevet i bilag 5.5.2, 5.3, og 5.4. 

Det grundlæggende princip for etablering af kunstige sprækker ved fraktureringsteknikken 

er, at der i den ønskede dybde under terræn injiceres en højviskos 

væske bestående af vand, sand og guargummi ved et tryk, der overstiger 

in-situ spændingstilstanden i den aktuelle aflejring. Hermed dannes en kunstig 

sprække i umættet eller mættet zone. Herved øges permeabiliteten i aflejringen, 

og hermed muligheden for at gennemføre en forceret oprensning. 

Metoden er grundlæggende ikke mulig at gennemføre tæt på terræn, idet der 

her vil være stor risiko for optrængning af fraktureringssuspension bestående af 

sand og bæremiddel til terræn samt mulighed for beskadigelse af terrænnære 

fysiske installationer, såsom bygningsdele, ledninger, tanke mv. 

Der kan fraktureres fra såvel lodrette, vandrette og skrå boringer. Aktuelle adgangsforhold, 

såvel som en anlægsøkonomisk kalkulation, vil ofte ligge til 

grund for endeligt valg af den anvendte boreteknik. Frakturering via skråboringer 

udføres identisk med teknikken for lodrette boringer. 

Figur 1 og 2 illustrerer principperne i frakturering ved lodret og vandret boreteknik. 

207

Figur 1 Principskitse for frakturering og filterinstallation ved lodret boreteknik. 

208

Figur 2 Principskitse for frakturering og filterinstallation ved lodret boreteknik. 

De væsentligste parametre, der afgør om frakturering bliver succesfuld, er: 

• Jordens permeabilitet. Hvis jorden er for grovkornet, vil effekten af kunstigt 

etablerede sprækker være ubetydelig. 

• Jordens homogenitet. Ved bare mindre linser og/eller naturligt forekommende 

sprækker med høj ledningsevne vil effekten af frakturering være begrænset 

for kombinationsteknikker, etableret i såvel den umættede som 

mættede zone. 

• Jordens konsolideringsforhold. For at sikre en effektiv horisontal/subhorisontal 

sprækkeudbredelse skal den aktuelle aflejring være forkonsolideret, 

dvs. forbelastet af istryk under istiden. 

• Fysiske forhold: Der må ikke forekomme under- og/eller overjordiske installationer, 

som dels kan hindre den tilsigtede sprækkeudbredelse, dels 

medføre skader på disse installationer. 

For uddybende beskrivelser af teknikken, herunder også forhold vedrørende 

pneumatisk frakturering, henvises til speciallitteratur i ref. /1, 2, 3 og 4/. 

209


faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når hydraulisk frakturering 

anvendes. 

Referencer 


Miljøprojekt nr. 541, ”Frakturering”, 2000. 


Miljøprojekt nr. 699, ”Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik 

– Design og anlæg”, 2002. 


Miljøprojekt nr. xxx, Hydraulisk frakturering udført ved lodret boreteknik 

– Design og anlæg”, 2003 (ikke publiceret). 


Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før frakturering 

anvendes i kombination med en egnet afværgeteknologi. Alle spørgsmål 

bør kunne besvares bekræftende, for at frakturering skal kunne 

anvendes som oprensningsmetode. 

210 

Emne 


Er forureningen (risikoen) lokaliseret fra 2-10 m.u.t, svarende til det 

dybdeniveau inden for hvilket der mest optimalt kan fraktureres? 

Er geologien betegnet som fin og er formationen overkonsolideret? 

Kan geologien betegnes som relativt homogen og forekommer der 

ikke større sammenhængende linser og/eller naturlige sandfyldte 

sprækker? 

Er bygningsdele, ledninger, rødder og andre installationer placeret i 

en sådan afstand fra den kunstigt etablerede sprække, at denne kan 

udbrede sig uhindret samtidig med at der ikke opstår uacceptable 

skader på eksisterende fysiske installationer? 


Er det afklaret hvilke installationer i jorden, samt hvilke andre ydre 

forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? 

Er det besluttet hvilken boringstype (lodret eller vandret) der skal 

fraktureres fra? 

Er det estimeret, hvor mange boringer der skal anvendes? 

Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max. 2,4 –5 

Ja 

Nej

Emne 

meter mellem hver boring), hvis ikke er der specielle forklaringer? 




Er design af specialværktøjer, dvs. revneskære- henholdsvis fraktureringsapparatet 

beskrevet, herunder præciseret at disse skal udføres 

i materialer der er resistente overfor pumpemediet henholdsvis 

overfor aktuelle trykpåvirkninger? 

Er der taget stilling til hvor store mængder fraktureringssuspension 

(pumpemedie) der skal injiceres pr. sprække, herunder hvilket 

fyldmateriale der her skal anvendes? 

Er der taget stilling til ved hvilket tryk og hvilken ydelse der skal 

injiceres i forbindelse med revneskæringen henholdsvis under selve 

faktureringen? 

Er boringerne placeret i det forurenede område? 

Er pumpe/blæser kapaciteten dimensioneret efter disse forhold? 

Er der udarbejdet et overvågningsprogram, som sikrer løbende kontrol 

med terrænhævninger/-forskydninger samt kontrol med selve 

fraktureringsprocesserne? 

