SK GOLF se mere på www.steenkaasgolf.dk

GOLF 

med 

EUROPA 

GOLFSKOLEN 

SK 

GO LF 

TRAVE L

2 

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1 Lær golf som det spilles ....................................................................... 4 

Kapitel 2 Det gode spil ......................................................................................... 6 

Kapitel 3 Hvad ved du, hvad kan du? ................................................................. 9 

Kapitel 4 Svingrutinen – gode vaner i golf ........................................................ 11 

Kapitel 5 Sådan bliver du bedre til golf ............................................................ 13 

Kapitel 6 Afstandsbedømmelse ........................................................................ 16 

Kapitel 7 Spil for sig og sving for sig .................................................................. 17 

Kapitel 8 Tag det rigtige greb ............................................................................ 24 

Kapitel 9 Stil rigtigt op ....................................................................................... 26 

Kapitel 10 Svingtræning – fuldt sving ................................................................. 28 

Kapitel 11 Svingtræning - indspil ........................................................................ 33 

Kapitel 12 Bunkerspil ........................................................................................... 39 

Kapitel 13 Putting ................................................................................................. 41 

Kapitel 14 Særlige slag ........................................................................................ 44 

Kapitel 15 Udstyret ............................................................................................... 47 

SK GOLF se mere på www.steenkaasgolf.dk

Velkommen 3 3 

Velkommen til golf med Steen Kaas og Europa Golfskolen 

Golfundervisning – kursus? Hvorfor? Som ny eller mindre rutineret i spillet er det 

bestemt en god ide. Men derefter? Også som veletableret golfspiller er der alligevel 

inspiration at hente. Levebrødsspillere arbejder kontinuerligt med at forbedre sig. 

Klart nok. Det handler om levevejen. Selv vi trænere tager på kursus fra tid til anden 

og har glæde af inspiration og nytænkning. Og det er lidt sjovere når spillet lykkes 

ude på banen. 

Kursus kombineret med ferie giver frem for alt et samlet forløb og tid på banen til 

at eksperimentere med det lærte. Du bor på gode hoteller med tilhørende golf og 

fi ne træningsforhold. Du er i selskab med ligesindede og derfor med gode chancer 

for nogle hyggelige stunder i klubhuset, på banen eller om aftenen, når vi ved et 

veldækket bord får vendt dagens meriter. 

Europa Golfskolen sørger for kvalitet i undervisningen. Trænere med mange års erfaring 

og stadig entusiasme og kærlighed til spillet er én ting. Små hold en anden. 

Systematik og enkelhed i teknikkerne. På banen med træneren. Europa Golfskolens 

trænere Steen, Bo og Hans-Henrik har sammenlagt mere end 100 år erfaring – og vi 

glæder os til at dele den med dig. Lad os mødes til golf. 

Mange hilsner og på gensyn 

Steen Kaas 


4 

Lær golf som det spilles Kapitel 1 

Mange år som golftræner har vist mig at der er en anden vej til god golf end blot at 

bruge tid på driving range’en. Godt nok må vi skelne mellem begyndere, der både 

skal lære bestemte bevægelser og et nyt sprog - og etablerede spillere, der kender 

spillet og kan de forskellige slag (med større eller mindre succes) 

Som etableret spiller er udfordringen stort set mental. Uanset om du slår de fl otteste 

og længste slag i verden, så må du kunne afl æse terrænets hældninger, vind og 

vejr, green’ens hurtighed og meget andet hvis scoren skal hænge sammen. Udover 

de rent praktiske mentale færdigheder er der også udfordringer af psykologisk art. 

En simpel ting som at komme i tvivl kan nemt spolere et ellers pålideligt sving. Eller 

kender du nogen som bliver nervøse når der står andre omkring første tee? 

Svingtræning eller spiltræning 

Som begynder må man i sagens natur bruge tid på de mest basale bevægelser. Det 

samme gælder den gruppe spillere som er forholdsvis nye i spillet, men som har en 

vis erfaring og er kommet i gang. Man har fået ”det grønne kort” og spiller golf så godt 

som det nu kan lade sig gøre med de erfaringer man har gjort. Her er der ofte brug for 

både svingtræning og spiltræning. 

Der er forskel på svingtræning og spiltræning. Svingtræning er langsigtet. Det handler 

om at opbygge formålstjenlige bevægelser, at gøre disse til en vane sådan lidt 

ligesom at lære at cykle. Når du først kan, glemmer du det ikke selv om du ikke kører 

på Tour de France niveau. 

Taler vi om svingtræning fi nder jeg det bedst at starte indlæringen ved green og derfra 

gradvis arbejde sig længere væk. Vi skal indledningsvis blive bevidst om nogle konkrete 

bevægelser, som dog med tiden gerne skulle på rygmarven. Kort sagt kunne trække 

en forbindelse mellem en bestemt bevægelse og et tilhørende resultat. Og hvis der 

er sammenhæng mellem bevægelserne 

i små og store sving 

bliver det hele meget enklere. 

Hans-Henrik på træningsbanen. 

Spiltræning bygger mere på at 

gøre bedst mulig brug af det 

du kan. Hvilke sving passer i 

de forskellige situationer. Afstandsbedømmelse.Situationsfornemmelse. 

Lad mig også gøre klart at der 

ikke er noget “idealsving”. Kun 

et spørgsmål om hvorvidt dit 


Kapitel 1 Lær golf som det spilles 5 

sving virker. En smule spilstatistik vil hurtigt gøre spilleren bevidst om kvaliteten af 

de forskellige sving. 

Små hold og individuelle ønsker 

Hos Europa Golfskolen starter vi med 

at sende eller udlevere en såkaldt 

deltagerprofi l, hvor vi spørger til deltagerens 

forudsætninger og hvad 

man gerne vil opnå med kurset og 

på sigt. Vi bruger små hold, fordi vi 

mener at små grupper er langt bedre 

end individuel træning. Du har træneren 

ved hånden i længere tid. Du 

har tid at øve på egen hånd, at betragte 

de andre, at hvile ind i mellem 

og frem for alt opleve at træningen 

foregår struktureret og systematisk 

uden at gå på kompromis med individualiteten. 

Banetræning er vigtig. 

Inden kursusstart må først vi se på hvor du befi nder dig golfmæssigt? Kort sagt: Hvad 

kan du, hvad ved du - og hvor du vil hen. 

Også andre spørgsmål er relevante. Hvordan er dine muligheder for træning? Tid, 

lyst. Selv om de færreste vil kunne tage del i konkurrencegolf på højt niveau, mens 

klubturneringer er indenfor alles rækkevidde. Så alt andet lige, er der tale om en 

fritidsinteresse. Derfor skal det også være sjovt. Ikke alle interesserer sig for turneringsgolf, 

men mange ser en personlig udfordring i spillet. 

Det ser så let ud! Men er det ikke. Hvor ligger dine glæder 

ved golf? Motion? Det hyggelige selskab på golfbanen og 

i klubhuset? Naturoplevelser? Mulighederne er mange. Inden 

vi kaster os ud i mere målrettet træning, så lad os se 

lidt hvordan de bedste spillere i 

verden griber det an. 

Bo Fredriksson og jeg var bl.a. 

sidst i halvfemserne på kursus 

Bo Fredriksson. 

hos Dave Pelz i USA. Ja, golftrænere 

tager også kursus. Og 

det var bestemt en øjenåbner, som gav ny inspiration til 

anderledes undervisning. Læs bare historien om Pelz og 

hvordan det har fl yttet mange golfmæssige opfattelser. 

Steen. 

SK GOLF se mere på www.steenkaasgolf.dk 

5

6 

Det gode spil Kapitel 2 

Pelz – og mange andre - ser lyset 

Den amerikanske golftræner Dave Pelz, der træner med 

mange professionelle spillere, gik for år tilbage som tilskuer 

med et par spillere, der spillede en turneringsrunde 

på den amerikanske PGA Tour. Den ene spiller var 

en lidt ældre mand med et noget uortodokst golfsving. 

Den anden var en ung talentfuld spiller i begyndelse 

af tyverne med et fl ot sving, der producerede det ene 

fl otte og lange drive efter det andet. Pelz var fascineret 

af de mange fi ne slag og overbevidst om at 

det unge talent ville komme godt rundt på banen og 

givet blive til noget stort. Men da de 18 huller var 

overstået, kunne han konstatere at det unge talent 

havde gået en over par, 73, og den ældre spiller, 

hvis sving ikke lignede noget særligt, havde gået i 68! 

Stof til eftertanke 

Måske var en god score ikke afhængig af et fl ot sving og lange drives? Pelz besluttede 

derfor at følge fl ere turneringsspillere for at se om han kunne lære mere om 

hvordan god golf spilles. 

I et stort antal golfrunder fulgte Pelz mange af de professionelle og konstaterede 

boldens afvigelse sammenholdt med spillerens hensigt. Han kaldte afvigelsen PEI 

eller “Precision Error Index” og som procentuelt udtrykte de enkelte slags afvigelse i 

forhold til målet. Pelz’ undersøgelser viste at tourspillerne er mere præcise med de 

lange slag end med det korte spil. 

Afvigelsesindeks 

Idealsvinget og 

præcision 

Hvordan kan vi bedst vurdere 

hvilken teknik eller 

type af slag, der er bedst? 

Pelz sagde: – “en god 

målestok for det enkelte 

slags kvalitet er, hvor tæt 

det bringer bolden til det 

ønskede mål.” Dermed 

siges det også at der ikke 

er nogen bestemt svingbevægelse 

at stræbe 

imod, så længe dit sving 

giver resultater! 


Kapitel 2 Det gode spil 7 

Tourpro’erne lå præsicionsmæssigt omkring 

7 % afvigelse ved fuldt sving og 

gennemsnit mellem 14 % ved indspil. 

Ved lange slag gik boldene generelt den 

korrekte afstand, men ofte lidt til højre 

eller venstre for målet. Ved indspil ændredes 

mønstret, således at retningen 

blev korrekt bedømt, mens det kneb med 

at fi nde den rette afstand. 

