Årsrapport 2010 - DONG Energy

Årsrapport 2010

DONG Energy 

kort fortalt 

DONG Energy er en af Nordeuropas 

førende energikoncerner med hovedsæde 

i Danmark. Vores forretning er 

baseret på at fremskaffe, producere, 

distribuere og handle energi 

og tilknyttede produkter i Nordeuropa. 

Omsætning 

mia. kr. 

54,6 

EbiTDA 

mia. kr. 

14,1 

Årets resultat 

mia. kr. 

4,5 

Pengestrømme 

fra driftsaktivitet 

mia. kr. 

14,2 

Nettoinvesteringer 

mia. kr. 

8,6 

Rating 

A-/Baa1 

Antal medarbejdere 

5.874 

Ejeroversigt 

pr. 31.12.2010 

Den danske stat 76,49% 

SEAS-NVE 10,88% 

Syd Energy Net 6,95% 

Øvrige 5,68% 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Exploration & 

produCtion 

Gasproduktionen er steget 81% 

siden 2008 og yderligere 5 olie- 

og gasfelter forventes i produktion 

fra 2011 til 2014 

Olie- og gasproduktion: 

24,4 mio. boe 

fordeling af olie- og 

gasproduktion: 

Danmark 21% 

Norge 79% 

OLIE- OG GASPRODUKTION 

mio. boe. 

Olie 

2008 

Gas 

2009 

2010 

KAPACITET FOR VIND- OG VANDKRAFT 

MW 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

rEnEwablEs 

Siden 2008 er kapaciteten for 

vind- og vandkraft steget over 

50% og er godt på vej mod målet 

på 3.000 MW i 2020 

Energiproduktion: 

Vind og vand 4,0 TWh 

markedsandel 

offshore vind i drift: 

Danmark 45% 

Storbritannien 23% 

Gas 

Olie 

0 

2008 


2014 

Note: Skraveret søjle angiver estimat 

2020

NETTOOMSÆTNING OG RESULTATER 

Nettoomsætning, 

mia kr. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2008 

Nettoomsætning 


GEnEration 

EBITDA og 

årets resultat, mia. kr. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2009 2010 

EBITDA 

Antallet af kulfyrede blokke i 

Danmark er reduceret fra 10 til 5 

siden 2006 og forventes reduceret 

med yderligere 3 blokke frem 

mod 2014 

Energiproduktion: 

Termisk el 15,3 TWh 

Varme 53,2 PJ 

markedsandel produktion 

i Danmark: 

Termisk el 53% 

Varme 36% 

Antal 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

2006 


2014 

Note: Centrale kraftværksblokke i Danmark 


mia. kr. 

20 

15 

10 

INVESTERINGER OG PENGESTRØMME 

5 

0 

2008 



2009 

Pengestrømme fra driftsaktivitet 

EnErGy marKEts 


Energiporteføljen optimeres og 

forsyningssikkerheden sikres med 

udgangspunkt i en bred portefølje 

af produktions- og infrastrukturaktiver, 

samt langsigtede 

gaskøbsaftaler. I 2011 udvides 

energiporteføljen med flydende 

gas (LNG) 

Salg til engroskunder 

og på børser: 

Naturgas 118,5 TWh 

El 10,4 TWh 

Gasfremskaffelse: 

Egen produktion 22% 

Køb fra tredje part 78% 

GASLAGRE 

Olie 

VINDMØLLER 

GASFELTER 

LNG 

GASKØBSAFTALER 

KØB OG SALG PÅ 

ENERGIBØRSER 

GASFYREDE 

KRAFTVÆRKER 

CO2-UDLEDNING 

g/kWh 

600 

580 

560 

540 

520 

500 

480 

salEs & 

distribution 

11 

2008 

Pengestrømme 


2008 

36 

2009 

2009 

63 



CO 2-udledning pr. produceret energienhed 

Mere end 60 klimapartnerskaber 

med erhvervskunder og kommuner 

mv. har medført energibesparelser 

på mere end 46 GWh, svarende til 

10.500 husstandes årlige elforbrug 

Salg og distribution 

til slutbrugere: 

TWh El Gas 

Salg 8,2 24,2 

Distribution 9,1 11,4 

markedsandele: 

Salg El Gas 

Danmark 21% 32% 

Sverige - 22% 

Holland 1% 1% 

Distribution 

Danmark 27% 28% 

KULFYREDE KRAFTSVÆRKSBLOKKE ENERGIPORTEFØLJE KLIMAPARTNERSKABER

indhold 

1 

lEDElSESbERETNiNG 

Forord 

2 Hoved- og nøgletal, finansielle 

3 Hoved- og nøgletal, ikke-finansielle 

Resultater og forventninger: 

4 Koncernens resultater 

9 Forretningsområdernes resultater 

13 Forventning til finansielt resultat 2011 

15 Finansielle målsætninger 

16 forretning og strategi 

20 Ansvarlig energi 

forretningsområder: 

24 Exploration & Production 

30 Renewables 

36 Generation 

42 Energy Markets 

48 Sales & Distribution 

54 Risiko og risikostyring 

ledelsesinformation: 

58 Selskabsledelse 

60 Interne kontrol- og risikostyringssystemer 

62 Bestyrelsen 

66 Koncernledelsen 

68 

fiNANSiElT REGNSkAb fOR kONcERNEN 

Totalindkomstopgørelse 

70 Balance 

72 Egenkapitalopgørelse 

74 Pengestrømsopgørelse 

75 Noter til koncernregnskabet 

ikkE-fiNANSiElT REGNSkAb 

fOR kONcERNEN 

160 Anvendt regnskabspraksis for 

ikke-finansielle data 

164 GRI oversigt 

167 fiNANSiElT REGNSkAb 

fOR mODERSElSkAbET 

PÅTEGNiNGER 

197 Ledelsespåtegning 

198 Revisorpåtegning, finansielt regnskab 

199 Revisorerklæring, ikke-finansielt regnskab 

SuPPlERENDE iNfORmATiON 

200 Koncernmeddelelser offentliggjort i 2010 

201 Ordliste 

Omslag DONG Energy kort fortalt og ejeroversigt 

Omslag DONG Energy aktivitetskort 

fiNANSiEl kAlENDER 

11. marts 2011 Årsrapport 2010 

12. april 2011 Generalforsamling 

19. maj 2011 Delårsrapport for 1. kvartal 2011 

16. august 2011 Halvårsrapport for 1. halvår 2011 

4. november 2011 Delårsrapport for 9 måneder 2011 

YDERliGERE iNfORmATiON 

media Relations 

Louise Münter 

+45 99 55 96 62 

investor Relations 

Morten Hultberg Buchgreitz 

+45 99 55 97 50 

www.dongenergy.com 

for- og bagsidefoto 

Forsidefoto: Gate terminal (LNG), Holland. Horns Rev 2, 

Danmark. Oselvar, Norge. 

Bagsidefoto: Severn, Storbritannien, Horns Rev 2, 

Danmark. Gate terminal (LNG), Holland. 

Sprog 

Årsrapporten er udarbejdet på dansk og engelsk. I tilfælde 

af uoverensstemmelse er den danske udgave gældende.

FORORD 

pa VEj MOD EN GRØN FREMTID 

Verden står over for to kolossale udfordringer: Vi skal skaffe 

energi nok til stadig flere mennesker, som vil have del i velstanden, 

og vi skal nedbringe forureningen med CO2. Mange har set de to udfordringer som vanskelige at forene. 

Men i DONG Energy har vi gjort løsningen af begge opgaver 

til kernen i vores strategi. Vi skaffer stadig mere energi, 

samtidig med at vi med raske skridt øger den grønne andel 

af energien. 

Og vi gør det vel at mærke på et sundt forretningsmæssigt 

grundlag. Frem til 2015 er det således målet at fordoble 

indtjeningen i forhold til 2009. DONG Energy’s fremgang i 

2010 tyder på, at det er muligt på samme tid både at løse de 

to store opgaver på samfundsplan og at drive en lønsom og 

robust forretning. 

Behovet for mere energi kommer vi i møde på to fronter. Vi 

øger fortsat produktionen af naturgas og olie i Danmark, 

Norge og havet mellem Shetlandsøerne og Færøerne. Og vi 

fortsætter med at bygge store vindmølleparker både i Danmark 

og i udlandet. DONG Energy er førende på verdensplan 

inden for etablering og drift af havvindmøller – en af fremtidens 

vigtige energikilder. 

Omstillingen til mere grøn energi foregår i hurtigt tempo. De 

danske kraftværker har således nedbragt deres forbrug af 

kul med en tredjedel blot i de seneste fire år. Frem til 2015 

forventer vi at skære yderligere en tredjedel af forbruget væk 

og erstatte det med biomasse. 

Navnlig to af DONG Energy’s fem forretningsområder – 

Exploration & Production og Renewables – skal stå for væksten 

i de kommende år. Mens de tre andre områder – Generation, 

Energy Markets og Sales & Distribution – primært skal 

fokusere på effektivitet i driften. 

DONG Energy’s strategi er ambitiøs. Den omfattende og 

hurtige omstilling kræver en professionel og engageret 

indsats af vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi 

oplever hver dag en stor vilje til at være med i front på vejen 

mod en grøn fremtid. 

11. marts 2011 

Fritz H. Schur, bestyrelsesformand 

Anders Eldrup, administrerende direktør 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 1

2 

HOvED- OG NøGlETAl, FINANSIELLE 

Totalindkomstopgørelse 

LEDELSESBERETNING 

2010 2009 2008 2007 2006 2010 2009 

mio. kr. EUR mio. 

Nettoomsætning: 54.598 49.262 60.777 41.625 36.564 7.331 6.615 

Exploration & Production 8.224 6.579 7.114 4.409 5.111 1.104 884 

Renewables 2.947 1.676 1.453 1.201 726 396 225 

Generation 11.330 10.818 13.890 11.198 6.969 1.521 1.453 

Energy Markets 31.764 28.201 38.087 20.262 18.286 4.265 3.787 

Sales & Distribution 14.185 13.386 15.595 14.552 12.254 1.905 1.798 

Andre aktiviteter/elimineringer (13.852) (11.398) (15.362) (9.996) (6.782) (1.860) (1.532) 

EBITDA: 14.089 8.840 13.622 9.606 8.950 1.892 1.187 

Exploration & Production 5.012 3.427 4.053 2.290 3.370 673 460 

Renewables 1.725 609 677 605 363 232 82 

Generation 1.864 306 2.478 3.164 2.300 250 41 

Energy Markets 3.207 2.046 5.082 1.582 1.803 431 275 

Sales & Distribution 2.036 2.239 1.827 1.961 1.303 273 301 

Andre aktiviteter/elimineringer 245 213 (495) 4 (189) 33 28 

EBITDA korrigeret for særlig 

kulbrinteskat 13.072 8.371 12.876 9.584 8.727 1.755 1.124 

EBIT 8.074 3.757 8.004 4.783 5.691 1.084 504 

Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) 917 29 1.023 121 (8) 

Finansielle poster, netto (1.595) (1.362) (1.134) (740) (592) (214) (183) 

Årets resultat 4.464 1.138 4.815 3.259 5.039 599 153 

balance 

Aktiver 137.339 120.552 106.085 89.710 99.255 18.424 16.200 

Tilgang i materielle aktiver 16.286 16.530 9.853 11.142 5.417 2.187 2.220 

Nettoarbejdskapital 2.466 3.898 5.548 4.555 3.416 331 524 

Rentebærende aktiver 16.239 7.510 2.794 2.517 9.981 2.178 1.009 

Rentebærende gæld 38.378 34.440 18.047 17.309 27.760 5.148 4.628 

Rentebærende nettogæld 22.139 26.930 15.253 14.792 17.779 2.970 3.619 

Egenkapital 51.308 44.808 46.190 42.211 42.390 6.883 6.021 

Pengestrømme 

Funds From Operation (FFO) 12.330 7.402 11.165 10.046 6.694 1.656 994 

Pengestrømme fra driftsaktivitet 14.214 9.468 10.379 8.842 8.169 1.908 1.271 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) (8.629) (11.803) (7.809) (1.987) (2.848) 

Bruttoinvesteringer (15.692) (18.131) (11.146) (17.512) (9.795) (2.107) (2.446) 

Nettoinvesteringer (8.595) (19.040) (8.666) (12.020) (9.111) (1.154) (2.568) 

Nøgletal 

Finansiel gearing 

Justeret nettogæld / Pengestrømme fra 

x 0,43 0,60 0,33 0,35 0,42 0,43 0,60 

driftsaktivitet x 1,8 3,3 1,9 2,1 2,7 1,8 3,3 

For definition af hoved- og nøgletal henvises til koncernregnskabets note 39 om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010

HOvED- OG NøGlETAl, IKKE-FINANSIELLE 

mængder 

Produktion: 

2010 2009 2008 2007 2006 

Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0 18,5 11,3 13,8 

- olie mio. boe 9,0 8,5 10,0 9,1 12,1 

- gas mio. boe 15,4 15,5 8,5 2,2 1,7 

Elproduktion TWh 20,2 18,1 18,5 20,5 26,3 

- termisk TWh 16,2 15,3 16,0 17,3 23,1 

- vind og vand TWh 4,0 2,8 2,6 3,2 3,2 

Varmeproduktion 

Salg og distribution: 

PJ 53,2 46,7 46,4 47,3 50,5 

Gassalg (ekskl. eget forbrug på kraftværker) TWh 108,5 94,0 99,4 78,8 99,7 

Elsalg TWh 10,4 10,7 10,9 10,9 10,8 

Gasdistribution TWh 11,4 10,0 10,3 10,2 11,1 

Eldistribution TWh 9,1 9,2 9,4 9,3 5,1 

Olietransport, Danmark mio. tdr. 78 85 91 100 107 

miljø 

Kuldioxid (CO2), kvotebelagt 

CO2-udledning pr. produceret energienhed 

mio. tons CO2 11,8 11,9 12,6 13,8 18,2 

(el og varme) 1) g/kWh 524 574 590 613 638 

Andelen af CO2-neutrale brændsler i kraftværker % 19,4 15,2 14,1 14,5 10,0 

Kvælstofoxider (NOX) g/kWh 0,38 0,50 0,61 - - 

Svovldioxid (SO2) g/kWh 0,07 0,14 0,19 - - 

Flaring af naturgas (offshore og på gaslager) mio. Nm3 33,0 7,3 8,6 9,7 8,4 

Olie udledt i havet fra produktionsplatforme 

Reinjektion af produceret vand på 

tons 8 18 24 23 26 

produktionsplatforme % 78 49 51 56 59 

Genanvendelse af affald i administration % 32 31 10 45 20 

Genanvendelse af affald på anlæg % 57 57 52 45 48 

Væsentlige miljøuheld antal 6 5 1 2 - 

Kampagnen "1 ton mindre CO 2 pr. medarbejder": 

Samlet reduktion tons CO 2 7.338 2.895 - - - 

Samlet reduktion pr. medarbejder tons CO 2 pr. medarb. 1,25 0,49 - - - 

Arbejdsforhold 

Årsværk (FTE) antal 5.874 5.865 5.644 5.042 4.412 

Alder (gennemsnit) år 43 43 43 43 43 

Medarbejderomsætning % 12 11 12 14 - 

Arbejdsulykker med fravær antal 93 129 112 112 99 

Arbejdsulykker med fravær (LTIF) pr. mio. arbejdstimer 4,6 6,8 7,5 10,4 10,4 

Arbejdsulykker med dødelig udgang antal 3 1 1 0 0 

Se anvendt regnskabspraksis på side 160-163. 

1 ) Opgørelsen er foretaget pro rata for alle aktiviteter og inkluderer dermed associerede og ikke konsoliderede selskaber. 


4 

KonCErnEns RESULTATER 

Finansielle resultater 

DONG Energy’s omsætning, EBITDA og pengestrømme fra 

driftsaktivitet for 2010 viste væsentlig fremgang i forhold 

til 2009 og steg med henholdsvis 11%, 59% og 50%. Både 

det realiserede EBITDA og pengestrømme fra driftsaktivitet 

vurderes som meget tilfredstillende og blev væsentligt højere 

end forventet ved årets begyndelse med en positiv udvikling 

for alle forretningsområder. 

EBITDA i 2010 var positivt påvirket af indtjening fra nye og 

udvidede aktiviteter, omkostningsreduktioner i Generation, 

højere energipriser samt prissikringer. De nye aktiviteter, 

herunder særligt vindmølleparker og oliefelter, bidrog med 

1,1 mia. kr. i 2010, hvilket var på niveau med forventningen 

angivet i årsrapporten for 2009. 

Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold 

til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer 

blev opnået ved udgangen af 2010, et år 

før tid. Der er bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at indstille 

produktionen på kraftværksblokke og ved at reducere 

antallet af medarbejdere ved de termiske kraftværker og i 

ingeniøraktiviteter i Danmark. 

Efterspørgslen efter både olie, el og gas steg igen efter et 

2009, som var kraftigt påvirket af den økonomiske krise. Den 

øgede efterspørgsel samt forventning om højere økonomisk 

vækst førte til højere energipriser. Derudover var 2010 kendetegnet 

ved koldt vejr i både 1. kvartal og 4. kvartal, hvilket 

påvirkede både efterspørgsel og priser på el og gas positivt. 

ELPRIS OG GREEN DARK SPREAD (DK) 

Månedsgennemsnit 

EUR/MWh 

80 

70 70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2009 

Elpris (Nord Pool, DK) Green dark spread (Nord Pool, DK) 

Kilde: Nord Pool, Argus og ECX 



Der blev investeret for 15,7 mia. kr. i nye aktiviteter, udvidelser 

samt effektivisering og fornyelse af eksisterende anlæg i 

2010. Samtidig blev der gennemført salg af aktiver, virksomheder 

og minoritetsandele for 7,1 mia. kr. Nettoinvesteringerne 

i 2010 udgjorde således 8,6 mia. kr. 

markedspriser 

Elpriser og green dark spread 

Den gennemsnitlige elpris i de to danske prisområder 

udgjorde 52 EUR/MWh i 2010, svarende til en stigning på 

37% i forhold til 2009. Stigningen skyldes primært de meget 

kolde og tørre vintre, der førte til høj efterspørgsel både i 

starten og slutningen af året. I 1. kvartal var hydrobalancen 

på det laveste niveau i ti år, og samtidig var der begrænsninger 

i transmissionskapaciteten mellem Østdanmark og 

Sverige. 

Nord Pool systemprisen var på niveau med de danske elpriser 

i 2010, mens den tyske EEX elpris var lavere, da den ikke i 

samme grad var påvirket af den kolde og tørre vinter. 

I de danske prisområder førte kombinationen af relativt høje 

elpriser i 2010 uden tilsvarende høje stigninger i kul- og 

CO2-priserne til et green dark spread på i gennemsnit 14 

EUR/MWh mod 8 EUR/MWh i 2009. Kulpriserne steg dog 

kraftigt i årets sidste måneder. Udviklingen i green dark 

spreadet havde en positiv effekt på indtjeningen fra den termiske 

elproduktion. 

Gas- og oliepriser 

Olieprisen steg med 29% i forhold til 2009 drevet af mere 

optimistiske forventninger til den økonomiske vækst og høj 

efterspørgsel fra Asien. 

TWh 

20 

10 

0 

-10 

-20 

-30 

-40 

-50 

HYDROBALANCEN 

Ugentligt gennemsnit 

1. kvartal 

Min-Max 2002-2009 Median 2009 2010 

Kilde: SKM Market Predictor 

2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 


Gasprisen var under pres i 2009 og i 1. kvartal 2010 som følge 

af overforsyning og faldende efterspørgsel pga. den økonomiske 

krise, men steg væsentligt fra 2. kvartal 2010 og var i 

gennemsnit 42% højere end i 2009. Stigningen skyldes bl.a. 

øget efterspørgsel fra elsektoren og industrien, det kolde vejr 

samt problemer med at få gas fra Norge bragt til kontinental 

Europa og Storbritannien. 

På trods af de stigende gaspriser må de europæiske naturgasmarkeder 

stadigvæk betegnes som velforsynede. Ligesom 

i 2009 har gasbørspriserne ligget væsentlig lavere end 

de olieindekserede gaspriser i 2010. De stigende gasog 

oliepriser har haft en positiv effekt på indtjeningen fra gasog 

olieproduktionen. Spreadet mellem olieprisen og gasbørspriserne 

har til gengæld påvirket indtjeningen fra handel 

med gas negativt i forhold til en situation med ligevægt 

mellem priserne. 

Omsætning 

Omsætningen udgjorde 54,6 mia. kr. mod 49,3 mia. kr. i 

2009. Stigningen på 11% skyldes højere energipriser, højere 

produktion af el samt højere gassalg. 

Elproduktionen steg med 11% i forhold til 2009 og udgjorde 

20,2 TWh. Stigningen var drevet af en øget produktion fra 

vind- og vandkraft på 43% som følge af idriftsættelse af nye 

vindmølleparker, mens den termiske elproduktion steg med 

6% som følge af idriftsættelsen af det gasfyrede kraftværk, 

Severn i Storbritannien i slutningen af året. 

Salget af gas (eksklusiv eget forbrug på kraftværkerne) steg 

med 15% til 108,5 TWh i 2010. En stor del af stigningen skyldes, 

at DONG Energy øgede salget på gasbørserne. Lavere temperaturer 

end normalt førte derudover til øget efterspørgsel. 

Prissikring påvirkede omsætning og vareforbrug positivt med 

0,7 mia. kr. i 2010 mod 1,6 mia. kr. i 2009 og skyldes primært 

markedsværdiregulering af kontrakter, der er indgået til pris- 

OLIEPRIS 


USD/tdr. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

Olie (Brent) 

Kilde: Platts 

2009 


sikring af eksponeringer efter 2010. Effekten fra prissikringer, 

der vedrørte eksponeringer i 2010, var neutral. Der var en 

positiv effekt fra valutasikring, men en negativ effekt fra sikring 

af el pga. de høje elpriser i starten og slutningen af 2010. 

EbiTDA 

EBITDA udgjorde 14,1 mia. kr. mod 8,8 mia. kr. i 2009. Stigningen 

på 5,3 mia. kr. svarer til stigningen i omsætningen, 

idet lavere kapacitetsomkostninger og avance ved salg af 

ejerandelen i Nysted Havmøllepark opvejede det højere 

vareforbrug. Stigningen fordelte sig således mellem forretningsområderne: 

• I Exploration & Production steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til 

5,0 mia. kr. EBITDA var positivt påvirket af højere gasog 

oliepriser, men blev delvis opvejet af en lille negativ effekt 

fra olieprissikringer i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia. 

kr. i 2009 

GASPRISER 


EUR/MWh 

30 

25 

20 

15 

10 

ORDliSTE 

Der henvises til side 201-202 for en definition af hydrobalance, 

green dark spread, dækningsbidrag ved elproduktion, 

timelag samt FIFO-lagerprincippet for kul. 

El‑, oliE‑ oG GasprisEr 

Gennemsnit 2010 2009 ∆ 

El (Nord Pool, system), EUR/MWh 53 35 51% 

El (Nord Pool, DK gns.), EUR/MWh 52 38 37% 

El (EEX), EUR/MWh 44 39 13% 

Olie (Brent), USD/tdr. 80 62 29% 

Gas (TTF/NBP), EUR/MWh 17 12 42% 

Kilde: Nord Pool, EEX, Platts og Argus 

5 

Gas (NBP) Gas (TTF) 

Kilde: Argus 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 LEDELSESBERETNING 5 

2009 

2010

6 

• I Renewables steg EBITDA med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr. 

som følge af øget produktion fra idriftsættelse af nye vindmølleparker 

og højere elpriser (særligt på vandkraft) 

• I Generation steg EBITDA med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. 

drevet af højere elpriser, lavere brændselsomkostninger 

(både kul indregnet efter FIFO-lagerprincip og lavere gaspriser) 

og lavere kapacitetsomkostninger, delvist opvejet af 

at den positive effekt fra elprissikringer i 2009 blev vendt 

til en negativ effekt i 2010 

• I Energy Markets steg EBITDA med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia. 

kr., hovedsageligt som følge af at timelag-effekten i 2009 

gav en stor negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i 

2009 foranlediget af de høje oliepriser i 2008) samt større 

positiv effekt af olieprissikringer end i 2009 

• I Sales & Distribution faldt EBITDA med 0,2 mia. kr. til 2,0 

mia. kr., primært som følge af lavere nettariffer samt højere 

nettab for eldistributionen. 

Afskrivninger og EbiT 

EBIT udgjorde 8,1 mia. kr. mod 3,8 mia. kr. i 2009. Stigningen 

på 4,3 mia. kr. skyldes stigningen i EBITDA på 5,3 mia. 

kr., der delvist blev opvejet af højere afskrivninger som følge 

af ibrugtagning af nye aktiver og som følge af en nedjustering 

af reserverne på Ormen Lange-feltet i slutningen af 

2009. Afskrivningerne i 2010 var påvirket af nedskrivninger 

på 0,4 mia. kr., der primært var relateret til decentrale kraftværker, 

der blev eller forventes at blive lukket eller solgt som 

følge af lav indtjening. 

Resultat ved salg af virksomheder 

Der blev i 2010 gennemført frasalg af virksomheder med en 

samlet avance på 0,9 mia. kr., hvoraf de væsentligste var salg 

af aktieposterne i Salten Kraftsamband og Nordkraft med 

en avance på 0,7 mia. kr. og aktieposten i Swedegas med en 

avance på 0,2 mia. kr. 

finansielle poster 

De finansielle poster udgjorde en nettoomkostning på 1,6 

mia. kr. mod 1,4 mia. kr. i 2009. 

Nettorenteomkostningerne steg med 0,3 mia. kr. til 1,2 mia. 

kr. som følge af en stigning i den gennemsnitlige rentebærende 

nettogæld fra 20 mia. kr. i 2009 til 26 mia. kr. i 2010. 

OMSÆTNING 2010 

4% 

12% 

17% 

21% 

54,6 

mia. kr. 


46% 

Energy Markets 

Sales & Distribution 

Generation 

Exploration & Production 

Renewables 

FinansiEllE postEr 

mio. kr. 2010 2009 

Renteomkostninger, netto (1.217) (882) 

Renteelement af 

retableringsforpligtelser (196) (176) 

Øvrige (182) (304) 

finansielle poster, netto (1.595) (1.362) 

Aktiverede renteomkostninger på anlægsprojekter under 

opførelse udgjorde 0,3 mia. kr., på niveau med 2009. Disse 

renter indgår ikke i totalindkomstopgørelsen. Renteelement 

af retableringsforpligtelser udgjorde 0,2 mia. kr., også på 

niveau med 2009. Øvrige finansielle poster i 2010 udgjorde 

en omkostning på 0,2 mia. kr. og vedrørte primært valutakursreguleringer 

på tilgodehavender og leverandørgæld. 

Selskabsskat 

Skat af årets resultat udgjorde en omkostning på 3,0 mia. 

kr. mod 1,3 mia. kr. i 2009. Skatteprocenten var 40% mod 

53% i 2009. Faldet i skattesatsen skyldes primært, at ikkefradragsberettigede 

omkostninger udgjorde en mindre andel 

af årets effektive skat, samt at indtjeningen i Norge, hvor 

kulbrinteindkomst beskattes med 78%, udgjorde en mindre 

andel af den samlede indtjening i 2010 end i 2009. 

Årets resultat og udbytte 

Årets resultat steg med 3,3 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i 2010 som 

følge af det højere EBIT og avance ved salg af virksomheder. 

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales 

et udbytte på 7,50 kr. pr. aktie for 2010 (2009: 1,64 kr.). 

Dette giver et udbytte på 2,2 mia. kr., svarende til 52% af 

årets resultat, fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital 

samt minoritetsinteressers andel af årets resultat. 

Pengestrømme fra driftsaktivitet 

Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 14,2 mia. kr. i 2010 

mod 9,5 mia. kr. i 2009 og afspejler dermed stigningen i 

EBITDA. Der var en positiv likviditetseffekt fra reduktion af 

nettoarbejdskapital i 2010 (1,7 mia. kr.). I 2009 udgjorde den 

tilsvarende positive effekt 1,9 mia. kr. 

EBITDA 2010 

12% 

14% 

15% 


36% 


Renewables 

14,1 


mia. kr. Exploration & Production 

Generation 

Generation 

23% Renewables 




investeringer 

Nettoinvesteringerne i 2010 udgjorde 8,6 mia. kr. mod 19,0 

mia. kr. i 2009 og var sammensat af bruttoinvesteringer på 

15,7 mia. kr. og salg af aktiver, virksomheder og minoritetsandele 

(inklusiv kapitalindskud) for 7,1 mia. kr. 

Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem bruttoinvesteringer, 

nettoinvesteringer og pengestrømme fra 

investeringsaktivitet. 

sammEnhænG mEllEm inVEstErinGsopGørElsEr 


bruttoinvesteringer (15.692) (18.131) 

Salg af aktiver og virksomheder 3.217 576 

Gæld modtaget/overdraget ved køb 

og salg af virksomheder 0 (1.927) 

Transaktioner med 

minoritets aktionærer 3.880 442 

Nettoinvesteringer 1) (8.595) (19.040) 

Gæld modtaget/overdraget ved 

køb og salg af virksomheder 

(tilbageført) 2) 0 1.927 

Transaktioner med minoritetsaktionærer 

(tilbageført) 2) (3.880) (442) 

Køb og salg af værdipapirer (ingen 

effekt på nettogæld) (2.377) (3.742) 

Modtagne udbytter samt 

kapitaludlodning 59 99 

Pengestrømme fra 

investeringsaktivitet (14.793) (21.199) 

1 ) Nettoinvesteringer defineres som påvirkningen på DONG Energy’s rentebærende 

nettogæld fra investeringer samt køb og salg af virksomheder. 

For nærmere definition henvises til anvendt regnskabspraksis, Hoved- og 

nøgletal definitioner. 

2 ) Posterne tilbageføres da de ikke indgår i pengestrømme fra investeringsaktivitet 

De væsentligste bruttoinvesteringer i nye aktiviteter, udvidelse 

af hidtidige aktivitetsområder samt effektivisering og 

fornyelse af eksisterende anlæg i 2010 var: 

• Udbygning af vindaktiviteter (6,4 mia. kr.), herunder de 

britiske havmølleparker Walney (3,4 mia. kr.), London Array 

(1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia. kr.) og Gunfleet Sands (0,3 

mia. kr.) samt nybygning af specialskib til brug ved installation 

af havmøller (0,4 mia. kr.) 

• Udbygning af gasog oliefelter samt infrastruktur (4,0 mia. 

kr.), herunder de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.), 

Trym (0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske 

felt Syd Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan- 

Tormore (0,5 mia. kr.) 

• Termiske aktiviteter (3,9 mia. kr.), herunder konstruktion af 

de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia. 

kr.) og Enecogen i Holland (1,2 mia. kr.) 

• Nedgravning af elkabler i Nordsjælland og øvrige investeringer 

i eldistributionsnettet (0,6 mia. kr.). 

De væsentligste frasalg i 2010 var: 

• Transaktioner med minoritetsaktionærer (3,9 mia. kr.), heraf 

væsentligst salg af yderligere andel på 24,8% i Walney i 

slutningen af 2010 samt kapitalindskud fra køberen af minoritetsandelen 

på 25,1% i 2009. Reduktion af ejerandel i specialrederiet 

A2SEA til 67% (via kapitalindskud) samt salg af 

14,5% af selskabet, der ejer 50% af Nysted Havmøllepark 

• Salg af virksomheder (2,3 mia. kr.), heraf primært minoritetsaktieposterne 

i Salten Kraftsamband, Nordkraft og 

Swedegas 

• Salg af aktiver (0,9 mia. kr.), heraf primært 50% af Nysted 

Havmøllepark (inkl. videresalg af E.ON’s 20% andel). 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde 1,1 mia. kr. 

mod 12,2 mia. kr. i 2009. Der blev i 2010 optaget lån på 5,2 

mia. kr., heraf primært udstedelse af obligationer for GBP 0,5 

mia., og tilbagebetalt lån for 2,9 mia. kr. 