Er der mulighed for at regulere flow fra de enkelte boringer? 

Er der ved dimensioneringen taget højde for tryktab igennem det 

rørsystem som forbinder boringer og behandlingsdelen? 

Ligger ledningerne med passende fald mod boringerne? 

Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften mht. flow og modtryk 

på de enkelte boringer, omfang af monitering i boringer samt 

ikke mindst succeskriterier? 


Er der uddelt informationsmateriale til evt. berørte beboere? 

Er opblanding af fraktureringssuspension opstartet i god tid forud 

for selve fraktureringens udførelse (op til ca. 1 døgn før, afhængig 

af valgte afværgeteknik)? 




Er der lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen for 

den valgte afværgeteknik overgår til driftsfase? (succeskriterier for 

indkøringen) 

Er der lavet en driftsmanual der beskriver de aktuelle ydelser og 

modtryk i hver boring, samt forskrifter for udsyring/kloring af 

eventuelt tilkloggede boringer mv.? 

Drift 



Bliver boringer vedligeholdt efter planen? 

Ja 

Nej 

211

212 

Emne 

Bliver der udført driftsoptimering regelmæssigt (ca. hvert 3-6 måned, 

afhængig af valgte afværgetiltag)? 

Afslutning 




Ja 

Nej

Bilag 5.7 

Kemisk oxidation med permanganat 

213

214


Kemisk oxidation med permanganat er baseret på tilførsel af natrium/kalium 

permanganat til det forurenede jordmedie. Typisk anvendelse er i den mættede 

zone, idet reaktionen mellem permanganat og opløsningsmiddel foregår i væskefasen. 

Figur 1 viser princippet i kemisk oxidation ved en recirkuleret celle. Måden at 

dosere permanganat kan varieres, men stoffet kan både tilføres på opløst og 

fast form til jordmatricen. 

Tilsætning af permanganat 

Blanding af grundvand, permanganat 

og opløsningsmidler recirkuleres 

Vandspejl 

Forurenet grundvand 

Figur 1 Principskitse af cirkulationscelle med kemisk oxidation /1/. 

Grundvand recirkuleres efter tilsætning af permanganat, der reagerer 

med stof i jorden. 

Cirkulationsceller kan anvendes, når forureningen er lokaliseret i permeable 

aflejringer, der er relativt homogene. I lavere permeable aflejringer kan stoffet 

applikeres med lanser i opløsning, eller som fast stof ved tilbagefyld i boringer/udgravninger. 

Reaktionen mellem opløsningsmidlerne og permanganat er 

hurtig - den nødvendige reaktionstid er normalt minutter til timer, afhængig af 

permanganatkoncentrationen, idet reaktionen er af 1. orden for både opløsningsmiddel 

og permanganat. De første oprensninger har primært været af typen 

med flowceller, hvor udviklingen i de seneste år har været fokuseret mere 

på et kort tidsperspektiv som ved lanseinjektionen og anvendelse af metoden i 

mere lavpermeable jordtyper. Permanganat angriber primært opløsningsmidler 

med dobbeltbindinger og er derfor ikke velegnet til eksempelvis 1,1,1-TCA. 

215

Permanganat er stærkt toksisk over for akvatiske organismer (grænseværdi på 1 

µg/l i overfladevand), lige som stoffet er sundhedsfarligt at indånde. Der er 

derfor en række forhold, både af hensyn til arbejdsmiljø og påvirkning af eksternt 

miljø, der skal tages stilling til før anvendelsen. Bemærk, at permanganat 

er på MST’s liste over farlige stoffer. 



• Geologiske inhomogeniteter. Succesen er afhængig af, at forurening og 

oxidationsmiddel bringes i kontakt. 

• Valg af korrekt doseringsmetode og oxidationsmiddel. 

• Tilstedeværelsen af større mængder organisk stof i jorden. Dette kan forøge 

forbruget af permanganat og i værste fald betyde alvorlige geotekniske ændringer 

efter endt oprensning. 

• Nærhed af overfladevand/recipienter. Hvis der er overfladerecipienter i 

umiddelbar nærhed, skal det meget nøje overvejes, om risikoen ved anvendelsen 

er uacceptabel i forhold til recipienterne. 


rapporter hos eksempelvis /2,3/ eller guideline /4/. 


faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når kemisk oxidation anvendes 


Referencer 

/1/ EPA (2001): A Citizen’s Guide to Chemical Oxidation, EPA 542-F-01- 

013. 



/4/ Interstate guideline fra USA i anvendelsen af in-situ kemisk oxidation: 

Hhttp://www.itrcweb.org/ISCO-1.pdfH. 

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før kemisk oxidation 


bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. 

216

Emne 


Er forureningen bestående af TCE, PCE og eventuelle nedbrydningsprodukter? 

Er forureningen beliggende i den mættede zone? 

Kan man undgå udstrømning til overflade recipienter (inkl. dræn, regnvandsledninger 

mv.) ved den påtænkte metode? 

Er geologien så godt beskrevet at metoden til dosering kan vælges? 

Er det vurderet om permanganat skal være eneste afværgeteknik, eller der 

eksempelvis skal kombineres med opgravning eller lignende? 



forhold der influerer på hvordan dosering skal foretages? 

Er de geotekniske aspekter vurderet? 