De gode spillere var således mere sikre i 

deres afstandsbedømmelse med fuldt sving end med indspil. Måske rimeligt nok, 

for den fulde svingbevægelse blev brugt ofte, måske havde en spiller på hver runde 

typisk 30 – 35 sving af ens karakter plus at de ofte trænede de fulde sving på træningsbanen. 

Der var således en høj gentagelseseffekt. 

Men hvad med de korte slag? For en 

runde golf involverer også normalt en 

8 – 10 forskellige nærspilsslag, som f. 

eks. bunkerslag, pitch, chip med videre. 

D.v.s. sving af ret forskellig karakter og 

hvorfor gentagelseseffekten er mindre. 

Det er derfor rimeligt at antage at den 

manglende gentagelseseffekt gjorde at 

spillerne ofte havde mindre kontrol over 

disse slag, hvilket betød at afstandsbedømmelsen 

blev ringere. 

Mønster ved fuldt sving. 

Mønster ved indspil. 

Vanens magt er underfuld 

Nogle af de spillere som Pelz’ havde fulgt i længere tid, blev nysgerrige og var overraskede 

ved at se resultaterne af Pelz’ undersøgelser, ikke mindst den større mangel 

på præcision ved indspil. Det har medført en del nytænkning på området, som der 

nok kan læres af. Men lad os se nærmere på hvad Pelz konstaterede: 

Kunne det virkeligt være rigtigt at mangel på gentagelseseffekt i nogle bestemte 

typer slag kunne betyde 1, 2 eller 3 slag mere pr. runde? Nogle spillere besluttede at 

der var alt at vinde og intet at tabe ved at bruge noget tid på at ændre indspilsteknikkerne 

for i højere grad at opnå en stabilitet lig det fulde sving. 

Nogle af de første spillere til at nyde godt af Pelz’ ideer var Tom Kite, Peter Jacobsen, 

D.A.Weibring, Tom Jenkins m.fl . Spillere, man egentlig anså for at være forbi deres bedste 

tid og som nu pludseligt begyndte at vinde turneringer. Det fi k endnu fl ere spillere 


7

8 

til at interessere sig for statistikkerne og 

der blev kø foran Pelz’s træningscenter. 

Jo nærmere hullet desto 

nemmere putt 

En af Pelz’ interessante teser er at det 

er meget vigtigere, hvor du putter fra 

end hvorvidt du putter godt. Nedenstående 

graf viser sammenhængen mellem 

afstanden til hullet og sandsynligheden 

for at en amerikansk tourspiller 

kan forvente at sænke puttet. 

Det gode spil Kapitel 2 

% af 

putt 

i hul 

Er han 1 meter fra hullet, vil 90% af alle 

putt gå i hul. 2 meter fra hullet falder 

sandsynligheden til omkring 55% og 

er han 5 meter væk, vil kun omkring 

15% af hans putt gå i hul. Hvis en spiller 

kunne forbedre sine indspil, ville det 

automatisk betyde fl ere kortere putt og dermed lavere score. 

Putt længde i fod (1 fod = 30 cm) 

Se graf, der omhandler alle de 125 spillere på den amerikanske tour, der bevarede 

tourkortet i 1989. Lav selv lidt statistik over dine næste 4 – 5 runder. Så får du et 

fi ngerpeg om kvaliteten af dine putt. 

Statistik 

Hvordan ved en spiller om han eller hun har en rimelig standard i forskellige dele af 

golfspillet? Scoren viser blot hvad der er sket rent talmæssigt, men ikke hvordan spilleren 

har sammensat scoren. Om spilleren knapt har set en fairway på hele runden, 

men alligevel reddet scoren takket være gode indspil og putt. Eller om spilleren har 

spillet solidt fra tee til green, men ikke kunne få putteren til at virke. Så det er en god 

ide at holde sit spil under opsyn og derigennem med tiden få en klar fornemmelse 

af styrker og svagheder. 

Med Pelz’ undersøgelser bliver det muligt at anskue de enkelte dele af spillet med 

større realisme. Hvis de bedste spillere har en afvigelse på gennemsnitlig 7% på 

drivet, så behøver dine udslag måske heller ikke at være snorlige. Ved at skaffe sig 

viden om ens eget spil, kan man tilrettelægge en meget mere målrettet træning. 


Kapitel 3 Personlig spilstatistik 9 

De professionelle 

Når man som Hans’nerne, Kjeldsen, Bjørn, 

Tinning og andre dygtige danskere spiller 

på EuropaTouren, har man adgang til ret 

detaljerede statistikker om hvor god man 

er til de forskellig aspekter af golfspillet. 

Hvor ofte rammes fairway i drivet, hvor 

mange greens rammes i regulation, hvor 

mange putt bruges pr. runde, hvor god er 

man til at komme ud af bunker og i hul på 

to slag(sandsaves) m.fl . Alle disse statistikker 

hjælper spilleren til let at identifi cere 

styrker og svagheder i forhold til konkurrenterne. 

Anders HANSEN 

Summary | Biography | Statistics | Results 

Current Tour Rankings 

Position No. of Events Money Won 

European Tour 13 7 258,879 

Challenge Tour 0 0 - 

European Tour Statistics Select results to view: Summary 

Category 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 

Stroke Average 70.36 70.25 71.49 71.95 70.71 71.02 70.61 71.34 

Driving Accuracy (%) 68.93 70.82 62.66 71.1 65.98 65.78 65.46 67.73 

Driving Distance (yards) 277.94 281.49 279.53 270.88 280.43 282.24 292.05 284.99 

Greens in Regulation (%) 73.06 73.84 70.11 69.11 68.93 66.93 70.2 70.57 

Average Putts Per Round 29.45 29.89 30.34 30.08 29.11 29.35 29.39 30.04 

Putts Per GIR 1.75 1.78 1.8 1.79 1.76 1.78 1.77 1.79 

Sand Saves (% / Total save 

attempts) 

58.33 / 24 50 / 96 52.17 / 69 60.87 / 23 55.07 / 69 61.7 / 94 58.23 / 79 52.27 / 88 


9 

Go

10 

Personlig spilstatistik Kapitel 3 

F.eks. bliver drivet målt i 2 kategorier, længde og præcision. Endvidere “green i regulation”, 

“sand saves” og putting som måles både for hver enkelt green og for GIR 

(Green i Regulation). Der fi ndes dog ikke direkte statistikker for indspil, så det er et 

område, hvor enhver spiller selv må vurdere om indsatsen står mål med resultatet. 

Levebrødsspillere har nok brug for mere detaljerede oplysninger og kan ofte bruge 

scorestatistikker for præcision i såvel lange som korte slag. Du kan fi nde spilstatistik 

for tourspillere på internettet. 

Klubspillere kan anvende et modifi ceret scorekort og på den måde indsamle oplysninger 

om forskellige dele af spillet. Tag en 5 – 10 runder og tæl antallet af putt, 

antallet af indspil (se defi nition på side 9), om du rammer fairway og endelig om du 

kommer på green i forhold til de hcp-slag du har. 

Mange spillere bruger køllens skaft til at fl ugte 

sigtelinien. 

Hvad gør de professionelle? 

Statistisk viden er en ting, men der er 

også andre ting en spiller har brug for 

vide. 

F.eks., hvor langt han eller hun slår med 

de forskellige jern og køller. Man skal også 

kende banen. Derfor vil de gode spillere aldrig 

tælle score første gang de spiller en ny 

bane. Først indsamles informationer om de 

forskellige huller. Der er brug for viden om 

hvor på de enkelte huller bolden helst skal 

placeres og hvor der eventuelt kunne være 

problemer. Spilleren må tage sine egne 

styrker og svagheder i betragtning. Kort 

sagt laves der en spilplan og først derefter 

tælles slagene. 

De gode spillere vælger altid et præcist 

mål for hver enkelt slag. På den måde 

får man omgående “feed back”. Spilleren 

ved om et slag blot er en meter til siden 

for det planlagte. Hvis f. eks. slagene hele 

dagen går lidt til venstre, så er det bare 

med at komme ned på træningsbanen 

efter runden og først checke op på opstilling 

og derefter greb’et om nødvendigt. I 

yderste konsekvens checkes også selve 

svinget. 


Kapitel 4 Svingrutinen 11 11 

Svingrutinen 

En anden væsentlig ting er at alle gode spillere bruger en hensigtsmæssig “sving- 

eller slagrutine”, der har fl ere formål. Først og fremmest skal rutinen danne grundlag 

for vaner, der igen sørger for, at slagene slås ensartet fra gang til gang. Selve svingbevægelsen 

tager ikke meget tid, mens forberedelserne og især de bedømmelser, 

der går forud for svinget, kan godt tage tid. 

Så der er ikke meget overladt tilfældighederne når Annika Sorenstam og Tiger Woods 

slår deres slag. De kender afstandene, har set om bolden ligger til normalt sving. 

Han/hun vælger sit landingsområde med omhu. Herunder ser du en kort opstilling 

over det der indgår i svingrutinen hver gang du skal slå til bolden og de typiske 

tanker der er forbundet med det. Ved du selv hvad du skal gøre i en given situation? 

Og er du i stand til at gøre det? Hvis ikke, så bør du nok overveje at bruge lidt tid på 

svingtræning. 

Hver gang du skal slå til bolden Og i den forbindelse er der 

er der nogle konkrete ting der nogle tanker, der skal tænkes: 

skal gøres: 

Se omstændighederne Overveje leje, landingsområde, 

vind og vejr mv 

Beslutning om slaget Svingtype, se boldens bane for dig 

“Set up” Sigtemærke, tag greb, stil op, -er du klar 

Klar til handling 

Spille bolden Svingtanke 

Efterrationalisering Var dine beslutninger rigtige? 

Var handlingen rigtig? 

Eller ville du gøre det anderledes en 

anden gang? 


12 

Svingrutinen Kapitel 4 

Vælg mål, slagtype og sigtemærke 

De indledende overvejelser foregår som regel allerede mens spilleren nærmer sig 

bolden for at undersøge terrænet. Selve sigteprocessen starter med at løfte køllehovedet 

op i øjenhøjde og ikke ved at placere køllen på jorden bag bolden. Først når du 

har sikret dig at køllehovedet er korrekt i forhold til grebet er det tid at sætte køllen 

på jorden. Dit sigtemærke bør være højst en meter borte, gerne indenfor synsfeltet 

så du ikke behøver at kikke op. Når køllehovedet er sat korrekt op i forhold til sigtemærket, 

er det tid til at at stille op. 