Salg af den yderligere minoritetsandel i Walney bidrog med 

begrænset likviditet i 2010, da køberen først betaler sin 

andel af projektets anlægsomkostninger, når hele parken 

er opført ved udgangen af 2011. De samlede transaktioner 

med minoritetsaktionærer, inklusiv salget af den indirekte 

ejerandel på 7,25% i Nysted Havmøllepark, bidrog med 0,3 

mia. kr. i 2010. 

Ændringen i øvrige gældsforpligtelser udgjorde minus 0,5 

mia. kr. Herudover blev der udbetalt udbytte på 0,5 mia. kr. 

til aktionærerne og rente på 0,5 mia. kr. vedrørende hybridkapitalen. 

balance 

Balancesummen steg med 16,8 mia. kr. til 137,3 mia. kr. ved 

udgangen af 2010. Stigningen skyldes primært investeringer 

samt en større beholdning af værdipapirer, der primært skyldes 

placering af provenuet fra optagelse af lån i 2010. 

Den rentebærende nettogæld faldt med 4,8 mia. kr. til 22,1 

mia. kr. ved udgangen af 2010, da pengestrømme fra driftsaktivitet 

var større end pengetrækket fra nettoinvesteringer, 

udbyttebetalinger og betaling af renter til ejerne af hybridkapital. 

Egenkapitalen steg med 6,5 mia. kr. fra udgangen af 2009 

til 51,3 mia. kr. ved udgangen af 2010. Stigningen skyldes 

primært årets resultat og kapitalindskud fra minoritetsaktionærer 

vedrørende Walney havmølleparken, delvist opvejet af 

udbetalte udbytter og renter til ejerne af hybridkapital. 


8 

kapitalstruktur 

Nøgletallet justeret nettogæld i forhold til pengestrømme fra 

driftsaktivitet udgjorde 1,8 ved udgangen af 2010 mod 3,3 på 

samme tidspunkt året før. Forbedringen skyldes både den 

bedre indtjening og afledte pengestrømme fra driften samt 

reduktionen i nettogælden. 

begivenheder efter periodens udløb 

udstedelse og tilbagekøb af hybridkapital 

DONG Energy har i januar udstedt ny hybridkapital for EUR 

700 mio. med forfald i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af 

den eksisterende hybridkapital med forfald i 3005. Udstedelsen 

og tilbagekøbet har netto forøget egenkapitalen med 1,5 mia. 

kr. Den nyudstedte hybridkapital har en kuponrente på 7,75%. 

Opførelse af tysk havmøllepark 

DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Borkum 

Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen. Den samlede 

investering i opførelsen af parken vil være omkring EUR 1,25 

mia. Borkum Riffgrund 1 vil bestå af op til 89 3,6 MW møller 

med en samlet kapacitet på 320 MW. Parken vil kunne levere 

CO2-fri strøm svarende til næsten 330.000 tyske husstandes 

årlige elforbrug. Opførelsen forventes påbegyndt i 2013, og 

parken vil levere strøm fra 2014. 

Ikke-finansielle resultater 

2010 er det andet år, hvor DONG Energy integrerer ikkefinansielle 

hoved- og nøgletal i årsrapporten. Koncernens 

vigtigste resultater inden for samfundsansvar fremgår på 

side 3 og kommenteres på de følgende sider og i kapitlet om 

ansvarlig energi. For en detaljeret beskrivelse henvises til 

koncernens verificerede GRI-rapportering og ansvarlighedsdelen 

af koncernens hjemmeside. 

miljø 

I 2010 reducerede koncernen CO2-udslippet pr. produceret kWh 

bl.a. gennem reduktion af kulforbruget, opførelse af nye vindmølleparker 

samt øget forbrug af naturgas og biomasse. Naturgas 

udgjorde 23% af det samlede brændselsforbrug mod 19% 

i 2009, og anvendelsen af CO2-neutrale brændsler steg til 19% 

mod 15% i 2009. CO2-udledningen pr. produceret energienhed 

el og varme udgjorde 524 g/kWh i 2010 mod 574 g/kWh i 2009. 

Den kvotebelagte udledning af CO 2 fra kraftværkerne 

udgjorde 11,8 mio. tons i 2010 mod 11,9 mio. tons i 2009, og 

blev dermed reduceret på trods af, at både el- og varmeproduktionen 

steg i 2010. 

DONG Energy’s kunder opnåede i 2010 besparelser på 342 

GWh, svarende til elforbruget i ca. 90.000 husstande. DONG 

Energy har bidraget til besparelserne gennem energirådgivning 

og klimapartnerskaber med mere end 60 store erhvervsvirksomheder, 

kommuner, boligselskaber og organisationer, 

samt udvikling af nye løsninger til private husstande. 


medarbejdere 

Sundheds- og sikkerhedsforhold indgår i ambitionen om 

at drive virksomheden på en ansvarlig måde og have engagerede 

og højt kvalificerede medarbejdere. I 2010 forekom 

93 arbejdsulykker med fravær, heraf 49 hos leverandører. 

Omregnet til arbejdsulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer 

(LTIF) faldt det samlede antal ulykker hos DONG Energy 

og koncernens leverandører til 4,6 mod 6,8 i 2009, hvilket er 

den laveste ulykkesfrekvens i DONG Energy’s historie. Det 

fastsatte mål for ulykkesfrekvensen i 2010 var 6,2 og i 2011 

har koncernen et mål på 5,2. 

I 2010 forekom desværre tre dødsfald hos koncernens leverandører 

under arbejde på DONG Energy’s arbejdspladser. 

DONG Energy ser med stor alvor på disse ulykker. Ulykkerne 

har været med til at understrege, at forebyggelse af ulykker 

kræver kontinuerligt fokus. I 2010 har koncernen arbejdet 

videre med at udvikle en stærk sikkerhedskultur med fokus 

på risikovurdering og proaktiv forebyggelse samt opfølgning 

på alle hændelser med henblik på løbende forbedring hos 

både DONG Energy, leverandører og forretningspartnere. 

Sikkerhed er integreret i alle DONG Energy’s aktiviteter. 


ForrEtninGsomrÅdErnEs RESULTATER 

De finansielle og miljømæssige resultater i 2010 inden for 

hvert af koncernens fem forretningsområder kommenteres i 

det følgende. 


mængder 

Gas- og olieproduktionen steg med 2% til 24,4 mio. boe i 

2010. Olieproduktionen steg med 6% til 9,0 mio. boe i 2010 

som følge af idriftsættelsen af Nini Øst-feltet og højere produktion 

fra Ula-feltet. Gasproduktionen, der primært kom 

fra Ormen Lange feltet i Norge udgjorde 15,4 mio. boe, på 

niveau med 2009, og udgjorde 63% af den samlede produktion. 

Produktionen i 2010 var fordelt med 21% fra de danske 

felter og 79% fra de norske felter. 

Resultater og investeringer 

Omsætningen udgjorde 8,2 mia. kr., hvilket var 1,6 mia. kr. 

højere end i 2009. De højere gasog oliepriser samt den lidt 

højere produktion påvirkede omsætningen positivt, men blev 

delvist opvejet af en mindre negativ effekt fra olieprissikringer 

i 2010 mod en positiv effekt på 0,7 mia. kr. i 2009. 

EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 5,0 mia. kr. i 2010 som følge 

af den højere omsætning. 

Exploration & produCtion 

Hovedtal 2010 2009 

mængder 

Olie- og gasproduktion mio. boe 24,4 24,0 

- olie mio. boe 9,0 8,5 

- gas 

finansielle resultater 

mio. boe 15,4 15,5 

Nettoomsætning mio. kr. 8.224 6.579 

EBITDA 

EBITDA korrigeret for 

mio. kr. 5.012 3.427 

særlig kulbrinteskat mio. kr. 4.045 2.959 

EBIT mio. kr. 3.062 2.040 

Bruttoinvesteringer 

miljø 

CO2-udledning, mio. kr. (4.023) (3.050) 

kvotebelagt mio. tons 0,12 0,04 

Flaring af naturgas mio. Nm3 32 6 

Olie udledt i havet tons 8 18 

Reinjektion af produceret 

vand på 

produktionsplatforme % 78 49 

EBIT steg med 1,0 mia. kr. i forhold til 2009, hvilket var 

mindre end stigningen i EBITDA som følge af højere afskrivninger. 

De højere afskrivninger skyldes dels den lidt højere 

produktion og dels højere afskrivninger pr. produceret enhed 

på Ormen Lange-feltet, da de samlede reserver på feltet blev 

nedjusteret i slutningen af 2009. 

Bruttoinvesteringerne udgjorde 4,0 mia. kr. mod 3,1 mia. kr. i 

2009 og vedrørte hovedsageligt udvikling af producerende og 

nye gasog oliefelter. De væsentligste investeringer i 2010 var 

udbygning af de norske gasfelter Oselvar (0,7 mia. kr.), Trym 

(0,7 mia. kr.) og Ormen Lange (0,5 mia. kr.), det danske felt Syd 

Arne (0,5 mia. kr.) og de britiske felter Laggan-Tormore (0,5 

mia. kr.). 

miljø 

Den samlede udledning af produktionsvand med olie i havet 

fra DONG Energy’s aktiviteter vedrørende olie- og gasudvinding 

var 8 tons i 2010, hvilket var en reduktion på 56% i 

forhold til 2009, hvor der blev udledt 18 tons. 

På Siri-platformen, der drives af DONG Energy, blev udledningen 

af olie i 2010 2,7 tons. Det svarer til en gennemsnitlig koncentration 

af olie i det udledte vand til Nordsøen på 12 mg olie 

pr. liter vand fra platformen. Det skyldes primært, at DONG 

Energy har fastholdt sin renseeffektivitet og samtidig øget 

reinjektionen af produktionsvandet til undergrunden markant. 

Reinjektion af olierestholdigt vand steg i 2010 til 78% i forhold 

til 49% i 2009. Siri-platformen forbedrede sin reinjektion 

fra 78% af produktionsvandet i 2009 til 94% i 2010. 

Afbrænding af naturgas (flaring) på Siri-platformen steg til 

29 mio. Nm3 i 2010 mod 2 mio. Nm3 i 2009, hvilket har forårsaget 

en stigning i udledning af kvotebelagt CO2. Stigningen 

skyldes produktion på en ny satellitplatform, Nini Øst, som 

er forbundet til Siri-platformen. Flaringen er sket som følge 

af udfordringer med at behandle gassen fra det nye felt i 

procesanlægget på Siri. Procesanlægget på Siri blev modificeret 

i januar 2011, hvilket forventes at nedbringe flaringen 

væsentligt i 2011. 

Renewables 

mængder 

Produktion fra vind- og vandkraft steg med 43% til 4,0 TWh 

i 2010 som følge af idriftsættelse af nye vindmølleparker, 

herunder især Horns Rev 2 i Danmark og Gunfleet Sands i 

Storbritannien, samt højere produktion fra vandkraft i Sverige. 

Produktion fra vind- og vandkraft udgjorde 20% af koncernens 

samlede elproduktion i 2010 mod 16% i 2009. 


10 

rEnEwablEs 

Hovedtal 

mængder 

Elproduktion, vind og 

2010 2009 

vand TWh 4,0 2,8 



EBITDA mio. kr. 1.725 609 

EBIT mio. kr. 955 266 

Bruttoinvesteringer mio. kr. (6.378) (7.133) 


Omsætningen steg med 1,3 mia. kr. til 2,9 mia. kr. i 2010 

som følge af den øgede produktion samt væsentligt højere 

elpriser på vandkraft i Sverige. De generelt højere elpriser i 

2010 påvirkede derimod kun i mindre grad omsætningen fra 

vindmølleparkerne, da en stor del af produktionen sælges 

til faste elpriser, herunder grønne certificater, hvor prisen 

er mere stabil. Derudover indgik A2SEA i hele 2010 mod et 

halvt år i regnskabet for 2009. 

EBITDA blev forøget med 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. kr. i 2010, 

drevet af den højere omsætning delvist modsvaret af højere 

omkostninger som følge af den øgede aktivitet. 

EBIT udgjorde 1,0 mia. kr. mod 0,3 mia. kr. i 2009. Stigningen 

var lavere end stigningen i EBITDA som følge af højere 

afskrivninger på grund af nye vindmølleparker og tilgangen 

af A2SEA. 

Bruttoinvesteringerne udgjorde 6,4 mia. kr. mod 7,1 mia. kr. 

i 2009 og vedrørte hovedsageligt havmølleparkerne Walney 

(3,4 mia. kr.), London Array (1,0 mia. kr.), Lincs (0,5 mia. 

kr.) og Gunfleet Sands (0,3 mia. kr.) i Storbritannien, samt 

nybygning af specialskib til brug ved installation af vindmøller 

på havet (0,4 mia. kr.). 

Generation 

mængder 

Elproduktionen udgjorde 15,3 TWh, hvilket var på niveau 

med 2009. Elproduktionen i både 2009 og 2010 har været 

forholdsvis høj som følge af kolde vintre. Varmeproduktionen 

steg med 14% til 53,2 PJ i 2010 som følge af lavere temperaturer. 


Omsætningen steg med 0,5 mia. kr. til 11,3 mia. kr. i 2010 

som følge af den højere varmeproduktion og væsentligt 

højere elpriser, især i Østdanmark i 1. kvartal og december, 

hvorimod prissikringer havde en negativ effekt. 


EBITDA steg med 1,6 mia. kr. til 1,9 mia. kr. i 2010. Seksdoblingen 

skyldes udover stigningen i omsætningen på 0,5 mia. 

kr. lavere brændselsomkostninger og væsentligt lavere kapacitetsomkostninger 

afledt af omkostningsreduktioner. Der er 

bl.a. opnået væsentlige besparelser ved at tage kraftværksblokke 

ud af aktiv drift og ved at reducere antallet af medarbejdere 

både på kraftværkerne og i ingeniørdelen af forretningen. 

Prissikringer påvirkede EBITDA negativt med 0,6 mia. kr. 

i 2010 mod en positiv effekt på 0,6 mia. kr. i 2009, drevet af 

tab på prissikring af el som følge af de højere elpriser. 

De gennemsnitlige brændselsomkostninger pr. produceret 

GWh var lavere end i 2009, dels på grund af lavere markedspriser 

på gas og dels som følge af, at forbruget af kul indregnes 

efter FIFO-lagerprincippet. Den regnskabsmæssigt realiserede 

kulpris (eksklusiv prissikring) udgjorde i gennemsnit 

85 USD/ton mod 116 USD/ton i 2009. 

EBIT udgjorde 0,2 mia. kr. mod minus 0,8 mia. kr. året før. 

Stigningen var lavere end stigningen i EBITDA som følge af 

højere afskrivninger på grund af idriftsættelsen af 2. generations 

bioethanolanlægget (Inbicon) i slutningen af 2009 samt 

nedskrivninger på 0,4 mia. kr. i 2010. Nedskrivningerne var 

primært relateret til decentrale kraftværker, der blev eller forventes 

at blive lukket eller solgt som følge af lav indtjening. 

Bruttoinvesteringerne udgjorde 3,9 mia. kr. mod 4,5 mia. kr. i 

2009 og vedrørte hovedsageligt konstruktion af de gasfyrede 

kraftværker Severn i Storbritannien (1,4 mia. kr.), Enecogen i 

Holland (1,2 mia. kr.) og Mongstad i Norge (0,3 mia. kr.) samt 

vedligeholdelse og investeringer i levetidsforlængelser på de 

danske kraftværker (0,7 mia. kr.). 

GEnEration 


mængder 

Elproduktion, termisk TWh 15,3 15,3 

Varmeproduktion 


PJ 53,2 46,7 


- termisk el mio. kr. 7.484 7.278 

- termisk varme mio. kr. 2.555 2.184 

- andet mio. kr. 1.291 1.356 

EBITDA mio. kr. 1.864 306 

EBIT mio. kr. 194 (786) 


miljø 

CO2-udledning, mio. kr. (3.853) (4.489) 



miljø 

Den kvotebelagte udledning af CO2 fra de danske kraftværker 

udgjorde 11,1 mio. tons i 2010 mod 11,8 mio. tons i 2009, 

hvilket var positivt i lyset af den øgede varmeproduktion. 

I 2010 har der været fem væsentlige miljøuheld i Generation: 

To oliespild, en brand, et uheld med spredning af flyveaske 

samt et udslip af ammoniak. Der er ingen varige skader på 

miljø eller personer som følge af miljøuheldene. 


mængder 

Gassalget (inklusiv salg til egne kraftværker) steg med 16% 

til 118,5 TWh mod 102,4 TWh i 2009. Salget var positivt 

påvirket af det kolde vejr i 2010, der førte til højere salg i bl.a. 

Danmark, herunder til egne kraftværker, og til tyske Stadtwerke. 

Derudover var salget på børser væsentligt højere end 

i 2009. Elsalget udgjorde 10,4 TWh, 3% lavere end i 2009. 

Elproduktionen fra det gasfyrede kraftværk, Severn i Storbritannien 

udgjorde 0,9 TWh i 2010. Kraftværket påbegyndte 

testproduktion i oktober og solgte el til markedet i november 

og december. 


Omsætningen steg med 3,6 mia. kr. til 31,8 mia. kr. i 2010 og 

skyldes større solgte mængder. De gennemsnitlige gassalgspriser 

var lidt lavere end i 2009, da salget i især 1. kvartal 

2009 skete til priser, der var væsentlig højere end gasbørspriserne. 

Dette var en følge af forwardsalg af gas i 2008 (med 

levering i 2009) til høje priser fra før finanskrisen. 

EBITDA steg med 1,2 mia. kr. til 3,2 mia. kr. i 2010, hovedsageligt 

som følge af at timelag-effekten i 2009 gav en stor 

negativ resultatpåvirkning (dyrere gaskøb i 2009 foranledi- 

EnErGy marKEts 


mængder 

Naturgassalg TWh 118,5 102,4 

Elsalg TWh 10,4 10,7 

Elproduktion 


TWh 0,9 - 


EBITDA mio. kr. 3.207 2.046 

EBIT mio. kr. 2.642 1.504 


miljø 

CO2-udledning, mio. kr. (477) (530) 


Flaring af naturgas mio. Nm3 1,0 1,2 

get af de høje oliepriser i 2008), hvilket ikke blev gentaget i 

2010. Derudover var effekten af prissikringer, primært olie, 

positiv med 1,4 mia. kr. i 2010 mod 0,7 mia. kr. i 2009, hvoraf 

en del skyldtes markedsværdireguleringer af kontrakter, der 

prissikrer positioner efter 2010. Der var derimod en negativ 

markedsværdiregulering af elpositioner som følge af stigende 

elpriser. 

EBIT steg med 1,1 mia. kr. til 2,6 mia. kr. i 2010 som følge af 

det højere EBITDA. 

Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,5 mia. kr., på niveau med 

2009, og vedrørte hovedsageligt infrastrukturaktiviteter i 

Tyskland samt et nyt handelssystem. 

miljø 

Udledningen af kvotebelagt CO2 var markant højere end i 

2009 som følge af produktionsstart på kraftværket Severn i 

slutningen af 2010. Den øvrige CO2-udledning skyldes flaring 

på gasbehandlingsanlægget i Nybro, og var mindre end i 

2009. 


mængder 

Gassalget udgjorde 24,2 TWh, 11% højere end i 2009, mens 

elsalget faldt med 4% til 8,2 TWh i 2010. Distribution af gas 

var 14% højere end i 2009, mens eldistribution var på niveau 

med sidste år. Transport i olierøret faldt med 8% til 78 mio. 

tdr. i 2010. Det koldere vejr var den primære årsag til det 

højere gassalg samt stigningen i gasdistribution. 


Omsætningen steg med 0,8 mia. kr. og udgjorde 14,2 mia. kr. 

i 2010 som følge af større solgte og distribuerede gasmængder 

samt højere elpriser. 

EBITDA faldt med 0,2 mia. kr. til 2,0 mia. kr. i 2010. Faldet 

skyldes lavere nettariffer samt højere nettab for eldistribution, 

der delvist blev opvejet af flere solgte og distribuerede 

gasmængder samt højere tariffer for distribution af gas som 

følge af opkrævning af underdækning vedrørende årene 

2005-2007. 

EBIT steg med 0,5 mia. kr. til 1,1 mia. kr. på trods af det lavere 

EBITDA. Dette skyldtes primært at EBIT i 2009 var påvirket 

af nedskrivningen af fibernettet med 0,7 mia. kr. 

Bruttoinvesteringerne udgjorde 0,9 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. 

i 2009 og vedrørte hovedsageligt investeringer i eldistributionsnettet 

(0,4 mia. kr.) og nedgravning af elkabler i Nordsjælland 

(0,2 mia. kr.). 


12 

miljø 

Der skete overgravning af naturgasledninger 70 gange i 2010 

mod 79 gange i 2009. Samtidig faldt udslippet af metan ved 

overgravninger væsentligt i 2010 (14,9 tusind Nm3 ) i forhold til 

2009 (33,8 tusind Nm3 ). Udover færre overgravninger skyldtes 

det store fald i udledningen, at overgravningerne i 2010 generelt 

skete på rør med mindre diameter og tryk, hvorfor udslippene 

var mindre. 

Energibesparelser hos DONG Energy’s privat- og erhvervskunder 

steg i 2010. Der blev opnået besparelser på 342 GWh 

i 2010 gennem energirådgivning, salg af cleantech-løsninger 

til private samt klimapartnerskaberne med store erhvervsvirksomheder, 

kommuner, boligselskaber og organisationer. 

Der var ét væsentligt miljøuheld i 2010, idet drivhusgassen SF 6- 

gas blev udledt fra en netstation på grund af en fejl i anlægget. 

Som følge heraf foretog DONG Energy en undersøgelse af, hvorvidt 

fejlen var af systematisk karakter og dermed kunne være 

gældende for andre netstationer. Dette var dog ikke tilfældet, og 

den pågældende station blev udskiftet med en ny model. 

salEs & distribution 


mængder 

Naturgassalg TWh 24,2 21,8 

Naturgasdistribution TWh 11,4 10,0 

Elsalg TWh 8,2 8,5 

Eldistribution 

Olietransport, 

TWh 9,1 9,2 

Danmark mio. tdr. 78 85 



EBITDA mio. kr. 2.036 2.239 

EBIT mio. kr. 1.056 594 


miljø 

Energibesparelser 

mio. kr. (858) (1.689) 

(privat og erhverv) GWh 342 145 

Overgravninger af 

gasledninger antal 70 79 

Metanudslip som følge 

af overgravninger 


tusind 

Nm 3 14,9 33,8 


ForVEntninG TIL FINANSIELT RESULTAT 2011 

I de følgende tre afsnit er de væsentligste forudsætninger for 

forventninger til det finansielle resultat for 2011 beskrevet. 

Afsnittet ”Forventninger til EBITDA for 2011” opsummerer 

den samlede forventning. 

Nye aktiviteter 

EBITDA i 2011 forventes at blive påvirket positivt med 

omkring 1,3 mia. kr. i forhold til 2010 fra følgende nye eller 

væsentligt udvidede aktiviteter: 

• Produktionsstart på Trym-feltet i begyndelsen af 2011 

• Idriftsættelse af vindmølleparken Walney i to etaper i 2011 

(april og ultimo) samt helårseffekt fra Karcino, der blev sat 

i drift i foråret 2010 

• Helårseffekt fra det gasfyrede kraftværk Severn i Storbritannien 

samt ibrugtagning af det gasfyrede kraftværk 

Enecogen i Holland i slutningen af året. Kraftværket i 

Mongstad vil ikke bidrage væsentligt til EBITDA, da indtjeningen 

primært indregnes via finansielle poster som følge 

af leasingaftalen med Statoil. 

Markedspriser og prissikring 

DONG Energy’s finansielle resultater påvirkes i væsentlig 

grad af udviklingen i en række markedspriser, herunder olie, 

gas, el, kul, CO2 og dollarkursen. Forventningerne til resultatet 

for 2011 er baseret på de gennemsnitlige markedspriser i 

tabellen. 

ForVEntninGEr til 2011 

markedspriser, gns. 

forventet 

2011 

Realiseret 


Oliepris, Brent USD/tdr. 95 80 

Gaspris, TTF EUR/MWh 24 17 

Gaspris, NBP EUR/MWh 23 17 

Elpris, Nord Pool system EUR/MWh 55 53 

Elpris, Nord Pool, DK 1) EUR/MWh 53 52 

Elpris, EEX EUR/MWh 50 44 

Elpris, UK EUR/MWh 59 48 

Kulpris, API 2 USD/ton 122 92 

CO 2, EUA EUR/ton 14 14 

Green Dark Spread, DK 1) EUR/MWh 7 14 

Dollarkurs DKK/USD 5,6 5,6 

1 ) Baseret på gennemsnittet af priserne for DK1 og DK2 

De højere markedspriser for olie og gas vil som udgangspunkt 

påvirke det finansielle resultat positivt i 2011 i forhold til 2010. 

Spreadet mellem olie- og gaspriserne forventes derimod at 

påvirke resultatet negativ i 2011, som det var tilfældet i 2010. 

En stor del af eksponeringen over for markedspriser i 2011 er 

dog prissikret, så eventuelle afvigelser fra de forudsatte priser 

ikke får fuld effekt på det finansielle resultat. 

Ved udgangen af 2010 havde koncernen en mindre positiv 

olie- og gaseksponering for 2011, svarende til at en stigning 

i olie- og gaspriserne med 10% vil øge værdien af 2011 positionerne 

med 0,2 mia. kr. 

Ved udgangen af 2010 var 56% og 25% af det forventede 

dækningsbidrag ved termisk elproduktion i Danmark i henholdsvis 

2011 og 2012 prissikret til priser, der svarer til et 

green dark spread på omkring 11 EUR/MWh og 9 EUR/MWh. 

Tidsværdi af koncernens olieoptioner og en stor del af koncernens 

elprissikringer reguleres løbende til markedsværdi i 

årets resultat, da de ikke opfylder effektivitetskravene for regnskabsmæssig 

sikring. Dette medfører en betydelig usikkerhed 

omkring det regnskabsmæssige resultat for 2011, da ændring 

i markedsværdierne kan give store resultatudsving, selv om 

prissikringerne vedrører eksponeringer efter 2011. Dette var 

f.eks. tilfældet i 2010, hvor hovedparten af nettoeffekten fra 

prissikringer på 0,7 mia. kr. vedrørte markedsværdiregulering 

af kontrakter, der prissikrede positioner efter 2010. 

Øvrige forudsætninger 

For Energy Markets er der en række forhold der gør, at 

EBITDA i 2011 alt andet lige forventes at blive væsentligt 

lavere end i 2010. 

De relative købspriser på gas forventes at stige i forhold til 

2010, idet volumnerne, der kan aftages fra købskontrakter med 

DUC-konsortiet forventes at falde. På salgssiden udløb en del af 

de olieindekserede kontrakter i 2010. Dette vil reducere indtjeningen 

i Energy Markets i 2011 og øger eksponeringen overfor 

spreadet mellem olie- og gaspriserne. Endelig var Energy Markets’ 

EBITDA i 2010 positivt påvirket af markedsværdiregulering 

af prissikringskontrakter, der ikke forventes gentaget i 2011. 

Målet om en forbedring af EBITDA med 1,5 mia. kr. i forhold 

til 2008 på basis af effektiviserings- og omkostningsreduktionsprogrammer 

blev opnået ved udgangen af 2010, et år før 

tid, men der vil fortsat være fokus på løbende forbedringer af 

driften i de kommende år. 


14 

Der er ikke indregnet omkostninger til løsning af problemerne 

vedrørende den undersøiske tankstruktur på Siriplatformen. 

Forventninger til EBITDA for 2011 

På basis af de ovenfor skitserede forudsætninger om nye aktiviteter, 

markedspriser, prissikringer samt øvrige forhold, forventes 

EBITDA på niveau med 2010. 

Forventninger til nettoinvesteringer 

i 2011-2013 

Nettoinvesteringerne i perioden 2011-2013 forventes at 

udgøre omkring 40 mia. kr. Denne forventning erstatter den 

tidligere udmelding fra november 2010 om nettoinvesteringer 

på 15 mia. kr. i 2011 og 15-20 mia. kr. pr. år i 2012 og 

2013. Reduktionen i forhold til den tidligere udmelding skyldes 

primært, at finansieringen af nye projekter i højere grad 

vil ske via salg af eksisterende aktiver som led i den løbende 

strategiske tilpasning af porteføljen, samt ved at indgå i 

partnerskaber i de store anlægsprojekter, som tilfældet har 

været med Walney, Nysted og London Array havmølleparkerne. 

Mål for kapitalstruktur 

Målet for kapitalstrukturen er, at den justerede rentebærende 

nettogæld udgør op til tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet. 

Dette er en stramning i forhold til tidligere, hvor 

målet var, at den justerede rentebærende nettogæld skulle 

udgøre omkring tre gange pengestrømme fra driftsaktivitet. 

Stramningen skyldes et ønske om at styrke kapitalstrukturen 

yderligere. 


Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige 

nettogæld tillagt 50% af hybridkapitalen med 

forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med forfald i 3010, 

sidstnævnte udstedt i januar 2011. Dette er i overensstemmelse 

med den nettogældseffekt, hver af de udstedte hybridkapitaler 

tillægges af Standard & Poor’s ved en rating på 

BBB+, der er DONG Energy’s minimum rating. 

Mål for udvikling i EBITDA 

På basis af de planlagte investeringer er det målet at kunne 

fordoble EBITDA frem mod 2015 i forhold til 2009, hvor 

EBITDA udgjorde 8,8 mia. kr. Denne udmelding er uændret 

i forhold til udmeldingen i delårsrapporten for de første ni 

måneder af 2010. 

uDSAGN Om fREmTiDEN 

Årsrapporten indeholder udsagn om fremtidige forhold 

herunder om de finansielle forventninger til 2011. 

Disse udsagn er i deres natur usikre og forbundet 

med risici. Mange faktorer kan bevirke, at den faktiske 

udvikling afviger væsentligt fra forventningerne. 

Eksempler på sådanne faktorer omfatter, men er ikke 

begrænset til, ændringer i temperatur og nedbørsmængder, 

udviklingen på olie-, gas-, el-, kul-, CO2-, valuta-, og rentemarkederne, ændringer i lovgivning, 

regulering eller standarder, forandring af konkurrencesituationen 

på DONG Energy’s markeder og leveringssikkerhed. 

Der henvises til kapitlet om risiko og risikostyring, 

samt note 31 og 32 til koncernregnskabet. 


FinansiEllE MÅLSÆTNINGER 

DE fiRE fiNANSiEllE mÅlSæTNiNGER 

DONG Energy har fastsat mål for den finansielle styring. Nedenfor beskrives de mest centrale finansielle styringsmål. 

RATiNG 

Rating på minimum BBB+/Baa1 

RATING 

A-/A3 

BBB+/ 

Baa1 

BBB/ 

Baa2 

BBB-/ 

Baa3 

2006 

2007 

2008 

2009 

Standard & Poor's Moody’s Finansiel målsætning 


likviDiTETSbEREDSkAb 

Fastholde et likviditetsberedskab på mindst 11,2 mia. kr. 

(1,5 mia. euro). 

30 

25 

20 

15 

10 

LIKVIDITETSBEREDSKAB 

mia. kr. 

5 

0 

2006 

2007 

2008 

2009 

Bindende lånefaciliteter Likvider Finansiel målsætning 


kAPiTAlSTRukTuR 

Den justerede nettogæld udgør op til 3 gange pengestrømme 

fra driftsaktivitet. 