Er det estimeret hvor mange boringer/lanser der skal anvendes? 

Er det estimeret hvor meget permanganat der skal tilføres, og over hvor 

lang tid? 

Er det estimeret hvor meget vand der eventuelt skal oppumpes, hvis doseringen 

foregår i en recirkuleret celle ? 



Er der taget grundig stilling til materialevalg af samtlige komponenter 

(permanganat er korrosivt)? 

Er der udført forsøg til vurdering af jordens naturlige forbrug af permanganat 

ved forskellige koncentrationer? 

Er der udført detaljeret karakterisering af geologi og hydrogeologiske parametre 

i behandlingsområdet? 

Er det totale forbrug af permanganat beregnet? 

Er der taget endelig stilling til placeringer af injektionssystemer? 

Er der lavet en beredskabsplan for eventuelle uheld i forbindelse med 

håndteringen af permanganat (dette gælder både arbejdsmiljø og eksternt 

miljø) ? 

Er der lavet en beredskabsplan i forhold til en eventuel uhensigtsmæssig 

spredning af permanganat? 

Er der udarbejdet en detaljeret plan for driften og monitering og opstillet 

målbare succeskriterier? 


Er der uddelt informationsmateriale til berørte beboere, der orienter om 

projektet og forhåndsregler i tilfælde af udslip af permanganat eller andre 

uheld? 

Er entreprenøren tilstrækkelig informeret om risici og forholdsregler ved 

håndtering af permanganat? 

Er beboere og andre potentielle berørte parter informeret i tilstrækkelig 

grad om permanganat og de forholdsregler der bør tages ved kontakt etc.? 

Ja 

Nej 

217

218 

Emne 

Hvis injektionen foretages punktvis (lanser), har entreprenøren så en kvalitetssikringsprocedure 

der sikrer at den rette mængde permanganat doseres 

i alle punkter? 

Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere periode, 

er der så lavet en moniteringsplan for indkøringen? 


er der så lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen overgår 

til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) 


er der så lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, 

vedligehold mv. ? 

Drift (Vil ikke altid forekomme ved denne metode) 

Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag, der skal gøres hvis forventningerne 

til fremdriften ikke forløber planmæssigt, herunder hvis permanganat 

spredes uhensigtsmæssigt? 


Er der planlagt et tilstrækkeligt måleprogram der både vurderer fremdrift 

af oprensningen og udbredelsen af permanganaten? 

Afslutning 


Bliver der taget højde for eventuelt tilbageslag (der bør mindst gå 6 måneder 

fra ophør af behandling til prøver udtages)? 

Er det sikret at eventuelt efterladt permanganat ikke udgør en risiko? 

Ja 

Nej

Bilag 5.8 

Stimuleret naturlig nedbrydning 

219

220


Stimuleret naturlig nedbrydning bygger på naturlige mikrobiologiske processer, 

der via den reduktive deklorering reducerer PCE og TCE via kæden 

PCE→TCE→DCE→VC→Ethen. Typisk anvendelse er i den mættede zone, 

idet reaktionen foregår i væskefasen. Fri fase kan derfor ikke fjernes direkte. 

Metoden kræver stærkt reducerede redoxforhold, for at de rette betingelser er 

til stede for mikroorganismerne. Der er tale om et konsortium af organismer, 

der udfører transformationen, sådan at nedbrydningen til DCE varetages af en 

række forskellige organismer, hvorimod omsætningen til VC, og i sidste ende 

ethen, udelukkende udføres af organismer af familien Dehalococcoider. 

At reaktionerne forløber under reducerede forhold betyder, at der ofte skal tilsættes 

kulstof for at reducere eventuelle oxidanter i jord og grundvand. Normalt 

anvendes kulstof som energikilde og reduktant, typisk i form af laktat 

(enten rent eller som HRC ® ). Alternativt har der været forsøgt med en lang 

række forskellige billige kulstofkilder, som f.eks. sojaolie, melasse mv. 

På en række lokaliteter i udlandet og herhjemme er det konstateret, at den sidste 

del af nedbrydningskæden (fra DC og videre) ikke finder sted, selv om de 

korrekte redoxforhold er til stede. Dette kan skyldes manglende tilstedeværelse 

af Dehalococcoider, som derfor skal podes i grundvandet, hvis man ønsker at 

anvende teknikken. Tilsætning af dehaloccocoider med efterfølgende nedbrydning 

er kun dokumenteret i udlandet. 

I lighed med beskrivelsen for kemisk oxidation er der en mulighed for flere 

måder at introducere både substrat og/eller bakterier til jorden, afhængig af 

geologien og forureningens lokalisering. 

Cirkulationsceller med recirkulation af kulstof/bakterier kan anvendes, når forureningen 

er lokaliseret i permeable aflejringer, der er relativt homogene. I 

lavere permeable aflejringer kan kulstof-/bakteriesuspension applikeres med 

lanser i opløsning eller som tykkere pasta. Reaktionen forløber under gunstige 

redoxforhold og ved tilstrækkelig bakterietæthed relativt hurtigt, sandsynligvis 

inden for dage-uger, selvom der godt kan være en relativt lang (½-1 år) adaptationsperiode, 

inden systemet er fuldt ydende. 