Træf konkret 

beslutning før 

du slår. 

Du stiller forskelligt op til forskellige typer af slag. Er bolden på tee, vil man gerne 

træffe den efter bunden af svinget er passeret! Er bolden i en greenbunker, er det 

vigtigt at ramme sandet først mens det modsatte er tilfældet i en fairwaybunker. 

Jo, tingene har sin rette rækkefølge og rytme. Det er i øvrigt ikke ualmindeligt at 

have forskellig rutine for f. eks. putting og fuldt sving. Den ideelle spillemæssige 

sindstilstand er at være “i zonen” som det kaldes. En tilstand, hvor spilleren er helt 

opslugt af sit slag og ikke ænser omgivelserne. Så er der ikke tid eller plads til nervøsitet 

for resultatet eller til at spekulere på hvad “de andre” nu tænker om ens 

præstationer. Jeg tror alle har oplevet denne særlige følelse der er forbundet med 

at være helt opslugt af noget, så man glemmer tid og sted. Når du kan overføre den 

sindstilstand til golf, er du nået langt. “Svingrutinen” forener de praktiske overvejelser, 

den mentale spændingstilstand og den fysiske udfoldelse. Kort sagt handler det 

om at sikre et samspil mellem sind og krop. 


Kapitel 5 Vejen til bedre golf 13 

For at give dit spil et godt fundament må der først gøres status. Hvad gør du godt her 

og nu? Hvad kan blive bedre? Som før nævnt er svingtræning lig med opbygning af 

vaner og det tager tid og kræver tålmodighed. Når du skal blive en bedre golfspiller 

er det vigtigt at identifi cere hvad der fungerer godt i dit spil og hvad der kan forbedres. 

Vær klar over at en runde golf ikke består af lutter perfekte slag, men snarere af 

slag med tendenser, som du bør være bevidst om og som kan hjælpe dig til bedre 

og mere tilfredsstillende runder. 

Hvis du erfaringsmæssigt spiller med en lille slice eller fade, var det nok klogt at 

sigte lidt i venstre side af fairway. Hvis du fi nder lobslaget vanskeligt, er det måske 

bedre at benytte dig af et “pitch & run” slag, selvom det ofte betyder et lidt længere 

returputt. Det er bedre end et toppet slag, der ryger tværs over green og måske 

efterlader dig endnu længere fra fl aget. 

Jeg vil også stærkt anbefale at du før en runde golf sætter dig et klart formål med 

runden. Vil du ud for at lave en score, indlevere scorekort til hcp-sætning eller er 

der match, så må du forsøge at planlægge spillet på en måde, der tager hensyn til 

dine styrker. Og så skal du jo følge reglerne. Altså er en “score-runde” ikke egnet til 

træning, for her kan du ikke uden videre gentage et mislykket slag. 

Maria Hjorth på toppen af tilbagesvinget. 


13 

Er det derimod en social runde, øverunde 

eller lige hurtige 9 huller først eller 

sidst på dagen, så kan du med fordel 

bruge spillet til at afprøve nogle slag, 

indøve nogle indspil eller bunkerslag og 

derigennem få erfaring under praktiske 

forhold. I disse situationer bør du afstå 

fra at føre score samtidig. 

Mange spillere starter regnemaskinen 

på første hul og afskærer sig derfor fra 

at få noget praktisk øvelse på banen. 

Den mentale del af spillet er ofte vigtigere 

end mange spillere forestiller sig. 

Tænk blot på forskellen mellem match 

og hyggespil. Der er kæmpeforskel på 

om du skal holde sammen på en score 

over 18, 36 eller 72 huller og på at gå 

en hyggerunde, hvor du måske oplever 

at dine scorer er fantastisk over nogle 

relativt få huller.

14 

Vejen til bedre golf Kapitel 5 

Realistisk og positiv indstilling er vigtig 

Mange spillere kunne med fordel føre en lejlighedsvis spilstatistik, hvor man kan 

sammenligne sig med de professionelle. Så ser du om dine drives fungerer, om dit 

fairwaysspil virker, om dine indspil og bunkerslag er gode nok og om din putting 

er ok. 

Indspillet er en meget vigtig del af 

golfspillet. Med disse slag henter den 

gode spiller birdies på par 5 hullerne 

og de korte par 4 huller. Og spilleren 

redder par når greens ikke er ramt i 

regulation. Verdens bedste spillere 

rammer kun green i regulation ca. 3 

gange ud af 4. Derfor har tourspilleren 

brug for et indspilsslag af en eller 

anden art op til 8 – 10 gange pr. 

runde. 

Antal indspilsslag pr runde 

Hcp vs antal indspil 

Ser man på klubspillere, så har den gruppe af spillere endnu oftere brug for indspil. 

Ovenstående graf viser at f.eks. en hcp 36 spiller kan forvente op mod 25 indspilsslag 

pr. runde. At blive bedre til indspil kunne meget vel være en farbar vej til bedre golf. 

Men vi skal videre med et bud på hvordan man bliver en bedre golfspiller. Så første 

punkt er: Sørg for at have en klar adskillelse mellem “scorerunder” og “hygge/øverunder”. 

Begge slags spil er vigtige. Vi skal også se nærmere på indspilsteknikkerne. 

I dit lange spil bør du også have nogle svingmæssige støttepiller. Større sikkerhed i 

svinget giver tillid ude på banen. Det er kort sagt bedre at handle ud fra erfaring og 

viden end fra tro, håb og gætværk. 

En vigtig del af golfspillet er de mere specielle slag, herunder indspil fra semirough, 

rough, skråninger og dårlige lejer. Vi ser på bunkerspil, såvel fairway- og greenbunker. 

Putting er også godt at kunne, hvis du vil have lavere score. Afstandsbedømmelse 

og situationsfornemmelse er to andre områder, som den gode golfspiller må 

have fl air for. Om så du har verdens fl otteste golfsving, vil det ikke hjælpe dig, hvis 

du ikke kan tilpasse svinget til ønskede afstand. 

Forståelse for den mentale del af golfspillet er også vigtig. Her er der to hovedpunkter, 

nemlig den praktiske del, der handler om bedømmelse af spilsituationen og den 

mentale del, der handler om tankeprocesser, holdninger og spændingstilstand. 


Kapitel 5 Vejen til bedre golf 15 

Hvordan kommer du selv til at spille bedre golf? 

Nu har du fået nogle ideer og måske inspiration, men hvordan overfører du det til 

en personlig træningsplan. 

(1) Start f.eks. med at være mere bevidst om dit spil. Først og fremmest er det en 

god ide at skelne mellem “spille/scorerunder” og “hygge/træningsrunder”. 

Lav så statistik på dine “spille/score-runder” og brug “hyggerunderne” til at 

gøre nogle erfaringer, afprøve indspilsteknikker, bunkerslag eller hvad der nu 

kunne være værdifuldt for netop dig.. 

(2) Hvis dit sving skal eller bør forbedres, så tag en enkelt nøglebevægelse af gangen. 

Det kan være starten af tilbagesvinget, pitchsvinget, starten på nedsvinget, 

putteteknik eller noget helt andet. Men kun én ting af gangene og helst 

noget der kan trænes indendørs. 

(3) Sæt dine putt og indspil i system og lær dig nogle referenceafstande på putting, 

indspil og lange slag. 

(4) Lav en spilplan for din hjemmebane med angivelser af hvor du gerne vil placere 

drivet. Hvor ligger du bedst til indspil? Hvor på green ligger du bedst til 

putting. 

(5) Lav mentale øvelser. Mange golfspillere døjer med en ikke-hensigtsmæssig 

selvdialog. Skælder sig selv ud når noget går skidt. Prøv at spille runder uden 

kommentarer, uden særlige tanker om de enkelte slag eller stillingtagen til 

resultatet eller for den sags skyld de andres spil. Tænk lidt over hvorfor du 

spiller golf. Er det for at have det sjovt? For motion? For selskabs skyld eller en 

kombination af fl ere ting? 

(6) Brug en gang i mellem en 

”Trackman” og få et realistisk 

billede af din kunnen. 

Simulatorgolf kan også bruges. 

Så vælger du ”driving 

range” eller ”indspil” og får på 

den måde værdifulde oplysninger 

om kvaliteten af dine 

slag. 


15

16 

Afstandsbedømmelse Kapitel 6 

En af de store forskelle mellem professionelle og klubspillere ligger i evnen til at bedømme 

afstande. Men hvordan lærer man at bedømme afstand? Erfaring er selvklart 

vigtig og nogle spillere foretrækker at stole på fornemmelsen, mens andre har mere 

glæde af konkret defi nerede teknikker. Men det er med garanti svært at få scoren til 

at hænge sammen, hvis du ikke kan fi nde ud af at spille bolden den rette afstand. 

Referencesving - kend dine afstande! 

Ved at spille slagene - og herunder også de korte slag, efter nøje defi nerede rammer 

opnås først og fremmest en større gentagelseseffekt. Der bliver også en genkendelseseffekt. 

Man lærer gennem erfaring at en bestemt svingbevægelse fører til et 

bestemt resultat. Dette kaldes “et reference-sving”. 

Referenceafstande – hvor langt slår du? 

- er i al sin enkelhed nogle kendte størrelser, der er fundet ved at indøve nogle 

svingbevægelser baseret på bestemte måder at holde køllen på og på en bestemt 

opstilling. I praksis kan der laves referenceafstande for alle mulige slags sving, ikke 

blot indspil. Når en tourspiller slår 170 meter med et 6 jern, er det også en referenceafstand 

for den pågældende spiller. 

Her bruger vi blot en større grad af omhu og opmærksomhed i spillet omkring green. 

Jeg vil derfor anbefale at man sætter referencerammer for de forskellige typer sving. 