KAPITALSTRUKTUR 

gange 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Justeret nettogæld/Pengestrømme fra driftsaktivitet Finansiel målsætning 


2,7 

2006 

2,1 

2007 

1,9 

2008 

3,3 

2009 

1,8 


Den justerede nettogæld er defineret som den regnskabsmæssige nettogæld 

tillagt 50% af hybridkapitalen med forfald i 3005 og 0% af hybridkapitalen med 

forfald i 3010, sidstnævnte udstedt i januar 2011. 

uDbYTTE 

Det er hensigten at udlodde 7,5 kr. pr. aktie i 2011, og i 

årene herefter at øge udbyttet med 0,25 kr. pr. år. 

Payout-ratio som er aktionærernes andel af årets resultat 

efter skat (fratrukket rente efter skat til ejerne af hybridkapital 

samt minoritetsinteressers andel af årets resultat), 

må dog ikke være under 40% eller over 60%.

16 

ForrEtninG OG STRATEGI 

En dynamisk energivirksomhed 

i Nordeuropa 

Energi er livsnerven i det moderne samfund, og en stabil forsyning 

er nødvendig for at holde samfundet i gang. 

Energivirksomhederne fremstiller energi af forskellig slags og 

i forskellige former, og gennem handel på de internationale 

markeder føres den derhen, hvor samfundet og dets virksomheder 

og forbrugere skal bruge den. 

DONG Energy’s forretningsmodel bygger på, at koncernen 

medvirker i hele den kæde, der sikrer brugernes daglige 

forsyning af el, varme og naturgas. Koncernen råder således 

over en sammenhængende, velstruktureret og fleksibel 

portefølje af forretningsaktiviteter inden for produktion, 

engroshandel, distribution og detailsalg. Det giver koncernen 

en række synergier – strategisk, markedsmæssigt og på 

omkostningssiden. 

DONG Energy har valgt at fokusere sine aktiviteter i Nordeuropa, 

hvor koncernen i dag er en betydelig producent af 

energi og samtidig hver dag betjener 1,2 millioner kunder. 

Med den geografiske fokusering kan DONG Energy udnytte de 

muligheder, som følger af den stadig tættere fysiske og kommercielle 

integration mellem de nationale energimarkeder. 

DEN INTEGREREDE FORRETNINGSMODEL 

EXPLORATION & 

PRODUCTION 

ENGROSMARKEDER 


RENEWABLES GENERATION 

ENERGY MARKETS 

ENERGIBØRSER 

DONG Energy’s værdikæde 

DONG Energy skaber værdi igennem de energistrømme, 

koncernen råder over. Disse stammer primært fra egen produktion, 

men også fra langsigtede købskontrakter, som er 

indgået med andre producenter. 

DONG Energy har en omfattende produktion af el i Danmark 

og fremstiller, hvad der svarer til halvdelen af det danske forbrug. 

Hertil kommer produktion af el i Norge, Sverige, Storbritannien 

og Polen. Hovedparten af produktionen stammer i dag 

fra termiske kraftværker, baseret på kul, naturgas og biomasse, 

men en hastigt voksende del kommer fra vind mølleparker. 

Koncernens adgang til naturgas baserer sig dels på egen 

offshore produktion i Danmark og Norge, dels på langsigtede 

købsaftaler med større naturgasproducenter. Derudover 

købes naturgas på de europæiske energibørser. En del af 

offshore produktionen er olie, som afsættes på de internationale 

energimarkeder. DONG Energy har som mål, at omkring 

30% af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen 

produktion. Koncernen skaber også værdi gennem salg og 

distribution til engrosog slutkunder i Danmark, Tyskland, 

Holland og Sverige. 

SALES & DISTRIBUTION 

SLUTBRUGERE 


DONG Energy’s strategi frem mod 2015 

DONG Energy’s strategi tager udgangspunkt i fire overordnede 

fokusområder, som sætter retningen for koncernens 

udvikling de kommende år. 

VISION 

Ren og stabil energi 

STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 

Vækst inden for ren og stabil energiproduktion 

1 

2 

Udvikling af innovative energiløsninger 

Kommerciel optimering af energiportefølje 

3 og markedspositioner 

4 

Løbende driftsforbedringer 

Vækst inden for ren og stabil 

energiproduktion 

DONG Energy’s vision er at levere ren og stabil energi. 

Grundlaget for at virkeliggøre visionen er en stærk kompetence 

inden for udvikling og etablering af nye produktionsanlæg 

inden for offshore vind, naturgas og olie. 

Energisektoren er i disse år præget af betydelige forandringer 

i retning af en mere bæredygtig og samtidig mere sikker 

energiforsyning. Gennem sin strategi tager DONG Energy 

aktivt del i denne omstilling. Frem til 2020 vil koncernen 

således halvere CO2-udledningen. Med en udledning på 524 

g CO2/kWh pr. produceret kWh i 2010, hvor det tilsvarende 

tal blot fire år tidligere var 638 g CO2/kWh er DONG Energy 

godt på vej til at nå dette mål. På længere sigt er det målet 

at reducere udledningen med 85% inden 2040 (målt i forhold 

til 2006). 

MÅL FOR CO 2 REDUKTION 

CO per kWh 

2 

650 

638 

600 

613 

590 

550 

574 

524 

500 

450 

400 

350 

300 

320 

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 

Realiseret Mål 

Vindenergi spiller en væsentlig rolle på vejen mod ren energi. 

DONG Energy’s kompetencer inden for vindenergi bygger på 

mere end 20 års erfaring, ikke mindst på offshore-området, 

hvor DONG Energy er verdens førende virksomhed inden for 

opførelse og drift af havmølleparker. 

Gennem mere end 30 år har DONG Energy udviklet sine 

kompetencer og aktiviteter inden for efterforskning og produktion 

af olie og gas, som i dag er koncernens største forretningsområde 

målt på indtjening. Udvidelsen af licensporteføljen 

gennem de seneste 10 år illustrerer den hastige 

vækst. 

Kombinationen af DONG Energy’s stærke kompetencer 

inden for de to nævnte områder og samfundets ønske om 

at forny og forøge produktionen af energi giver koncernen 

adgang til attraktive investeringsmuligheder. Inden for vind 

samt olie- og gasproduktion vil der derfor fortsat være fokus 

på at skabe værdi gennem investering i nye aktiver. DONG 

Energy arbejder derfor på at opbygge en langsigtet portefølje 

af investeringsmuligheder og samtidig udnytte og fastholde 

de opnåede, stærke markedspositioner. 

DONG Energy’s stærke kompetencer inden for termisk produktion 

medvirker også til, at de ambitiøse mål for reduktion 

af CO2-udledningen kan nås. Det sker ved at kulfyrede 

kraftværker ombygges til biomasse og ved at den kulfyrede 

kraftværkskapacitet reduceres. Udfasning af kulfyrede blokke 

fra ti til fem har allerede reduceret anvendelsen af kul fra 6 

mio. tons i 2006 til 4 mio. tons i 2010. Ved fortsat udfasing og 

den forventede konvertering af kulfyrede blokke til biomasse 

forventes kulforbruget at blive reduceret med yderligere 2 mio. 

tons ved udgangen af 2014. 

Den gennemførte omstilling af den termiske produktion fra 

2006-2010 har bidraget til at nedbringe CO2-udledningen med 6 mio. tons, svarende til 13% af Danmarks samlede CO2 udledning (2009) og 44% af den reduktion, som Danmark har 

forpligtet sig til (ved Kyoto protokollen). Og med den fortsatte 

Antal i Danmark 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

KULFYREDE CENTRALE KRAFTVÆRKSBLOKKE 


2006 



2014

18 

KAPACITET FOR TERMISK OG VEDVARENDE ENERGI 

MW 

8.000 

7.000 

6.000 

NYE AKTIVER I DRIFT 2010-2014 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

Kul 

RENEWABLES 

EXPLORATION & 

PRODUCTION 

GENERATION 

2006 

Olie 

Gas 



2010 2011 2012 2013 2014 

KARCINO (PL) 

GUNFLEET SANDS (UK) 

NINI ØST (DK) TRYM (NO) OSELVAR (NO) SYD ARNE (DK) LAGGAN-TORMORE 

MARULK (NO) 

FASE 3 

(UK) 

SEVERN (UK) 

MONGSTAD (NO) 

INBICON (DK) 


Biomasse 

Affald 

WALNEY (UK) LONDON ARRAY (UK) 

LINCS (UK) 

ANHOLT (DK) BORKUM 

RIFFGRUND 1 (DE) 

ENECOGEN (NL) 

omstilling af den termiske produktion forventer DONG Energy 

at kunne reducere sin CO2-udledning i Danmark med yderligere 

4 mio. tons fra 2010 til 2014. 

RENESCIENCE (DK)* PYRONEER (DK)* 

Endvidere har DONG Energy stærke kompetencer inden for 

engroshandel, detailsalg og distribution af energi. Udviklingen 

i energisektoren og energimarkedet betyder, at disse for- 

2014 

Vind 

Vand 

Farve og kontrast tjekkes i prøvetryk 

* De grå figurer illustrerer test af teknologi 

frem mod mulig kommerciel anvendelse 

retningsområder, sammen med det termiske område, navnlig 

fokuserer på at optimere driften og at skabe værdi dels fra 

hver af de eksisterende aktiver, dels ved at udnytte mulighederne 

for samspil mellem aktiviteterne i hele koncernens 

værdikæde. 

I disse år foretager DONG Energy betydelige investeringer i 

vindkraft, gasfyrede kraftværker og udbygning af produktionen 

af naturgas og olie, og i de kommende år vil koncernens 

produktion af energi vokse markant inden for disse områder. 

Som det reneste af de fossile brændsler er naturgas et godt 

supplement til en energiforsyning, der i stigende grad baseres 

på vedvarende energi. 

Med den fortsatte udbygning af vindkapacitet og konvertering 

fra kul til biomasse forventes en ændring i sammensætningen 

af DONG Energy’s kapacitet til produktion af el. 

Den CO2-frie og CO2-neutrale andel af kapaciteten forventes 

således at stige til 53% i 2014 fra 31% i 2010. 


iNbicON 

RENESciENcE PYRONEER 

DONG Energy tilrettelægger sine investeringer ud fra et 

ønske om at fastholde en balanceret eksponering i forhold 

til forskellige teknologier, energimarkeder og regulatoriske 

rammer. Derfor har koncernen opbygget et omfattende 

program af investeringsprojekter, der samtidig er fleksibelt, 

så ledelsen løbende kan tilpasse planerne til udviklingen i 

markedet. På denne måde skal den strategiske retning sikre 

DONG Energy en robust position i en sektor, der er præget af 

store forandringer. 

Udvikling af innovative energiløsninger 

Den stigende globale efterspørgsel efter ressourcer og kravet 

om omstilling til en bæredygtig energiforsyning er globale 

megatrends, som i de kommende årtier vil præge energisektoren 

i betydeligt omfang. DONG Energy har allerede indstillet 

sig på denne langsigtede udvikling gennem den accelererede 

omstilling af sin elproduktion fra sort til grøn. 

Størrelsen af den udfordring, verden står over for, kræver, at 

der udvikles helt nye energiløsninger, der i langt højere grad 

end tidligere baseres på vedvarende energi. Derfor arbejder 

DONG Energy med en række nye energiløsninger, der er rettet 

mod fremtidens behov for ren og stabil energi, og som 

dermed kan blive en vigtig del af DONG Energy’s forretning 

i fremtiden. 

Inden for produktion af energi drejer det sig om nye løsninger, 

som er baseret på biomasse, bl.a. fremstilling af bioethanol 

baseret på halm og andre restprodukter fra landbruget, 

og om udvikling af teknologier til nyttiggørelse af affald. 

Inden for løsninger til privatkunderne arbejder DONG Energy 

bl.a. med salg og markedsføring af cleantech-løsninger 

til private hjem, udbredelse af elbiler mv. Desuden nåede 

DONG Energy op på mere end 60 klimapartnerskaber i 2010. 

Gennem disse partnerskaber hjælper koncernen virksom- 

heder, kommuner, boligselskaber og organisationer med at 

nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. Kommerciel optimering af energiportefølje 

og markedspositioner 

DONG Energy råder over en bred portefølje af aktiver og 

positioner fordelt i hele værdikæden og har adgang til en 

række forskellige afsætningskanaler. Fleksibiliteten heri giver 

et betydeligt potentiale for at skabe synergier. Det kan være 

på tværs af såvel markeder som energiformer. Eksempelvis 

kan gas produceret i Nordsøen sendes til det hollandske 

marked, når prisen her er højere end i Danmark. Ligeledes 

giver rådigheden over gasfyrede kraftværker mulighed for 

at bruge egenproduceret naturgas til produktion af el, når 

elmarginerne er højest, og omvendt at sælge gas direkte på 

markederne, når gasmarginerne er højest. 

Løbende driftsforbedringer 

nEw BIO SOLUTIONS 

Initiativerne handler om at finde nye 

løsninger inden for produktion af 

energi. DONG Energy fokuserer bl.a. på 

fremstilling af bioethanol baseret på 

halm og restprodukter fra landbruget 

(Inbicon), energiudnyttelse fra affald 

(REnescience) samt anvendelse af 

restbiomasse fra landbrug og industri 

(Pyroneer). 

Et væsentligt mål for DONG Energy er at opnå en løbende 

effektivisering i driften af virksomhedens aktiviteter. Derfor 

har koncernen udviklet sit eget program for løbende forbedringer, 

DONG Energy Excellence Program (DEEP), som 

bygger på lean-tankegangen. Programmet anvendes overalt 

i koncernen, både inden for driftsaktiviteterne og på områder 

som administration, økonomi og HR. 


20 

ansVarliG ENERGI 

Gennem sine vidt favnende aktiviteter har DONG Energy stor betydning for og 

indvirkning på de samfund, som virksomheden er en del af. Det medfører et ansvar, som 

DONG Energy er meget bevidst om og ønsker at leve op til. Derfor handler ansvarlighed 

hos DONG Energy om at sikre en troværdig og gennemsigtig forretningsdrift. 

Klima og miljø er centrale 

koncernprincipper 

Som energivirksomhed sætter DONG Energy et væsentligt 

præg på miljøet og er derfor forpligtet over for samfundet til 

at arbejde langsigtet og systematisk med at begrænse disse 

påvirkninger. Hensyn til miljøet er et centralt princip for 

DONG Energy, og det betyder, at hensynet til klima og miljø 

løbende integreres som en naturlig del af koncernens aktiviteter 

og beslutningsprocesser. 

Frem til 2020 er det målet at halvere CO 2-udledningen pr. produ- 

ceret kWh fra DONG Energy’s el- og varmeproduktion. Målet er 

at reducere udledningen med 85% inden 2040, målt i forhold til 

2006. I 2010 var CO2-udledningen 524 g CO2/kWh, hvilket er lidt 

forud for reduktionsplanen. 

Ud over reduktion af CO 2-udledningen har DONG Energy et 

mål om at reducere to andre betydelige luftemissioner fra 

sine kraftværker, henholdsvis NOx og SO2. I 2020 er målet 

en 90% reduktion af NOx i forhold til 1990. I 2010 var reduktionen 

88%. For SO2 er det tilsvarende mål en reduktion på 

95%. I 2010 var denne udledning reduceret med 99%. 

Energibesparelser og klimabevidst adfærd 

DONG Energy påtager sig et medansvar for at opnå energibesparelser 

hos sine kunder. Det sker bl.a. gennem energirådgivning, 

salg af cleantech-løsninger og teknologi til 

private samt gennem indgåelse af klimapartnerskaber med 

store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og 

organisationer. DONG Energy er forpligtet til at opnå besparelser 

hos kunderne svarende til 144 GWh om året i perioden 

2006-2009 og 308 GWh årligt fra 2010-2020 i henhold til 

den nye energispareaftale, der er indgået d. 20. november 

2009. I 2010 medførte DONG Energy’s energirådgivning 

besparelser på 342 GWh hos privat- og erhvervskunderne. 

Udover at gennemføre energibesparelser for privat- og 

erhvervskunder arbejder koncernen internt med at reducere 

sit eget energi- og ressourceforbrug. Eksempelvis satte 

DONG Energy et mål om at gennemføre energibesparende 

projekter svarende til en reduktion på 1 ton CO2 pr. medarbejder. 

Dette mål blev nået i 2010, to år før planlagt. I 2011 


vil nye mål blive defineret for det interne arbejde med at forbedre 

energieffektiviteten. 

Koncernen arbejder ligeledes med at øge genanvendelsen af 

affald i administrationsbygninger og på anlæg. Målene er en 

genanvendelsesprocent på henholdsvis 50% og 65% og skal 

nås i 2012. Genanvendelsesprocenten i 2010 blev 32% for 

administrationen og 57% for DONG Energy’s anlæg. 

Udvikling af kompetencer 

For at DONG Energy også i fremtiden kan være førende i 

udmøntningen af viden til konkrete løsninger, er rekruttering 

og fastholdelse af kompetente medarbejdere samt langsigtet 

talentpleje både nationalt og internationalt et strategisk 

fokusområde. 

Dygtige ledere styrker medarbejdernes motivation og engagement 

og medvirker derigennem til at skabe resultater. 

Derfor sætter DONG Energy i 2011 særligt fokus på ledelse 

gennem målrettet evaluering af de 200 øverste ledere samt 

en generel styrkelse af individuelle udviklingsplaner og målstyring 

for koncernens ledere. For at følge medarbejdernes 

opfattelse af deres arbejdssituation og af virksomheden gennemføres 

regelmæssigt medarbejdertilfredshedsundersøgelser 

i hele koncernen. 

Internationale kompetencer er vigtige for DONG Energy 

for at sikre et fortsat konkurrencedygtigt vidensniveau i 

organisationen. For at imødekomme dette er DONG Energy 

medstifter af “Consortium of Global Talents”, et tværindustrielt 

initiativ, som fokuserer på at forbedre vilkårene for til- 

MEDARBEJDERE FORDELT PÅ FAGGRUPPER 

4% 

7% 

16% 

24% 

5.874 

25% 

24% 

Ingeniør og videnskab 

Teknik 

Business & Support 

Administration 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 

IT 

Salg

trækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. 

Mangfoldighed og international mobilitet er derfor fortsat et 

af koncernens indsatsområder. 

DONG Energy ansatte 916 nye medarbejdere i 2010 og 

beskæftigede 5.874 medarbejdere ved årets udgang. Heraf er 

9% beskæftiget uden for Danmark. 

Sikkerhed først 

Hos DONG Energy er et stimulerende og sundt arbejdsmiljø 

kombineret med et højt sikkerhedsniveau på arbejdspladsen 

en forudsætning for at drive en ansvarlig og effektiv virksomhed. 

Derfor er sikkerhed en integreret del af alle DONG 

Energy’s aktiviteter. 

DONG Energy har overalt fokus på sikkerhed, og koncernen 

arbejder løbende på at forbedre sine sikkerhedsresultater 

gennem forebyggelse, træning, uddannelse og involvering af 

medarbejderne for at cementere kulturen “The safe way – or 

no way”. Initiativerne har resulteret i en mærkbart faldende 

ulykkesfrekvens i koncernen som helhed med et fald fra 

10,4 i 2007 til 4,6 i 2010 (antal ulykker med fravær pr. mio. 

arbejdstimer). Ulykkesfrekvensen var derved den laveste i 

koncernens historie. 

I 2010 forekom desværre tre dødsfald hos koncernens underleverandører 

under arbejde på DONG Energy’s arbejdspladser. 

DONG Energy ser med stor alvor på disse ulykker, og 

koncernen har derfor sat øget fokus på den overordnede sikkerhedsplan 

og dertil hørende systemer. Blandt de nye tiltag 

er en styrket bevidsthed om, at sikkerhed begynder allerede 

i indkøbs- og due diligence-faserne af et samarbejde med en 

leverandør eller en forretningspartner. Der er samtidig øget 

fokus på at sikre, at DONG Energy’s værdigrundlag og krav 

til sikkerhed kommer helt ud til koncernens egne og leverandørernes 

medarbejdere. 

Forretningsetik 

DONG Energy har udviklet politikken “Ansvarlighed når vi 

handler”, som angiver DONG Energy’s retningslinjer for god 

forretningsadfærd. Politikken kan findes i ansvarlighedssektionen 

på DONG Energy’s hjemmeside og omfatter alle 

medarbejdere i DONG Energy. Desuden gennemgår medarbejdere 

e-learning om god forretningsadfærd og koncernens 

Etik-komite understøtter dette arbejde. 

Ansvarlig leverandørstyring 

DONG Energy har siden 2007 haft et etisk regelsæt for 

leverandører, som definerer de sociale, miljømæssige og 

etiske krav til koncernens leverandører. Regelsættet tager 

udgangspunkt i DONG Energy’s værdier samt internationalt 

anerkendte retningslinjer for ansvarlig forretningsadfærd, herunder 

FN Global Compact’s principper. Regelsættet findes i 

ansvarlighedssektionen på DONG Energy’s hjemmeside. 

Med det etiske regelsæt vil koncernen bl.a. fremme dialogen 

med leverandørerne og dermed være med til at fremme 

deres engagement for at forbedre deres bæredygtighedsforhold. 

For at sikre at regelsættet overholdes, foretager 

DONG Energy uafhængige tredjeparts audits hos udvalgte 

leverandører for at vurdere deres indsats og efterlevelse af 

koncernens etiske regelsæt. 

I 2010 er der flere gange blevet rejst kritik af DONG Energy’s 

indkøb af kul. I januar 2010 blev der således rejst ekstern 

kritik af menneskerets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold hos en 

af DONG Energy’s kulleverandører i Colombia. 

Auditrapporten konkluderede, at leverandøren som udgangspunkt 

overholdt DONG Energy’s etiske regelsæt. Dog blev 

der fundet visse overtrædelser af regelsættet vedrørende 

bl.a. sundheds- og sikkerhedsarbejdet. Leverandøren har 

udarbejdet en handlingsplan for, hvordan og hvornår de 

påpegede forhold vil blive bragt i orden. DONG Energy har 

på den baggrund indgået aftale med den pågældende leverandør 

om en opfølgende audit i slutningen af 2011. 

I december blev der rejst kritik af en russisk kulleverandør. 

DONG Energy foretager en udvidet tredjeparts audit af den 

pågældende mine i Rusland i 2011. 

Interessentdialog 

DONG Energy lægger vægt på at drøfte og afstemme forventninger 

med sine interessenter. Koncernen bestræber sig 

på at føre en løbende åben og konstruktiv dialog med forskellige 

aktører med henblik på at få større indsigt i samfundets 

udfordringer, imødekomme forventninger og identificere 

muligheder. 

FN’s Global Compact 

DONG Energy tilsluttede sig FN’s Global Compact i 2006 og 

anvender derfor undtagelsesbestemmelsen i årsregnskabslovens 

§ 99a. Global Compact’s 10 principper om menneskerettigheder, 

arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption 

er udgangspunktet for DONG Energy’s arbejde med ansvarlighed. 

Efter tilslutningen til Global Compact har DONG 

Energy rapporteret om samfundsansvar i henhold til Global 

Reporting Initiative (GRI), som er internationalt anerkendte 

retningslinjer for ikke-finansiel rapportering. 

Find yderligere informationer om DONG Energy’s samfundsansvar 

samt den seneste verificerede GRI-rapportering (Global 

Reporting Initiative) i ansvarlighedssektionen på DONG 

Energy’s hjemmeside. Her henvises endvidere til oversigten 

over ikke-finansielle indikatorer i GRI-rapporteringen, som 

også findes i denne rapport side 164-166. 


22 


Csr ChEFEn PÅ BESØG I 

COLUMBIANSK KULMINE 

I 2010 besøgte et eksternt ekspertfirma og repræsentanter 

fra DONG Energy vores leverandør af 

kul i Columbia for at se på forholdene ved minen 

og tale med lokalbefolkningen og de colombianske 

myndigheder. “Under besøget har vi talt med 

både lokalbefolkningen, ledelse, fagforeninger 

og ansatte. Dette har – sammen med de uvildige 

eksperters vurdering – overbevist os om, at minen 

arbejder aktivt på at leve op til alle nationale og 

internationale standarder,” fortæller Louise Münter, 

Head of Media & Stakeholder Relations. Hun 

fortsætter: ”Det har også overbevist os om, at det 

nytter at understøtte leverandørerne i en langsigtet 

udvikling og forbedring af arbejds- og miljøforhold 

gennem specifikke krav til forbedringer 

specielt i kulmineindustrien, som historisk har 

mange udfordringer, specielt inden for miljø- og 

arbejdsforhold. Vi har fundet områder, som skal 

forbedres, og det arbejder vi videre med i samarbejde 

med vores leverandør.” I 2011 vil DONG 

Energy foretage en opfølgende audit i Columbia 

for at sikre, at minen lever op til sit samfundsansvar 

og DONG Energy’s etiske regler. 


SAmlET OvERblik OvER REDEGøRElSE fOR SAmfuNDSANSvAR 

Ansvar for 

vores medmennesker 

Princip 1-6 i 

FN’s Global 

Compact 

Ansvar for 

miljø og klima 

Princip 7-9 i 

FN’s Global 

Compact 

forretnings 

adfærd og 

transparens 

Princip 10 i 

FN’s Global 

Compact 

Ansvarlighedspolitik 

The safe way 

– or no way 

Medarbejdernes 

opfattelse af 

deres arbejdssituation 

og af 

virksomheden 

Etisk regelsæt for 

leverandører 

Klima 

forandringer 

Handling/ 

implementering mål 

Forebyggelse af ulykker Ingen ulykker med dødelig 

udgang 

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 

Særligt fokus på image 

og work-life balance siden 

2008 

Retningslinjer implementeret 

i udbud og 

kontrakter samt audits 

foretaget 

85/15 plan for reduktion 

af vores CO 2udledning 

fra el- og 

varmeproduktion 

Luftudledninger Reduktion af SO 2 og 

NO x udledning fra el- og 

varmeproduktion 

Øvrige energi 

reduktioner 

Energispareaftale: 


hos private og 

erhvervskunder 


i administration og 

processer 

Genanvendelse Affald fra anlæg og 

administration skal 

genanvendes 

Forebyggelse af 

korruption og 

svindel 

Uddannelse og 

oplysning til forebyggelse 

af svindel 

og korruption 

5,2 LTIF i 2011 

Image og ledelse er 

indsatsområder i 2011- 

2012. Ny undersøgelse 

gennemføres i 2012 

Vores etiske retnings linjer 

er et centralt indsatsområde 

frem mod 2012. 

Opdateret auditstrategi 

implementeres i 2011 og 

nye, samt opfølgende 

audits gennemføres 

320g/kWh i 2020 

100g/kWh i 2040 

I 2020 ift. 1990: 

95% SO 2 

90% NO x 

Resultat 

pr. 31.12.2010 

Ikke tilfredsstillende 

3 dødsfald hos 

leverandører i 2010 

LTIF på 4,6 LA7 

Arbejdsglæde (faldet) 

Image (steget) 

Work/life-balance 

(steget) 

Tryghed i ansættelsen 

(faldet) 

Samarbejde med andre 

europæiske energiselskaber 

om fælles 

europæisk kulindsats 

524 g CO 2 /kWh svarende 

til 70/30 

SO 2 99% 

NO x 88% 

308 GWh Besparelser på 342 

GWh gennemført 

Besparelser på 1 ton CO 2 

pr. medarbejder i 2012 

svarende til ca. 7.000 

ton CO 2 

65% anlægsaffald og 

50% administrationsaffald 

skal gen anvendes 

i 2012 

Fortsætte udbredelsen 

af kendskabet til god 

forretningsadfærd 

Energibesparelse på 

1,25 ton CO 2 pr. medarbejder 

og ialt 7.338 ton 

CO 2 sparet. 

Opfyldt – 2 år før planen 

57% af anlægsaffaldet 

og 

32% af administrationsaffaldet 

genanvendt 

i 2010 

Gennemførelse af 

e-learning for 382 

managers og 1.100 

non-managers 

GRi 

reference 


HR1 

HR2 

EN16 

EU8 

EN20 

EU7 

EN5 

EN18 

EN22 

HR3 

SO3

24 


undErsøisK PLATFORM 

DONG Energy benytter identiske undersøiske 

produktionsenheder, der placeres 

direkte på havbunden, i forbindelse med 

udbygningen af Trym- og Oselvar-felterne i 

Norge. DONG Energy er operatør på begge 

felter og har derved kunnet opnå synergier 

i forbindelse med planlægningen. 

Exploration & PRODUCTION 

Forretningsområdet Exploration & Production 

efterforsker og producerer olie og naturgas 

i Danmark, Norge, Storbritannien 

(området vest for Shetlandsøerne), Grønland 

og på Færøerne. 

NATURGAS- OG OLIEPRODUKTION 

24,4 miO. bOE 

NATURGAS- OG OLIERESERVER (2P) 

446 miO. bOE 

EBITDA 

5,0 miA. kR. 

UD AF 14,1 MIA. KR. 

36% 


26 

Exploration & PRODUCTION 

Forretningsområdet Exploration & Production skaber værdi 

i den første del af DONG Energy’s værdikæde – fra efterforskning 

til produktion af naturgas og olie. Naturgasproduktionen 

sendes videre i værdikæden til forretningsområdet 

Energy Markets, hvor produktionen skaber yderligere værdi 

ved at indgå i den samlede energiportefølje. Exploration & 

Production er sammen med Renewables et af de to store 

vækstområder i DONG Energy. 

mio. boe 

25 

20 

15 

10 

UDVIKLING I OLIE- OG GASPRODUKTION 

5 

0 

væSENTliGE bEGivENHEDER i 2010 

• Nye Licenser: Tildeling af 1 licens i Vestgrønland, 

3 licenser i Storbritannien og 1 licens i Norge 

• Nye Fund: I 2010 gjorde Exploration & Production 

som operatør fund på Solsort-licensen i Danmark 

samt deltog som partner i Edradour-licensen i Storbritannien, 

hvor der også blev gjort et fund 

• Nye felter i Produktion: I 2010 blev Nini Øst-feltet på 

dansk sokkel sat i produktion. I begyndelsen af 2011 

blev Trym-feltet sat i produktion. Begge projekter har 

været en succes og er gennemført som planlagt 

• Nye udbygninger: Beslutning om udbygning af 

Laggan-Tormore i Storbritannien, udbygning af 

Marulk i Norge samt yderligere udbygning af Syd 

Arne i Danmark 

2006 

Olie Gas 

2007 


2008 

2009 


Den strategiske målsætning er at opnå en solid vækst i produktionen 

af olie og gas og samtidig at styrke den langsigtede 

portefølje af projekter for at fastholde værdiskabelsen 

på langt sigt. Samtidig skal 30% af koncernens salg af gas 

være egenproduceret og andelen af olie i porteføljen skal 

øges. 

Reserver 

DONG Energy’s reserver (2P-reserver) er gennem de senere 

år opbygget til et niveau på 446 mio. boe, svarende til 19 

gange produktionen. Reserverne af olie og gas opbygges 

dels gennem efterforskning, dels gennem køb af licensandele 

med fokus på modning og udbygning af felter. Reserverne 

bestod af 63% gas og 37% olie ved udgangen af 2010. 

Som følge af, at DONG Energy har haft succes med 

efterforskning og forberedelse af fund til udbygning, 

forventes produktionen af olie og gas at være stigende 

i de kommende år. 

Produktion og licenser 

I 2010 var den samlede produktion af naturgas og olie på 

24,4 mio. boe. mod 24,0 mio. boe i 2009. Heraf udgjorde 

naturgas 15,4 mio. boe, hvilket var på niveau med 2009. 

Produktionen kom primært fra det norske felt Ormen Lange 

(60%), mens de danske felter udgjorde 21%. 