Den største umiddelbare risiko, der er ved metoden (ud over at den ikke virker), 

er tilsætningen af fremmede bakteriestammer på en lokalitet, samt den 

generelle mulighed for mikrobiologisk kontaminering af større områder på 

grund af en stor kulstoftilførsel. Typisk vil der være behov for tilsætning af 

organisk stof i størrelsesorden 1.000-10.000 kg ved en fuldskala-oprensning. 

221



• Geologiske inhomogeniteter. Succesen er afhængig af, at forurening og 

reduktionsmiddel/-bakterier bringes i kontakt. 

• At redoxforholdene ikke er kraftigt oxiderede inden oprensningen. 

• Valg af korrekt doseringsmetode. 

• Ophobning af VC. Hvis der ikke er tilstrækkelig aktivitet af dehaloccoiderne 

i kombination med for højt redoxotentiale, vil der kunne dannes store 

mængder DCE og i værste fald VC. 


rapporter hos eksempelvis /1,2/ eller en foreløbig guideline /3/. 

I tabel 1 er vist en checkliste til spørgsmål der i forbindelse med de forskellige 

faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når reduktiv deklorering 


Referencer 



/3/ Foreløbig guideline fra Battelle Institue om anvendelse af reduktiv deklorering, 

Hhttp://www.estcp.org/documents/techdocs/Rabitt_Protocol.pdfH. 

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før stimuleret naturlig 

nedbrydning anvendes som afværgeteknologi. Alle spørgsmål 

bør kunne besvares bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. 

222 

Emne 


Er der sikkerhed for at der ikke er større mængder fri fase? 

Er forureningen beliggende i den mættede zone? 

Er geologien så godt beskrevet at metoden til dosering kan vælges? 

Er der reducerede redox forhold til stede på lokaliteten? 



ydre forhold (adgangsforhold og muligheder for boringsplacering), 

der influerer på hvordan dosering skal foretages? 

Er det vurderet om en midlertidig ophobning af VC er forbundet 

med risiko? 

Ja 

Nej

Emne 

Er det vurderet om tilstedeværelse af organisk stof/bakterier udgør 

en risiko? 

Er det estimeret hvor mange boringer/lanser der skal anvendes? 

Er det estimeret hvor meget organisk stof der skal tilføres, og over 

hvor lang tid? 

Er det estimeret hvor meget vand der eventuelt skal oppumpes, hvis 

doseringen foregår i en recirkuleret celle? 

Er der opstillet realistiske oprensningskriterier mht. tid og 

restkoncentration? 


Er der udført forsøg til vurdering af jordens naturlige forbrug af 

kulstof for at opnå tilstrækkeligt reducerede forhold? 

Er det dokumenteret at dehaloccoider er tilstede og at de er aktive? 

Er der udført detaljeret karakterisering af geologi og hydrogeologiske 

parametre i behandlingsområdet? 

Er det totale forbrug af kulstof og art beregnet? 

Er der taget endelig stilling til placeringer af injektionssystemer? 

Er der lavet en beredskabsplan hvis vinylklorid ophobes eller spreder 

sig uhensigtsmæssigt? 




Hvis injektionen foretages punktvis (lanser), har entreprenøren så 

en kvalitetssikringsprocedure der sikrer, at den rette mængde kulstof/bakterier 

doseres i alle punkter? 

Hvis der er tale om et injektionssystem der skal fungere i en længere 

periode, er der så lavet en moniteringsplan for indkøringen? 


periode, er der så lavet en detaljeret beskrivelse for hvornår indkøringen 

overgår til driftsfase? (succeskriterier for indkøringen) 


periode, er der så lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte 

komponenter, vedligehold mv.? 

Drift (Vil ikke altid forekomme ved denne metode) 

Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag, der skal gøres 

hvis forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt, herunder 

hvis VC spredes uhensigtsmæssigt? 


Er der planlagt et tilstrækkeligt måleprogram der både vurderer 

fremdrift af oprensningen? 

Afslutning 


Ja 

Nej 

223

224 

Emne 

Bliver der taget højde for eventuelt tilbageslag (der bør mindst gå 6 

måneder fra ophør af behandling til prøver udtages)? 

Bliver eventuelle boringer afproppet efter reglerne i boringsbekendtgørelsen? 

Ja 

Nej

Bilag 5.9 

Passiv ventilation – 

Passive Soil Vapor Extraction (PSVE) 

225

226


Passiv ventilation er en afværgeteknik, der sigter på at reducere koncentrationen 

af opløsningsmidler og lignende stoffer i den umættede zone under en forurening 

med henblik på at reducere bidraget til underliggende grundvandsmagasiner. 

Metoden kræver en speciel geologi for at være anvendelig, idet der skal være et 

dæklag med relativt lav vertikal permeabilitet (f.eks. et morænelerslag), der 

underlejres af en umættet zone bestående af sand med en relativt høj horisontal 

permeabilitet. 

Figur 1 Princip ved passiv ventilation (PV) under faldende barometerstand 

(Lavtryk). Differenstrykket er forskellen mellem det absolutte tryk i 

atmosfæren og i den umættede zone under dæklaget. 

Figur 1 viser princippet i passiv ventilation, hvor luften strømmer ud i en lavtrykssituation. 