I putting kan man arbejde med bestemte penduler. I chipping med f.eks. to forskellige 

referencer, et “3 meter sving” og et “maximalchip” – vandret til vandret. 

I pitchslaget kan du vælge en eller to typer tilbagesving og med samme benarbejde 

i nedsvinget. Har du 2 til 3 wedges eller også medregner 9 jernet blandt dine indspilsjern, 

så har du kendte værktøjer til en række afstande fra 10 – 12 meter og op 

til 80 - 90 meter. 

Eksempel på referanceafstande 


Kapitel 7 Spiltræning 17 17 

Sammenhæng mellem de små og store sving 

Indledningsvis skal vi se nærmere på de grundlæggende indspil. Korte og lange 

chipslag og pitchslagene. Bunkerslag spilles som lange pitchslag. Vi ser på selve 

bevægelserne i de forskellige sving og køllehovedets bane. Det er vigtigt at have 

system i det korte spil, både af hensyn til svingteknik og til afstandsbedømmelsen. 

Grundlæggende indspil 

Det korte chip, der bruges lige 

rundt omkring green, kan vi også 

illustrere som en kvart cirkel, nærmest 

et stykke lagkage på højkant. 

Grebet holdes langt nede, gerne der hvor grippet 

slutter. De fl este foretrækker det almindelig 

svinggreb til indspil, men enkelte benytter puttinggreb, 

i hvert fald i de korte chip. 

Det lange chip illustreres som en 

halv cirkel eller vandret til vandret. 

Det korte pitch kan udføres på 2 måder. 

Enten som langt chip, dog med bredere 

opstilling, og svinget svarende til enten en 

halv eller trekvart cirkel. Sving til vandret i 

tilbagesvinget og frem til vandret eller lodret 

i fi nishen. Sæt af med benene. 

Et langt pitch kan vi med lidt god vilje 

kalde en fuld cirkel. Lodret til lodret. 


18 

Spiltræning Kapitel 7 

Et fuldt sving ville være et sted mellem en og en kvart og halvanden cirkel. Det var 

selve svingbevægelsen. Nu skal vi lige have et par andre småting med. 

Og lad os så overveje tanken om at indspil - lavet korrekt (eller på en bestemt måde) 

– vil kunne gavne de lange slag. Du vil opleve en enkelhed i den grundlæggende 

teknik - at der kommer meget mere styr på dit spil. 

Kort om opstilling og greb til indspil 

Først opstilling, som er: Meget ned i knæ til chip, lidt mindre til pitch. 

Endvidere skulder, hofte og fødder parallelt på sigtelinjen. Køllehovedet holdes vinkelret 

på sigtelinjen. Og hvorfor det? “Ned i knæ” gør det nemmere at lave et mindre 

sving og parallelopstilling giver sigteprocess som i alle andre slag. Grebet holdes 

omkring halvvejs nede, gerne midt på grippet. 

Små og store sving 

Nu skal vi trække nogle paralleller til det fulde sving. 

Du husker jeg nævnte vigtigheden af at lave bevægelserne 

i den rigtige rækkefølge. Se lige illustrationen 

igen. 

Vi starter med det korte chip, en kvart cirkel. 

Sving tilbage med skulder og ned/frem ved hjælp 

af hofte og ben. Bevægelsen svarer til starten af 

tilbagesvinget og starten af nedsvinget. 

Få vægten rigtigt over på venstre ben i 

starten af nedsvinget. 

Det lange chip illustreres som en halv cirkel eller vandret til vandret. Du starter som i 

kort chip, men nu kommer også armene ind i svinget og bringer køllehovedet til lodret 

position når køllen har nået vandret. Hvis 

udført korrekt så ligger skaftet parallelt med 

svinglinien på dette tidspunkt. Det betyder 

at dit svingplan er rigtigt. At dit sving har 

samme retning som du ønsker at slå bolden. 

Sving ned/frem ved hjælp af hofte og ben 

til køllens skaft igen er i vandret og peger 

mod målet. 


Kapitel 7 Spiltræning 19 19 

Vandret til vandret – her som en del af fuldt sving. 

Langt pitch svarer til en hel cirkel. Her kommer hænderne med i tilbagesvinget. 

Håndled er aktive fra vandret kølleskaft til hænderne når skulderhøjde. Start nedsvinget 

med hofte og ben og fortsæt til vægten føles mest på venstre hæl. Højre fod 

følger med og ender på tå spidsen. 

Ved at øve indspilssvingene, kan du stille skarpt på delteknikkerne i det fulde sving. 

Gør det længe nok og du har styr på svingbevægelsen. 

Det er vigtig at træne spil for sig og sving for sig. Når du vælger kursus, så gør dig 

klart om du ønsker værktøjer til brug her og nu. Noget der kan bruges ude på banen 

med det samme. Ønsker du et bedre sving, f. eks. at slå længere eller blive mere 

stabil, så er det svingtræning og det tager tid. Laver du svingændringer, så regn med 

at det ofte er et skridt tilbage inden to skridt frem. 


20 

Eksempler på korte indspil 

Kort chip med putting greb –”3 m chip”. 

Kort chip med normalt greb – ”3m chip”. 

Langt chip – ”vandret - vandret”. 

Golfsving 


Eksempler på lange indspil 

Kort pitch – ”vandret til lodret”. 

Langt pitch – ”lodret til lodret” (set forfra). 

Greenbunkerslag – ”Lodret til lodret”. 

Golfsving 


21

22 

Golfsving 

Et af verdens bedste golfsving.... 

Personlig spilstatistik 


Golfsving 23 

23 


24 

Før du slår til bolden Kapitel 8 

Greb og opstilling 

Inden vi kaster os over selve svinget, så først et par bemærkninger 

om greb og opstilling. Begge dele er særdeles vigtige 

for et godt sving. Min erfaring siger at mindst 95 % af alle fejl 

stammer fra enten greb eller opstilling. Fald ikke i den grøft der 

hedder at rette en fejl med en anden. Grebet er bl.a. vigtigt 

fordi alt hvad du gør med hænderne giver sig udtryk i køllehovedet 

og opstillingen bruges til såvel sigte som at sikre den 

rette bevægelsesfrihed. 

Grebet 

Husk at venstre hånd holder fast på køllen og højre hånd er vores føle- og fi nessehånd. 

Venstre hånd er mest et håndfl adegreb og højre hånd er mest et fi ngergreb. 

Undgå at presse med tommel- og pegefi nger. Det gør musklerne på armenes overside 

mere anspændte og gør det vanskeligere at få frihed i håndledsbevægelsen. 

Illustrationen nederst viser hvorledes de tre bageste fi ngre på venstre hånd og to 

mellemste fi ngre på højre hånd har mest kontakt med køllen. Hvordan tager du greb 

på køllen? Ja, de fl este klubspillere sætter køller på jorden, bøjer sig forover og tager 

fat. Men er det nu også den bedste måde? 

Tag greb før du stiller op 

Grebet er vigtigt for et korrekt sigte. Læg mærke til at levebrødsspillerne næsten 

altid tager greb mens køllen er løftet op fra jorden. Har du først taget greb, så vær 

klar over at alt hvad du foretager dig med hænderne vil påvirke køllehovedet. Det er 

i øvrigt sværere at tage det korrekte grip med køllen på jorden og man risikerer let 

at bøje forkert i ryggen. 


Kapitel 8 Før du slår til bolden 25 

Hold køllehovedet op omkring ansigtshøjde, check at køllehovedet står lodret, tag 

dit greb med venstre hånd først. Check dit sigtemærke igen og brug eventuelt køllen 

som “lineal” mellem bold og mål som en ekstra kontrol af retningen. 

Ved nærspil anvendes ofte andre typer greb end ved fuldt sving. Der gribes længere 

nede på skaftet. Ved korte chip anvender nogle spillere samme greb som ved putning. 

Tag greb – sådan gør du: 

• Stå nogle meter bag bolden 

• Løft køllen til nær lodret 

• Check at æggen på køllen er lodret 

• Placer venstre hånd før højre 

• Brug køllen som lineal mellem bold og mål 

• Check sigtemærke igen 


25

26 

Stil rigtigt op Kapitel 9 

Stil rigtigt op 

Her bringes fødder og krop på plads i en komfortabel opstilling. 

Husk at tage greb før du sigter og sigte før du stiller op. 

Generelt bør opstillingen være geometrisk korrekt således at 

skulderlinie, hofter, knæ og fødder er parallelle i forhold til 

din sving/mållinie. Afvigelser fra dette vil medføre en eller 

anden form for spin i bolden. Opstilling hænger også sammen 

med boldens placering ud for fødderne. Opstilling giver dig 

mere eller mindre bevægelsesfrihed, afhængigt af det slag du 

gerne vil slå. Ser her opstillingen til fuldt sving. 

Opstilling til fuldt sving fra fairway 

Grundlæggende opstilling til fuldt sving fra 

fairway. Ved lange slag søger man en opstilling, 

der giver størst mulig kombination af 

kontrol og bevægelsesfrihed. 

Ved indspil bruges opstillingen 

aktivt til at begrænse bevægelsesfriheden. 

Jo kortere slag, jo smallere opstilling 

og mere ned i knæ. Når du er godt nede i knæ aktiveres 

de store muskler i lårene og det bliver lettere at 

sætte af med benene i nedsvinget. Teknikker i indspil 

beskrives detaljeret senere i manualen. 

• Ca. 40-50 cm fra hæl til hæl indvendigt 

• Ligevægt mellem hæl og fodballe 

• Ligevægt mellem højre og venstre fod 

• Bøj forover fra hoften 

• Bøj lidt i knæene 

• Lad armene hænge nogenlunde lige ned. Venstre arm mere strakt end højre. 

• Korrekt afstand fra enden af køllen til venstre lår er ca. en håndsbredde. 

• Boldplacering lidt til venstre for midten. Se foto øverst th. 


Kapitel 9 Stil rigtigt op 27 

Grundlæggende opstilling til fuldt sving fra tee med driver: 

• Ca. 40-60 cm fra hæl til hæl indvendigt 

• Ligevægt på hæl og fodballe 

• 60 – 70 % vægt på højre fod 

• Bøj let forover fra hoften 

• Bøj lidt i knæene 

• Lad armene hænge næsten lige ned. Undgå at “række” efter bolden. 