OLIE- OG GASPRODUKTION FORDELT PÅ LANDE I 2010 

mio. boe 

21% 79% 

Total 

24,4 

Norge 

Danmark 


Danmark 

Norge

GEoGraFisK OVERBLIK 

Nuværende geografisk fokusområde 

for efterforskning og produktion af olie 

og naturgas 

Gassled, naturgastransmissionssystem 

delvist ejet af DONG Energy 

Gasbehandlingsanlæg 

DONG Energy kontor 

Nyt fund i 2010 

NYE FELTER I PRODUKTION 2010-2014 

Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af 

DONG Energy. DONG Energy er 

licenspartner 

Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af 

DONG Energy. DONG Energy er 

licensoperatør 

Olie-/naturgasfelt under opførelse, delvis 

ejet af DONG Energy 

Olie-/naturgasfelt under vurdering, delvis 


Som et resultat af efterforskningsaktiviteterne sættes nye 

felter i produktion i Norge og Storbritannien over de kommende 

år. 

liCEnsoVErsiGt 2010 

Licenser 

i alt I prod uktion Udbygning 

Efterforskning 

Danmark 14 6 1 7 

Norge 28 7 8 13 

Storbritannien 27 0 2 25 

Grønland 2 0 0 2 

Færøerne 2 0 0 2 

i alt 73 13 11 49 

Rosebank 

Cambo 

Tobermory 

Glenlivet 

Edradour 

Laggan-Tormore 

Tornado 

Aberdeen 

2010 2011 2012 2013 2014 

NINI ØST (DK) TRYM (NO) OSELVAR (NO) SYD ARNE (DK) 

LAGGAN-TORMORE 

MARULK (NO) 

FASE 3 

(UK) 


London 

Oselvar 

Hejre 

Syd Arne 

Ula 

Tambar 

Gyda 

Trym 

Svane 

Solsort 

Ormen Lange 

Stavanger 

Siri 

Nybro 

Esbjerg 

Alve 

Marulk 

Nyhamna 

København 

Ved udgangen af 2010 havde DONG Energy i alt 73 licenser 

i Nordeuropa, hvoraf 13 er produktionslicenser, 11 er under 

udbygning mens 49 er efterforskningsog vurderingslicenser. 

DONG Energy er operatør på 10 licenser i Danmark, 7 i 

Norge, 8 i Storbritannien og 1 i Grønland. 

Licensområderne byder på meget forskellige udfordringer med 

hensyn til både vanddybde, vejrforhold, fundmuligheder og 

adgang til eksisterende behandlingsplatforme og transportveje. 

Det er derfor nødvendigt at benytte forskellige tilgange 

i de enkelte områder. Det er DONG Energy’s målsætning at 

etablere en stærk position i de geografiske områder, hvor koncernen 

er repræsenteret, med henblik på bedst mulig udnyttelse 

af mulighederne for fund og produktion af olie og gas.

Cecilie 

WHP 

28 

13 km 

Siri Platform 

Danmark 


Siri 

SAL 

9 km 

Stine S1 

32 km 

Stine S2 

Nini 

7 km 

Nini Øst 

I Danmark har DONG Energy en stærk position med produktion 

af olie fra Siri-området (inklusiv felterne Nini, Nini 

Øst og Cecilie) og Syd Arne-området (inklusiv Lulita-feltet). 

Nini Øst blev sat i produktion i begyndelsen af 2010, og det 

er DONG Energy’s vurdering, at der fortsat er potentiale i 

området omkring Siri-feltet. Ved udgangen af 2009 blev 

der ved en rutinemæssig inspektion konstateret revner i en 

vandtank, der er en del af den undersøiske tankstruktur på 

Siri-platformen. Der er etableret en midlertidig løsning, der 

bevirker, at produktionen kan fortsætte. DONG Energy arbejder 

på at finde en løsning på problemerne med den undersøiske 

tankstruktur på Siri-platformen. En løsning er nødvendig for 

at opretholde sikker drift og vurderes at være forbundet med 

væsentlige omkostninger. 

Der er fortsat muligheder for fund og udbygning af felter i 

den danske del af Nordsøen. Som operatør arbejder Exploration 

& Production med planer om at udbygge Hejre-feltet, 

som er et oliefund med et stort indhold af gas. På Solsort/ 

Svane-licensen vil der i 2011 være fokus på at vurdere det 

nylige oliefund på Solsort samt fortsætte forberedelserne 

med at vurdere produktionsegenskaberne på det dybtliggende 

gasfund Svane. 

På Syd Arne-licensen er der i 2010 truffet beslutning om 

udbygning af feltets nordlige del (fase 3). Udbygningen er 

igangsat og produktionen fra de første brønde forventes i 

2013. DONG Energy er boreoperatør og skal bore alle de 

nye brønde. 

I 2010 var produktionen fra det danske område 5,2 mio. boe. 

Selvom Danmark må betegnes som et af de mere modne 

områder i DONG Energy’s portefølje, hvor mulighederne for 

nye større fund er begrænsede, har Exploration & Production 

haft succes med at finde flere nye reserver, der kan udbygges. 

udbyGninGsKonCEpt 

DONG Energy deltager som operatør og partner i produktionen 

fra både traditionelle platforme som Siri, og 

i undersøiske produktionsenheder, som f.eks. Ormen 

Lange og Trym. 

Oversøiske produktionsplatforme er fast placeret på 

havet og er døgnbemandede. Produktionen kan foregå 

på selve platformen eller sendes til andre produktionsenheder, 

som er i forbindelse med platformen. 

Siri 

Siri-området ligger i den nordlige del af den danske 

kontinentalsokkel, og DONG Energy er operatør på 

felterne i området. Platformen Siri (illustreret) er forbundet 

til Nini, Nini Øst og Cecilie, som alle er satellitplatforme 

samt til de undersøiske produktionsenheder 

Stine S1 og S2. 

Produktionen forventes derfor at stige i de kommende år, når 

de nye udbygninger går i produktion. 

Norge 

DONG Energy er aktiv i den norske del af Nordsøen, i Norske 

Havet og i Barentshavet. Exploration & Production er operatør 

på Trym og Oselvar-felterne og påbegyndte i 2009 udbygningen 

af disse. Gasfeltet Trym blev sat i produktion i begyndelsen 

af 2011. Naturgassen transporteres fra det undersøiske 

produktionsanlæg via de danske platforme Harald og Tyra til 

gasbehandlingsanlægget Nybro i Danmark, mens den lette 

oliekondensat transporteres i olierøret til terminalen i Fredericia. 

Udbygningen af Oselvar, der er et olie- og gasfelt, forløber 

planmæssigt med forventet produktion i 2012. Størstedelen 

af produktionen af gas fra feltet forventes overført til Ulalicensen 

til injektion med henblik på at øge olieindvindingen 

fra Ula. Begge udbygninger er vigtige elementer i DONG 

Energy’s strategi om at gøre brug af eksisterende platforme 

og transportsystemer til at udbygge områdets mindre felter. 

DONG Energy fik i 2009 tildelt sine første licenser i Barentshavet 

og planlægger i 2011 at gennemføre den første efterforskningsboring 

som operatør i området. Aktiviteterne i Barentshavet 

er en del af koncernens langsigtede vækststrategi og kan 

blive et vigtigt element i at finde og udvikle olie- og gasreserver, 

der kan fastholde DONG Energy’s produktion på længere sigt. 

Udbygningen af Ormen Lange-feltet er fortsat med installation 

af yderligere en undersøisk produktionsenhed, og 

der er nu 15 brønde i produktion. Feltet forventes at kunne 

producere gas i mange år frem, og udbygningen vil derfor 

fortsætte, så reserverne udnyttes optimalt. 

I 2010 besluttede DONG Energy sammen med operatøren 

ENI at starte udbygningen af gasfeltet Marulk. Det ligger i det 


midtnorske område tæt på Alve-feltet, der gik i produktion i 

2009. Marulk forventes at begynde produktion i 2012. Produktionen 

fra de undersøiske produktionsenheder på Alve og 

Marulk transporteres til produktionsskibet Norne, hvor gassen 

og olien behandles inden videre transport og udskibning. 

Produktionen i Norge udgjorde 19,2 mio. boe. i 2010, hvoraf 77% 

var gas. Produktionen fra Ormen Lange-feltet udgjorde 14,7 mio. 

boe. Olieproduktionen kom fra felterne Ula, Gyda og Tambar. 

Vest for Shetlandsøerne 

Området Vest for Shetlandsøerne er DONG Energy’s fokusområde 

for olie- og gasaktiviteter i Storbritannien. DONG 

Energy har været aktiv i området siden 2000 og har deltaget 

i alle betydende fund, der er gjort i området. 

I 2010 besluttede DONG Energy sammen med operatøren Total 

at udbygge Laggan-Tormore-felterne. Udbygningen af disse 

felter omfatter også etablering af et transportsystem til gassen 

via Shetlandsøerne til Skotland. Der er fokus på etableringen af 

transportsystemet, da det bliver det første i området og derfor 

åbner mulighed for, at øvrige eksisterende samt kommende 

fund i området også kan benytte dette transportsystem. Laggan-Tormore 

forventes at komme i produktion i 2014. 

I 2009 gjorde DONG Energy gasfundet Glenlivet i sin første 

efterforskningsboring som operatør i området Vest for Shetlandsøerne. 

Glenlivet ligger tæt ved Laggan-Tormore, og der 

arbejdes nu med planer for, hvordan feltet skal udbygges, 

herunder mulighederne for at udnytte transportsystemerne 

omkring Laggan-Tormore. 

I 2010 har DONG Energy sammen med operatøren Total 

gjort et andet efterforskningsfund, Edradour, også tæt ved 

Laggan-Tormore-felterne. Ligesom tilfældet er med Glenlivet, 

arbejdes der nu med planer for udbygningen af Edradour. 

Trym 

Norge 

Harald 

På felterne Rosebank og Cambo fortsætter arbejdet med at 

modne felterne frem til udbygning. På Rosebank-licensen er 

der i 2010 gennemført succesrige seismiske undersøgelser 

med ny avanceret teknik, hvor mikrofoner, der opfanger de 

seismiske lydbølger, har været monteret direkte på havbunden. 

Resultaterne bidrager til at vurdere feltets udstrækning. 

Grønland 

I Grønland deltager DONG Energy som operatør i efterforskning 

i Vestgrønland for en gruppe, der omfatter DONG 

Energy, Exxon, Chevron samt Nunaoil. I 2008 blev der gennemført 

seismiske undersøgelser, og de evalueres fortsat. 

Det er muligt, at der i 2012 eller 2013 skal foretages supplerende 

seismiske undersøgelser, før der tages beslutning om 

en eventuel efterforskningsboring. I 2010 fik DONG Energy 

tildelt endnu en licens i Vestgrønland sammen med Conoco- 

Phillips og Nunaoil. Det er planen, at der i denne licens skal 

indsamles seismiske data og foretages andre studier, inden 

der tages beslutning om en eventuel efterforskningsboring. 

Fokusområder i 2011 

DONG Energy vil i 2011 fortsat fokusere på at øge olie- og 

gasreserverne gennem efterforskning både i de modne områder 

i Danmark og Norge og i nye områder med muligheder 

for større fund i Barentshavet og Vest for Shetlandsøerne. 

DONG Energy vil endvidere fokusere på at modne allerede 

gjorte fund frem mod beslutning om udbygning, f.eks. Hejre 

og Solsort i Danmark samt Cambo, Rosebank, Edradour og 

Glenlivet i Storbritannien. Igangværende udbygningsprojekter 

skal leveres efter planen - f.eks. Laggan-Tormore i Storbritannien, 

Ormen Lange, Marulk og Oselvar i Norge samt 

Syd Arne (fase 3) i Danmark. Endelig skal det besluttes, hvordan 

problemerne vedrørende den undersøiske tank struktur 

på Siri-platformen skal løses. 

Danmark 

undErsøisK PRODUKTION 

Med en undersøisk produktionsenhed er hele 

produktionsanlægget placeret på havbunden. 

En undersøisk produktionsenhed bruges 

typisk i områder, hvor stor dybde umuliggør 

installation af en produktionsplatform. Den 

kan også bruges på mindre felter i nærheden 

af eksisterende installationer for at mindske 

omkostningerne. 

Trym 

På billedet ses det norske olie- og gasfelt 

Trym, hvor DONG Energy er operatør. Trym gik 

i produktion i februar 2011, og er placeret lige 

nord for den dansk/norske sokkelgrænse. Den 

undersøiske installation har to horisontale 

brønde forbundet til og kontrolleret fra den 

Mærsk-opererede Harald-platform på dansk 

kontinentalsokkel. 


30 



RENEWAblES 

Forretningsområdet Renewables er en af 

hovedaktørerne i DONG Energy’s målsætning 

om at vende energiforsyningen fra kulbaseret 

til bæredygtig og vedvarende energiforsyning. 

Renewables udvikler, opfører og driver vindmølleparker 

og er godt på vej til at nå målet 

om en kapacitet på mindst 3.000 MW i 

2020. 

opFørElsE AF HORNS REV 2 

I perioden 2007-2009 opførte DONG 

Energy verdens hidtil største hav møllepark, 

Horns Rev 2. Flere og større vindmølleparker 

er på vej, bl.a. ud for Storbritanniens 

kyst. 

ELPRODUKTION, VIND OG VAND 

4,0 TWH 

EBITDA 

1,7 miA. kR. 


12 % 


32 

rEnEwablEs 

DONG Energy er verdens førende aktør inden for offshore 

vindenergi og har mere end 30 års erfaring med vindkraft, 

heraf 20 års erfaring i at udvikle, opføre og drive havmølleparker. 

Målet for Renewables er at fastholde og udvikle 

positionen som international markedsleder. 

DONG Energy opførte i 1991 verdens første offshore demonstrationsanlæg 

på 5 MW (11 møller) i Vindeby i Danmark. 

I 2000 fulgte verdens første kommercielle havmøllepark på 

Middelgrunden ud for København på 40 MW (20 møller). I 

2009 indviede DONG Energy Horns Rev 2 i den danske del af 

Nordsøen - verdens næststørste havmøllepark i dag. Parken 

består af 91 møller med en samlet kapacitet på 209 MW. 


• Indvielse af en række vindprojekter, herunder hav- 

mølleparken Gunfleet Sands med en kapacitet på 

173 MW i Storbritannien og onshore-parkerne Karcino 

(51 MW) og Karnice (30 MW) i Polen og Mehuken 

2 (18 MW) i Norge 

• Tildeling af retten til at opføre Anholt havmøllepark, 

som i 2013, når parken står færdig, bliver Danmarks 

største med en samlet kapacitet på 400 MW 

• Beslutning om at bygge installationsfartøjet SEA 

INSTALLER, der skal være med til at reducere installationstiden 

ved opførelse af offshore-vindprojekter 

og øge robustheden i installationsfasen 

• Frasalg af ejerandele i havmølleparkerne Nysted i 

Danmark og Walney i Storbritannien 

• Styrkelse af specialrederiet A2SEA, ved at Siemens 

bliver 49%-medejer via kapitalindskud i 2010 og 2011 

• Salg af ejerandelene i de norske vandkraftsselskaber, 

Salten Kraftsamband og Nordkraft, til Troms Kraftgruppen 

som led i fokuseringen af aktiviteterne 

inden for vedvarende energi 

• Beslutning om at opføre to nye demonstrationspro- 

jekter sammen med Siemens Wind Power. 

Projekterne giver mulighed for at teste nye møller og 

for at optimere processer, inden de anvendes i større 

kommercielle projekter 


I 2010 blev havmølleparken Gunfleet Sands ud for Storbritanniens 

kyst indviet. Parkens 48 møller giver en kapacitet på 173 

MW. I starten af 2011 begyndte DONG Energy sammen med 

partnere opførelsen af havmølleparken London Array, som med 

175 møller på hver 3,6 MW, i alt 630 MW, bliver verdens største. 

Ved udgangen af 2010 havde DONG Energy 1.035 MW on- og 

offshore vindkraft i drift og 1.316 MW under opførelse (inklusiv 

Borkum Riffgrund 1, besluttet februar 2011). Herudover ejer 

DONG Energy en minoritetsandel på 205 MW af vandkraftværket 

Indalselven i Sverige. 15% af koncernens elproduktion kom 

i 2010 fra vindenergi, og 5% kom fra vandkraft. 

Den fortsatte vækst inden for offshore vindkraft er et væsentligt 

element i DONG Energy’s omstilling mod en mere bæredygtig 

og vedvarende energiforsyning, hvor vindenergi og 

biomasse skal erstatte kullene. Renewables vil de kommende 

år bidrage til denne udvikling gennem en styrkelse af koncernens 

offshore pipeline, partnerskaber og ikke mindst den 

fortsatte industrialisering. Forretningsområdet bliver således 

en af hoveddrivkræfterne i DONG Energy’s fortsatte vækst 

og øgede værdiskabelse. 

Fokus på offshore vind 

DONG Energy’s havmølleparker er placeret i Nordvesteuropa, 

og koncernen har opført flere havmølleparker end 

nogen anden virksomhed i verden. Udover offshore vind har 

DONG Energy en mindre portefølje af onshore vindkraft. 

Renewables’ hovedfokus er at fastholde og udvikle DONG 

Energy’s ledende markedsposition inden for offshore vindkraft 

i Nordvesteuropa. 

NUVÆRENDE OG PLANLAGT OFFSHORE KAPACITET 

MW 

691 

92 

92 

68 

Eksisterende Walney 1 Walney 2 Lincs Nye 

kapacitet 

demo- 

i drift 

projekter 

London 

Array 

2010 2011 2012 2013 2014 

16 

* MW angiver DONG Energy’s pro rata ejerandel 

315 

400 

320 1.994 

Anholt Borkum Total inkl. 

Riffgrund pipeline 



KAPACITET OFFSHORE, ONSHORE OG VANDKRAFT 

MW primo 2011 

1.994 

2000 

1600 

1200 

800 

400 

0 

Vindkraft i drift 

Vindkraft under udvikling og/eller opførelse 

Vandkraftværk, delvist ejet af DONG Energy 

1) 315 landvindmøller i Danmark 

Det gøres gennem: 

Offshore* 

I drift Planlagt opførelse 

357 

Onshore* 

* MW angiver DONG Energy’s pro rata ejerandel 

** MW angiver DONG Energy’s trækningsret 

Walney 1 og 2 

Ploudalmezeau 

205 

Vandkraft** 

Barrow 

Burbo Bank 

• Udnyttelse af de stærke kompetencer, 

som koncernen rummer 

• Udvikling og styrkelse af projekt-pipelinen 

• Industrialisering og optimering af processer 

i konstruktions- og driftsfasen 

• Indgåelse af partnerskaber og frasalg for at fokusere på 

offshore vind. 

London Array 1 

Lincs 

Mehuken 1 og 2 

Nygårdsfjellet 1 og 2 

Frederikshavn 

Indalsälven 

Anholt 

Landmølleparker 

Horns Rev 2 

Middelgrunden 

Horns Rev 1 

Avedøre 

Borkum 

Nysted 

Riffgrund 

Karcino 

Karnice 

Lake Ostrowo 

1) 

Tunø Knob 

Vindeby 

Gunfleet Sands 1 og 2 


Storrun 

De stigende ambitioner inden for udbygning af vedvarende 

energi i Nordeuropa giver DONG Energy en række vækstmuligheder 

uden for Danmark. Koncernens kompetencer, der er 

opbygget gennem mange års tilstedeværelse på det danske 

marked, giver gode muligheder for også at lede udviklingen 

udenfor Danmark. 

Unikke kompetencer 

Renewables organisationen besidder unikke og stærke kompetencer 

i alle dele af projektværdikæden, herunder inden 

for projektudvikling, teknisk planlægning, konstruktion samt 

drift og vedligeholdelse af havmølleparker. Det giver mulighed 

for at optimere alle processerne - fra start til slut. 

I de indledende faser identificeres den mest hensigtsmæssige 

placering af sitet, der foretages miljøundersøgelser, vindforholdene 

undersøges, og der etableres samarbejde med 

myndigheder, partnere og leverandører. I konstruktionsfasen 

bruges kompetencerne primært sammen med de entreprenører, 

der står for den fysiske opsætning af vindparken, herunder 

installation af fundamenter, møller og kabler. I drifts- og 

vedligeholdelsesfasen bruges erfaringerne til at tilrettelægge 

den løbende servicering bedst muligt, for derigennem at opnå 

bedst mulig udnyttelse af vindmølleparkerne.

34 

DONG Energy har som udvikler, bygherre og operatør af 

havmølleparker større erfaring inden for offshore vind end 

nogen anden virksomhed i verden. Dette har stor betydning 

for videreudviklingen og driftsoptimeringen af nye vindparker. 

For medarbejderne i Renewables betyder erfaringsgrundlaget, 

at man – projekt for projekt – bliver stadig bedre til at vurdere 

sitene og vindforholdene og træffe beslutning om teknologivalget. 

Derudover skærpes projekt- og risikostyringen samt 

styringen af forsyningen fra alle DONG Energy’s leverandører. 

Stærk og robust pipeline 

af offshore vindprojekter 

Størstedelen af DONG Energy’s vindkraft i drift findes i Danmark, 

hvor Renewables i de kommende år har fokus på opførelsen 

af Anholt-projektet. Fremover vil en stigende mængde af 

offshore vindaktiviteterne ligge i udlandet, hvor Renewables på 

nuværende tidspunkt, sammen med partnere, er i gang med at 

opføre vindparkerne Walney 1-2, London Array og Lincs i Storbritannien. 

Herudover har DONG Energy i begyndelsen af 2011 

besluttet at opføre havmølleparken Borkum Riffgrund 1 i den 

tyske del af Nordsøen 

Ved udgangen af 2010 udgjorde DONG Energy’s markedsandele 

af de eksisterende havmølleparker i drift 23% af en total 

på 1.341 MW i Storbritannien og 45% af en total på 865 MW 

i Danmark. 

DONG Energy har gennem de sidste mange år opbygget en 

varieret og robust pipeline med en række projektmuligheder 

inden for offshore vind i Storbritannien, Tyskland, Holland, 

samt på onshore markedet i Polen og Norge. Koncernens 

pipeline er således spredt ud på forskellige geografiske markeder 

og regulatoriske regimer. Projekterne skal medvirke til 

at sikre fortsat vækst. 

Senest har DONG Energy opnået retten til at undersøge 

mulighederne for at udvide Walney og Burbo Bank projekterne 

via den såkaldte Runde 2½ i Storbritannien. 

mARkEDSANDElE 

DANmARk 

STORbRiTANNiEN 


HAvmøllEPARkER i DRifT 

kAPAciTET PR. 31.12. 2010 

45% 

23% 

Pipelinen er således koncentreret omkring vindmarkederne 

i Nordvesteuropa og inkluderer en række projekter, som 

befinder sig på forskellige stadier i udviklingsfasen. Projekter 

som DONG Energy har mulighed for at realisere, såfremt der 

bliver truffet beslutning om at opføre dem. 

Som eksempel på et projekt i pipelinen kan nævnes West of 

Duddon Sands i det irske hav, tæt på Walney 1-2. 

DONG Energy er på nuværende tidspunkt i gang med at 

opføre vindparker på 1.316 MW (koncernens ejerandel) og 

har en pipeline på ca. 3.000 MW. Dermed er DONG Energy 

godt på vej mod målet om en samlet kapacitet inden for 

vind- og vandkraft på mindst 3.000 MW inden 2020. 

Fra pioner til industrialisering 

Selvom DONG Energy har arbejdet med vindkraft i mange år, er 

der fortsat mange udviklingsområder. Møllernes størrelse øges 

løbende, de placeres længere ude på havet, og der er fokus på 

at sikre den højest mulige udnyttelse af vinden – forhold der 

stiller store krav til parkens udformning, møller, fundamenter, 

adgangsforhold og vedligeholdelse. I Renewables arbejdes der 

fokuseret med alle disse områder med henblik på at reducere 

omkostningerne samtidig med, at der skabes vækst. 

Planlægningen foregår på tværs af projekterne og inddrager 

erfaringer og viden fra tidligere projekter. På den måde 

opnås fordele gennem alle faserne i projektværdikæden, 

eksempelvis i form af stordriftsfordele og procesoptimering i 

installationsfasen. 

Købet i 2009 af A2SEA, som er markedsledende inden for 

offshore installation, og opkøbet af en andel i kabellægningsselskabet 

CT Offshore i 2010 har medvirket til, at Renewables 

har adgang til vigtige kompetencer netop inden for 

installationslogistikken, som muliggør procesoptimering. 

DONG Energy forventer at etablere havmølleparker på 

dybere vand i fremtiden. Det betyder, at Renewables om 5-6 

år skal konstruere havmølleparker efter et ændret koncept 

med større møller og anderledes fundamenter. Den næste 

udfordring bliver at industrialisere disse koncepter, men 

allerede nu arbejdes der på at udvikle og afprøve fremtidens 

fundamenter og møller. 

Partnerskaber skaber 

værdi og spreder risici 

I øjeblikket ses en tendens inden for offshore-vind i retning 

af et stigende antal projekter, der gennemføres sammen med 

partnere. Det sker bl.a. for at sprede risici, øge værdiskabelsen 

i projekterne og forene kompetencer. 

Renewables har bred erfaring i at samarbejde med forskellige 

partnere, både industrielle og finansielle, og betragtes som 


en attraktiv partner som følge af koncernens mangeårige 

erfaring med at udvikle, opføre og drive vindprojekter. 


DONG Energy vil i 2011 fokusere på opførelsen af de besluttede 

offshore-vindprojekter i Storbritannien og Danmark, 

dvs. Walney 1-2, London Array, Anholt og Lincs. Herudover vil 

Renewables videreføre udviklingen af projekterne i porteføljen 

og vil arbejde på at sikre en langsigtet og robust pipeline 

af nye projektmuligheder. 

Et andet fokusområde er den fortsatte industrialisering af 

offshore-vindprojekter og gennemførelsen af partnerprocesser. 

Derudover vil optimeringen af driften af de eksisterende 

vindparker fortsætte. 

oFFshorE VindprojEKtEr 2010‑2014 

Antal 

Projekt MW turbiner 

salG AF ANDELE TIL PENSIONSFONDE 

PensionDanmark overtog i september 30% af Nysted Havmøllepark fra DONG Energy. Og i 

december blev et konsortium bestående af den hollandske kapitalfond Ampère Equity Fund og den 

ligeledes hollandske organisation PGGM medejer med en andel på 24,8% af Walney havmøllepark, 

der er under opførelse. PGGM administrerer en række kollektive pensionsordninger. Walney-transaktionen 

medfører, at DONG Energy beholder en ejerandel på 50,1%, mens de resterende 25,1% 

fortsat er ejet af Scottish & Southern Energy. 

DONG Energy håber på, at pensionsfondenes investeringer i vedvarende energiproduktion vil bane 

vej for lignende investeringer af pensionsmidler, og ser partnerskaberne som en anerkendelse af 

koncernens unikke kompetencer inden for drift af havmølleparker. 

Turbine 

størrelse 

• Nysted Havmøllepark er beliggende syd for Lolland, Danmark. Havmølleparken har en kapacitet 

på 166 MW og har siden idriftsættelsen i 2003 i gennemsnit leveret omkring 0,6 TWh årligt. Det 

svarer til ca. 135.000 danske husstandes elforbrug. 

• Havmølleparkprojektet Walney er beliggende ca. 15 km vest for Barrow-in-Furness i Cumbria, 

Storbritannien. Walney får en samlet kapacitet på 367 MW og bliver opført i to faser (Walney 1 

og Walney 2). 

Rotordiameter 

Byggeperiode Placering 


ejerandel 

Walney 1 183,6 51 3,6 107 2010-2011 Det irske Hav 50,1% 

Walney 2 183,6 51 3,6 120 2011 Det irske Hav 50,1% 

London Array 630 175 3,6 120 2011-2012 Themsens udmunding 50% 

Lincs 270 75 3,6 120 2010-2011 Greater Wash 25% 

Anholt 400 111 3,6 120 2012-2013 Kattegat 100% 

Borkum Riffgrund 1 320 Op til 89 3,6 120 2013-2014 Den tyske del af Nordsøen 100% 


36 

GEnEration 

Forretningsområdet Generation 

producerer og sælger el og varme. 

De termiske kraftvarmeværker i 

Danmark er kerneaktiviteten. 

I 2010 udgjorde Generations danske 

termiske elproduktion 53% af 

landets totale termiske elproduktion. 

Varmeproduktionen udgjorde 

36% af den samlede danske 

varmeproduktion svarende 

til forbruget i mere end 

800.000 husstande i Danmark. 



inbiCon 

ELPRODUKTION, TERMISK 

15,3 TWH 

VARMEPRODUKTION 

53,2 PJ 

EBITDA 

1,9 miA. kR. 


Demonstrationsanlægget Inbicon i 

Kalundborg bruger halm som råvare til 

produktion af 2. generations bioethanol. 

Bioethanolen afsættes til Statoil i Danmark 

og kom på markedet i 2010. 

14 % 

LEDELSESBERETNING 37

GEnEration 

Implementering af DONG Energy’s strategi frem mod 2015 

har præget aktiviteterne og beslutningerne i 2010. Målsætningen 

er at øge produktionen af grøn energi og sikre effektiv 

drift. 

Strategien sætter fokus på kerneaktiviteterne i Generation: 

• Løbende tilpasning af porteføljen til markedsforholdene 

og effektivisering af driften 

• Omstilling fra kul til biomasse på de store danske 

kraftvarmeværker 

• Udvikling og kommercialisering af innovative teknologier 

til energiudnyttelse af biomasse. 

DONG Energy’s plan om et forhold på 85/15 mellem vedvarende 

og fossil energiproduktion sætter det langsigtede mål 

for den fremtidige el- og varmeproduktion i DONG Energy. 

Målet er at halvere CO2-udledningen pr. energienhed i perioden 

fra 2006 til 2020. Generation bidrager til målet ved at 

øge anvendelsen af biomasse på eksisterende værker, reducere 

anvendelsen af kul og udbygge produktionen på nye 

gasfyrede kraftværker i udlandet. 

Varmekunderne og det danske samfund efterspørger grønne 

energiløsninger, og DONG Energy leverer dem. I 2010 fortsatte 

dialogen med varmekunderne i de større danske byer 


DONG Energy kontorer 

Inbicon bioethanolanlæg 

Decentrale kraftværker 2) 

Centrale kraftværker 

El- og varmeproduktion, gasfyret kraftværk 

Elproduktion, gasfyret kraftværk 

Elproduktion, gasfyret kraftværksprojekt under opførelse 

1) Der er indgået en langsigtet aftale med 

Statoil, som medfører, at anlægget regnskabsmæssigt 

behandles som finansiel leasing. 

2) DONG Energy har ni decentrale og 

tre affaldsfyrede kraftværker i Danmark. 

På figuren er kun det største decentrale 

kraftværk Herning-værket vist. 

Severn 

Stokesley 

London 

Enecogen 


• Vedtagelse af strategi med fokus på kerneaktiviteter 

og dermed grundlag for at sikre fremtidig robust og 

effektiv termisk forretning og bidrage til værdiskabelsen 

i DONG Energy 

• Tilpasning af kapacitet med indstilling af produktio- 

nen på to centrale kraftværksblokke, samt beslutning 

om at tage yderligere to blokke ud af aktiv drift i 

2013. Dermed er der truffet beslutning om at indstille 

produktionen på seks kraftværksblokke siden 2008 

• Idriftsættelse af 824 MW gasfyret kraftværk i Stor- 

britannien i samarbejde med Energy Markets og 

idriftsættelse af 260 MW gasfyret kraftværk i Norge i 

samarbejde med Statoil 

• Etablering af New Bio Solutions som nyt aktivitets- 

område i Generation, som skal kommercialisere teknologier 

til forbehandling af biomasse 

• Salg af den første produktion af 2. generations bioet- 

Mongstad 1) 

Decentrale 

kraftværker 

Esbjerg 

hanol til Statoil 

Ensted 

Skærbæk 

Studstrup 

SJÆLLAND 

Asnæs 

Stigsnæs 

Kyndby 

H.C. Ørsted 

Avedøre 

Svanemøllen 

København 

Warszawa

om at omstille kulfyrede kraftværker til biomasse. Beslutningerne 

om konvertering fra kul til biomasse afhænger af, om 

de nødvendige lovgivningsmæssige rammer tilvejebringes. 