Ved installation af en kontraventil i boringen forhindres luften i 

at trænge ind i jorden via boringen ved højtryk. I stedet trænger luften langsomt 

igennem dæklaget. I /1/ er det beskrevet, at der gennemsnitlig er udstrømning 

fra boringer anvendt til passiv ventilation i ca. 50 % af tiden. Luftflowet og 

dermed påvirkningszonen varierer afhængigt af jordens permeabilitet i hhv. 

vertikal og horisontal retning. Ved en relativ simpel test kan det vurderes, hvilket 

luftflow en boring vil yde. Dette kræver måling af sammenhørende værdier 

af atmosfæretryk og flow over en periode. Baseret på danske forhold er det 

endnu forbundet med usikkerhed, hvor langt ned metoden kan bringe koncentrationen 

i det underliggende magasin, men i den mest effektive case belyst i 

/1/ er der set en reduktion i grundvandskoncentrationen fra 300 til 20 µg/l over 

en to-årig periode. 

227

Bemærk, at metoden udelukkende sigter på reduktion af grundvandskoncentrationer 

og derfor ikke kan anvendes i forhold til indeklimaproblemer mv., samt 

at stoffjernelsen normalt er lille, hvilket vil betyde en meget lang driftsperiode. 

Til gengæld er de årlige driftsomkostninger lave sammenholdt med aktiv ventilation. 



• Tilstrækkelig stor horisontal permeabilitet i laget, der skal ventileres. 

• Tilstrækkelig lav vertikal permeabilitet i overliggende dæklag, således at 

trykændringer i atmosfæren kun langsomt forplanter sig igennem jorden. 

• Kildestyrken. Hvis der enten er en meget stor masse i sandlaget, hvor ventilationen 

sker, eller inputtet fra det overliggende dæklag er stort, kan det vise 

sig, at koncentrationen ikke kan reduceres i tilstrækkeligt omfang. 

• At der placeres et tilstrækkeligt antal boringer til ventilationen. 




faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når passiv ventilation anvendes 


Referencer 

/1/ NIRAS (2003): Passiv ventilation, Slutrapport. Udarbejdet for Miljøstyrelsens 

Teknologiprogram. Offentliggøres i løbet af 2003 på Hwww.mst.dkH. 



Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før passiv ventilation 


bekræftende for at anvende oprensningsmetoden. 

228 

Emne 


Er de geologiske forudsætninger (sand, grus under tæt dæklag) for at 

passiv ventilation kan virke tilstede på lokaliteten? 

Er kildestyrken relativt begrænset? 

Er risikoen ved forureningen udelukkende knyttet til grundvandet? 

Ja 

Nej

Emne 


Er koncentrationen i poreluften fastlagt? 

Er det vurderet om der skal udføres luftrensning med aktivt kul? 


ydre forhold der influerer på hvordan boringer kan placeres? 

Er det estimeret hvor mange boringer der skal anvendes? 

Er der anvendt realistiske boringsafstande i projektet (max. 8-10 meter 

mellem boringer), hvis ikke er der specielle forklaringer? 




Er der taget stilling til hvor stor luftmængde der bliver suget op? 

Er der udført vurdering af kildestyrken på stedet? 

Er der lavet en vurdering af massebalancen, dvs. forventet input ovenfra 

sammenholdt med den beregnede fjernelse? 

Er der taget stilling til vandindholdet i jorden ved filtersætningen ? 







Er det checket at modstanden mod luftstrømning gennem rør, filtre etc. 

er tilstrækkelig lav? 

Er der lavet en driftsmanual der beskriver de enkelte komponenter, 

vedligehold mv.? 

Drift 

Er der opstillet alternative planer for hvilke tiltag, der skal gøres hvis 

forventningerne til fremdriften ikke forløber planmæssigt? 


Bliver der jævnligt checket for eventuelle gennembrud på kulfiltre? 

Afslutning 



måneder fra ophør af behandling (afpropning af boringer) til prøver udtages)? 

Bliver udførte boringer afproppet efter reglerne i boringsbekendtgørelsen 

? 

Ja 

Nej 

229

230

Bilag 5.10 

Oppumpning og on-site vandbehandling 

231

232


Oppumpning og on-site vandbehandling er en teknik, der forhindrer forurenet 

vand i at sprede sig fra en forurenet lokalitet til grundvandsressourcer, der udnyttes 

til drikkevandforsyning eller til recipienter. Tidligere blev metoden også 

forsøgt anvendt til reduktion af kildestyrken i hot-spot-områder. Erfaringer har 

vist, at den mængde stof, der fjernes via oppumpning af vand, normalt er meget 

lille sammenlignet med den masse af opløsningsmidler, der er i et kildeområde. 

Derfor vil en oprensning baseret på denne teknik være meget langsigtet, i bedste 

fald årtier og i værste fald århundreder. 

Den mest optimale udnyttelse af teknikken opnås ved, at man pumper den 

mindst mulige vandmængde op for at opnå indfangning af forureningsfanen. 

Dette er styret af de hydrauliske parametre i magasinet, som derfor bør kendes i 

rimelig detalje inden dimensioneringen. 