• Korrekt afstand fra enden af køllen til venstre lår er ca. en håndsbredde. 

• Bolden ud for indersiden af venstre hæl. 

Vær klar over at svinget primært følger skulderens retning. Føddernes retning påvirker 

i højere grad bevægelsesfriheden. Et problem er at det kan være svært at se om 

ens skulder er linet rigtigt op. Bed evt. din makker om assistance under træningen. 

Spørg om din skulderlinje peger mod det mål du har valgt. 

Levebrødsspillerne kan fortælle dig at mindst 95% af alle svingtekniske fejl skyldes 

ukorrekt grip og/eller opstilling. Vil du være rigtig god til golf, så lær at forstå disse 

faktorer. 


27

28 

Opstilling til chip. 

Svingtræning af fuldt sving Kapitel 10 

Lad os tale samme sprog 

Inden vi giver os i kast med svingteknikker, så vil vi gerne 

undgå sproglig forvirring, for vi oplever jo iblandt at spillere 

og golftrænere ikke altid bruger de samme betegnelser. Og 

svingteknik er svingteknik uanset om det gælder korte eller 

lange slag. 

Derfor lad os slå fast at når vi taler om chipslag er der tale 

om et lille sving, hvor arme og kroppen følges ad i svinget. 

Hænder og fødder bruges ikke aktivt i chipslaget. Opstillingen 

er smal. 

Pitchslaget er et større sving som giver mere fart i køllen. 

Her bruges hænderne aktivt i tilbagesvinget og ben/fødder 

aktivt i nedsvinget. Der fi ndes fl ere varianter af pitchslag, som 

beskrives andet sted. Opstillingen er forholdsvis smal, 15 – 20 

cm mellem fødderne. 

Fuldt sving er fuldt sving uanset kølle eller jern. Det fulde sving kendetegnes ved en 

bredere opstilling. Der er ikke fast grænse for hvor langt tilbagesvinget skal være. 

Det er individuelt og afhænger af den enkeltes smidighed. Afslutningen på svinget 

er fuldt gennemført og det anbefales at du lige mærker køllen eller jernet i nakken 

til slut. De fl este professionelle slår sjældent fuldt sving med wedges og korte jern. 

g 

Tilbagesvinget starter i overkroppen Det gode golfsving – skulder, bygger arme, på hænder. brug 

af centrifugalkraften. 

Nedsvinget starter i underkroppen – hofte, knæ, fødder. 


Eksempler på golfsving 

Golfsving 29 29 

Se f.eks. Bernhard Langer vist fra siden. Højre knæ forbliver bøjet på toppen af tilbagesvinget 

og sætter ham i stand til at sætte godt af med ben og hofter i nedsvinget. 

Paul Azinger demonstrere her perfekt brug af håndled i svinget. 


30 


Svingets Grundprincipper 

Lad os starte med nogle helt grundlæggende og enkle principper, der gælder for alle 

spillere. Svinget bygger på en slags centrifugalkraft. De små sving ligger inden i de 

store. Du kan derfor med fordel bruge mere tid på træning af indspilssving. Det vil 

gavne dit fulde sving. I al væsentlighed handler det om få bevægelserne til at falde 

i rigtige rækkefølge. Mange forveksler kraft med hurtighed. 

Vil du gerne slå langt, så er der nogle grundlæggende bevægelser du skal fange – og 

bevægelserne skal som sagt falde i rigtig rækkefølge. Tilbagesvinget 

starter med skuldre, arme og hænder, mens knæene 

holdes i ro. Her går mange klubspillere galt i byen og starter 

svingbevægelsen med hænder og arme. Nedsvinget starter 

med hofte, knæ og fødder, som igen sætter gang i skuldre, 

arme og hænder. 


Vær klar over at træning af svingteknik tager tid, måske lang 

tid – og kræver en vis tålmodighed. Svingbevægelsen skal 

være “en vane” – sådan lidt som at cykle hvor man normalt 

ikke tænker over teknikken. 

Træning af svingteknik er derfor et spørgsmål om at foretage 

nogle bevægelser på en bestemt måde – og blive ved indtil det 

føles “naturligt”. Vi slipper dog ikke for også at nævne vigtigheden 

af opstilling og greb. 

Ganske kort kan det siges at opstillingen har til formål at bringe 

sigtet på plads ved at – ideelt – skuldre, hofter og fødder står 

parallelt på slaglinie/sigtelinie. 

Opstillingen bruges også til at regulere bevægelsesfriheden i 

svinget. I indspil er man længere nede i knæ og drejer måske 

fødderne lidt mod målet for bevidst at have mindre bevægelsesfrihed 

og dermed gøre det lettere at tage et mindre sving. 

Grebet påvirker bevægelsesfriheden i håndleddene og har stor 

betydning for om køllehovedet står i ret position i boldtræffet. 

Mere om det på side 24 – 25. 


Kapitel 10 Svingtræning af fuldt sving 31 

Grundlæggende svingteknik i fuldt sving 

Start svinget med skulderen – “vend ryggen mod målet” som vi siger i Europa Golfskolen. 

Håndleddene bliver først aktive, når køllen/jernet er ved at nå vandret position. 

Men så er det også vigtigt at få håndleddene med i svinget, gerne på et 

tidspunkt hvor venstre arm er nået op omkring 

vandret. Og i starten af nedsvinget: 

Sæt af med hofte og ben og fortsæt kropsdrejningen 

til fuld fi nish. 

Tilbagesvinget starter med skuldre, arme 

og hænder, mens knæene holdes i ro. 

Her går mange klubspillere galt i byen og 

starter svingbevægelsen med hænder og 

arme og lader skulderdrejningen følge til 

sidst. 

Nedsvinget starter med hofte, knæ og 

fødder, som aktiverer skuldre, arme og 

hænder. De fl este forveksler kraft med hurtighed. Se foto med Paul Azinger, Jane 

Geddes, Tiger Woods eller Bernhard Langer, der alle illustrerer gode bevægelser. 


31 

Husk at de store sving bygger på de små sving. Når man 

ser på de gode levebrødsspillere, så læg mærke til enkelheden 

i svinget. De samme bevægelser går igen i små som 

i store sving. Et langt slag kræver maksimal bevægelsesfrihed, 

et lille chipslag kræver kun lidt bevægelsesfrihed. En 

vigtig læresætning er: Du regulerer længden på dine slag 

primært ved at regulere din opstilling. 

For dine lange slag kunne du f.eks. vælge at slutte svingbevægelsen 

i en bestemt balance og position på en måde. 

Så du ville du vide om du havde gjort det rigtigt. Husk gode 

spillere mister ikke balancen under eller efter svinget. 

• Golfsvinget bygger på centrifugalkraft 

• Start med en god skulderdrejning 

• Håndleddene skal med i tilbagesvinget 

• Nedsvinget skal starte i hofte og ben 

• Grip og opstilling må være i orden 

• Der kræves også god rytme og balance

32 


Vi vil gerne gøre svinget så enkelt som muligt. Det er en af grundende til at det anbefales 

at basere de korte slag på samme svingprincipper som de længere slag. Du 

skal huske mindre ude på banen, så beslutningsprocessen bliver lettere. Du får større 

gentagelseseffekt og dermed bedre vaner – hurtigere! 

Golfsvingets checkpunkter 

Der er nogle få kontrolpunkter, som kan observeres hos de bedste spillere i verden. 

Og vi anbefaler at du i størst muligt omfang svinger på en måde, der får disse positioner 

med. Hvis dit kursus inkluderer videooptagelse af dit sving, så læg mærke til 

følgende positioner: 

Set forfra: 


1. I opstillingen vil skaftet og din venstre arm danne en lige linje fra køllehovedet 

til venstre skulder. Venstre arm er mere strakt end højre. 

2. Skaftet er parallelt med svingretningen omkring vandret. 

3. Når skaftet ligger vandret er selve køllehovedet omkring lodret position. 

4. Når skaftet har nået lodret position, er venstre arm omkring vandret. 

5. Højre knæ er stadig bøjet på toppen af tilbagesvinget. 

6. Venstre arm og køllen er i forlængelse af hinanden når du træffer bolden. 

7. Begge arme er strakt foran dig til køllen har passeret vandret. 

8. Du har front mod målet i afslutningen og mest vægt på venstre ben - og kan 

holde balancen i mindst 3 sekunder. 


Kapitel 10 Svingtræning af fuldt sving 33 

Set fra siden: 

1. Venstre arme ”hænger” næsten lodret fra skulderen 

2. Í vandret position peger skaftet således til og fra målet. 

3. Hænderne er over højre skulder på toppen af tilbagesvinget. 

4. Højre knæ er stadig bøjet på toppen af tilbagesvinget. 

5. Når du træffer bolden er du oppe på højre tå eller fodballe 

6. – og har fået hoften drejet godt mod målet 

7. – og er i balance 

De grundlæggende sving 

De nævnte positioner: “skaftet i vandret” og “skaftet i lodret” bruges også til at defi 

nere vore grundlæggende indspil, nemlig chipslaget og pitchslaget. Husk at lodret 

position set fra siden viser at kølleskaftet peger mod boldlinien. Når du kan bruge 

disse svingpositioner, vil du opdage, at det er en stor hjælp til at bedømme og spille 

præcise afstande. Kort sagt er der specielt i starten egentlig kun 4 grundlæggende 

svingbevægelser at huske på: 

1. Putning og det korte chipslag 

2. Det lange chipslag, som nogen også kalder 

“pitch and run”. Vi foretrækker betegnelsen 

“chip” fordi teknikken er den samme 

som ved korte chip. 

3. Pitchslaget og bunkerslaget(greenbunker) 

4. Fuldt sving 


33

34 

Svingteknik i indspil Kapitel 11 

Defi nition af indspil 

Indspil defi neres som slag slået udenfor green med et sving, der er mindre end et 

fuldt sving. Det kan være lange pitchslag op til 80 – 90 meter, kortere “pitch and 

run” slag, lobslag, chipslag, greenbunkerslag eller putt udenfor green, også kaldet 

“texas wedge”. 