KAPACITET, FORDELT PÅ BRÆNDSLER 

MW 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

mARkEDSANDElE 

1.000 

0 

Kul 

DANmARk 

Fra kul til biomasse 

2006 

Olie 

Gas 



Biomasse 

ENERGiPRODukTiON 

TERmiSk El vARmE 

53% 36% 

I 2010 udgjorde biomasse i form af halm, træflis og træpiller 

16% af brændselsforbruget på de centrale og decentrale 

kraftværker i Danmark. Størstedelen af biomassen anvendes 

på Avedøreværkets blok 2 i København, Studstrupværkets 

blok 4 ved Århus og på Enstedværket ved Åbenrå. Den resterende 

biomasse anvendes på de decentrale anlæg, hvoraf 

Herningværket er det største. 

Den forventede stigning i anvendelsen af biomasse på de 

centrale kraftvarmeværker vil hovedsageligt være i form af 

træpiller. 

Markedet for træpiller er i dag især regionalt, men forventes i 

løbet af få år at udvikle sig til et globalt marked. Leverancerne 

af træpiller i 2010 kom navnlig fra landene omkring Østersøen 

og fra Portugal. DONG Energy arbejder tæt sammen 

med leverandørerne om at sikre, at træpillerne har den rette 

kvalitet, og at produktionen sker på et bæredygtigt grundlag. 

Affald 

2014 

I samarbejde med landbrug, skovbrug og universiteter i Danmark 

undersøger DONG Energy mulighederne for at anvende 

andre indenlandske typer af biomasse på de centrale kraftvarmeværker. 

Eksempelvis udføres der nu forsøg med at 

brænde pil på Herningværket. En fortsat teknologiudvikling 

og investeringer i nye anlæg til forbehandling af biomasse 

er en forudsætning for at kunne anvende dansk biomasse i 

væsentligt større mængder end i dag. 

Tilpasning af kraftværksporteføljen 

og effektivisering 

I 2010 er udbygningen med mere CO2-neutral kapacitet i 

Danmark og i vores naboområder fortsat. Selv om efterspørgslen 

efter el i Danmark og i vores nabolande steg i 

2010 efter et fald i 2009, er der fortsat overskud af kapacitet 

til produktion af el. Det medfører lave elpriser i Norden og 

pres på indtjeningen i DONG Energy. 

For at forblive blandt de mest effektive elproducenter i 

mar kedet har DONG Energy vedvarende fokus på effektiv 

drift. Effektiviseringen omfatter optimering af både 

kraftværksporte føljen og den løbende drift. I 2009 og 2010 

blev der igangsat en række initiativer for at reducere omkostningerne 

og forbedre indtjeningen, og nye initiativer vil blive 

igangsat i 2011. 

Nedbringelse af kulforbrug og reduktion af omkostningerne 

er et af de strategiske fokusområder. I oktober 2010 blev det 

således besluttet at udfase den kulfyrede kraftværksblok på 

Enstedværket ved Åbenrå og den oliefyrede blok 2 på Stigsnæsværket 

ved Skælskør. 

Begge blokke forventes at blive taget ud af aktiv drift i 2013. 

Siden 2008 har DONG Energy dermed besluttet at udfase 

seks kraftværksblokke og reducere den rene kulfyrede kapacitet 

fra mere end 60% til mindre end 20% af den installerede 

kapacitet på centrale kraftværker i Danmark. Samtidig 

er Avedøreværkets blok 2 blevet omstillet til også at kunne 

fyre med kul i løbet af 2011. Dermed fremstår værket som et 

af verdens mest effektive og fleksible multibrændsels-kraftværker 

med mulighed for at fyre med halm, træpiller, olie, 

gas og kul. Samlet set regner DONG Energy med at reducere 

det årlige kulforbrug fra omkring 6 mio. tons i 2006 til 2 mio. 

tons i 2014. 

Internationalisering og nye gasfyrede 

kraftværker 

DONG Energy er involveret i etablering og drift af tre nye 

gasfyrede kraftværker i Nordeuropa, og derved spreder koncernen 

sine aktiviteter og sin indtjening til områder 

uden for Danmark. Aktiviteterne er en del af strategien om 

internationalisering af DONG Energy, hvor fordelene og kompetencerne 

i et integreret energiselskab udnyttes fuldt ud. 


40 

I 2010 er de gasfyrede kraftværker Severn i Storbritannien 

(824 MW) og Mongstad i Norge (260 MW) sat i drift. 

Endvidere ejer DONG Energy 50% af et gasfyret kraftværk 

på 870 MW under opførelse nær Rotterdam i Holland. Værket 

forventes i kommerciel drift i 2011 og drives af et fælles 

driftsselskab sammen med partneren Eneco. 

I overensstemmelse med koncernens strategi om at fokusere 

på kerneaktiviteterne har DONG Energy valgt at trappe 

ned på flere af aktiviteterne i den decentrale energisektor i 

Danmark, herunder de affaldsfyrede kraftvarmeværker. De 

nuværende rammer for decentral el- og varmeproduktion 

i Danmark gør det vanskeligt for DONG Energy at opnå en 

tilfredsstillende indtjening fra de mindre kraftvarmeværker. 

I 2010 har DONG Energy besluttet at lukke Vejen Kraftvarmeværk, 

og også Knudmoseværket, som ejes sammen med 

Herning Kommune, er lukket i det forløbne år. 

Der er endvidere indgået aftale med Haderslev Kommune 

om dennes overtagelse af det affaldsfyrede kraftvarmeværk 

i 2013, og i december 2010 blev det affaldsfyrede kraftværk 

i Frederikshavn solgt til det lokale affaldsselskab. Som en 

del af aftalen med Vattenfall i 2006 ved fusionen til DONG 

Energy overgår ejerskabet af Odense Affaldskraftvarmeværk 

til Vattenfall primo 2011. 

Koncernens fokus på kerneaktiviteterne har ligeledes medført, 

at DONG Energy har stoppet udviklingen af nye store 

biomassefyrede kraftværker i udlandet. 

Fremtidens energi fra biomasse 

I 2010 blev New Bio Solutions etableret som et nyt aktivitetsområde 

i Generation. Formålet er at modne og kommercialisere 

ny teknologi til forbehandling og anvendelse af biomasse 

til energiformål. Teknologierne er udviklet i DONG Energy’s 

innovationscenter og bygger på erfaringer fra flere årtiers 

anvendelse af biomasse til energiproduktion i Danmark. 

NYE AKTIVER I PRODUKTION 

MONGSTAD (NO) 



SEVERN (UK) 

INBICON (DK) 

ENECOGEN (NL) 

RENESCIENCE (DK)* 

NEW BIO SOLUTIONS 

Inbicon 

REnescience 

Pyroneer 

Enzymbaseret bioraffinering af halm og anden 

biomasse, der muliggør fermentering til bioethanol 

og fremstilling af andre produkter bl.a. 

biobrændselspiller. 

Innovativ sortering af husholdningsaffald i fast 

og organisk fraktion og forbehandling med 

enzymer muliggør effektiv energiudnyttelse. 

Lav-temperatur forgasning medfører effektiv 

konvertering til termisk biogas og effektiv 

energiudnyttelse af rest-biomasse fra landbrug 

og industri. 

Biomasse udgør i dag den største andel af vedvarende 

energikilder i den globale energiforsyning, og der er et 

stort potentiale for at udnytte biomassen mere effektivt. En 

effektiv forbehandling af biomasse sikrer, at biomasse kan 

blive en stadig vigtigere del af den globale energiforsyning. 

Biomasse er en fleksibel ressource og kan kombineres med 

ustabil elproduktion fra f.eks. vind og sol. Biomasse kan også 

bruges i transportsektoren og kan dermed erstatte oliebaserede 

transportbrændsler. 

Forretningsmodellen for New Bio Solutions er baseret på teknologisalg 

gennem licensaftaler. Den kommercielle platform 

og værdiskabelse søges sikret gennem strategiske kommercielle 

partnerskaber og fortsat teknologiudvikling. 

I februar 2010 indgik Inbicon den første licensaftale med det 

japanske industrikonglomerat Mitsui Engineering & Shipbuilding 

om etablering af et anlæg til produktion af bioethanol 

på restprodukter fra palmeolieindustrien i det sydøstlige 

Asien. Der forhandles om salg af yderligere licenser til virksomheder 

i både USA, Europa og Brasilien. I juni 2010 solgte 

Inbicon den første produktion af 2. generations bioethanol til 

Statoil fra Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg, som 

er det største anlæg af sin art i verden. 

2012 

PYRONEER (DK)* 

* De grå figurer illustrerer 

test af teknologi frem 

mod mulig kommerciel 

anvendelse 


REnescience-teknologien bliver testet på demonstrationsanlæg 

i tilknytning til forbrænding af affald på Amagerforbrænding 

i København. Der forhandles med blandt andre 

Amagerforbrænding om at etablere et fuldskalaanlæg inden 

for de kommende år. 

I 2010 sikrede DONG Energy sig rettighederne til en ny teknologi 

til termisk forgasning af biomasse (Pyroneer) og modtog 

samtidig tilsagn om støtte fra Energinet.dk til etablering 

af et demonstrationsanlæg i tilknytning til Asnæsværket. 


I 2011 vil der være fokus på omstillingen til mere grøn energi, 

effektivisering og internationalisering. 

I Danmark vil dialogen fortsætte med varmekunderne om 

øget brug af biomasse på de centrale værker og idriftsættelsen 

af demonstrationsanlægget til forgasning af biomasse 

på Asnæsværket. 

Fokus på fortsat effektivisering vil ske gennem opfølgning på 

eksisterende omkostningsreduktionsprogrammer og igangsættelse 

af nye driftsforbedrende initiativer. 

Internationaliseringen vil fortsætte med idriftsættelse af nyt 

gasfyret kraftværk i Holland og med driften af værkerne i 

Storbritannien og Norge, som blev idriftsat i 2010. 

inbiCon 

I 2010 påbegyndtes produktion af 2. generations 

bioethanol fra verdens største demonstrationsanlæg. 

Anlægget har en kapacitet på over 5 

millioner liter ethanol årligt, produceret på over 

30.000 tons halm. Bioethanolen anvendes som 

transportbrændsel og blandes i benzin for at 

mindske CO 2-udledning. I oktober 2010 blev den 

første produktion fra anlægget leveret til Statoil, 

og den indgår nu i brændstof, som sælges på 

danske tankstationer. 

Til forskel fra 1. generations-produktet anvender 

2. generations bioethanol ikke biomasse, som 

ellers kunne anvendes til fødevarer. På den måde 

undgås konkurrence om afgrøder og pres på fødevarepriserne. 

Teknologisk er DONG Energy blandt de førende i 

verden, og bl.a. anvendes enzymer til at producere 

ethanolen gennem en patenteret proces. Den 

unikke forbehandling øger virkningsgraden og 

mulighederne for at anvende restprodukterne fra 

ethanolproduktionen til produktion af biopiller 

og foder. 


42 

EnErGy MARKETS 

Forretningsområdet Energy Markets har 

til opgave at optimere og risikostyre 

DONG Energy’s samlede energiportefølje. 

Ved at samle ansvaret herfor kan 

DONG Energy opnå synergier til gavn for 

både kunderne og koncernen selv. 

Optimering og risikostyring sker ved at 

handle energi med energiproducenter og 

engroskunder samt via de europæiske 

energibørser inden for rammerne af 

koncernens politikker. 



NATURGASSALG 

118,5 TWH 

ELSALG 

10,4 TWH 

ELPRODUKTION, TERMISK 

(UDENFOR DANMARK) 

0,9 TWH 

EBITDA 

3,2 miA. kR. 


lnG TERMINAL 

23 % 

Fra ultimo 2011 vil DONG Energy kunne 

importere gas gennem en hollandsk terminal 

til flydende naturgas (LNG). Dermed 

udvider DONG Energy sit udbud af 

naturgaskilder og -leverandører. 


44 

EnErGy MARKETS 

Energy Markets har en integrerende rolle i koncernen og står 

for salg af gas fra felterne i forretningsområdet Exploration 

& Production og for salg af el fra de udenlandske kraftværker 

og fra vind- og vandaktiviteter. 

Energy Markets sælger energien videre til blandt andre forretningsområdet 

Sales & Distribution, på engrosmarkederne 

og til forretningsområdet Generations gasfyrede kraftværker. 

Energy Markets har dermed en central rolle i opfyldelsen 

af koncernstrategien om at sikre kommerciel optimering af 

DONG Energy’s energiportefølje. 

Udover den energi, som DONG Energy selv frembringer, 

består porteføljen af de aftaler, Energy Markets indgår vedrørende 

køb og salg af gas fra andre producenter eller som 

købes på energibørserne. Endelig omfatter porteføljen koncernens 

gaslagre. 

En afgørende forudsætning for succes i integrationsrollen 

er evnen til dels at forstå de markeder, som DONG Energy 

opererer på, dels at håndtere komplekse problemstillinger på 

tværs af den samlede energikæde. 

Energy Markets har medarbejdere fra mere end 15 lande 

og er aktiv på markederne i Danmark, Tyskland, Holland og 

Storbritannien. Hovedparten af aktiviteterne foregår uden for 

Danmarks grænser. 

ENERGY MARKETS ENERGIPORTEFØLJE 

VINDMØLLER 

VINDMØLLER 


GASLAGRE 

GASFELTER 

Handel med energi 

En vigtig del af Energy Markets optimering af energiporteføljen 

sker gennem handel på energibørserne. Handlen foretages 

bl.a. for at balancere køb og salg af gas og for at udnytte 

kortsigtede indtjeningsmuligheder – f.eks. for at sælge gas, 

når prisen på børsmarkederne er favorabel. Energy Markets 

handler desuden energi for at mindske og kontrollere koncernens 

følsomhed over for svingende energipriser. 

DONG Energy er en væsentlig aktør på den nordiske elbørs 

Nord Pool og er også aktiv på en række andre nordeuropæiske 

energibørser. Handlen foregår med både el, gas, olie, 

kul og CO2. Energy Markets er involveret i både fysiske og 

finansielle handler og handler på både spot- og futuresmarkederne. 

Handlen foregår på baggrund af energiaktiver ejet 

af såvel DONG Energy som koncernens kunder. 

handlEdE mænGdEr i 2010 

El 245 TWh 

Gas 291 TWh 

Olie 160 mio. tønder 

Kul 14 mio. ton 

44 mio. ton 

CO 2 

Note: Tabellen omfatter samtlige Energy Markets købte og solgte volumener på 

energibørser i 2010 

LNG 

KØB OG SALG PÅ 

ENERGIBØRSER 

GASKØBSAFTALER 

GASFYREDE 

KRAFTVÆRKER 


Gaskøbsaftaler 

Energy Markets køber gas på vegne af hele DONG Energy. Det 

samlede køb udgjorde 119,3 TWh i 2010, hvoraf 70% kom fra en 

række langsigtede gaskøbsaftaler med eksterne partnere, og 

22% blev købt fra Exploration & Production. De resterende 8% 

kom fra korte gaskøbsaftaler. Med en diversificeret portefølje af 

leverandører og kontrakter sikres en høj forsyningssikkerhed for 

DONG Energy og kunderne samtidig med, at der opnås robusthed 

over for udviklingen i markedet. 

Gaskøbet fra Exploration & Production kommer primært fra 

det norske felt Ormen Lange. Ved at samle gas fra koncernens 

egne felter med Energy Markets’ øvrige portefølje af 

gas øges værdien af det enkelte felts produktion, bl.a. gennem 

bedre udnyttelse af infrastrukturen. Da Energy Markets 

samtidig har adgang til flere markeder, kan gassen sendes 

derhen, hvor efterspørgslen er størst. 

85% af det eksterne gaskøb kom fra aftaler med DUCpartnerne 

A.P. Møller-Mærsk, Shell Olie- og Gasudvinding 

Danmark og Chevron Denmark. Leverancerne fra disse aftaler 

stammer fra den danske del af Nordsøen og forventes at 

falde de kommende år. Mængderne vil blive erstattet med 

gas dels fra egne felter, dels fra koncernens øvrige samarbejdspartnere, 

herunder Gazprom og Iberdrola (LNG). Andelen 

af gas fra DONG Energy’s egne felter forventes at stige til 

30% af den samlede gasportefølje i de kommende år. 

Gas fra øvrige samarbejdspartnere udgjorde i 2010 15% af 

det samlede eksterne køb og forventes at stige i de kommende 

år. 

Aftalerne om køb af gas indeholder fleksibilitet med hensyn til, 

hvor meget gas DONG Energy ønsker at aftage på forskellige 

tidspunkter. Det betyder, at Energy Markets har mulighed for 

at variere aftaget under hensyn til kundernes behov. Derudover 

indeholder visse aftaler også fleksibilitet med hensyn til, 

SALG AF GASPRODUKTION 

DANMARK 

STORBRITANNIEN HOLLAND 

SVERIGE 

TYSKLAND 

GASKØB 2010 

12% 

22% 


• Første elproduktion fra det gasfyrede kraftværk 

Severn, der styrker markedspositionen i 

Storbritannien, og som baner vej for yderligere 

optimering 

• Aftale med det hollandske energiselskab 

De Nederlandse Energie Maatschappij om 

levering af el og gas 

• Aftale med Bayerngas Norge om gasleverancer 

fra deres andel af Trym-feltet i Nordsøen mod 

relevering af gas til Bayerngas Norge på det 

europæiske kontinent 

• Aftale med det spanske energiselskab Iberdrola 

om levering af ca. 1 mia. m 3 (12 TWh) flydende 

gas til Gate terminalen i Rotterdam. 

Leveringen begynder ultimo 2011, og aftalen 

løber 10 år med mulighed for forlængelse i 

yderligere fem år 

• Genforhandlinger med leverandører af gas for 

at sikre en pris, der afspejler de nuværende 

vilkår på markederne 

hvor i Europa, Energy Markets ønsker gassen leveret. Den kan 

dermed sendes til de markeder, hvor efterspørgslen er størst. 

Gennem denne diversifikation og fleksibilitet kan Energy Markets 

øge værdien af den samlede gasportefølje. 

Som led i at afbøde konsekvenserne af de fortsat relativt 

lave markedspriser på gas har Energy Markets i 2010 iværksat 

en række genforhandlinger med leverandørerne for at 

sikre, at den pris Energy Markets betaler, afspejler de aktuelle 

markedsvilkår. 

Gas- og elsalg 

Energy Markets sælger gas og el til energiselskaber i Danmark, 

Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Det 

samlede salg af gas udgjorde 118,5 TWh i 2010, svarende til 


Exploration 

& Production 

Øvrige 


66% 

DUC

46 


GASSALG FORDELT PÅ LANDE I 2010 

6% 

10% 

17% 

Naturgasledning, helt eller delvist ejet 

af DONG Energy 

Gasbehandlingsanlæg 

Modtagefacilitet til gas 


Energibørs, hvor Energy Markets er aktiv 

Gate terminal. Liquefied Natural Gas 

(LNG) terminal delvist ejet af DONG 

Energy, under opførelse 

Gaslager ejet af DONG Energy, i drift 

Gaslagre lejet af DONG Energy, i drift 

Gaslagre delvist ejet af DONG Energy, 

under opførelse 

Stadtwerke Lübeck, delvist 




under opførelse 

118,5 

TWh 


39% 

28% 

Severn 

2 gange det danske årsforbrug. Elsalget udgjorde i alt 10,4 

TWh, svarende til en tredjedel af årsforbruget. 

Salget foregår gennem en række forskellige kanaler. En betydelig 

del af salget sker til Sales & Distribution med henblik 

på videresalg til kunder i Danmark, Sverige og Holland. 

Energy Markets sælger desuden gas til de gasfyrede kraftværker 

i Danmark og Storbritannien. Foruden det interne 

salg afsætter Energy Markets gas og el via salgsselskaber 

i Tyskland, primært i Nordtyskland, hvor DONG Energy har 

en betydelig markedsandel. Derudover sælges gas og el på 

kortere og længere kontrakter med samarbejdspartnere i 

Danmark og i Europa. 

Tyskland 

Danmark 

Storbritannien 

Holland 

Sverige 

Easington 

London 

ELSALG FORDELT PÅ LANDE I 2010 

7% 

10% 

Den Helder 

Rotterdam 

Enecogen 

Zeebrügge 

10,4 

TWh 

Emden 

Egmond gmond 

aan Den Hoef oef 

Fredericia 

Kiel-Rönne önne 

Etzel 

Nüttermoor 

83% 

Nybro 

Stuttgart 

Stenlille 

Kiel 

Oslo 

Lübeck 

Hamborg 

Peckensen 

Leipzig 

Salget af energi til det hollandske marked forventes at stige 

i 2011 som følge af aftalen med det hollandske energiselskab 

De Nederlandse Energie Maatschappij. Foruden den styrkede 

position i Holland øger aftalen DONG Energy’s muligheder for 

at balancere energipositionerne på det hollandske marked. 

De forskellige salgskanaler sikrer et stabilt aftag af gassen 

og er samtidig med til at skabe robusthed i forretningen. 

Gasrør og -lagre 

Energy Markets varetager de kommercielle aktiviteter 

vedrørende en del af koncernens gasinfrastruktur. 

Danmark 

Tyskland 

Holland 


København

DONG Energy ejer således en række rørledninger i den danske 

del af Nordsøen og har desuden lejet kapacitet i store 

dele af det europæiske rørsystem, hvilket sikrer adgang til de 

fleste gasmarkeder i Nordeuropa. Adgangen til rørledninger 

giver mulighed for at transportere gassen derhen, hvor efterspørgslen 

er størst på ethvert givet tidspunkt. 

DONG Energy har desuden adgang til en række gaslagre i 

Danmark og Tyskland, hvor Energy Markets er medejer eller 

har langtids- eller korttidslejet kapacitet. Udover en højere 

forsyningssikkerhed giver lagrene fleksibilitet, eksempelvis 

ved at muliggøre brug af gas fra lagrene frem for at købe den 

på markedet i perioder hvor prisen er høj. 

I oktober 2010 gik det tyske lager Peckensen i drift. DONG 

Energy har lejet en kapacitet på knap 1,0 TWh frem til 2018. 

I november 2011 forventes yderligere et tysk lager, Etzel, sat 

i drift. DONG Energy ejer 33% af lageret, svarende til en 

kapacitet på 2,0 TWh. Der er i Tyskland indgået aftaler om 

langtidsleje eller køb af lagerkapacitet med en samlet kapacitet 

på 6,7 TWh. 

DONG Energy ejer desuden 5% af den hollandske LNG-terminal 

Gate i Rotterdam. Terminalen kan modtage flydende 

gas fra specialskibe og omdanne den til gas, som sendes ind 

i det europæiske rørsystem. Energy Markets har sikret sig 

en årlig kapacitet i terminalen på 24,3 TWh frem til 2014 og 

36,5 TWh fra 2015. Terminalen forventes i drift i slutningen 

af 2011. 

Gasfyrede kraftværker 

Det gasfyrede kraftværk Severn, som DONG Energy har 

opført i Storbritannien, gik i kommerciel drift i november 

2010. I slutningen af 2011 forventes det hollandske gasfyrede 

kraftværk Enecogen, som ejes sammen med det lokale energiselskab 

Eneco, at gå i drift. 

Gasfyrede kraftværker giver Energy Markets nye muligheder 

for at optimere gasog elporteføljen. Er efterspørgslen på el 

høj, kan Energy Markets omforme gas til el på kraftværket. 

Hvis efterspørgslen derimod er høj på gas, sælges gassen 

direkte på markedet. 

I takt med at DONG Energy’s vindmølleparker i Storbritannien 

kommer i drift, vil Energy Markets også sælge elproduktion 

fra disse. Ved at samle salg af elproduktionen fra 

både vindmøller og gasfyrede kraftværker kan Energy Markets 

skabe en række synergier og stordriftsfordele. 


I 2011 vil særligt to nye aktiviteter komme i fokus. Handel 

med LNG vil blive introduceret via DONG Energy’s 5%-ejerskab 

af den hollandske LNG-terminal Gate i Rotterdam. Desuden 

forventes det hollandske gasfyrede kraftværk Enecogen 

at begynde produktion i slutningen af året. 


48 

salEs & DISTRIBUTION 

Forretningsområdet Sales & Distribution 

har ansvaret for en effektiv og stabil 

forsyning af el og gas og arbejder dermed 

i sidste led i energiens værdikæde, som 

spænder fra produktion til forbrug. 


NATURGASSALG 

24,2 TWH 

NATURGASDISTRIBUTION 

11,4 TWH 

ELSALG 

8,2 TWH 

ELDISTRIBUTION 

9,1 TWH 

EBITDA 

2,0 miA. kR. 


15 % 


KlimaPARTNER 

DONG Energy og Tivoli har indgået en klimapartneraftale. 

Et af tiltagene har været 

at erstatte de traditionelle pærer med 

LED-lys. Indtil videre er mere end 3.500 

15W pærer skiftet ud med 1,6W pærer, 

svarende til en samlet CO 2-reduktion på 

60 tons årligt. 

LEDELSESBERETNING 49

50 

salEs & DISTRIBUTION 

Sales & Distribution er Danmarks største leverandør af 

energi og har ansvaret for en effektiv og stabil forsyning 

af el og gas til mere end 1,2 millioner privat-, erhvervs- og 

offentlige kunder i Danmark, Holland og Sverige. I Danmark 

ejes og drives 26.000 km distributionsnet til el og naturgas, 

et naturgaslager og en olierørledning fra Nordsøen til 

Fredericia. 

Værdiskabelsen i forretningsområdet og bidraget til koncernens 

strategi sker navnlig gennem vedvarende fokusering 

på effektiv drift og reinvestering i distributionsforretningen 

samt løbende udvikling af produkter og positioner, hvor 

Sales & Distribution har stærke kompetencer. I klimapartnerskaberne 

med erhvervskunder, kommuner, boligselskaber og 

organisationer kombineres kompetencerne vedrørende energibesparelser 

med salg af vindmøllestrøm fra forretningsområdet 

Renewables. 

Salg af el, gas og relaterede produkter 

Sales & Distribution køber gas og el fra Energy Markets og 

sælger produkterne videre til kunder i Danmark, Sverige og 

Holland. Med mere end én million kunder er Danmark det 

primære marked. Her har DONG Energy en førende position 

inden for både el og gas med markedsandele i 2010 på henholdsvis 

21% og 32%. 

Elsalget til slutkunder i Danmark udgjorde 7,5 TWh i 2010, 

hvoraf 45% blev solgt til kunder på det frie marked. De resterende 

55% blev solgt til kunder omfattet af forsyningspligt, 

mARkEDSANDElE 

DANmARk 

SvERiGE 

HOllAND 


SAlG DiSTRibuTiON 

El GAS El GAS 

21% 

22% 

1% 1% 

hvor priserne er offentligt regulerede. De private kunder 

udgjorde 33% af det totale salg i Danmark, mens salget til 

erhvervskunder udgjorde 67%. 

Salget af naturgas til slutkunder i Danmark udgjorde i alt 12,5 

TWh i 2010, hvoraf 82% blev solgt til kunder på det frie marked. 

Den resterende del blev solgt til kunder i DONG Energy’s 

forsyningspligtsselskab, hvor priserne er offentligt regulerede. 

De private kunder udgjorde 18% af det totale naturgassalg, 

mens de resterende 82% var salg til erhvervskunder. 

I Sverige aftog erhvervskunderne 3,7 TWh naturgas i 2010, 

svarende til en markedsandel på 22%. 

Positionen på det hollandske marked er styrket i kraft af et 

nyt samarbejde med energiselskabet De Nederlandse Energie 

Maatschappij. Aftalen indebærer, at Sales & Distribution skal 

håndtere de administrative opgaver i forbindelse med levering 

af el og gas til ca. 230.000 privat- og erhvervskunder på 

det hollandske marked. Derudover forsyner vi 106.000 egne 

kunder med el og gas. Elsalget på det hollandske marked 

udgjorde 0,7 TWh i 2010, mens naturgassalget udgjorde 8,0 

TWh i 2010. 

Distribution af el og naturgas 

DONG Energy ejer og driver elnettet i København samt i 

Nordsjælland og er Danmarks største distributør af el med 

mere end 980.000 forbrugssteder. Nettet omfatter 19.000 

kilometer kabler og luftledninger og 10.000 transformer- 

32% 27% 

28% 



1) 

Olierørledning ejet 

af DONG Energy 

Gaslager 

Oliebehandlingsanlæg 


Gasdistribution 



Gaslager med DONG Energy 

kontor 

stationer. Den distribuerede mængde el i DONG Energy’s 

net var på 9,1 TWh i 2010, svarende til 27% af distributionen 

i Danmark. 

I Danmark distribuerer DONG Energy naturgas til kunderne 

i Syd- og Sønderjylland samt i Syd- og Vestsjælland. Ved 

udgangen af 2010 var antallet af tilsluttede naturgaskunder 

123.000, svarende til ca. 1/3 af det samlede antal danske 

naturgaskunder. Med en distribueret volumen på 11,4 TWh 

naturgas i 2010, er DONG Energy den næststørste distributør 

af gas i Danmark, og markedsandelen for den distribuerede 

gasmængde udgjorde 28%. 

Inden for gasområdet åbnes nye muligheder for en mere 

grøn anvendelse af distributionsnettet. Det sker bl.a. ved at 

opgradere biogas fra rensningsanlæg til naturgas. 

Klimapartnerskaber 

Mere end 60 store erhvervsvirksomheder, kommuner, 

boligselskaber og organisationer er nu klimapartnere med 

DONG Energy. Blandt de nye partnere er bl.a. Høje-Taastrup 

SALG AF EL I DANMARK 

45% 

7,5 

TWh 

55% 

Regulerede priser 

Markedsvilkår 

‘s-Hertogenbosch 

Stenlille 

Stenlille 

Stenlille 1) 

Götebo Göteborg g 

København øbenhavn 


Vejen ejen 

SALG AF GAS I DANMARK 

18% 

12,5 

TWh 


Offentligt regulerede priser 

Fredericia 

Kommune, Realdania, Experimentarium, ZOO København, 

Ericsson, Premier Is og Frederikshavn Havn. DONG Energy 

hjælper partnerne med at tage et aktivt medansvar via 

individuelle løsninger, der integrerer klima, køb af energi og 

effektivisering af energiforbruget samt servicering af energianlæg. 

Arbejdet med klimapartnerne er stærkt medvirkende 

til, at DONG Energy opfylder aftalen med Klima- og Energiministeriet 

om energibesparelser i 2010. Klimapartnerskaberne 

har medført energibesparelser på mere end 46 GWh, 

svarende til 10.500 husstandes årlige elforbrug. 

Cleantech - energirådgivning 

De fleste huse i Danmark kan blive langt mere energivenlige 

via isolering, udskiftning af vinduer og installation af 

varmepumper. DONG Energy Cleantech yder rådgivning om 

og sælger energibesparende løsninger til boligejere i hele 

landet. Der er i 2010 indgået en ny type partnerskab med 

realkreditinstituttet Totalkredit og hermed en lang række 

pengeinstitutter. Samarbejdet giver adgang til en potentiel 

kundebase på ca. en halv million husstande i parcelhuse. 

82% 

Regulerede priser 


Offentligt regulerede prise 

Markedsvilkår

52 


• Fortsat vækst i antallet af klimapartnerskaber og 

videreudvikling af løsninger, hvor der realiseres store 

energibesparelser i tæt samarbejde med partnerne 

• DONG Energy Cleantech styrker sin markedsposi- 

tion via et samarbejde med Totalkredit 

• Samarbejdsaftale med det hollandske energiselskab 

De Nederlandse Energie Maatschappij om håndtering 

af de administrative opgaver i forbindelse 

med levering af el og gas til ca. 230.000 privat- og 

erhvervskunder på det hollandske marked 

• Fortsat udvikling af det intelligente elnet 

Effektiv drift 

Det er ambitionen at være best in class inden for kerneaktiviteterne 

salg og distribution af el og gas samt energirådgivning 

for derigennem at skabe værdi for såvel kunder og 

samfund som DONG Energy. Kunderne skal tilbydes et højt 

serviceniveau og attraktive løsninger til konkurrencedygtige 

priser. I 2010 blev der etableret en kundeambassadørfunktion, 

der skal være med til at sikre god kundeservice, vurdere 

kundeklager samt have kontakt til interesseorganisationer. 