Omkostningerne til vandbehandling er stærkt afhængige af den mængde, der 

pumpes op. Afhængig af vandkvaliteten og udlederkrav, vil der være større 

eller mindre krav til vandbehandlingen. Hvis der pumpes på reducerede magasiner 

med bare moderate jernindhold, vil det ofte være nødvendigt med en fjernelse 

af jernet, før en egentlig rensning for opløsningsmidler kan finde sted. 

Dette gøres typisk ved trykfiltrering på sand/antracitfiltre. Der er to almindeligt 

anvendte renseformer for chlorerede opløsningsmidler i vand i kommerciel 

drift i Danmark. Den simpleste er en direkte filtrering af vandet gennem aktivt 

kul inden udledning. Den anden er beluftning af vandet i inka- eller kolonnebelufter, 

hvor opløsningsmidlerne strippes over på gasfasen. Luften kan, afhængig 

af miljøkrav (og moral), renses igennem et luftkulfilter inden udledning. 

Ved begge metoder er det muligt at komme ned på lave koncentrationer ( 1 

µg/l eller mindre) i vandet, der ledes fra anlægget. Igennem de seneste år har 

der været forsøgt med en række andre metoder som jernfiltre, ozonering/peroxid 

behandling, elektrokemisk oxidation, men ingen af disse er endnu 

fuldt kommercialiserede og/eller økonomisk attraktive ved de lave koncentrationer, 

der normalt er i vand, der pumpes op fra afværgeboringer. 

Den vandmængde, der årligt oppumpes, kan være anseelig. Det bør derfor undersøges, 

om man kan udnytte vandet som sekundavand (kølevand, procesvand) 

i nærheden, eller om vandet skal ledes til recipient eller kloak. I sidste 

tilfælde kan der blive stillet krav om betaling af afledningsafgift, der kan være 

en meget stor post i de samlede omkostninger. 

De væsentligste tekniske parametre, der afgør om en oprensning med denne 

metode bliver succesfuld, er: 

233

• Om de hydrauliske forhold er tilstrækkeligt godt kendte. 

• Om boringerne er korrekt dimensioneret og filterkastet. 

• Om der kan pumpes tilstrækkeligt i de udførte boringer til, at fanen afskæres 

(tilstrækkelig permeabilitet i forhold til antal boringer). 

• Boringernes placering (både vertikalt og i planet) i forhold til forureningen. 

I kalk kan forureningen spredes til hidtil uforurenede områder, hvis filtrene 

placeres ukritisk. 

• Om driftsorganisationen er i stand til at holde anlægget i gang over en meget 

lang driftsperiode. 


faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når oppumpning anvendes 

som teknik til afskæring. 

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før oppumpning 


bekræftende, for at oppumpning skal kunne anvendes som afskæringsmetode, 

uden andre tiltag. 

234 

Emne 


Er forureningen (risikoen) lokaliseret i den mættede zone? 

Er der overordnet set nogen muligheder for genanvendelse af vandet? 

Er den overordnede strømningsretning og hastighed kendt? 


Er de hydrauliske forhold (ledningsevne og gradient) kendt på stedet? 

Er forureningen afgrænset både horisontalt og vertikalt tilstrækkeligt 

til at antallet af boringer kan estimeres? 

Kendes koncentrationen af opløsningsmidler i blandingsvandet, så 

en rensningstype kan vælges? 

Er den overordnede geokemi i vandet kendt, så eventuel for rensning 

kan evalueres? 

Er vandets bestemmelsessted fastlagt, dvs. skal det til recipient, 

kloak, genbruges? 


Er den hydrauliske ledningsevne bestemt i de relevante filterintervaller? 

Er gradient og strømningsretning bestemt lokalt i tilstrækkelig detaljeringsgrad? 

Er årstidsvariationer i strømningsretning og hastighed kendt? 

Er de nøjagtige udleder krav fra behandlingsanlægget kendt (vand 

Ja 

Nej

Emne 

og evt. luft)? 

Er den endelige renseform fastlagt? 

Er den mest optimale boreteknik i forhold til dimension, boredybde 

og geologi valgt? 

Er anlægget designet således at pumper, filtre mv., er lette at komme 

til i forbindelse med servicering? 

Er boringer og boringsudbygninger designet således at pumper, 

pumpestyringer mv., er lette at komme til i forbindelse med servicering? 

Er der taget hensyn til støj ved dimensionering og placering af behandlings 

anlæg? 

Etablering 

Er der overensstemmelse mellem projektets forudsætninger om hydraulikken 

og det der erkendes ved renpumpning/prøvepumpning af 

boringer? 

Er der overensstemmelse mellem projektets forudsætninger om 

geokemi og indhold af opløsningsmidler og det der erkendes ved 

renpumpning/prøvepumpning af boringer? 

Hvis der er indbygget elektronisk styring, har entreprenør gennemgået 

og sikret at alt er forbundet korrekt? 

Har tilsynet udarbejdet et uafhængigt kontrolskema til sikring af 

korrekt forbindelse og styring af anlæg? 

Drift 



Er der udarbejdet en drifts- og moniteringsinstruks for anlægget? 

Bliver der udført regelmæssige optimeringer af anlægget (bør 

mindst gøres årligt)? 

Afslutning 

Er kriterierne for afslutning veldefinerede ? 


måneder fra ophør af behandling til prøver udtages)? 

Bliver alle boringer afproppet efter reglerne i boringsbekendtgørelsen? 