Der fi ndes 4 forskellige grundlæggende indspil som indgår i en golfspillers repertoire. 

Indspil falder i 2 hovedkategorier: Korte indspil som har passive håndled i 

svinget, som er pendulagtigt. Svingstørrelsen er afhængig af den ønskede længde 

på slaget. Lange indspil og bunkerslag, som pr. defi nition involverer aktive håndled i 

tilbagesvinget og mere eller mindre fuldt gennemsving. 

Korte indspil (chipping) ca. 5 – 25 m 

Mellemlange indspil, “chip & run” ca. 15 – 35 m samt lobslaget ca. 15 – 30 m 

Lange indspil / pitching ca. 30 – 80 m 

Greenbunkerslag 

De gode spilleres indspilsteknik 

Lad os starte med at fokusere på bevægelsen og ikke interessere os for meget for 

resultaterne. Man lærer, - sommetider med besvær, - at hvis man udfører teknikkerne/bevægelserne 

korrekt, så kommer de positive resultater automatisk. De fl este 

klubspillere har det modsat. De er oftest optaget af resultaterne, men uden rigtigt at 

forstå at resultatet er et produkt af teknikken. 

Man kan også sige at slagets/svingets størrelse eller form bestemmer resultatet. 

Pelz pegede på værdien af gentagelseseffekt og bedre defi nition af indspil. De professionelle 

tourspillere var jo meget mere præcise i deres fulde sving end i indspil. 

Så lad os starte indspilsteknikkerne med at vælge nogle defi nitioner af hvorledes vi 

ønsker at svingbevægelsen skal se ud. 

Først skal du være opmærksom på at svingbevægelsen handler om hele svinget. Det 

er altså ikke nok blot at regulere tilbagesvinget eller - som selv tourspillere har gjort 

i mange år - at veksle mellem forskellige længder på pendulagtige sving. Som Pelz’ 

påviste, så giver den teknik for lidt gentagelseseffekt til at være rigtig effektiv. Du 

skal altså beslutte dig for et konkret tilbagesving og en konkret afslutningsposition. 

Her gennemgås den grundlæggende 

svingteknik, som 

den anvendes af mange af 

verdens førende spillere. Lad 

os starte med de korteste indspil. 


Kapitel 11 Svingteknik i indspil 35 

Korte indspil eller chipping 

Bruges omkring green til slag på højst 12 – 15 meter i luftbåren længde. Kan i princippet 

spilles med alle jern. Kan i princippet spilles med alle jern men oftest med korte. 

Svingbevægelsen starter med skulder og arme. Ro i benene. Køllen svinges tilbage til 

ikke over vandret position og nedsvinget sættes i gang med hofte/ben. Opstilling er 

smal, højst 5 - 10 cm mellem hælene og bolden ligger ud for højre fod. Gå godt ned i 

knæ og tag greb godt nede på skaftet. Karakteristisk er, at hænder og fødder er passive 

i dette slag. Hold svinget som et pendul, sving lige langt på begge sider af bolden. 

Chipping – det korteste indspil 

Rundt om greenen, på afstande ikke over 3 – 4 meter fra greenkanten bruges et lille 

pendulsving meget lig et langt putt. Det anbefales at du fi nder en bestemt afstand, 

som du så øver igen og igen. Vi kalder svingbevægelsen for “et 3 meter chip” (Men 

kan godt være 2 eller 4 meter, hvis det passer dig bedre). 

Det væsentlige er at indøve et sving, der passer på 

en bestemt luftbåren afstand. Så kan du variere slagets 

længde ved at vælge mellem forskellige jern. 

Svingteknisk set udelades håndled og benarbejde. Det 

betyder at svingbevægelsen udføres med kroppens store 

og relativt langsomme muskelgrupper. Brug skulder 

og arme i tilbagesvinget, men lås knæene fast. Nedsvinget 

starter i hofte og ben og køllen svinges til afslutningspositionen. 

Da slaget er kort, har man ikke brug for hænderne til at skabe 

fart i køllehovedet. Se også side 17. 

Opstilling og greb 

Også greb og opstilling skal være ensartet fra gang til gang. Jeg anbefaler 

at du i chipping griber langt nede på skaftet, gerne hvor grebet 

slutter. Denne håndstilling medfører at det er naturligt at gå langt ned 

i knæ. Ellers brug smal opstilling med max. 5 cm mellem hælene og 

bolden placeret udfor højre fod. Højre fod peger lige ud eller endda 

svagt indad, mens venstre fod åbnes 25 – 30 grader. Hold hænderne 

ude af svinget. Nøgleordene for svinget er præcision og kontrol. 

Med hensyn til boldens placering ud for fødderne, er der delte meninger. 

Men mange tourproer foretrækker at placere bolden udfor/ 

omkring højre fod. Dels giver det et fl adere og sikrere slag og dels er 

det lettere at stå i ligevægt samtidigt med at bolden træffes mens 

køllen endnu er på vej ned. Jo mere bolden ligger mod højre, jo 

lavere boldbane og mere rul. Boldplacering i midten eller mod ven- 


35

36 


stre giver højere boldbane og mindre rul. Det er i øvrigt naturligt at svingbuen når 

bunden af svinget udfor højre fod når man ikke bruger benene aktivt. Det er en 

svingbevægelse, der udelader brug af hænder og fødder i hele svinget. 

For at holde chipping og pitching adskilt rent teknisk, så har chipping og pitching hver 

sin type grip og opstilling. Husk at Chipslagets form er pendulagtig. Overgrænsen 

defi neres som en svingbevægelse, hvor køllen svinges fra “vandret til vandret”. Se 

illustrationen med Paul Lawrie på side 20. I vandret position skal kølleskaftet pege til 

og fra målet og med køllehovedet nær lodret. 

Grundprincipper for chipping: 

• Pendulsving, - lige langt på begge sider af bolden. 

• Bolden placeres udfor højre fod. Max. 5 cm mellem fødderne. 

• Grib langt nede på jernet. 

• Godt ned i knæ. Drej tæerne på venstre fod ud 25 – 30 grader. Højre fod lige ud 

eller drejet lidt ind. Lås knæene i tilbagesvinget. 

• Sving tilbage med skuldre og arme til køllen når max. vandret. 

• Hold begge arme nogenlunde strakte i hele svinget. 

• Start nedsvinget ved at sætte af med hoften. 

• Hænderne holdes foran køllehovedet i hele ned- og gennemsving. Højre hånd 

overhaler ikke venstre!!!! 

• Hænder og fødder er passive i svinget. 

• Sigtelinie og skulderlinie er parallelle. 

• Ligevægt eller en smule mere vægt på venstre ben. 

• Man kan chippe med alle jern. 

Lange indspil - Pitching 

Lige som i chipping fi ndes fl ere typer pitchslag. 

Lad os starte med grundlæggende pitching, 

der bruges på afstande op til ca. 80 - 90 

meter. Til forskel fra chipping bruges både 

håndled og benene aktivt i svinget. Det er 

kort sagt et større og hurtigere sving. Så snart 

man involverer hænder og/eller fødder til 

indspil, er svinget pr. defi nition et pitchslag. 

Samtidig ændres greb og opstilling. 

Det korte pitchslag 

Dette slag kan udføres som “pitch & run” 

med 8, 9 jern eller PW og som “lobslag” 

med SW eller LW. 

Langt Pitch, lodret -lodret 


Kapitel 11 Svingteknik i indspil 37 

Svingbevægelsen i dette sving kan også beskrives 

som “vandret til lodret” Svinget kan også med fordel 

anvendes med de længere jern i situationer hvor tilbagesvinget 

er begrænset. F.eks. under lavthængende 

grene eller buskads. Et 5 jern slået på denne måde går 

70 – 75 meter. Se også side 17. 

I dette slag er tilbagesvinget identisk med overgrænsen 

for de lange chipslag, altså køllen i vandret position. 

Også i dette sving er hænderne passive i tilbagesvinget 

for ikke at få unødig fart i svinget. Check 

også at køllens skaft i den position peger i retning til 

og fra målet og at køllehovedet er nær lodret. I ned- Tilbage til vandret. 

svinget sættes godt af med ben og hofte til næsten 

fuld fi nish med front mod målet. Igen bruges de store muskelgrupper i krop og ben 

til at skabe svingbevægelsen. Det giver god kontrol over svinghastigheden. Der holdes 

midtvejs oppe på grebet. Godt ned i knæ i opstillingen, - ikke helt så meget som 

i chipslaget - og smal afstand mellem fødderne, ca. 15 – 20 cm. Det er meget vigtigt 

for svingbevægelsen at kunne sætte godt af med benene i nedsvinget. 

Lange pitchslag 

I dette sving er hænderne mere aktive i tilbagesvinget. Der skal nemlig større svinghastighed 

for at sende bolden godt op i luften. Svingbevægelsen kan også defi neres 

som skulderhøjde til skulderhøjde med hænderne. Dette sving kan i praksis slås med 

alle jern selv om man til indspil normalt kun vil bruge PW, SW og LW. Samme sving 

slået med f.eks. et 5 jern ville være et velegnet modvindssving. 

Frem til lodret. 


37 

Tilbagesvinget starter med skulder og arme, hvorefter 

hænderne gradvis sættes ind i svinget og når 

en position, hvor venstre arm er omkring vandret 

og køllens skaft lodret (set forfra). Set fra siden vil 

kølleskaftet pege mod boldlinien, hvis svingplanet 

er korrekt. Nedsvinget starter med ben og hofte 

og der svinges igennem til fi nish med front mod 

målet. 

Opstilling er ret smal og bolden placeres udfor midten 

af hælene. Da pitchsvinget er et længere sving, 

er der brug for mere bevægelsesfrihed. Det får du 

ved at have lidt større afstand mellem fødderne, 

gerne 15 – 20 cm mellem hælene. Der holdes længere 

oppe på skaftet, omkring midt på grippet.

38 

Fuldt igennem for ekstra 

længde eller højde. 