Arbejdet med at sikre høj forsyningssikkerhed sker på flere 

fronter, herunder ved at erstatte luftledninger med kabler 

i jorden for at undgå strømafbrydelser som følge af f.eks. 

storme og gennem etablering af det intelligente elnet. 


Elbil 

Intelligent enhed 

Varmepumpe 

Sales & Distribution arbejder samtidig intensivt med at implementere 

projekter, der fokuserer på effektive arbejdsprocesser 

i forbindelse med de løbende driftsopgaver og anlægsprojekter. 

Indtjeningen ved el- og gasdistribution er offentligt reguleret 

og fastsættes på grundlag af omkostningerne ved effektiv 

drift af nettet plus et afkast af den investerede kapital. 

Det intelligente elnet 

DONG Energy’s indsats for at udvikle det intelligente elnet 

fortsatte i 2010 og vil forblive et indsatsområde i de kommende 

år. Elnettet vil i fremtiden blive det centrale omdrejningspunkt 

for integration af store mængder vindkraft og 

den miljøvenlige omstilling af transport- og opvarmningssektoren, 

ikke mindst gennem vækst i antallet af elbiler og 

varmepumper. Denne betydelige omlægning med øget brug 

af elnettet skal ske samtidig med, at den høje forsyningssikkerhed 

bevares. 

Elbilerne forventes at komme til at spille en vigtig rolle i 

fremtidens energisektor. Intelligent opladning, f.eks. via 

Better Place’s infrastruktur, vil kunne ske under hensyn til 

kundens behov, og samtidig fremmes ønsket om at få mest 

mulig vedvarende energi ind i elsystemet. 

En anden gren af arbejdet med det intelligente elnet fokuserer 

på fleksibilitet hos erhvervskunder og mindre produktionsanlæg. 

Der benyttes i den forbindelse et avanceret 

system, der reagerer på efterspørgslen. I forsøgsprojektet 

kan det påvises, hvordan man med hjælp fra enheder hos 

kunderne kan låne og opspare energi. Når der er kraftig 

vind og høj produktion fra vindmølleparkerne, skal der sendes 

store mængder vindenergi til varmepumper og elbiler. 

Når vinden omvendt løjer af, skal man kunne hente energi 

ELBØRSEN 

Elmåler 

FrEmtidEns 

INTELLIGENTE NET 

Den intelligente enhed kan styre 

husstandens elforbrug, eksempelvis 

igangsætte varmepumpe og 

opladning af elbil. Om natten hvor 

elprisen typisk er lav kan vaskemaskinen/tørretumbleren 

sættes i 

gang, og elbilen kan oplades. 

Den fjernaflæselige elmåler registrerer 

forbruget, som afregnes hos 

DONG Energy til variabel pris. 


fra andre enheder, der producerer strøm, eller midlertidigt 

slukke for elforbrugende enheder. Det kan eksempelvis dreje 

sig om varmepumper, nødstrømsanlæg, bygningsventilation, 

dræningspumper og kølehuse. 


Fokusområdet indenfor distributionsområdet vil i 2011 fortsat 

være effektiv drift. Derudover vil indsatsen for at udvikle 

det intelligente elnet fortsætte med uformindsket styrke. 

På salgssiden vil arbejdet fortsætte med at udvikle klimapartnerskabsløsningerne. 

Der arbejdes bl.a. på at kunne 

tilbyde partnerskabsløsninger til mindre erhvervsvirksomheder. 

Det er en målsætning for DONG Energy at kunne tilbyde 

flere klimavenlige løsninger og produkter til både privat- og 

erhvervskunder. 


54 

risiKo OG RISIKOSTyRING 

DONG Energy’s økonomiske resultater påvirkes af en række risikofaktorer, som delvist kan 

modgås eller elimineres. Risikostyringen sigter mod løbende at identificere, analysere og 

styre de væsentligste finansielle og ikke-finansielle risici med henblik på at begrænse disse 

til acceptable niveauer. 

Risici er en naturlig del af DONG Energy’s forretning. For visse 

markedsrisikoelementer er styringen indrettet efter at opnå 

den optimale balance mellem værdiskabelse og tilknyttede 

risici, mens andre risici såsom miljømæssige, sikkerhedsmæssige 

og tekniske risici søges elimineret fuldstændigt eller – 

hvis dette ikke er muligt – reduceret i videst muligt omfang. 

De væsentligste risici for DONG Energy kan opdeles i fire 

hovedkategorier (se figur), og afhænger i et vist omfang af 

hinanden. 

Risikostyring 

Risikostyringen har til formål at sikre, at de risici, der kan 

påvirke implementeringen af strategien, herunder den forventede 

økonomiske udvikling, identificeres og vurderes og 

indgår aktivt i beslutningsprocessen. Dette sikrer understøttelse 

og optimering af den fremadrettede værdiskabelse i 

henhold til DONG Energy’s strategi. I de kommende år vil 

strategien bidrage til at diversificere koncernens risici, bl.a. 

fordi væksten i udlandet vil mindske den relative betydning 

af de danske energimarkeder. 

Den diversificerede sammensætning af aktiver i de forskellige 

led i værdikæden har tillige en positiv indvirkning på 

DONG Energy’s rating, idet ratingbureauerne tillægger de 

forskellige aktiver forskellig risikoprofil og tillægger det positiv 

betydning, at volatiliteten i indtjeningen fra de forskellige 

aktiver til dels udligner hinanden. 

FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI 


Operationelle 

risici 

Markedsrisici Regulatoriske 

risici 

Kreditrisici 

For at opnå en transparent og effektiv risikostyring har 

DONG Energy organiseret risikostyringen i en række beslutningsorganer. 

Mindst en gang om året får bestyrelsens Revisions- 

og Risikokomité og den samlede bestyrelse forelagt 

de væsentligste forretningsmæssige risici. ydermere modtager 

bestyrelsen kvartalsvis opfølgning på de identificerede 

risici og rapportering om opfyldelse og overholdelse af de 

fastlagte retningslinjer. Markeds- og kreditrisici styres under 

bestyrelsesgodkendte mandater, som koncernledelsen har 

videredelegeret gennem en overordnet risikopolitik for koncernen 

og de enkelte forretningsområder. Koncernledelsen 

foretager løbende en vurdering og tilpasning af de interne 

kontrol- og risikostyringssystemer. 

Bestyrelsen har etableret en særlig risikokontrolfunktion, 

der uafhængigt af forretningsområderne og koncernledelsen 

kontrollerer og kvalitetssikrer de interne politikker og procedurer 

samt validerer de modeller, der ligger til grund for 

risikoopgørelserne. 

Forretningsmæssige risici 

markedsrisici 

Markedsrisici kan opdeles i energipris- og finansielle risici. 

De finansielle risici omfatter valutakurs-, rente-, likviditetsog 

finansieringsrisici. Energiprisrisici påvirkes af udsving 

i priserne på naturgas, olie, el, kul og CO2 samt i mindre 

grad andre råvarer. En del af eksponeringen afhænger af én 

bestemt pris (direkte risici), mens andre afhænger af forskellen 

mellem to eller flere priser (spread risici). 

Markedsprisrisikoen er større for førstnævnte direkte eksponeringer 

end for de spread-baserede eksponeringer, da 

priserne på enkelte råvarer typisk er betydeligt mere volatile 

end niveauerne mellem samvarierende energipriser. 

På lang sigt bestemmes koncernens markedsrisici af sammensætningen 

af aktiverne. Inden for en kortere styringshorisont, 

som bestemmes af tilgængeligheden af likvide 

finansielle og fysiske markeder (typisk 3-5 år), indgås prissikringsaftaler 

med henblik på at nedbringe udsvingene i 

koncernens pengestrømme på kort og mellemlang sigt. 

Naturgas- og olieprisrisici 

Naturgas- og olieprisrisici kommer primært fra egen produk- 


10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

MARKEDSRISICI 

mia. kr. 

ENERGIPRIS RISICI 

NATURGAS OG OLIE 

TERMISK 

ELPRODUKTION 

VINDKRAFT 

AKTIV POSITIONS- 

TAGNING OG 

MARKET MAKING 

Før prissikring 

FINANSIELLE RISICI 

VALUTA 

RENTE 

LIKVIDITET 

FINANSIERING 

tion af olie og gas og fra forskelle i indekseringen af salgsog 

købspriser på naturgas. Risiciene omfatter dermed både 

direkte og spread-baserede eksponeringer. 

DONG Energy’s produktion af olie bidrager til at reducere 

den oliepriseksponering, der kommer fra olieprisindekserede 

købsaftaler på naturgas, og den integrerede forretningsmodel 

virker således naturligt stabiliserende på koncernens 

pengestrømme og samlede risikoprofil. 

Samlet består DONG Energy’s gasog olieeksponering i 

2011 og 2012 af en lang gasposition (positiv effekt ved stigende 

priser) og en kort olieposition. Idet gasog oliepriser 

over længere tidsperioder samvarierer positivt, vil den lange 

gaseksponering til en vis grad blive opvejet af den korte olieeksponering. 

Gas- og olieeksponeringsbilledet forventes at ændre sig de 

kommende år, idet graden af olieprisindeksering i købs- og 

salgskontrakter på gas forventes reduceret grundet en forventning 

om en større andel af gasbørspriser i prisindekse- 

EKSPONERINGSPROFIL FOR GAS OG OLIE I 2011 OG 2012 

Råolie og olieprodukter Gas Total 

Efter prissikring 

ringen, samtidig med at egenproduktion af olie stiger. Indtil 

dette slår fuldt igennem, vil DONG Energy blive påvirket 

økonomisk, når olie- og gaspriserne udvikler sig forskelligt 

på kort sigt (dekobler), som det har været tilfældet i størstedelen 

af 2009 og 2010. 

Naturgas- og olieprisrisici styres med en tidshorisont på op 

til fem år. Risikoen på fremtidige pengestrømme fra naturgas- 

og oliepositionerne måles og styres inden for fastlagte 

mandater ved hjælp af prissikringsaftaler. 

Prisrisici ved termisk elproduktion 

Elprisen bestemmes af brændselspriser, prisen på CO2-kvo ter samt vejrmæssige forhold og generelle udbuds- og efterspørgselsforhold. 

Risiciene er således spread-baserede. Risikostyringen 

af den termiske elproduktion baseres på 

fastlåsning af dækningsbidraget for den fremtidige elproduktion. 

Priseksponeringen styres inden for en tidshorisont 

på 2-2 ½ år afspejlende de givne likviditetsforhold for handel 

på forward-markedet. 

I 2011 færdiggøres det naturgasfyrede kraftværk Enecogen i 

Holland. Dette vil påvirke eksponeringen i forhold til gas og 

CO2 og vil desuden medføre en eksponering over for et dækningsbidrag 

baseret på hollandske elpriser. 

De strategiske tiltag med tilpasning af den danske termiske 

elproduktion og etableringen af nye gasfyrede kraftværker i 

Storbritannien (Severn) og Holland (Enecogen) vil i de kommende 

år reducere DONG Energy’s eleksponering overfor 

Nord Pool og bidrage til en mere diversificeret position i 

markedet. 

Ved udgangen af 2010 var der prissikret 60% af den forventede 

termiske elproduktion i 2011 og 32% i 2012 for Danmark 

og Storbritannien. 

vindkraft 

I forbindelse med udbygningen af vedvarende energikilder, 

primært havmølleparker, vil en væsentlig del af indtjeningen 

fra vindkraft komme fra offentlige støtteordninger. De vigtigste 

elementer er faste tariffer (Danmark) eller garanterede 

mindstepriser på grønne certifikater (Storbritannien og 

Polen). Udbygningen af vindkraftporteføljen i Danmark og 

Storbritannien øger derfor eksponeringen over for offentlige 

støtteregimer og tilknyttet lovgivning. Ved udgangen af 

2010 udgjorde faste tariffer og garanterede mindstepriser på 

grønne certifikater godt halvdelen af de forventede indtægter 

fra vindkraftporteføljen i 2011 og 2012 (se figuren ”Fordeling 

af indtægter på vindparker i 2011 og 2012”). 

Aktiv positionstagning og market making 

Udover handel med energi med baggrund i positioner fra 

DONG Energy’s aktiver, foretages i mindre omfang aktiv 


56 

positionstagning med henblik på løbende at være til stede 

i markederne og herigennem opnå en mere detaljeret markedsindsigt. 

Desuden opstår der markedsrisici som følge af, 

at DONG Energy har påtaget sig rollen som market maker på 

det danske elmarked. 

Aktiviteterne inden for aktiv positionstagning og market 

making foretages inden for snævre risikorammer med daglig 

rapportering af indtjening og risiko. Samlet 1-dags 95% VaR 

(Value-at-Risk) for aktiv positionstagning udgjorde 5 mio. kr. 

ved udgangen af 2010. 

valutarisici 

Hovedparten af DONG Energy’s forretningsmæssige aktiviteter 

medfører eksponering over for udsving i valutakurser, 

primært USD, GBP, PLN, SEK, NOK og EUR. Den samlede 

nettoeksponering opgøres løbende på konsolideret basis. 

Det tilstræbes at minimere nettoeksponeringen via terminskontrakter, 

swaps og optioner. Valutapositioner opgøres 

ud fra estimerede pengestrømme fra driften på en femårig 

tidshorisont. Herudover inkluderes valutarisici i forbindelse 

med nettoinvesteringer i udenlandske datterselskaber samt 

lån uden tidshorisont. 

Renterisici 

DONG Energy’s renterisici relaterer sig til rentebærende 

aktiver, finansielle prissikringer og langfristede gældsforpligtelser. 

Koncernen ønsker at begrænse effekten af renteændringer. 

Således var låneporteføljen inklusiv hybridkapital 

overvejende fastforrentet ved udgangen af 2010. Renterisikoen 

styres aktivt gennem et mål for kronevarighed på nettogælden. 

Den samlede renterisiko ved udgangen af 2010 udgjorde 

2,2 mia. kr., opgjort som faldet i markedsværdien af gæld, 

hybridkapital og likvider, hvis hele rentekurven stiger med et 

FORDELING AF INDTÆGTER PÅ VINDPARKER I 2011 OG 2012 

26% 

29% 


45% 

Markedspris 

Grønne certifikater 

Faste tariffer 

procentpoint. Renterisikoen svarer til, at den rentebærende 

nettogæld og hybridkapitalen har en gennemsnitlig varighed 

på 4,4 år. 

likviditetsog finansieringsmæssige risici 

For at minimere refinansieringsrisici sikres det, at såvel 

gældens sammensætning og forfaldsprofil som likviditetsberedskabet 

overholder de interne politikker. Dette sker 

dels gennem spredning på forskellige finansieringskilder 

og løbetider, dels ved at sikre, at likviditetsberedskabet er 

solidt enten i form af bindende lånefaciliteter, kontanter 

eller likvide værdipapirer. Ved udgangen af 2010 udgjorde 

likviditetsberedskabet 23,8 mia. kr., hvoraf 12,6 mia. kr. var 

bindende lånefaciliteter og 11,2 mia. kr. var likvider og værdipapirer. 

For at sikre finansiering på attraktive vilkår har DONG 

Energy fastsat mål for sin kreditværdighed og kapitalstruktur 

(se side 15). Målet for kreditværdighed er at have en rating 

på mindst BBB+ (Standard & Poor’s) og Baa1 (Moody’s). 

DONG Energy’s nuværende rating er A- (Standard & Poor’s) 

og Baa1 (Moody’s). Målet for kapitalstrukturen er, at den 

justerede nettogæld udgør op til tre gange pengestrømmene 

fra driftsaktiviteterne. Ved udgangen af 2010 udgjorde dette 

nøgletal 1,8 gange. 

kreditrisici 

DONG Energy søger at begrænse sine kreditrisici ved systematisk 

at kreditvurdere sine modparter, inden der indgås 

kontrakter, ved at benytte finansielle standardkontrakter 

og ved at stille krav om sikkerhed. De tildelte kreditrammer 

overvåges løbende, og der følges dagligt op på modparterne 

inden for energihandel og de finansielle aktiviteter. 

Overvågning af modparter og tildeling af kreditrammer sker 

ud fra rammer fastsat af bestyrelsen og koncernledelsen. 

For de væsentlige modparter kræves en intern kreditvurde- 

mia. kr 

10 

FORFALDSPROFIL 31.12.10 

8 

6 

4 

2 

0 

2011 

2012 

2013 

2014 

2015 

2016 

Bindende lånefaciliteter Obligationer 

2017 

2018 

2019 2020+ 

Kilde: Eksklusiv hybridkapital 

600 mio. euro med udløb i 3005 med første mulige indfrielsesdato i 2015. 

700 mio. euro med udløb i 3010 med første mulige indfrielsesdato i 2021. 


ing. Informationer fra eksterne kreditvurderingsbureauer, 

offentlig tilgængelig information og egne analyser indgår i 

fastlæggelsen af den interne rating samt i vurderingen af, 

hvor omfattende engagementet med de enkelte modparter 

kan være. 

Der har i 2010 ikke været tab på enkeltstående større modparter 

i DONG Energy. Den økonomiske afmatning har 

derimod medført en vis stigning i antallet af restancer på 

detailkunderne, men fra et meget lavt niveau, og antallet 

synes at have toppet. 

Regulatoriske risici 

Ændringer af de regulatoriske vilkår såvel i Danmark som 

i udlandet er væsentlige for DONG Energy’s strategiske 

muligheder og dermed også for den fremtidige indtjening. 

Dette gør sig f.eks. gældende for støtteregimer for havmølleparker, 

hvor der i flere lande modtages grønne certifikater pr. 

produceret MWh fra myndighederne. DONG Energy er derfor 

eksponeret over for risici som følge af politiske ændringer i 

rammevilkårene for disse støtteordninger. 

I Danmark er DONG Energy tillige underlagt offentlig regulering 

af distribution af el og gas, samt salg af el og gas til 

kunder, der er omfattet af forsyningspligt, og som således 

ikke selv har valgt en leverandør på frie markedsvilkår. 

Ændringer i reguleringen kan have stor indflydelse på indtjeningen 

for disse områder. 

Endelig kan ændringer i skatteregimer, især indenfor Exploration 

& Production, have stor indflydelse på DONG Energy’s 

fremtidige indtjening. 

Operationelle risici 

DONG Energy har en række risici forbundet med udvikling, 

opførelse, drift og vedligeholdelse af anlæg, og disse risici 

kan ikke direkte afdækkes. Der fokuseres vedvarende på at 

undgå og afværge uhensigtsmæssige situationer. Nedenfor 

er udvalgte væsentlige identificerede risici udpeget. 

Risici ved naturgas og olie 

Opførelse, vedligeholdelse, drift og udvikling af produktionsanlæg 

vedrørende naturgas og olie er eksponeret over 

for risiko for nedbrud og forsinkelser som følge af tekniske 

problemer eller andre uforudsete hændelser. 

Produktionen af naturgas og olie er forbundet med risikoen 

for, at brøndene ikke kan levere den forventede produktion, 

eller at det viser sig dyrere at drive felterne end forventet, 

samt for længerevarende tekniske nedbrud. Produktionsstoppet 

på Siri-platformen i 2009 var et eksempel på en 

sådan risiko. DONG Energy’s produktion kommer desuden 

fra et relativt begrænset antal felter. Risici reduceres ved 

fortsat fokus på inspektion, forbedring af vedligeholdelses- 

programmerne samt intern og ekstern kontrol af produktionsudstyr 

og faciliteter. 

Teknisk eksponering vedrørende havmøller 

DONG Energy har allerede og forventer fremover at investere 

betydeligt i udbygningen af havmølleparker. Disse projekter 

har hidtil ligget på relativt tilgængelige områder i forhold 

til vanddybde, bundforhold og afstanden til land. I takt med 

den fortsatte udbygning forventes parkerne at blive større 

og at blive opstillet under mere komplekse forhold. Dette 

kræver fortsat udvikling inden for teknologi og logistiske 

løsninger, hvilket DONG Energy bl.a. har taget højde for gennem 

insourcing af f.eks. installationsfartøjer til kabellægning 

og opsætning af møller. 

Risici forbundet med langvarige 

driftsforstyrrelser i den termiske elproduktion 

I takt med, at DONG Energy’s danske anlægsportefølje bliver 

ældre, stiger risikoen for havari. Dette kombineret med 

lukning af flere kraftværksblokke i Danmark betyder, at tabt 

elproduktion pga. havari ikke nødvendigvis kan kompenseres 

med øget produktion på et andet værk. Omkostningerne til 

udbedring af potentielle skader ved et havari vil blive dækket 

af DONG Energy’s forsikringsprogram. 

De gasfyrede udenlandske kraftværker Severn og Enecogen 

er såkaldte turn-key anlæg, hvor DONG Energy har en driftsgaranti 

fra leverandøren. Det tabte dækningsbidrag som 

følge af ikke-solgt produktion pga. havari er dog ikke omfattet 

af forsikringen. 

forsikring af fysiske aktiver 

DONG Energy har betydelige fysiske aktiver i form af produktionsanlæg, 

distributionsnet, lagerfaciliteter og bygninger, 

hvortil kommer anlæg og bygninger under konstruktion. For 

at beskytte værdien af disse anlæg er der tegnet en række 

forsikringer. 

Datterselskabet DONG Insurance A/S er etableret med 

henblik på at optimere forsikringsporteføljen og er under 

tilsyn af Det Danske Finanstilsyn. 


58 

sElsKabslEdElsE 

Komiteen for god selskabsledelse har udarbejdet anbefalinger 

for god selskabsledelse, som skal følges af børsnoterede 

virksomheder. Som statsligt aktieselskab agerer DONG 

Energy på vilkår, som i høj grad svarer til dem, der gælder for 

børsnoterede virksomheder. Koncernen har derfor valgt som 

udgangspunkt at følge anbefalingerne. 

Bestyrelsen gennemgår årligt anbefalingerne for god selskabsledelse, 

baseret på bedste praksis. 

Som hovedaktionær (ejerandel 76,49%) udøver staten i 

øvrigt sit ejerskab i overensstemmelse med principperne i 

publikationen ”Staten som aktionær”. 

Aktionærmøder 

Der afholdes med passende mellemrum aktionærmøder, 

hvor ledelsen – inden for lovgivningens rammer – orienterer 

om koncernens aktiviteter. 

Generalforsamling 

Generalforsamlingen indkaldes i henhold til vedtægterne med 

mindst to ugers varsel. På den ordinære generalforsamling 

godkendes årsrapporten, der foretages valg af revisor, valg af 

formand og næstformand og øvrige medlemmer til bestyrelsen, 

bestyrelsens honorar fastsættes, der meddeles decharge 

til bestyrelse og direktion samt behandles eventuelle forslag 

fra bestyrelsen om bemyndigelse til køb af egne aktier. 

Bestyrelsens sammensætning 

Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Otte er valgt af generalforsamlingen, 

fire af medarbejderne. Oplysninger om 

bestyrelsens medlemmer findes på side 62-65. 

DONG Energy lægger vægt på, at bestyrelsens medlemmer 

har betydelig viden og erfaring fra ledelseshverv i større danske 

og udenlandske erhvervsvirksomheder med en bred vifte 

af aktivitetsområder, herunder aktiviteter på områder, som 

har direkte relation til DONG Energy’s forretningsområder. 

I vurderingen af bestyrelsens sammensætning indgår kandidaternes 

kompetencer og baggrund, men også hensynet 

til at opnå mangfoldighed og en passende balance i bestyrelsens 

sammensætning. DONG Energy har besluttet, at 

der ikke er en fast aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer. 

Mulige kandidaters alder indgår imidlertid i den samlede 

vurdering af bestyrelsens sammensætning. 

I 2010 har DONG Energy tilsluttet sig ligestillingsministerens 

initiativ ”Operation kædereaktion”, som sætter fokus på udvikling 

og rekruttering af flere kvindelige ledere til bestyrelser i 


danske aktieselskaber. DONG Energy arbejder aktivt på at øge 

andelen af kvindelige medlemmer i bestyrelsen, og det vil indgå 

i Nomineringskomiteens vurdering af bestyrelsens sammensætning 

forud for den ordinære generalforsamling i foråret 2011. 

Efter hvert års ordinære generalforsamling og før næstfølgende 

30. september nedsættes en Nomineringskomite. 

Dens hovedansvarsområder er at vurdere bestyrelsens 

sammensætning og at fremlægge anbefalinger om valg af 

egnede kandidater til bestyrelsen for aktionærerne på den 

ordinære generalforsamling. Komiteen skal desuden sikre, 

at bestyrelsens sammensætning er i overensstemmelse med 

Anbefalingerne for God Selskabsledelse, herunder at der i 

muligt omfang tages hensyn til mangfoldighed. Forretningsordenen 

for Nomineringskomiteen er tilgængelig på DONG 

Energy’s hjemmeside. 

Nomineringskomiteen består af seks medlemmer. Hver af de 

fire største navnenoterede aktionærer har ret til at vælge et 

medlem af komiteen. De to øvrige medlemmer er bestyrelsens 

formand, der også er formand for komiteen, og næstformand. 

Da flertallet af Nomineringskomiteens medlemmer 

således er udpeget af selskabets største aktionærer, har 

komiteen en anden sammensætning end forudsat i Anbefalingerne 

for God Selskabsledelse. Komiteen følger dermed 

ikke Anbefalingerne for God selskabsledelse. 

MODEL FOR GOD SELSKABSLEDELSE 

GENERALFORSAMLING 

BESTYRELSE 

REVISIONS- OG 

RISIKOKOMITE 

KONCERNLEDELSE 

ORGANISATION 

VEDERLAGS- 

KOMITE 

NOMINERINGS- 

KOMITE 


To af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer 

udpeges af henholdsvis SEAS-NVE og de tidligere aktionærer 

i Elsam i henhold til en midlertidig aktionæroverenskomst 

mellem DONG Energy’s aktionærer. Ingen af de generalforsamlingsvalgte 

bestyrelsesmedlemmer har i tidligere år eller indeværende 

år haft anden tilknytning til DONG Energy end som 

bestyrelsesmedlem i selskaber, som nu indgår i koncernen, og 

som privatkunde på sædvanlige vilkår. Alle generalforsamlingsvalgte 

bestyrelsesmedlemmer afgår hvert år på den ordinære 

generalforsamling, men kan genvælges. Alle generalforsamlingsvalgte 

medlemmer er uafhængige bortset fra ét medlem, 

som ikke opfylder de nye anbefalinger om uafhængighed, idet 

han har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år. 

Ifølge dansk lovgivning er koncernens medarbejdere berettigede 

til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen, som 

svarer til halvdelen af antallet af generalforsamlingsvalgte 

medlemmer. De medarbejdervalgte medlemmer vælges for 

en periode på tre år og har samme rettigheder, pligter og 

ansvar som de generalforsamlingsvalgte medlemmer. I foråret 

2011 afholdes nyvalg. 

Bestyrelsens opgaver og ansvar 

DONG Energy’s overordnede mål og strategi fastlægges af 

bestyrelsen, som også har ansvaret for at ansætte en kvalificeret 

koncernledelse. Det er endvidere bestyrelsens opgave 

at sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, ansvarsfordeling, 

planlægning, opfølgning og risikostyring. Bestyrelsens 

og bestyrelsesformandens opgaver er fastlagt i bestyrelsens 

forretningsorden, som årligt gennemgås og opdateres af den 

samlede bestyrelse. Forretningsordenen blev senest tilpasset 

i december 2010. 

Der blev afholdt 10 bestyrelsesmøder i 2010. 

Bestyrelsen gennemførte i 2010 en struktureret selvevaluering 

på grundlag af evalueringsskemaer udsendt til de 

enkelte bestyrelsesmedlemmer samt efterfølgende drøftelse 

af resultaterne i den samlede bestyrelse. 

Bestyrelsen har nedsat en Revisions- og Risikokomite og en 

Vederlagskomite. 

Revisions- og Risikokomiteen 

Efter hvert års ordinære generalforsamling udpeger bestyrelsen 

medlemmerne af Revisions- og Risikokomiteen, som 

refererer til bestyrelsen. Komiteens hovedansvarsområder 

er at støtte bestyrelsen i dennes gennemgang af regnskabsaflæggelsen, 

årsrapporten samt interne regnskabs- og 

økonomisystemer. Komiteen vurderer endvidere de eksterne 

revisorers kompetencer og uafhængighed og har ansvaret 

for indgåelse af engagementsaftaler med eksterne revisorer. 

Komiteen påser koncernens overholdelse af lovgivning og 

andre krav fra offentlige myndigheder vedrørende selskabets 

årsrapport, finansielle rapportering og interne kontrolsystemer, 

herunder kontrolsystemer vedrørende offentliggørelse 

af relevante oplysninger. Endvidere skal komiteen overvåge 

forhold i relation til den af bestyrelsen fastlagte risikopolitik, 

såvel finansielt som regnskabsmæssigt. 

Komiteen drøfter tillige regnskabsprocedurer med de eksterne 

revisorer, evaluerer det arbejde, der leveres af de eksterne 

revisorer, etablerer anmeldelsesprocedurer (“whistleblowing”) 

og udfører andre relevante opgaver. 

Samtlige medlemmer af komiteen har kompetencer inden for 

regnskabsvæsen i overensstemmelse med revisorlovens regler 

for revisionsudvalg. Komiteen afholdt 6 møder i 2010. 

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen er tilgængelig 

på selskabets hjemmeside. 

Vederlagskomiteen 

Efter hvert års ordinære generalforsamling udpeger bestyrelsen 

medlemmerne af Vederlagskomiteen, som refererer til 

bestyrelsen. Komiteens hovedansvarsområder er at udarbejde 

og fremlægge anbefalinger for bestyrelsen vedrørende koncernledelsens 

løn, bonus og øvrige ansættelsesvilkår, retningslinjer 

for løn til ledende medarbejdere, andre løn- og ansættelsesforhold, 

der forelægges bestyrelsen, samt bestyrelsens 

vederlag, som forelægges aktionærerne til godkendelse på den 

ordinære generalforsamling. Komiteen afholdt 2 møder i 2010. 

Der er ikke adgang for bestyrelsen eller koncernledelsen til at 

købe aktier, og DONG Energy har ikke udstedt optioner eller 

warrants. Oplysninger om vederlag til bestyrelsens medlemmer 

og koncernledelsen findes i en note til koncernregnskabet. 

DONG Energy’s vederlagspolitik findes på DONG Energy’s 

hjemmeside. Vederlagspolitikken forventes godkendt på 

selskabets ordinære generalforsamling i foråret 2011. 

Vederlagskomiteen består af to medlemmer. Da ét af medlemmerne 

ikke opfylder de nye anbefalinger om uafhængighed, 

er flertallet af udvalgets medlemmer ikke uafhængige. 

Kommissorium for vederlagskomiteen er tilgængelig på selskabets 

hjemmeside. 

Koncernledelsen 

Koncernledelsen er ansvarlig for selskabets daglige ledelse og 

bestod ved udgangen af 2010 af seks personer. Oplysninger 

om koncernledelsens medlemmer findes på side 66-67. Den 

administrerende direktør og koncernøkonomidirektøren er 

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktører 

(direktionen) i DONG Energy A/S. Bestyrelsen fastsætter de 

nærmere retningslinjer for koncernledelsen, herunder arbejdsfordelingen 

mellem bestyrelsen og koncernledelsen samt koncernledelsens 

beføjelser til at indgå aftaler for selskabet. 


60 

intErnE Kontrol‑ OG 

RISIKOSTyRINGSSySTEMER 

DONG Energy skal redegøre for hovedelementerne i interne 

kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. 

Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for 

koncernens risikostyring og interne kontrol i forbindelse med 

regnskabsaflæggelsen, herunder overholdelse af relevant 

lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen. 

Formålet med de interne kontrol- og risikostyringssystemer 

er dels at sikre, at årsregnskabet aflægges i henhold til gældende 

regnskabslovgivning herunder danske oplysningskrav 

til årsrapporter for børsnotede og statslige aktieselskaber, 

dels at sikre en retvisende og informativ rapportering uden 

væsentlige fejl og mangler. 

De interne kontrol- og risikostyringssystemer har til formål 

at sikre, at væsentlige fejl eller uregelmæssigheder i rapporteringen 

opdages og korrigeres, men giver ikke en absolut 

sikkerhed for, at alle fejl opdages og korrigeres. Systemerne 

kan deles op i følgende områder: 

• Kontrolmiljø 

• Risikovurdering 

• Kontrolaktiviteter 

• Information og kommunikation 

• Overvågning 

Kontrolmiljø 

Revisions- og Risikokomiteen, som er udpeget af bestyrelsen, 

overvåger, at de interne kontrol- og risikostyringssystemer 

fungerer effektivt. Komiteen rapporterer til den samlede 

bestyrelse. For yderligere information om Revisions- og Risikokomiteen 

henvises til side 59. 

Direktionen har ansvaret for, at de interne kontrol- og risikostyringssystemer 

er effektive, og at der er implementeret 

kontroller til at imødegå risici vedrørende regnskabsaflæggelsen. 

For fællesledede aktiver og virksomheder fastlægges 

og godkendes sådanne krav i samarbejde med parterne i de 

pågældende aktiver og virksomheder. 

Bestyrelsen godkender overordnede politikker inden for bl.a. 

finans, treasury, kredit og risikostyring. 


Revisions- og Risikokomiteen overvåger regnskabsaflæggelsen 

og de interne kontrol- og risikostyringssystemers 

effektivitet, samt drøfter væsentlige skøn og usikkerheder i 

forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Der henvises i øvrigt 

til noten om Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger, 

side 77-81. 

Det operative ansvar for de interne kontrol- og risikostyringssystemer 

varetages af ledere på flere niveauer i koncernen. 

Det interne kontrolmiljø omfatter klart definerede 

organisatoriske roller og ansvarsområder, rapporteringskrav 

samt autorisations- og attestationsprocedurer. 

Endvidere er der etableret hensigtsmæssige regnskabs- og 

konsolideringssystemer med bl.a. valideringskontroller, 

ligesom der er etableret politikker, manualer og procedurer 

inden for væsentlige områder af regnskabsaflæggelsen. Politikker, 

manualer og procedurer opdateres og kommunikeres 

løbende. 

Risikovurdering 

DONG Energy’s finansielle resultat er påvirket af en række 

risikofaktorer. Bestyrelsen og Revisions- og Risikokomiteen 

foretager mindst en gang årligt en overordnet vurdering af 

disse risici. For en nærmere beskrivelse henvises til afsnittet 

Risiko og Risikostyring, side 54-57. 

Som et led i risikovurderingen tager Revisions- og Risikokomiteen 

og direktionen mindst en gang årligt stilling til 

risiko for besvigelser og stillingtagen til de foranstaltninger, 

der skal tages for at reducere sådanne risici. Revisions- og 

Risikokomiteen vurderer endvidere den daglige ledelses 

mulighed for at tilsidesætte kontroller og for udøvelse af 

regnskabsmanipulation. 

Kontrolaktiviteter 

Kontrolaktiviteterne tager udgangspunkt i risikovurderingen, 

og den overordnede målsætning er, at det interne 

kontrolmiljø er tilrettelagt på en sådan måde, at den tilbageværende 

risiko for fejl i koncernregnskabsaflæggelsen er 

reduceret til et acceptabelt niveau. 

Koncernens selskaber rapporterer hver måned finansielle 

data til koncernen, som konsoliderer disse til brug for koncernens 

regnskabsaflæggelse og rapportering til direktionen 


og bestyrelsen. Selskabernes rapportering af finansielle data 

suppleres med kommentarer til den økonomiske og forretningsmæssige 

udvikling samt oplysninger om væsentlige 

udøvede skøn og vurderinger i selskabernes rapporterede 

finansielle data. Den finansielle rapportering omfatter tillige 

budgettal, herunder rapportering af budgetafvigelser med 

justering af estimater for året. Som en del af regnskabsaflæggelsen 

udføres controlling af selskabernes rapportering. 

Information og kommunikation 

DONG Energy har informations- og kommunikationssystemer, 

der skal sikre rettidig, effektiv og pålidelig information 

og kommunikation i forhold til at sikre regnskabsaflæggelse 

efter gældende lovgivning. Informations- og kommunikationssystemer 

omfatter bl.a. regnskabsmanual og andre 

rapporteringsinstruktioner herunder budget- og månedsafslutningsprocedurer 

samt interne kontrolkrav og controllermanual, 

der opdateres løbende efter behov. 

DONG Energy er internt organiseret i en række netværk, som 

er med til at sikre en løbende informationsudveksling, herunder 

et Økonominetværk, som har deltagelse af koncernens 

økonomiansvarlige, samt et Regnskabschefnetværk. Disse to 

netværk sikrer udvikling af relevante politikker og procedurer 

og er med til at understøtte en effektiv informationsudveksling 

og kommunikation. 

Informationssystemerne er indrettet med henblik på at sikre, 

at relevante informationer i forhold til regnskabsudarbejdelsen 

identificeres, behandles og kommunikeres. Dette sker i 

overensstemmelse med den for børsnoterede selskaber og 

statslige aktieselskaber foreskrevne fortrolighed. 

Overvågning 

Ethvert kontrol- og risikostyringssystem skal løbende overvåges, 

kontrolleres og kvalitetssikres for, at det er effektivt. 

Overvågning af de interne kontrol- og risikostyringssystemer 

i DONG Energy foregår løbende og på flere niveauer. 

Detaljerede månedsvise regnskabsdata og kvartalsvise 

opdateringer af forventninger rapporteres fra forretningsområderne. 

Data analyseres og gennemgås med koncernledelsen 

og præsenteres for bestyrelsen. 

DONG Energy har ikke etableret en intern revision, men har 

etableret funktionen Group Risk Control med reference til 

Revisions- og Risikokomiteen. Group Risk Control beskæftiger 

syv personer og udfører gennem året en række undersøgelser 

og test inden for især det finansielle område og af 

koncernens it-anvendelse. Group Risk Control planlægger 

årets undersøgelse i samarbejde med Revisions- og Risikokomiteen 

og den eksterne revision og rapporterer resultatet 

af de foretagne undersøgelser til koncernledelsen og Revisions- 

og Risikokomiteen. 

De generalforsamlingsvalgte revisorer rapporterer via revisionsprotokollen 

til bestyrelsen om væsentlige forhold, herunder 

kontrolmiljøet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. 

Mindre væsentlige forhold rapporteres i Management Letters 

til koncernledelsen. Direktionen følger op på identificerede 

svagheder. 

Revisions- og Risikokomiteen overvåger regnskabsaflæggelsen, 

herunder bl.a. at gældende lovgivning overholdes, at 

anvendt regnskabspraksis er relevant, væsentlige regnskabsmæssige 

skøn og vurderinger er udøvet på betryggende vis, 

og at det samlede oplysningsniveau i den finansielle rapportering 

vurderes tilfredsstillende. 

ydermere behandler Revisions- og Risikokomiteen indkommende 

klager via wistleblow-funktionen. I 2010 har der været 

to indberetninger, som begge er blevet behandlet. 

Fremtid 

Overvågning og rapportering af de interne kontrol- og risikostyringssystemer 

er en kontinuerlig proces, som udvikles 

løbende. DONG Energy vil fortsat have fokus på at forbedre 

de interne kontrol- og risikostyringssystemer samt rapporteringen 

heraf. 

I 2010 igangsatte DONG Energy et arbejde med at foretage 

selvevaluering af modenheden af de eksisterende kontroller 

og dokumentation heraf. Dette arbejde vil fortsætte i 2011. 


62 

bEstyrElsEn 

Fritz h. sChur Formand 

f. 1951. Indtrådt 2005 som formand, genvalgt 2010. 

Udløb af valgperiode 2011. 

Formand for Vederlagskomite og Nomineringskomite 

Uddannelse: B.Sc. Business Administration, 

Copenhagen Business School, 1973 

Bestyrelseshonorar: 500.000 kr. 

Honorar, komiteer: 50.000 kr. 

Ansættelser og hverv 

1973 Stiftelse af FSC A/S (Fritz Schur Consumer Products 

A/S) 

1978- Adm. direktør, bestyrelsesformand, -næstformand 

eller -medlem i selskaber i Fritz Schur Gruppen 

1988-1996 Rekonstruktion og likvidation af kriseramte 

virksomheder, primært udført for banker 

øvrige ledelseshverv 

Bestyrelsesmedlem og/eller direktør i F. Schur & Co. A/S, 

FSS MID ApS, Havnefrontens Selskabslager 909 ApS. 

Bestyrelsesmedlem og direktør i Fritz Schur A/S samt direktør 

eller bestyrelsesformand i to 100% ejede datterselskaber. 

Direktør i FS 1 ApS samt bestyrelsesformand i et 100% ejet 

datterselskab. 

Direktør i FS 11 ApS samt bestyrelsesformand i to 100% ejede 

datterselskaber. 

Direktør i FS 12 ApS samt næstformand i et direkte og et 

indirekte 100% ejet datterselskab. 

formand 

SAS AB (Sverige) 

Posten Norden AB 

F. Uhrenholt Holding A/S 

Relationscore ApS samt bestyrelsesformand i et 100% ejet 

datterselskab 

C.P. Dyvig & Co. A/S 

Næstformand 

Brd. Klee A/S 

bestyrelsesmedlem 

WEPA Industrieholding SE 

Experimentarium 

– Center for formidling af naturvidenskab og moderne teknik 

(fond) 


lars nørby johansEn Næstformand 

f. 1949. Indtrådt 1997, genvalgt 2010. Næstformand siden 2001. 

Udløb af valgperiode 2011. 

Formand for Revisions- og Risikokomite. 

Medlem af Vederlagskomite og Nomineringskomite. 

Uddannelse: Cand.phil., Århus Universitet, 1974 




1974-1983 Odense Universitet, adjunkt i statskundskab og fra 

1978 lektor 

1977-1979 Europæiske Universitetscenter, Firenze (Italien), 

Associate Professor 

1982 Harvard University, Visiting Fellow 

1983-1985 Danmarks Forvaltningshøjskole, ledelseskonsulent 

1986 Assurandørsocietetet, underdirektør 

1986-1988 Baltica, skadeschef, underdirektør 

1988-1995 Falcks Redningskorps A/S og Falck Holding A/S, 

administrerende direktør 

1995-2000 Falck A/S, koncernchef 

2000-2004 Group 4 Falck A/S, koncernchef 

2004-2005 Group 4 Securicor, koncernchef 


formand 

Falck A/S og et 100% ejet datterselskab 

Georg Jensen A/S 

William Demant Holding A/S 

Næstformand 

Rockwool Fonden 


Codan A/S og et 100% ejet datterselskab 

Index Award A/S 

Institut for selskabsledelse ApS 

Arp-Hansen Hotel Group 


hannE stEn andErsEn Medarbejdervalgt 

f. 1960. Indtrådt 2007. Udløb af valgperiode 2011. 

Uddannelse: HD, Copenhagen Business School, 1990 



1985-1992 Industrirådet (siden Dansk Industri), 

Informationskonsulent 

1992-1998 Dansk Industri, HR konsulent 

1998-2000 Leo Pharma A/S, HR partner for produktionen 

2000-2003 Danisco A/S, Grozup HR, HR konsulent 

2003- NESA A/S (siden DONG Energy A/S), 

Udviklingsmanager i forretningsområdet Sales & 

Distribution 

poul drEyEr Medarbejdervalgt 


Uddannelse: Industriel operatør, 1993 



1985-1987 Den Kongelige Danske Livgarde, sergent 

1987- NESA A/S (siden DONG Energy A/S), 

Industriel operatør 

jaKob broGaard 

f. 1947. Indtrådt 2007. Genvalgt 2010. Udløb af valgperiode 2011. 

Medlem af Revisions- og Risikokomite. 

Uddannelse: Merkonom (regnskabsvæsen og finansiering), 1976 




1964-2007 Danske Bank A/S 

(medlem af eksekutivkomite 1996-2007) 


Næstformand 

LR Realkredit A/S 

Finansiel Stabilitet A/S 

Roskilde Bank A/S 


Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab 

af 1999 og et 100% ejet datterselskab 

OW Bunker & Trading A/S 

Wrist Group A/S 

Newco AEP A/S 

jørGEn pEtEr jEnsEn Medarbejdervalgt 


Uddannelse: Kemiingeniør, Danmarks Tekniske Universitet, 1993 

Ph.D, Danmarks Tekniske Universitet, 1996 



1996-1997 Danmarks Tekniske Universitet, Post. doc. 

1997-2001 Skærbækværket, kemiingeniør 

2001-2005 Energi E2, R&D projektingeniør 

2005-2008 DONG Energy Power A/S, kemiingeniør 

2009 DONG E&P, Facility Engineer 

2009- DONG Energy Power A/S, manager 


64 

bEstyrElsEn 

jørn p. jEnsEn 

f. 1964. Indtrådt 2010. Udløb af valgperiode 2011. 

Uddannelse: Cand.merc., Copenhagen Business School, 1988 



1992-1993 Brüel & Kjær, Group Controller 

1994-1999 Foss Electric A/S, Chief Financial Officer 

1999-2000 Nilfisk Advance A/S, 

Executive Vice President og Chief Financial Officer 

2000-2001 Carlsberg A/S, Chief Financial Officer 

2001-2004 Carlsberg A/S, Chief Executive Officer 

2004-2007 Carlsberg Breweries og Carlsberg A/S, 

Chief Financial Officer 

2007- Carlsberg Breweries og Carlsberg A/S, 

Deputy CEO og Chief Financial Officer 


ledelsesmedlem 

Ledelsesmedlem i 28 100% ejede danske og udenlandske datterselskaber 

i Carlsberg-koncernen og ledelsesmedlem i Boliginteressentskabet 

Tuborg. 

Direktør 

Ekeløf Invest ApS 

poul arnE niElsEn 

f. 1944. Indtrådt 2006, genvalgt 2010. Udløb af valgperiode 2011. 

Uddannelse: Landbrugsskole, 1968, og cand. scient. 

(Idræt, Samfundsfag og Erhvervs økonomi), 1991 



1982-1998 Høje-Taastrup Amtsgymnasium, lektor 

1994-2007 Vallø Kommune, borgmester 

2007- Stevns Kommune, borgmester 


formand 

SEAS-NVE A.m.b.a. og et 100% ejet datterselskab 

SEAS-NVE Strømmen A/S 

Sjællandske Medier A/S 

bestyrelsesmedlem: 

Sampension KP Livsforsikring A/S og et 100% ejet datterselskab 


jEns Kampmann 


Medlem af Revisions- og Risikokomite. 

Uddannelse: Cand.polit., Københavns Universitet, 1962 




1962-1964 Undervisnings ministeriet 

1964-1971 Finansministeriet (Økonomiministeriet) 

1966-1978 Medlem af Folketinget og i 1971, 

1972-1973 og 1977-1978 tillige minister 

1974-1977 Finansministeriet (Økonomiministeriet) 

1978-1990 Miljøstyrelsen, direktør 

1990-2006 Invest Miljø A/S, direktør 


formand 

Frydenholm Holding A/S og et 100% ejet datterselskab 

Dalum Holding A/S 

Desmi A/S 

Special Waste Systems A/S 


White Arkitekter A/S 

JKC ApS 

Retrocom Holding A/S 

Genan A/S 

Genan Business & Development A/S 

Genan Global A/S 

Kampus.NU ApS 

Frydenholm Fødevarer A/S 

Direktør 

JKC ApS 

Toftøje Invest ApS 


jEns nybo stillinG sørEnsEn Medarbejdervalgt 


Uddannelse: ufaglært 



1990-2000 SK Power Company A/S 

2000- Energi E2 A/S (siden DONG Energy A/S) 

specialarbejder 

moGEns VinthEr 

f. 1947. Indtrådt 2010. Udløb af valgperiode 2011. 

Uddannelse: Cand.jur., 1973 

Advokat 1976. Møderet for Landsret og Højesteret 



1973 Advokatfirma Langberg & Vinther 

1980- Advokatfirma Langberg & Vinther, medindehaver og 

direktør 


formand 

Fonden Det Gamle Apotek i Ribe 

Foreningen Gammelt Præg - Ribe Bybevaring 


Syd Energi Holding A/S 

Syd Energi A.m.b.a. 

Fonden Ribe Byferie 

Fonden til Ribe Bys Forskønnelse 

lars rEbiEn sørEnsEn 


Uddannelse: Forstkand., Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

(nu Købehavns Universitet), 1981 

HD (Udenrigshandel), Copenhagen Business School, 1983 


Ansættelser og hverv: 

1982- Novo Nordisk A/S, administrerende direktør fra 2000 



Bertelsmann AG (Tyskland) 


66 

KonCErnlEdElsEn 

andErs Eldrup 

Registreret direktør 

f. 1948. Administrerende direktør siden 

2001 (CEO). 

vederlag: 5.642.478 kr. 

uddannelse 

Cand.scient.pol., Århus Universitet, 1972 


1972-1973 Rigsrevisionen 

1973-1980 Finansministeriet, fuldmægtig 

1980-1984 Finansministeriet, ministersekretær 

1984-1988 Finansministeriet, kontorchef 

1988-1990 Finansministeriet, afdelingschef 

1990-1991 Finansministeriet, budgetdirektør 

1991-2001 Finansministeriet, 

departementschef 

2001- DONG Energy A/S, administrerende 

direktør (CEO) 


bestyrelsesformand 

Copenhagen Cleantech Cluster 


Lindoe Offshore Renewables Center 

– LORC (fond) 

Experimentarium 

– Center for formidling af naturvidenskab 

og moderne teknik (fond) 

Rockwool Fonden 

Terma A/S 

Danmarks Tekniske Universitet – DTU 


CarstEn K. thomsEn 

Registreret direktør 

f. 1957. Koncernøkonomidirektør siden 

2002 (CFO). 

vederlag: 5.590.913 kr. 

uddannelse 

Cand.polit., Københavns Universitet, 1983 


1983-1985 Indenrigsministeriet 

1985-1986 Finansministeriet 

1986-1988 Andelsbanken 

1988-1991 McKinsey, konsulent 

1991-1994 Rigshospitalet, økonomi- og 

planlægningschef 

1995-2002 Danske Statsbaner, koncernøkonomidirektør 

(CFO) 

2002- DONG Energy A/S, koncernøkonomidirektør 

(CFO) 


Næstformand 

NNIT A/S 


GN Store Nord A/S og to 100% ejede 

datterselskaber (GN ReSound og GN 

Netcom) 

Formand for revisionskomiteen 

i GN Store Nord A/S 

Kurt bliGaard pEdErsEn 

f. 1959. Medlem af DONG Energy’s 

koncernledelse siden 2002 

og ansvarlig for Energy Markets. 

uddannelse 

Cand.scient.pol., Århus Universitet, 1988 


1988-1992 Den Socialdemokratiske 

Folketingsgruppe, konsulent 

1992-1996 Finansministeriet, kontorchef 

senere afdelingschef 

1996-2000 Københavns Kommune, 

finansdirektør og fra 1997 

administrerende direktør for 

Økonomiforvaltningen 

2000-2001 Falck Danmark A/S, 


2002- DONG Energy A/S, 

koncerndirektør 



Næstformand 

BRF Holding A/S og et 100% ejet 

datterselskab 


BRF Fonden 

Københavns Zoologiske Have 


niEls bErGh‑hansEn 


koncernledelse siden 2006 og ansvarlig 

for Generation og Renewables. 

uddannelse 

Civilingeniør, Danmarks Tekniske 

Universitet, 1973 


1973-1976 A. Jespersen & søn, 

ingeniør og projektleder 

1976-1980 Bruun & Sørensen, 


1981 Nielsen & Rauschenberger, 


1982-1988 Århus Kommunale Værker, 

overingeniør og projektleder 

1988-1990 Tarco, adm. direktør 

1990-1992 Søren T. Lyngsø, 

adm. direktør 

1992-2000 Sønderjyllands Højspændingsværk, 

adm. direktør 

2000-2006 Elsam A/S, fra 2005 adm. 

direktør 

2006- DONG Energy A/S, 

koncerndirektør Generation 

og Renewables 


formand 

Foreningen af Danske Privathavne 

Næstformand 

Aabenraa Havn 

Dansk Energi 


Project Zero-Fonden 

Danske Havne 

lars ClausEn 


koncernledelse siden 2007 og ansvarlig for 

Sales & Distribution. 

uddannelse 

Civilingeniør, Danmarks Tekniske 


HD i Afsætning, Copenhagen 

Business School, 1988 


1986-1995 Shell 

1995-1996 PA Consulting 

1996-1998 A/S Dansk Shell, 

kommerciel direktør 

1999-2003 A/S Dansk Shell, 


2004-2007 Shell Gas i UK og Skandinavien, 

General Manager 

2007- DONG Energy A/S, koncerndirektør 




Better Place Danmark A/S 

Dansk Energi 

sørEn Gath hansEn 


koncernledelse siden 2002 og ansvarlig 

for Exploration & Production. 

uddannelse 

Cand.scient.pol., Københavns 


Ansættelse og hverv 

1983 Miljøministeriets 

departement, fuldmægtig 

1983-1984 Finansministeriet, Administrationsdepartementet, 

fuldmægtig 

1984- DONG Energy A/S, fra 2002 

koncerndirektør 



Ingen 


68 

TOTAliNDkOmSTOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 

mio. kr. Note 2010 2009 

Nettoomsætning 3, 4, 9 54.598 49.262 

Produktionsomkostninger 5, 6, 14, 15 (44.469) (43.345) 

bruttoresultat 10.129 5.917 

Salg og marketing 5, 6, 14, 15 (458) (428) 

Ledelse og administration 5, 6, 7, 14, 15 (1.835) (1.930) 

Andre driftsindtægter 8 , 9 295 241 

Andre driftsomkostninger 8 (57) (43) 

Resultat af primær drift (EbiT) 8.074 3.757 

Resultat ved salg af virksomheder 28 905 (62) 

Resultatandele i associerede virksomheder 16 77 74 

Finansielle indtægter 10 3.407 2.662 

Finansielle omkostninger 11 (5.002) (4.024) 

Resultat før skat 7.461 2.407 

Skat af årets resultat 12 (2.997) (1.269) 

Årets resultat 4.464 1.138 

Anden totalindkomst 

værdiregulering af sikringsinstrumenter: 

Årets værdiregulering (979) (1.911) 

Værdiregulering overført til nettoomsætning (1.052) (999) 

Værdiregulering overført til produktionsomkostninger (128) 76 

Værdiregulering overført til finansielle poster 7 8 

Værdiregulering overført til varebeholdninger (204) 244 

Skat af værdiregulering af sikringsinstrumenter 599 655 

valutakursreguleringer: 

Valutakursreguleringer vedrørende udenlandske virksomheder 716 995 

Valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv. 36 327 

Skat af valutakursreguleringer vedrørende egenkapitallignende lån mv. (9) (89) 

Anden totalindkomst (1.014) (694) 

Totalindkomst i alt 3.450 444 

FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 



Årets resultat fordeles således: 

Aktionærer i DONG Energy A/S 4.237 802 

Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S (korrigeret for skatteeffekt) 334 340 

Minoritetsinteresser 21 (107) (4) 


Årets totalindkomst fordeles således: 

Aktionærer i DONG Energy A/S 3.268 100 

Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S 334 340 

Minoritetsinteresser (152) 4 

Totalindkomst i alt 3.450 444 

Resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (DEPS) á 10 kr. i kr. 13 14,43 2,73 


FINANSIELT REGNSKAB FOR KONCERNEN 69

70 

bAlANcE FOR KONCERNEN 31. DECEMBER 

Aktiver 


Goodwill 651 663 

Rettigheder 1.722 2.100 

Færdiggjorte udviklingsprojekter 357 245 

Udviklingsprojekter under udførelse 21 144 

immaterielle aktiver 14 2.751 3.152 

Grunde og bygninger 2.859 3.013 

Produktionsanlæg 57.502 50.827 

Efterforskningsaktiver 975 2.997 

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 205 267 

Materielle aktiver under opførelse 19.144 13.026 

materielle aktiver 15 80.685 70.130 

Kapitalandele i associerede virksomheder 16 2.919 3.605 

Andre værdipapirer og kapitalandele 16 374 1.374 

Udskudt skat 22 404 281 

Tilgodehavender 18 2.862 3.596 

Andre langfristede aktiver 6.559 8.856 

langfristede aktiver 89.995 82.138 

Varebeholdninger 17 2.861 3.064 


Selskabsskat 25 27 422 

Værdipapirer 30 7.620 2.570 

Likvide beholdninger 30 4.147 4.499 

kortfristede aktiver 46.499 38.338 

Aktiver bestemt for salg 20 845 76 

Aktiver 137.339 120.552 



Passiver 


Aktiekapital 2.937 2.937 

Reserver 8.287 9.256 

Overført resultat 26.278 23.944 

Foreslået udbytte 2.203 481 

Egenkapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S 39.705 36.618 

Hybridkapital 8.088 8.088 

Minoritetsinteresser 3.515 102 

Egenkapital 21 51.308 44.808 

Udskudt skat 22 8.188 6.666 

Pensionsforpligtelser 5 22 21 

Hensatte forpligtelser 23 9.418 7.260 

Obligationslån 24 22.833 22.549 

Kreditinstitutter 24 10.673 10.859 

Andre gældsforpligtelser 24 1.688 1.970 

langfristede forpligtelser 52.822 49.325 

Hensatte forpligtelser 23 444 212 

Obligationslån 24 3.737 0 

Kreditinstitutter 24 660 1.798 



kortfristede forpligtelser 33.046 26.419 

forpligtelser 85.868 75.744 

forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 20, 24 163 0 

Passiver 137.339 120.552 



mio. kr. 

72 

EGENkAPiTAlOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 

Aktiekapital 

Reserve 

for 

sikrings- 

trans- 

aktioner 

Reserve 

for valuta- 

kurs- 

regulering 


Over - 

kursfond 

ved 

emission 

Overført 

resultat 

Foreslået 

udbytte 

Egen - 

kapital 

tilhørende 

aktionærer 

i DONG 

Energy A/S 

Hybridkapital 

Minoritetsinteresser 

i alt 

Egenkapital 1. januar 2010 2.937 658 (650) 9.248 23.944 481 36.618 8.088 102 44.808 

Årets totalindkomst 

Årets resultat - - - - 4.237 - 4.237 334 (107) 4.464 


Årets værdiregulering 

Værdiregulering overført til 

- (979) - - - - (979) - - (979) 

nettoomsætning - (1.059) - - - - (1.059) - 7 (1.052) 


produktionsomkostninger - (128) - - - - (128) - - (128) 


finansielle poster - 7 - - - - 7 - - 7 


varebeholdninger - (204) - - - - (204) - - (204) 

Valutakursreguleringer 

vedrørende udenlandske 

virksomheder - (2) 770 - - - 768 - (52) 716 

Valutakursreguleringer vedrørende 

egenkapitallignende 

lån mv. - - 36 - - - 36 - - 36 

Skat af anden totalindkomst - 599 (9) - - - 590 - - 590 

Totalindkomst i alt 0 (1.766) 797 0 4.237 0 3.268 334 (152) 3.450 

Transaktioner med ejere 

Betalt rente, hybridkapital - - - - - - 0 (451) - (451) 

Skat, hybridkapital - - - - - - 0 117 - 117 

Foreslået udbytte - - - - (2.203) 2.203 0 - - 0 

Betalt udbytte 

Tilgang ved køb af 

- - - - - (481) (481) - (16) (497) 

virksomheder - - - - - - 0 - - 0 

Tilgang af 

minoritetsinteresser - - - - 475 - 475 - 3.544 4.019 

Afgang af 

minoritetsinteresser - - - - (175) - (175) - 37 (138) 

Egenkapitalbevægelser 

i 2010 i alt 0 (1.766) 797 0 2.334 1.722 3.087 0 3.413 6.500 

Egenkapital 

31. december 2010 2.937 (1.108) 147 9.248 26.278 2.203 39.705 8.088 3.515 51.308 


mio. kr. 

Aktiekapital 


Reserve 

for 

sikrings- 

trans- 

aktioner 

Reserve 

for valuta- 

kurs- 

regulering 

Over - 

kursfond 

ved 

emission 

Overført 

resultat 

Foreslået 

udbytte 

Egen - 

kapital 

tilhørende 

aktionærer 



Hybridkapital 


i alt 

Egenkapital 1. januar 2009 2.937 2.594 (1.892) 9.248 23.242 1.926 38.055 8.088 47 46.190 


Årets resultat - - - - 802 - 802 340 (4) 1.138 




- (1.911) - - - - (1.911) - - (1.911) 

nettoomsætning - (999) - - (8) - (1.007) - 8 (999) 


produktionsomkostninger - 76 - - - - 76 - - 76 


finansielle poster - 8 - - - - 8 - - 8 


varebeholdninger - 244 - - - - 244 - - 244 

Valutakursreguleringer 

vedrørende udenlandske 

virksomheder - - 995 - - - 995 - - 995 

Valutakursreguleringer vedrørende 

egenkapitallignende 

lån mv. - (9) 336 - - - 327 - - 327 

Skat af anden totalindkomst - 655 (89) - - 566 - - 566 

Totalindkomst i alt 0 (1.936) 1.242 0 794 0 100 340 4 444 


Betalt rente, hybridkapital - - - - - - 0 (451) - (451) 

Skat, hybridkapital - - - - - - 0 111 - 111 

Foreslået udbytte - - - - (481) 481 0 - - 0 

Betalt udbytte 

Tilgang ved køb af 

- - - - - (1.926) (1.926) - (31) (1.957) 

virksomheder - - - - - - 0 - 29 29 

Tilgang af 

minoritetsinteresser - - - - (43) - (43) - 50 7 

Afgang af 

minoritetsinteresser - - - - 432 - 432 - 3 435 


i 2009 i alt 0 (1.936) 1.242 0 702 (1.445) (1.437) 0 55 (1.382) 

Egenkapital 

31. december 2009 2.937 658 (650) 9.248 23.944 481 36.618 8.088 102 44.808 


74 

PENGESTRømSOPGøRElSE FOR KONCERNEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 


Pengestrømme fra primær drift 26 15.441 11.084 

Renteindbetalinger og lignende 3.743 2.523 

Renteudbetalinger og lignende (4.864) (3.361) 

Betalt selskabsskat 25 (106) (778) 

Pengestrømme fra driftsaktivitet 14.214 9.468 

Køb af immaterielle aktiver (136) (170) 

Salg af immaterielle aktiver 0 8 

Køb af efterforskningsaktiver (346) (699) 

Køb af øvrige materielle aktiver (14.727) (14.990) 

Salg af materielle aktiver 939 191 

Køb af virksomheder 27 (33) (1.304) 

Salg af virksomheder 28 2.279 376 

Køb af associerede virksomheder 16 (57) 0 

Køb af andre kapitalandele 16 (248) (168) 

Køb af værdipapirer (3.680) (3.742) 

Salg af værdipapirer 16 1.303 0 

Ændring i øvrige langfristede aktiver 99 (605) 

Finansielle transaktioner med associerede virksomheder (245) (195) 

Modtagne udbytter samt kapitaludlodning 59 99 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet (14.793) (21.199) 

Provenu ved optagelse af lån 5.226 18.881 

Afdrag på lån (2.928) (4.946) 

Betalt rente af hybridkapital (451) (451) 

Udbetalt udbytte (481) (1.926) 

Betalt udbytte til minoritetsinteresser 0 (31) 

Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser 29 (138) (32) 

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser 29 119 86 

Øvrige kapitaltransaktioner med minoritetsinteresser 29 349 38 

Ændring i øvrige langfristede gældsforpligtelser (574) 610 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 1.122 12.229 

Årets pengestrømme 543 498 

Likvider 1. januar 2.915 2.369 

Årets pengestrømme 543 498 

Likvide beholdninger bestemt for salg mv. 0 63 

Valutakursregulering af likvider 167 (15) 

likvider 31. december 30 3.625 2.915 



NOTER TIL KONCERNREGNSKABET 

Note 

1 Regnskabsgrundlag ...................................... 76 

2 Væsentlige regnskabsmæssige 

skøn og vurderinger ...................................... 77 

3 Segmentoplysninger ..................................... 82 

Noter til totalindkomstopgørelsen 

4 Nettoomsætning ......................................... 86 

5 Personaleomkostninger .................................. 86 

6 Forsknings- og udviklingsomkostninger .................. 89 

7 Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor ............... 89 

8 Andre driftsindtægter og -omkostninger ................. 90 

9 Offentlige tilskud ......................................... 90 

10 Finansielle indtægter .................................... 91 

11 Finansielle omkostninger ................................ 91 

12 Skat af årets resultat ..................................... 92 

13 Resultat pr. aktie ......................................... 94 

Noter til balancen 

14 Immaterielle aktiver ...................................... 95 

15 Materielle aktiver......................................... 99 

16 Associerede virksomheder og andre værdipapirer ........ 102 

17 Varebeholdninger ....................................... 103 

18 Tilgodehavender ........................................ 104 

19 Entreprisekontrakter .................................... 106 

20 Aktiver bestemt for salg ................................. 106 


21 Egenkapital ............................................. 107 

22 Udskudt skat ............................................ 108 

23 Hensatte forpligtelser ....................................111 

24 Gældsforpligtelser .......................................112 

25 Tilgodehavende og skyldig selskabsskat ................ 113 

Noter til pengestrømsopgørelsen 

26 Pengestrømme fra primær drift ...........................114 

27 Køb af virksomheder .....................................115 

28 Salg af virksomheder .................................... 118 

29 Transaktioner med minoritetsinteresser ................. 119 

30 Likvider ................................................. 120 

Noter uden henvisning 

31 Finansielle risici. .........................................121 

32 Finansielle instrumenter ................................ 123 

33 Fællesledede virksomheder ............................. 131 

34 Leasingforpligtelser ..................................... 132 

35 Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser ......... 133 

36 Eventualaktiver og -forpligtelser......................... 133 

37 Transaktioner med nærtstående parter .................. 135 

38 Begivenheder efter periodens udløb ..................... 137 

39 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis ................ 137 

40 Bevillings- og licensoversigt............................. 152 

41 Virksomhedsoversigt .................................... 155 


76 

REGNSkAbSGRuNDlAG 

01 | Regnskabsgrundlag 

DONG Energy A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark. 