Ja 

Nej 

235

236

Bilag 5.11 

Reaktive permeable jernvægge 

237

238


Afskæring af fanen med reaktiv væg er en teknik, der baseres sig på kemisk 

reduktiv deklorering af opløsningsmidlerne. Således reduceres både PCE, TCE 

og deres nedbrydningsprodukter til chlorid og ethan/ethen. Tilsvarende oxideres 

det fri jern til Fe ++ og vand spaltes til H2 og OH - . Der er en række chlorerede 

opløsningsmidler, der ikke kan omsættes i en jernvæg. Disse er: 

• Dichlormethan 

• 1,1-Dichlorethan 

• 1,2-Dichlorethan 

• Chlormethan. 

Hastigheden af reaktionen er primært styret af jernets tilgængelige overflade 

samt reaktiviteten af jerntypen. For de kommercielt anvendte jerntyper er 

halveringstiden gennem væggen typisk 1-3 timer, men for enkelte af nedbrydningsprodukterne 

op til 10 timer /1/. 

Der findes to principielt forskellige måder at opbygge væggen på, dels en kontinuert 

væg og dels det såkaldte funnel and gate system. De to opbygninger er 

vist i figur 1. 

For begge systemer gælder det om at få dem designet således, at hele fanen 

tvinges igennem væggen, og ikke løber urenset udenom. Ved funnel and gate 

systemet installeres en impermeabel væg af spunsplader, en bentonitvæg eller 

lignende til at styre vandstrømmen igennem den aktive jernzone. 

For at forhindre, at fanen strømmer under væggen, er det en fordel, hvis denne 

er ført ned i underliggende lavpermable lag. På grund af det mere enkle strømningsbillede 

ved de kontinuerte vægge, er risikoen for hydrauliske kortslutning 

mindre ved denne type end ved funnel and gate typen. 

For at opnå en tilstrækkelig opholdstid i væggen, uden at denne får meget store 

dimensioner (og hermed omkostninger), kan det være nødvendigt at lave en 

hydraulisk kontrol opstrøms kilden, således at vandmængden, der strømmer 

igennem, reduceres. 

I lighed med oppumpning og rensing on-site må det forventes, at en afværge 

med denne metode skal foregå i årtier/århundreder. Der eksisterer endnu ikke 

datamateriale, der kan forudsige væggenes reaktivitet på så langt sigt. 

239

Figur 1 Skitse af funnel-and-gate system (øverst) og den kontinuerte væg (nederst) 

/1/. 



• Om de hydrauliske forhold i magasinet er tilstrækkelig godt kendt, dvs. 

ledningsevne, retning og gradient, inkl. årstidsvariationer. Den vertikale 

fordeling af ledningsevnen bør også være belyst. 

• At jernvæggen, og specielt en eventuel tragt, er korrekt installeret. 

• Grundvandets generelle kemiske sammensætning. Hårdt vand og høje sulfatindhold 

kan på længere sigt nedsætte reaktiviteten. 


rapporter hos eksempelvis /2,3,4/ eller guideline i /5/. 

240 

Grundvandets 

strømningsretning 

Grundvandets 

strømningsretning


faser af planlægning og udførelse skal være afklaret, når reaktiv jernvæg anvendes 

som teknik til fanekontrol. 

Referencer 

/1/ Kjeldsen, P. (2000): Reaktive vægge med jernspåner. Procesoversigt og 

status for teknologiprogrammets projekter. Status notat, marts 2000. 



/4/ ETI s side om reaktive vægge, Hhttp://www.eti.ca/H. 

/5/ Department of Defense guideline for anvendelse af reaktive vægge: 

Hhttp://www.estcp.org/documents/techdocs/Final_PRB_Guidance.pdfH. 

Tabel 1 Spørgsmål, der skal være taget stilling til/afklaret, før aktiv jernvæg 


bekræftende for at anvende metoden. 

Emne 


Er fanen afgrænset i bredden? 

Består forureningen af stoffer der kan omsættes i den reaktive 

væg? 

Er geologien opbygges således, at magasinet er nedadtil 

afgrænset af ler eller lignende så en forurening ikke kan 

passere under væggen? 

Er dybden til leren < 15-20 m? 

Kan væggen fysisk placeres (bygninger eller andre konstruktioner 

i vejen)? 

Er den overordnede strømningsretning og hastighed 

kendt i magasinet? 


Er den generelle geokemi belyst? 

Er der truffet beslutning om installationsmetode? 

Er der truffet beslutning om jerntype? 

Er der truffet beslutning om designtype? 


Er de maksimale udløbskoncentrationer og flux fastsat? 

Er den hydrauliske ledningsevnes fordeling over væggens 

areal undersøgt? 

Ja 

Nej 

241

242 

Emne 

Er der lavet kinetik forsøg med den konkrete vandtype 

og jerntype? 

Er den hydrauliske ledningsevne af væggens materialer 

bestemt? 

Er der overensstemmelse mellem vandhastigheder gennem 

filteret og de fundne kinetiske parametre? 

Er der planlagt filtre i forskellig dybde, opstrøms i væggen 

og nedstrøms? 

Er der lavet en beredskabsplan for hvad der skal gøres 

hvis væggen ikke er tilstrækkeligt effektiv? 