Ekstra lange pitchslag 

Her benyttes det grundlæggende tilbagesving med venstre 

arm i vandret og køllen i lodret, men i fi nishen fortsættes 

svinget til hænderne er lige over hovedhøjde og jernet omkring 

vandret. Svingbevægelsen kan også kaldes “lodret til 

vandret”. Se illustration. 

Ekstra høje pitchslag 

Tidligere var det almindeligt at manipulere køllen, evt. med 

åbent køllehoved og næsten forsøge at få køllehovedet under 

bolden, men et af problemerne med denne teknik er 

at det er vanskeligt at kontrollere svinghastigheden med 

hænderne. Samtidig viser tests med svingrobotter at både 

åbent og lukket køllehoved medfører større spredning af boldene sammenlignet 

med et køllehovede, der er “square” eller vinkelret på slaglinien. 


I dag vil tour- og elitespillere benytte specielle wedges med 60 – 64 graders loft når 

ekstra højde er påkrævet. Hvis bolden ligger godt oppe i græsset, kan man evt. spille 

bolden mere ud for venstre hæl. 

Grundprincipper for pitching: 

• Længere indspil kræver mere frihed i svingbevægelsen. 

• Boldplacering ud for midt mellem hælene for grundslaget. 

• Sigtelinie og opstillingslinie er parallelle. 

• Tæerne på venstre fod drejes 20-25 grader mod målet. 

• Afstand mellem hælene max. 15-20 cm. 

• Lige meget vægt på begge fødder i opstillingen. 

• I pitchslaget svinges tilbage til venstre arm er omkring skulderhøjde. 

• Start tilbagesvinget ligesom et chipslag og fortsæt til vandret arm og “lodret” 

kølle. 

• I tilbagesvinget fl yttes vægten let mod højre. 

• Nedsvinget starter i hofte og ben. Vægten fl yttes mod venstre. 

• Sving igennem til valgt fi nish og front mod målet 

Uanset om du vælger den ene eller den anden teknik til dine indspil, så er det vigtigt 

at du er konsekvent og har øvet svingbevægelsen nok til at vide hvad den medfører. 

Så kan du svinge med tillid uden at bekymre dig om resultatet. Har du bedømt 

situationen rigtigt og valgt det rette sving, så klap dig selv mentalt på skulderen. 

Du har nu cementeret en erfaring yderligere. Opfører bolden sig anderledes end du 

regnede med, så læg mærke til hvad der rent faktisk sker under slaget og gør det 

anderledes næste gang. 


Kapitel 12 Bunkerspil 39 39 

Greenbunkerslaget 

Samme svingteknik som 

ved lange pitchslag anvendes 

også ved bunkerslag. 

Her bruges dog en 

anden opstilling. Se Anders 

Hansen på illustrationen 

nederst. Boldens 

placering afhænger af 

din svingteknik. Udfor in- 

Lodret til lodret i bunker. 

dersiden af venstre hæl, 

hvis du sætter af med 

højre fod. Udfor midten hvis du holder begge fødder i sandet under hele svinget. 

Der er en anelse mere vægt på venstre fod. Venstre fod er åbnet godt. Køllehovedet 

åbent. 

Længden på slaget varieres gennem at vælge en bestemt “fi nish”. Se illustrationen 

med Gary Player som svinger “lodret til lodret”. Ligesom i de andre indspil vil svingets 

form være afgørende for hvordan bolden opfører sig. Kort gennemsving medfører 

mindre fremdrift i bolden, den lander blødere og risikoen for ikke at komme ud 

at bunkeren er større. 

Boldens leje 

Boldens leje er af stor betydning når du vælger opstilling og svingteknik. Kort opsummeret 

kan det siges at ved godt leje bør bolden placeres midt i eller til venstre i 

opstillingen (afhænger af svingteknik). Jo dårligere leje, desto mere placeres bolden 

mod højre i opstillingen. Hvis bolden er fremme ved venstre fod i opstillingen bør 


40 

Bunkerspil Kapitel 12 

køllehovedet åbnes mere end hvis bolden er tilbage mod højre fod. Når du åbner 

køllehovedet, skal du sigte mere til venstre for fl aget. Du vil få mindre sand mellem 

bold og køllehoved og derfor mere backspin. Bolden stopper hurtigere. 

Når køllehovedet er “square” eller “lukket”, må du sigte mere direkte mod eller til 

højre for fl aget. Der vil komme mere sand mellem bold og køllehovede og derfor 

mere modstand. Bolden får mindre spin og vil rulle længere efter nedslaget. 

Fairwaybunkers 

Den væsentligste forskel fra greenbunkers er at du helst skal ramme bolden rent og 

ihvertfald før køllen rammer sandet. Stil op med bolden lidt tilbage i opstillingen, 

nærmere højre fod og med hænderne vel foran bolden. Det let lukkede køllehoved 

medfører at bolden går fl adere og ruller længere efter nedslaget. 

Placer bolden udfor midten af fødderne og læg en anelse mere vægt på venstre fod. 

Det er vigtigt at holde tilbagesvinget kompakt, gerne noget lignende et langt pitchslag. 

For stort tilbagesving kan medføre at dine fødder skrider i sandet. Bor fødderne 

lidt ned i sandet. Husk det er tilladt ifl g. reglerne at opbygge godt fodfæste! 

Slag fra fairwaybunkers 


Kapitel 13 Putting 41 41 

Putting 

Putting er et kapitel for sig selv, ikke mindst fordi der fi ndes så mange forskellige 

metoder. Er du ikke helt begynder, så se lidt på statistikken først. Bruger du omkring 

30 putt pr. runde eller mindre gennemsnitlig, så spring dette afsnit over. Men – 

selvfølgelig alt efter handicap og erfaring – bruger du nærmere 2 putt eller mere pr. 

green i gennemsnit, så kunne der være stof til eftertanke. 

Distance og retning 

Først og fremmest er der to aspekter til et putt, nemlig afstand og retning. Afstanden 

(eller svinghastigheden) er vigtigst, for den er afgørende for puttets linie. Det 

amerikanske blad “Golf Digest” gennemførte en stor undersøgelse, der klart viste at 

den største forskel mellem tourspillere og spillere med højere handicap var evnen til 

at få puttet til rulle den rette længde ved de lange putt. Sagt med andre ord: Højhandicappere 

tre-putter oftere!! 

At fi nde den rette afstand er betinget af fl ere faktorer. Svinghastigheden først og 

fremmest. Dernæst er det vigtigt at bolden træffes midt på putterhovedet og at putteren 

svinges på den korrekte linie. Lige som i chipping er det ønskeligt at udelade 

hændernes små, stærke muskler i svingbevægelsen. Brug en god pendulbevægelse 

baseret på de store muskler i skulder og arme og hold hoved og ben i ro. Puttegrebet 

er anderledes end i de store sving, primært fordi spilleren i putting gerne vil minimere 

brugen af håndled. På illustrationerne vises de mest almindelige puttinggreb. 

For at få bolden i den rigtige retning skal man kunne vurdere hurtigheden på greens. 

Ikke alle green er fl ade og det kræver en hvis erfaring at bedømme boldens rul, især 

hvis der er op og ned undervejs til hullet. Se først puttet fra begge sider af hullet. 

Mange spillere bruge en teknik med at vælge et sigtemærke lidt foran bolden og så 

starte bolden hen over eller ved siden af mærket. 


42 

Putting Kapitel 13 

Nogle tourspillere anvender den lange “kosteskaftputter” 

(f.eks. Bernhard Langer og Steen Tinning) eller “venstre hånd 

nederst”(Thomas Bjørn) for at neutralisere håndledsbevægelsen. 

Mange anbringer den fl ade del af putterens greb direkte 

under tommelfi ngerpuden på begge hænder. 

Ernie Els illustrerer god klassisk puttestil med øjnene over 

boldlinien i opstillingen og bolden placeret lidt til venstre for 

midten. Det ideelle sving er et rent pendul uden forsøg på at 

“styre” eller på anden måde påvirke svingets kraft. 

Grundprincipper for putting: 


• Pendulsving, - lige langt på begge sider af bolden, evt. lidt længere fi nish. 

• Lås knæene fast og lad svingbevægelsen ligge i arme og skuldre. 

• Boldplacering lidt til venstre for midten. 

• Øjnene over sigtelinjen 

• 15-30 cm mellem hælene og fødderne ligeud. 

• Ligevægt på begge fødder fra side til side og på hæl/fodballe. 

• Vær stabil og rolig i knæene. 

• Venstre hånd nederst a la Thomas Bjørn giver stabilitet på kortere distancer. 


Kapitel 13 Putting 43 43 

Svingrutine i putting 

Seve Ballesteros var den bedste putter på EuropaTouren i slutningen af halvfemserne 

med omkring 27 putt pr. runde i gennemsnit. Han siger: “Først beslutter jeg mig for 

svingets størrelse og når jeg føler mig klar til puttet, så starter jeg svinget ved at 

trække putteren langsomt og roligt tilbage med min højre hånd. Herefter lige langt 

tilbage og frem, min følelse af svinget er egentlig at det 

blot “fi nder sted”. ”Jeg føler aldrig som om jeg nogensinde 

forcerer nogen del af puttet.” Søren Kjeldsen var i 

2009 nr. 1. Europatouren med 26 putt pr. runde. 

Træning i faste penduler kan 

med fordel laves på en særlig 

måtte med tydelige intervaller. 

Lad det så være sagt, at det kræver en hel del øvelse at 

nå Seve´s fornemmelse af automatik og fl ydende bevægelse. 

Starten af læreprocessen er mekanisk og bevidst 

kontrolleret teknik nødvendig. Det samme gælder, hvis 

en erfaren spiller ønsker at lægge sin stil om. 

Mange elitespillere bruger en del tid især i vinterhalvåret 

på ren putteteknisk træning, som ofte foregår indendøre. 

Her øves nogle faste pendulsving over linier i et tæppe. 

Med tiden bliver de mange sving til en god og rytmisk 

bevægelse og de forskellige penduler kan afl æses ude på 

green’en og dermed give god fornemmelse for hvilken 

svingbevægelse der passer til en given afstand. Se også 

afsnittet om “Øvelser” og “Afstandsbedømmelse”. Svingteknik 

er en ting for sig, at “læse” greens en helt anden 

sag. 