Er de faktiske geologiske forhold i overensstemmelse 

med forudsætningerne? 

Er der sikkerhed for at væggen er hæftet nedadtil? 

Fører entreprenøren kontrol med mængden af jern og 

eventuelt tilsætningssand? 

Er den hydrauliske gradient over væggen i overensstemmelse 

med forventningen? 

Drift 

Er der planlagt et tilstrækkeligt måleprogram, der vurderer 

fremdrift af oprensningen? 

Er måleprogrammet designet så tilklogning og reduceret 

reaktivitet detekteres? 

Afslutning 

Er der ved afslutningen planlagt om væggen skal efterlades? 

Ja 

Nej

Bilag 6 

Bruttoliste over afprøvede teknologier i Danmark til afværgeforanstaltninger 

over for jord- og grundvandsforurening 

med chlorerede stoffer 

243

244

Forureningsreduktion 

Afskæring og monitering 

Bruttoliste over afprøvede teknologier i Danmark til afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforurening med chlorerede 

stoffer 

Teknik Anvendelse Geologi 2) Hydrogeologi Særlige designparametre Lokalitetsstørrelse 

3) 

In situ 

On site 

Ex. site 

Tørv, gytje 

Ler, silt, sand, grus 

Kalk, opsprækket 

Umættet zone 

Mættet zone 

(frit og spændt magasin) 

Undersøgelser 

Tests 

(relativt) 

Lille 

Mellem 

Stor 

Effekt Oprensningsperiode 

(oprensning- 

/afskæring) 

Høj > 90 % 

Mellem 50-90% 

Lav < 50 % 

Kort < ¾ år 

Mellem ¾ - 3 

år 

Lang. > 3 år 

Anlægsudgifter 

Opgravning/opboring On/Ex. site Alle Umættet og mættet 

(ler) 5) 

Geoteknik, vingestyrke i ler nær byg- Lille - stor Høj Kort Mellem - Ingen 

ninger og anlæg 

høje 

Vakuumventilation In situ Sand – grus (kalk) Umættet zone Effektiv luftpermeabilitet, vandindhold, 

kornstørrelsesfordeling 

Lille – stor Mellem Mellem Mellem Mellem 

Air-sparging In situ Sand – grus Mættet zone (frit) Injektionstest, kornstørrelsesfordeling Lille - stor Mellem Mellem Mellem - 

høje 

Mellem 

Dampstripning In situ Sand – grus (kalk) Umættet og mættet Effektiv luftpermeabilitet, vandind- Lille – stor Høj Kort Mellem – Høje 

Evt. indlejrede lerlag zone 

hold, kornstørrelsesfordeling, hydrau- 

høje 

< 3 m tykke 

lisk ledningsevne 

Termisk ledningsevne In situ Ler, silt, 

Umættet og mættet Vandindhold, kornstørrelsesfordeling, Lille Høj 

sand 

zone (ler) 

eventuelt hydraulisk ledningsevne 

4) 

Kort Høje Høje 

Frakturering, vertikale In situ Ler, silt, kalk, klippe Umættet og mættet 

Mellem - stor 

1) 1) 

Høje Høje 

og horisontale boringer 

zone 

Kemisk oxidation In situ Sprækket ler, silt, Mættet Hydraulisk ledningsevne, sedimentets Lille-stor Mellem-Høj Mellem Mellem- Lave - 

sand (kalk) 

naturlige oxidantforbrug, pilot test 

mm. 

høje mellem 

Stimuleret biologisk In situ Sprækket ler, silt Mættet Hydraulisk ledningsevne, sedimentets Lille - stor Mellem Lang Lave - Lave – 

nedbrydning 

sand 

naturlige forbrug af org. stof, biologisk 

karakterisering 

mellem mellem 

Passiv ventilation In situ Sand - kalk Umættet Effektiv luftpermeabilitet, vandindhold, 

kornstørrelsesfordeling, pilotforsøg 

Lille - stor Stor effekt lokalt Lang Lave Lave 

Afværgepumpning og On/Ex. site Sand - kalk Mættet Hydraulisk ledningsevne, gradient, Lille - stor Høj Lang Mellem Mellem 

vandbehandling 

grundvandskemi 

Reaktive permeable In situ Sand, grus Mættet Hydraulisk ledningsevne, gradient, Lille - mellem Mellem – høj Lang Høje Lave 

jernvægge 

grundvandskemi 

1) Teknikken kan bruges i vidt forskellige situationer og typisk i kombination med andre oprensningsteknikker. ”Svaret” afhænger helt heraf. 

2) Parentes angiver, at der er særlige forudsætninger som skal være opfyldt for den pågældende jordart 

3) Her angives ved hvilken minimums størrelse af lokaliteter det er teknisk og økonomisk realistisk at anvende teknikken. 

4) Vurderingen er baseret på oplysninger fra litteraturen og ikke fra feltafprøvning i Danmark. 

5) Ved opgravning i ler og silt (mættet/umættet) under trykniveau i underliggende grundvandsmagasin, skal der sikres mod bundbrud (evt. trykaflastning/grundvandssænkning) 

(relativt) 

Høje 

Mellem 

Lave 

Driftsudgifter 

(relativt) 

Høje 

Mellem 

Lave 

245

Vis rapport - Videncenter for Jordforurening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?