Ikke sådan. Gerne sådan. 


44 

Særlige indspil og slag Kapitel 14 

Lad os først se lidt på situationer, der på en eller anden måde afviger fra de ellers 

så perfekte tilstande på driving range. Fra tid til anden oplever alle golfspillere at 

bolden ligger mindre godt. Det være sig i højt græs, på bar jord, skråninger eller i 

en tidligere opslået tørv og bolden skal jo spilles som den ligger. Hvad gør man så? 

Bedømmelse af spilsituationer - Valg af landingsområde 

En hovedregel ved indspil er at spille mod fl adt landingsområde eller lavninger i terrænet, 

hvis muligt. Illustrationen herunder viser tydelig problemet med forhøjninger 

i landingsområdet. Hvis man ikke er meget præcis, bliver fejlslag gjort værre. Modsat 

bliver fejlmargen større når du spiller mod lavninger. Problematikken gælder naturligvis 

også i andre situationer. Det er den matematiske formel, der hedder “indgangsvinkel 

er lig udgangsvinkel”. Kommer 

din bold fl adt ind på green vil den 

ofte rulle langt. Kommer man højt 

ind vil bolden som regel stoppe 

hurtigt efter nedslaget 


Rough 

Indspil fra rough eller semirough betyder først og fremmest mere modstand til køllehovedet 

i træfzonen. Den personlige erfaring spiller naturligvis en stor rolle i disse 

slag. Gennem prøveslag i tilsvarende græs skaffer man sig en fornemmelse at modstanden. 

Denne kan samtidig formindskes ved at vælge en boldplacering nærmere 

højre fod. Man opnår at køllehovedet løftes mere direkte ud af græsset og at man i 

nedsvinget får mindre græs mellem køllehoved 

og bold. Græssets modstand har 

tendens til at lukke køllehovedet i træføjeblikket. 

Der er derfor vigtigt at bruge 

hofte og ben aktivt i nedsvinget for at 

hjælpe svinget igennem græsset med så 

meget kropsvægt som muligt. 

I tung rough omkring green kan man ofte 

med fordel spille et fuldt pitch som var 

det et bunkerslag. Lad køllehovedet glide 

under bolden og husk at svinge igennem. Igen er erfaring vigtig i disse situationer 

og derfor bør man bruge tid på banen til træningsrunder, hvor man kan se effekten 

af svingbevægelse kontra landingsområde. 

Langt græs, det være sig rough eller semirough, modgræs eller medgræs, dugvådt 

eller regnvådt græs, påvirker slaget. Det er derfor af stor betydning at kunne se og 

bedømme effekten af disse faktorer. 


Kapitel 14 Særlige indspil og slag 45 

Vind og vejr 

Både putt og indspil påvirkes af vinden og måske 

mere end mange klubspillere tror. I bedømmelsen 

indgår også jordbundens beskaffenhed. 

Bolden ruller længere på hårde greens end på 

bløde. Erfaring spiller helt klart en stor rolle i vurderingen 

af effekten af vind og vejr. Regnvejr 

påvirker mange spillere og når dine køller bliver 

våde, er det sværere at have ordentlig fat. Sætter 

du pris på turneringsspil, så gå engang imellem 

ud i regnvejr og gør nogle erfaringer. 

Bart leje 

Indspil fra bart leje er et andet slag som klubspilleren ofte har besvær med. Uden 

græs under bolden kræves der større præcision i træføjeblikket. Slaget minder en del 

om situationen fra fairwaybunker. Her er det vigtigt at træffe bolden først og jorden 

bagefter. Derfor placeres bolden mere mod højre fod end normalt. Bolden vil komme 

frem i en lavere bue end normalt og derfor må der påregnes mere rul efter landing. 

Er din bold landet i fordybningen efter en opslået tørv er det egentlig samme situation 

som beskrevet foroven, blot i vanskeligere udgave. For begge typer af slag 

gælder at gode armkræfter er en fordel. Damerne har ofte større problemer med 

disse slag hvis det kniber med armkræfterne. 

Skråninger 

Skråninger er en anden udfordring. Geometriens 

og tyngdekraftens love er de samme for indspil og 

fuldt sving. Den første hovedregel på skråninger 

opad bakke eller nedad bakke er at du skal stille 

op med skulderen parallelt med skråningen. 

I indspilssituationer betyder det som regel at du 

må forlade den grundlæggende opstilling. Det er 

svært at stå med samlede ben på en stejl skråning. 

Hvad gør man så? Tager en bredere opstilling 

selvfølgelig! Og hvad så med boldplaceringen! 

Meget fi rkantet sagt holder man nogenlunde 

samme relation mellem bold og højre fod, mens 

venstre fod sættes mere ud til siden. Så glem alt 

om 5 - 10 cm mellem fødderne eller du mister 

balancen. Jo stejlere skråning, jo bredere fodstil- 


45

46 

Særlige indspil og slag Kapitel 14 

ling – og jo nærmere højre fod placeres bolden. Reglerne for spil fra skråninger er de 

samme hvad enten der er tale om indspil, bunkerslag eller lange slag. 

Ved op ad bakke situationer betyder det at kropsvægten er markant mere på højre 

fod og derfor er det svært at bruge hofte og ben i nedsvinget som ved plant leje. 

Derfor er der en tendens til at hænderne bringer køllen tidligere til bolden. Så vær 

sikker på bolden er vel tilbage i opstillingen i denne situation. Tag et prøvesving først 

og se hvor køllehovedet når bunden af svinget. 

Ned ad bakke medfører at kropsvægten er mere på venstre fod i opstillingen. Der er 

derfor nogenlunde god bevægelsesfrihed med hofte og ben i nedsvinget. Boldplaceringen 

vil derfor nærmere midt mellem fødderne. Tag prøvesving. Vær sikker på 

du er i god balance. På skråninger er det ofte nødvendigt med et mindre sving for 

at være i god balance. 

Lejer hvor bolden ligger højere eller lavere end fødderne påvirker boldens retning 

gennem svingplanet. Ligger bolden lavere end fødderne vil den gå mere mod højre. 

Er bolden højere end fødderne vil den gå mere mod venstre. Bolden kan spilles ud 

for midten af fødderne som normalt. 

“Texaswedgen” - Indspil med putter 

• hører også med underkategorien “Indspil fra fairway” Uden at gå nærmere ind på 

putteteknik, bør det nævnes at putt udenfor green kræver at terræn og jordbundsforhold 

ikke yder for meget modstand for en rullende bold, at græsset er tætklippet 

og ikke vokser i retning mod bolden. Nogle spillere foretrækker at chippe fra 

greenkanten, andre at putte. 


Kapitel 15 Udstyret 47 47 

Køllerne 

Svingbevægelsen er ikke den eneste faktor, når det kommer til bedømmelse af 

længder på indspil. Derfor må enhver spiller selv vurdere hvorledes hans bolde opfører 

sig. Køller er forskellige. Mange tourproer har i dag 3 eller 4 wedges, mens 

klubspilleren ofte kun har PW eller SW. Omkring 70% af alle slag på en gennemsnitlig 

runde golf foregår indenfor 100 meter fra fl aget. Men når du køber et fuldt sæt 

køller, så er der normalt højst 30% af disse der er beregnet til at slå 70% af slagene. 

Er det logisk? Ville det i stedet være bedre at købe et halvt sæt køller og så supplere 

op med f.eks. nogle hybrider og fairwaykøller og et par ekstra wedges? 

Endelig kan køllerne være mindre eller mere offset i konstruktionen, hvilket påvirker 

boldens højde og rul. Det står enhver fabrikant frit for at afgøre hvor meget loft der 

skal være på køllerne. Derfor vil f.eks. Callaway jern, som generelt kun har lavt loft 

giver anderledes resultater end Wilson jern, der traditionelt har noget mere loft. 

Vægtfordelingen i jernene har også betydning. En kraftig sålkonstruktion medfører 

et lavere tyngdepunkt i køllehovedet og vil give højere bolde og dermed mindre rul. 

Der anvendes også mange forskellige metallegeringer til køllefremstilling. En del 

fabrikanter eksperimenterer med forskellige indsatser i slagfl aden. For ret få år siden 

hed materialerne stål, rustfrit til støbte køllehoveder eller kulstål til smedede køllehoveder. 

Bolde 

Hvad med boldene? Ja først og fremmest har tests vist at der er op til 12% forskel i 

forskellige boldes rul når de slås med svingrobot. Hvis du normalt spiller med assorterede 

søbolde, så glem enhver tanke om præcise indspil og putt. Du bør vælge een 

type bold og gøre dig bekendt med dens egenskaber for at kunne bedømme dine 

afstande. Generelt kan du også forvente at dyrere bolde har gennemgået en større 

kvalitetskontrol, er rundere og har centrum mere i centrum. 

Er du i tvivl, så prøv saltvandstesten. Her opløser tilstrækkelig salt i et glas vand til 

en golfbold kan fl yde. Læg bolden i glasset og lad den rotere et par gange. Derefter 

sættes et mærke med mærkepen på toppen. Bolden roteres igen og se om bolden 

stadig kommer i ro med mærket opad. Hvis det er tilfældet, så ligger centrum ikke 

korrekt i bolden. Kommer bolden i ro med mærket i forskellige positioner, kan du 

regne med at boldens centrum er korrekt. Der fi ndes også redskaber til at konstatere 

om en bold er korrekt rund. 


Castanea Golf Resort 

Golf Gut Apeldör 

SK GOLF TRAVEL 

Postboks 77 · DK-2850 Nærum 

Tlf. 45 70 1944 · Mobil 20 10 1944 

Email: info@steenkaasgolf.dk 

Oplysning og reservation gennem 

www.steenkaasgolf.dk 

Schloss Lüdersburg 

Europa Golfskolens kursusfaciliteter er af høj klasse. 

Kun rigtig gode hoteller direkte til golf og med fi ne 

træningsfaciliteter 

300395_0510_Stiftsbogtrykkeriet i Næstved · 55723333 

SK 

GO LF 

TRAVE L

SK GOLF se mere på www.steenkaasgolf.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?