Årsrapporten for perioden 1. januar–31. december 2010 omfatter 

koncernregnskab for DONG Energy A/S og dets dattervirksomheder 

(koncernen) samt separat årsregnskab for moderselskabet 

DONG Energy A/S. 

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International 

Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og 

opfylder tillige International Financial Reporting Standards udstedt 

af IASB. 

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med danske oplysningskrav 

til årsrapporter for børsnoterede og statslige 

aktieselskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til 

årsregnskabsloven. 

Årsrapporten præsenteres i danske kroner (kr.) afrundet til nærmeste 

mio. kr., medmindre andet er angivet. 

Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprincip bortset 

fra at afledte finansielle instrumenter, finansielle instrumenter 

i handelsbeholdning, finansielle instrumenter klassificeret 

som disponible for salg og CO2-kvoter i handelsbeholdning 

måles til dagsværdi. 

Langfristede aktiver og afhændelsesgrupper bestemt for 

salg måles til den laveste værdi af regnskabsmæssig værdi 

før den ændrede klassifikation eller dagsværdi fratrukket 

salgsomkostninger. 

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet i note 39, 

er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene. 

Implementering af nye standarder 

og fortolknings bidrag 

DONG Energy har i 2010 implementeret følgende regnskabsstandarder 

(IAS og IFRS) og fortolkningsbidrag (IFRIC), som er 

relevante for DONG Energy, og som har virkning for regnskabsperioder, 

der begynder den 1. januar 2010 eller senere: 

• Revised IFRS 3 Business Combinations 

• Amendment to IAS 27 Consolidated and Separate 

Financial Statements 

• Flere amendments to IAS 39 Financial Instruments: 

Recognition and Measurement: Eligible Hedged Items 

• Amendment to IFRIC 9 and IAS 39 Embedded Derivatives 

• IFRIC 17 Distributions of Non-Cash Assets to Owners 


• 

Dele af Improvements to IFRSs May 2008 med ikrafttrædelsesdato 

1. juli 2009 

• Improvements to IFRSs April 2009 

Af de nye standarder og fortolkningsbidrag påvirker kun IFRS 

3 indregning og måling, og denne har ikke haft indvirkning på 

årsrapporten 2010. 

Ny regnskabsregulering 

IASB har udsendt følgende nye eller ændrede regnskabsstandarder 

og fortolkningsbidrag, som endnu ikke er trådt i kraft og 

derfor ikke er obligatoriske ved aflæggelse af DONG Energy’s 

årsrapport 2010: 

Godkendt af Eu 

• Amendment to IFRS 7 Improving Disclosures about Financial 

Instruments 

• Revised IAS 24 Related Party Disclosures 

• Amendment to IAS 32 Classification of Rights Issues 

• Amendment to IFRIC 14 Prepayments of a Minimum Funding 

Requirement 

• IFRIC 19 Extinguishing Financial Liabilities with Equity 

Instruments 

• Improvements to IFRSs May 2010 

DONG Energy har vurderet betydningen af disse nye eller ændrede 

regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag og det forventes, 

at ingen af de nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag 

vil få væsentlig indvirkning på regnskabsaflæggelsen for 

DONG Energy. 

ikke godkendt af Eu 

• 

Amendments to IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures 

• IFRS 9 Financial Instruments 

DONG Energy har igangsat vurderinger af betydningen af disse 

regnskabsstandarder og forventer, at standarderne kun vil få 

mindre betydning for regnskabsaflæggelsen for DONG Energy. 

DONG Energy forventer at implementere de nye regnskabsstandarder 

og fortolkningsbidrag, når de bliver obligatoriske. 


REGNSkAbSmæSSiGE SkøN OG VURDERINGER 

02 | Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger 

Regnskabsmæssige skøn 

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet foretager ledelsen en 

række skøn og vurderinger, som har indflydelse på værdien af 

indregnede aktiver og forpligtelser pr. balancedagen, værdien 

af indregnede indtægter og omkostninger i regnskabsperioden 

samt oplysninger om eventualaktiver og eventualforpligtelser på 

balancedagen. 

Foretagne skøn og forudsætninger er baseret på historiske 

erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige 

efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og 

uforudsigelige. Effekten af sådanne skøn og vurderinger kan 

medføre resultater, der adskiller sig væsentligt fra dem, som vil 

fremkomme ved brug af andre vurderinger og forudsætninger. 

Koncernens særlige risici er omtalt i ledelsesberetningens kapitel 

Risiko og risikostyring side 54-57 omfattende afsnittene 

Risikostyring og Forretningsmæssige risici samt i noterne. 

Koncernregnskabet for 2010 er særligt påvirket af skøn og 

vurderinger vedrørende indvindelige naturgas- og oliereserver, 

værdiforringelsestests af immaterielle og materielle aktiver samt 

købsforpligtelser på gaskontrakter. 

Den internationale finansielle krise har også i 2010 medført øget 

fokus på udøvelsen af skøn over bl.a. diskonteringsfaktorer og 

forventninger til fremtidig udvikling i energipriser og valutakurser 

således, at koncernregnskabet ikke påvirkes af kortsigtede 

udsving, der ikke forventes at være gældende på lang sigt. 

De områder, som er væsentligst påvirket af skøn og vurderinger, 

er beskrevet i det efterfølgende. 

Opgørelse af naturgas- og oliereserver 

DONG Energy foretager en årlig intern evaluering og gennemgang 

af koncernens reserver. En uafhængig vurderingsmand har 

gennemgået DONG Energy’s reserveklassificeringssystem og 

retningslinier og har verificeret, at de interne retningslinier er i 

overensstemmelse med de i SPE-PRMS fastlagte retningslinier. 

Vurderingen af naturgas- og oliereserver er baseret på skøn og 

forudsætninger vedrørende både påviste og sandsynlige reserver 

(Proved and Probable/2P). Påviste reserver er de skønnede kulbrintemængder, 

som geologiske og tekniske data med en rimelig 

grad af sikkerhed har påvist kan udvindes i fremtiden fra kendte 

forekomster under gældende økonomiske betingelser og driftstekniske 

forhold, dvs. pris- og omkostningsskøn pr. den dato, 

hvor skønnet foretages. Sandsynlige reserver er de yderligere 

reserver, som har en lavere sandsynlighed for at blive udvundet 

end påviste reserver. 


Evalueringen af naturgas- og oliereserver har indvirkning på vurderingen 

af genindvindingsværdien samt afskrivningsprofilen for 

DONG Energy’s Exploration & Production aktiver, og fremtidige 

ændringer i reserverne kan have væsentlig indflydelse på de 

unit-of-production afskrivninger, der benyttes ved af- og nedskrivning 

på en række af koncernens produktionsanlæg. 

værdiforringelsestest 

DONG Energy har væsentlige investeringer i immaterielle og materielle 

aktiver, herunder primært produktionsanlæg, hvis værdier 

er følsomme overfor blandt andet ændringer i energipriser, 

valutakurser, renteudvikling samt regulatoriske bestemmelser. 

Goodwill og udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for 

værdiforringelse. Øvrige immaterielle og materielle aktiver testes 

for værdiforringelse, når der er begivenheder eller ændrede forhold, 

der indikerer, at aktivets regnskabsmæssige værdi måske 

ikke kan genindvindes, dvs. hvis den regnskabsmæssige værdi 

overstiger summen af tilbagediskonterede pengestrømme, som 

kan forventes at opstå ved brug af aktivet (kapitalværdien), og 

den regnskabsmæssige værdi samtidig overstiger dagsværdien 

med fradrag af afhændelsesomkostninger. Sådanne begivenheder 

kan for eksempel omfatte langsigtede ændringer i fremtidige 

markedsvilkår, markedspriser på naturgas, olie, el, brændsel og 

CO2, ændringer i de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger, 

reduktioner af skønnede reserver eller ændringer i regulatoriske 

bestemmelser. 

Hvis en sådan vurdering indikerer en mulig værdiforringelse, og 

hverken noterede markedspriser på aktive markeder eller priser 

på lignende aktiver er til rådighed, anvendes tilbagediskonterede 

pengestrømme til at måle genindvindingsværdien til at afgøre, 

om aktiverne er værdiforringede. De forudsætninger og betingelser, 

der er anvendt til at bestemme aktivernes genindvindingsværdi, 

udgør ledelsens bedste skøn og forudsætninger ud fra de 

tilgængelige oplysninger så som markedspriser, faste omkostningsniveauer, 

omsætningsvækstrater og reservevurderinger, 

som dog ifølge sagens natur er forbundet med usikkerhed. Årets 

nedskrivning af immaterielle og materielle aktiver udgør henholdsvis 

93 mio. kr. og 317 mio. kr. (2009: 37 mio. kr. og 741 mio. 

kr.). Der henvises til note 14 og 15. 

Afskrivningsprofiler for produktionsanlæg 

Produktionsanlæg måles til kostpris med fradrag af akkummulerede 

afskrivninger. Afskrivningsprofilen for en række produktionsanlæg 

er, som anført i note 39, fastlagt efter unit-of-production 

metoden, hvorefter der afskrives i takt med producerede mængder 

i forhold til skønnede indvindelige reserver eller under hensyntagen 

til forventet indtjeningsprofil. De fremtidige forventede 


78 



anvendelsesmuligheder kan efterfølgende vise sig at være urealiserbare, 

hvilket kan medføre behov for revurdering af brugstider 

samt behov for nedskrivninger eller tabsførsel ved salg af anlæggene. 

Koncernens afskrivninger på produktionsanlæg udgør 5.111 

mio. kr. (2009: 3.866 mio. kr.), jf. note 15. 

kapitalandele i associerede virksomheder, andre 

værdipapirer og andre langfristede finansielle aktiver 

Kapitalandele i associerede virksomheder, andre kapitalandele, 

øvrige værdipapirer og andre langfristede finansielle aktiver 

testes for værdiforringelse, når der er indikatorer på værdiforringelse. 

Disse indikatorer omfatter blandt andet en vurdering 

af regulatoriske, økonomiske og teknologiske forhold samt 

generelle markedsvilkår. Aktiverne nedskrives, hvis deres 

regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien. 

Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdi eller 

dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. Der er i 

2010 foretaget nedskrivning af andre kapitalandele med 75 mio. 

kr. (2009: 52 mio. kr.), jf. note 16. 

Nedskrivning og værdiansættelse af tilgodehavender 

Der foretages nedskrivninger af tilgodehavender til imødegåelse 

af forventede tab på baggrund af forfaldsperiode samt historiske 

erfaringer. Disse vurderinger er forbundet med usikkerheder, 

idet de baserer sig på en vurdering af retten til at opkræve det 

tilgodehavende beløb samt vurdering af betalingsevnen hos 

modparten. Som følge af den internationale finansielle krise er 

risikoen for tab på debitorer fortsat forøget, hvilket tages i betragtning 

ved vurdering af værdien af koncernens tilgodehavender. 

Nedskrivning af tilgodehavender fra salg udgør 189 mio. kr. 

pr. 31. december 2010 (2009: 183 mio. kr.). Årets realiserede tab 

udgør 63 mio. kr. (2009: 154 mio. kr.), jf. note 18. 

Hensættelser til retableringsforpligtelser 

DONG Energy har væsentlige retableringsforpligtelser. Skønnene 

over koncernens retableringsforpligtelser opdateres jævnligt, og 

hensættelserne udgjorde 7.123 mio. kr. pr. 31. december 2010 

(31. december 2009: 5.667 mio. kr.), jf. note 23. 

Hensættelserne omfatter forventede omkostninger til fjernelse 

af produktionsanlæg og tekniske anlæg samt retablering af 

borepladser og andre anlæg i henhold til gældende regulering 

og anerkendte procedurer. Sådanne forpligtelser omfatter 

faciliteter til produktion af naturgas og olie (Exploration 

& Production), forpligtelser til nedlukning eller fjernelse af 

koncernens termiske produktionsanlæg og vindmølleparker 

(Generation), naturgasrørledninger og tilhørende infrastruktur 

(Energy Markets) og koncernens naturgasdistributionsnet, naturgaslager 

og olierørledning (Sales & Distribution). Der er ikke 


indregnet retableringsforpligtelser vedrørende elnettet i Sales 

& Distribution, da det betragtes som usandsynligt, at koncernen 

kommer til at bruge økonomiske ressourcer på sådanne 

forpligtelser. 

Hensættelser til retableringsforpligtelser måles til nutidsværdien 

af de på balancedagen skønnede fremtidige forpligtelser til 

retablering og fjernelse. De anvendte forudsætninger og skøn 

i beregningen af nutidsværdien af retableringsforpligtelserne, 

påvirkes af eventuelle ændringer i forventede fjernelses- og retableringsomkostninger, 

det fremtidige tidspunkt for afholdelsen 

af de tilsvarende omkostninger samt myndighedskrav. De forventede 

fjernelses- og retableringsomkostninger er enten baseret på 

undersøgelser foretaget af eksterne eksperter eller skøn foretaget 

koncerninternt. Der indregnes et risikotillæg i de estimerede 

omkostninger, baseret på erfaringsgrundlag. Den anvendte diskonteringssats 

afspejler det generelle risikofrie renteniveau i det 

givne marked. 

virksomhedssammenslutninger 

Ved virksomhedsovertagelser opgøres overtagne identificerede 

aktiver og forpligtelser samt eventualforpligtelser til dagsværdi 

på overtagelsestidspunktet. For en væsentlig del af de overtagne 

aktiver og forpligtelser findes der intet effektivt marked til at 

opgøre dagsværdien. Dette er særligt gældende for immaterielle 

aktiver. Ledelsen foretager derfor skøn over dagsværdien af 

overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser primært 

ved anvendelse af modeller, der baserer sig på beregninger af 

nutidsværdier af fremtidige pengestrømme samt sandsynligheder 

og forventede pengestrømme relateret til identificerede 

eventualforpligtelser. 

Positive forskelsbeløb mellem kostprisen for virksomheden og 

dagsværdien af overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser 

indregnes som goodwill og henføres til de pengestrømsfrembringende 

enheder, der efterfølgende danner grundlag 

for værdiforringelsestest. I den forbindelse foretager ledelsen 

skøn over overtagne og eksisterende pengestrømsfrembringende 

enheder og den hermed forbundne allokering af goodwill. 

Opgørelsen af dagsværdier af identificerbare aktiver, forpligtelser 

og eventualforpligtelser ved overtagelsen af købte virksomheder 

i 2009 blev afsluttet i 2009, og værdien af de overtagne nettoaktiver 

vurderes fortsat at være tilstede pr. 31. december 2010. Der 

er ikke foretaget virksomhedssammenslutninger i 2010. 

I forbindelse med salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i 

tidligere år er der foretaget skøn over visse betingede salgsaftaler. 

I 2010 er forventede tilgodehavende salgssummer korrigeret 


med -195 mio. kr. Korrektionen indgår i andre tilgodehavender 

med modpost på koncernens egenkapital. 

unoterede finansielle aftaler 

DONG Energy har indgået finansielle aftaler baseret på bl.a. 

naturgas, olie, el og kul, der er unoterede og måles til dagsværdi, 

herunder en enkelt med længere løbetid frem til 2020. Der henvises 

til omtalen i note 32. Dagsværdier fastsættes ud fra fastlagte 

værdiansættelsesmodeller på baggrund af markedsdata og 

forventninger til langsigtede priser og valutakurser mv., der hver 

især er belagt med usikkerhed. 

Tabsgivende aftaler 

Som led i koncernens drift er indgået en lang række kommercielle 

aftaler med fastlagte vilkår, der kan medføre, at disse bliver 

tabsgivende afhængigt af markedsudvikling mv., ligesom der 

kan være usikkerhed omkring de forpligtelser, som de indgåede 

aftaler påfører DONG Energy-koncernen. Vurderingerne af disse 

komplicerede aftaler og deres fremtidige indvirkning er forbundet 

med betydelige usikkerheder. 

Hensættelser til tab på retssager 

Koncernen er part i en række retssager herunder vedrørende forpligtelser, 

som koncernen har påtaget sig i relation til køb af virksomheder 

i 2006, og der er rejst krav mod koncernen, jf. note 36. 

En hensættelse til et skønnet tab indregnes i årets resultat, hvis 

de oplysninger, der var tilgængelige forud for offentliggørelsen 

af regnskabet indikerer, at det er mere sandsynligt end ikke, at 

der på regnskabstidspunktet var opstået en forpligtelse, og hvis 

beløbet for tabet samtidig kan opgøres pålideligt. 

Anvendelsen af disse regnskabsprincipper ved opgørelsen af mulige 

tab, der måtte opstå i forbindelse med en tvist, er i sagens 

natur vanskelig i betragtning af kompleksiteten af de involverede 

forhold og lovgivningen. Beslutningen om, hvorvidt der skal 

foretages hensættelse til sådanne tvister kræver, at der drages 

slutninger om forskellige faktuelle og juridiske forhold, som ligger 

uden for koncernens kontrol. Hvis vurderingerne på et givet 

tidspunkt ikke afspejler den efterfølgende udvikling eller tvistens 

endelige udfald, kan dette væsentligt påvirke koncernens fremtidige 

resultater og balancer, og koncernens driftsresultat, pengestrømme 

og finansielle stilling kan blive negativt påvirket heraf. 

Blandt de faktorer, der tages stilling til i forbindelse med en afgørelse 

om en hensættelse er retssagens, kravets eller opgørelsens 

art. Endvidere vurderes sagens forløb (herunder forløbet efter 

regnskabstidspunktet, men før regnskabets offentliggørelse), 

de juridiske eller andre rådgiveres anbefalinger eller meninger, 


erfaring fra lignende sager samt ledelsens beslutning om, hvordan 

koncernen vil reagere på retssagen, kravet eller opgørelsen. 

Foretagne vurderinger i forbindelse 

med anvendt regnskabspraksis 

Som led i koncernens anvendte regnskabspraksis foretager ledelsen 

vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, der kan påvirke 

koncernregnskabet væsentligt. Disse vurderinger omfatter 

primært valg af indregningsmetoder for efterforskningsaktiver, 

indregning og klassifikation af afledte finansielle instrumenter og 

råvarekontrakter samt klassifikation af bl.a. hybridkapital, overtagne 

virksomheder samt fællesledede aktiver og virksomheder. 

Regnskabsmæssig behandling af 

efterforskning og produktion 

DONG Energy anvender successful efforts-metoden til indregning 

af efterforskningsomkostninger. Omkostninger til køb af 

andele i efterforskningsog vurderingslicenser aktiveres som 

udgangspunkt licens for licens. Efterforskningsomkostninger 

afholdt i forbindelse med fastsættelse af efterforskningsmål, 

men som ikke direkte kan henføres til individuelle efterforskningsbrønde, 

omkostningsføres ved afholdelsen. Omkostninger 

til efterforskningsog vurderingsboringer aktiveres initielt licens 

for licens under efterforskningsaktiver og afskrives ikke. Pr. 31. 

december 2010 har koncernen aktiveret 975 mio. kr. under efterforskningsaktiver 

(2009: 2.997 mio. kr.), jf. note 15. 

Resultat af vurderingsaktiviteter vurderes på grundlag af hver 

enkelt licens. Omkostninger til vurderingsboringer omkostningsføres 

sammen med de tilhørende efterforskningsomkostninger 

ved færdiggørelsen af en brønd medmindre resultaterne indikerer, 

at der er rimelig sandsynlighed for tilstedeværelse af reserver, 

som kan udnyttes kommercielt. 

Efter vurderingen af en succesfuld efterforskningsboring overføres 

efterforskningsomkostningerne til materielle aktiver under 

opførelse, når der er taget beslutning om en udbygnings- og 

driftsplan for en licens, og denne er godkendt af de relevante 

myndigheder. Når feltet er klar til at påbegynde kommerciel produktion, 

overføres de samlede omkostninger, inklusive de indledende 

efterforskningsog vurderingsomkostninger, i balancen til 

et enkelt omkostningscenter for feltet under produktionsanlæg. 

Efterfølgende omkostninger aktiveres, når det øger de økonomiske 

fordele ved produktionsanlæggene eller erstatter en del af 

det eksisterende produktionsanlæg. Afskrivninger påbegyndes, 

når feltet går i produktion. 


80 



Regnskabsmæssig behandling af afledte 

finansielle instrumenter og råvarekontrakter 

DONG Energy foretager sikring af råvare-, valuta- og renterisici. 

Størsteparten af disse sikringstransaktioner vedrører fremtidige 

indtægter fra salg af naturgas, olie og el samt omkostninger 

til køb af kul. Ændringer i dagsværdien af de afledte finansielle 

instrumenter, der ifølge bestemmelserne i IAS 39 opfylder betingelserne 

for indregning som sikring af fremtidige pengestrømme, 

indregnes direkte i anden totalindkomst indtil den sikrede transaktion, 

for eksempel salget, indregnes i årets resultat. 

Formålet med styring af finansielle risici og energipris risici er at 

begrænse risikoen for væsentlige udsving i indtjening og pengestrømme 

fra den underliggende drift. Gennem interne politikker 

og retningslinier er det målet at sikre, at afledte finansielle instrumenter, 

der anvendes til styring af risici, frem for til egen handel, 

kun anvendes til at sikre bogførte, aftalte eller planlagte underliggende 

transaktioner. Egen handel er begrænset til råvarederivater 

og foretages i specifikke markeder inden for definerede rammer for 

at begrænse en eventuel væsentlig påvirkning fra handelsaktiviteterne 

på koncernens indtjening. Åbne positioner fra driften og 

aktiviteter i forbindelse med sikring og egen handel rapporteres 

og overvåges løbende. 

Endvidere gennemgås kontrakter, som koncernen er part i, for at 

identificere forhold der måtte svare til afledte finansielle instrumenter 

for at afgøre hvorvidt der, i henhold til IFRS, kræves særskilt 

indregning og måling af et indbygget finansielt instrument. 

Koncernens naturgassourcing- og salgskontrakter indeholder 

prisformler, som er indeksregulerede til forskellige energipriser. 

På baggrund af gennemgang af disse og andre kontrakter, herunder 

de økonomiske forhold mellem relevante energipriser og 

kontraktsmæssige indekser, er det vurderet, at der under IFRS 

ikke kræves særskilt indregning og måling af indbyggede finansielle 

instrumenter i de indgåede kontrakter. 

I henhold til IFRS klassificeres kontrakter, der fører til fysisk levering 

af råvarer, under visse omstændigheder, regnskabsmæssigt 

som afledte finansielle instrumenter. På grundlag af en vurdering 

af formålet med koncernens råvarekontrakter og formålets forbindelse 

med koncernens øvrige aktiviteter antages koncernens 

kontrakter, der fører til fysisk levering af råvarer, generelt at 

opfylde betingelserne for fritagelse fra klassificering som afledte 

finansielle instrumenter for kontrakter indgået i forbindelse med 

normalt køb og salg. Kontrakter, der indebærer fysisk levering af 

råvarer, og som klassificeres og måles regnskabsmæssigt som 

afledte finansielle instrumenter, omfatter primært kontrakter 


indgået som led i koncernens handelsaktiviteter eller som led i 

visse sikringsaktiviteter. Der henvises til note 32. 

Regnskabsmæssig behandling af hybridkapital 

DONG Energy har i 2005 udstedt EUR 1.100 mio. i hybridkapital, 

jf. note 21. Hybridkapital omfatter udstedte obligationer 

der, som følge af lånets særlige karakteristika, behandles efter 

bestemmelserne om sammensatte finansielle instrumenter. 

Hovedstolen, der udgør en gældsforpligtelse, er indregnet til 

nutidsværdi (nul). Resten af det modtagne nettoprovenu er indregnet 

i egenkapitalen. 

Den regnskabsmæssige behandling medfører, at eventuelle 

rentebetalinger behandles som udbytte, der indregnes direkte 

i egenkapitalen på det tidspunkt, hvor betalingsforpligtelsen 

opstår. Dette skyldes, at rentebetalingerne er diskretionære og 

vedrører den del af hybridkapitalen, der er indregnet i egenkapitalen. 

Rentebetalinger påvirker således ikke årets resultat. Den 

del af hybridkapitalen, der behandles som en gældsforpligtelse, 

måles til amortiseret kostpris. Da den regnskabsmæssige værdi 

af denne komponent ved første indregning udgjorde nul, og 

som følge af hybridkapitalens 1.000-årige løbetid, påvirkes årets 

resultat dog først af amortiseringsbeløb i den sidste del af hybridkapitalens 

1.000-årige løbetid. Rentebetalinger indgår i pengestrømsopgørelsen 

på samme måde som udbyttebetalinger under 

finansieringsaktivitet. 

Eventuelle rentebetalinger på hybridkapitalen udgør i perioden 

2011-2014 ca. 451 mio. kr. pr. år ved den nuværende EUR/DKK 

valutakurs. Herefter vil beløbet variere i takt med ændringer i 

renteniveauet. DONG Energy har mulighed for at undlade eller 

udskyde rentebetalinger. Eventuelle udskudte rentebetalinger 

vedrørende hybridkapitalen skal betales, såfremt det besluttes 

at udlodde udbytte eller andre udlodninger til selskabets aktionærer, 

og selskabets egenkapital vil ved hver rentebetaling blive 

formindsket med et beløb af denne størrelse med fradrag af skat. 

DONG Energy har i januar 2011 udstedt ny hybridkapital med 

forfaldsdato i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den nuværende 

hybridkapital på EUR 1.100 mio. 

fællesledede aktiver og virksomheder 

DONG Energy pro rata konsoliderer koncernens fællesledede 

aktiver og virksomheder, som primært omfatter efterforskningsog 

produktionslicenser indenfor naturgas og olie samt vindmølleparker 

og kraftværker. Hvis muligheden for pro rata konsolidering 

af fællesledede virksomheder afskaffes, vil det påvirke 

totalindkomstopgørelsen, idet resultatposterne for fællesledede 


virksomheder fremover forventes at skulle præsenteres i et 

samlet beløb i lighed med resultatandele i associerede virksomheder. 

Balancen forventes ligeledes påvirket, herunder primært 

immaterielle og materielle aktiver, idet aktiver og forpligtelser 

vedrørende fællesledede virksomheder fremover forventes at 

skulle præsenteres som et nettobeløb i lighed med kapitalandele 

i associerede virksomheder. 


I forbindelse med foretagne virksomhedsovertagelser foretager 

koncernen vurdering af de indgåede aftaler med henblik på klassifikation 

af den overtagne virksomhed som dattervirksomhed, 

fællesledet aktiv, fællesledet virksomhed eller associeret virksomhed. 

Vurderingen foretages enkeltvis for hver transaktion på baggrund 

af indgåede købsaftaler, aktionæroverenskomster og lignende 

aftaler, der afgør den faktiske indflydelse i virksomheden. 

Ved køb, der betragtes som virksomhedssammenslutninger, 

anvendes overtagelsesmetoden, og identificerbare aktiver, forpligtelser 

og eventualforpligtelser værdiansættes til dagsværdi i 

forbindelse med overtagelsen. 

Dagsværdien af de enkelte aktiver opgøres ud fra offentligt 

tilgængelige markedspriser i det omfang, der findes et effektivt 

marked for det pågældende aktiv. 

Der er i 2010 ikke foretaget virksomhedssammenslutninger. 

Transaktioner med minoritetsinteresser behandles som transaktioner 

med ejerkredsen. Hvis køb af yderligere andele i en 

dattervirksomhed resulterer i en forskel mellem købsprisen og 

den bogførte værdi af den erhvervede minoritetsinteresse indregnes 

forskellen direkte i egenkapitalen. Gevinst og tab ved salg 

af kapitalandele til minoritetsinteresser indregnes ligeledes i 

egenkapitalen i det omfang, salget ikke resulterer i tab af kontrol. 

Hvorvidt et salg resulterer i tab af kontrol vurderes enkeltvis på 

baggrund af de indgående aftaler. 



82 

SEGmENTOPlYSNiNGER 

03 | Segmentoplysninger 

Segmentopdeling 

Ledelsen har defineret koncernens driftssegmenter ud fra den rapportering, 

der regelmæssigt tilgår koncernledelsen, og som danner 

grundlag for ledelsens strategiske beslutninger. Koncernledelsen 

styrer aktiviteterne ud fra et produktmæssigt synspunkt, hvor hvert 

segment styres forretningsmæssigt forskelligt. Som led i DONG 

Energy’s strategi frem mod 2015 blev segmentet Generation i 

2010 opdelt i to rapporteringspligtige segmenter: Området, som er 

ansvarlig for koncernens produktion fra vind- og vandkraft, flyttes 

til segmentet Renewables, og området, som er ansvarlig for den 

termiske produktion på koncernens kraftværker, bibeholder navnet 

Generation. Sammenligningstal for 2009 er tilpasset i overensstemmelse 

hermed. 

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forpligtelser 

omfatter de poster, der i den interne ledelsesrapportering 

direkte er henført til det enkelte segment samt de poster, der indirekte 

er allokeret til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. 

Andre aktiviteter omfatter primært indtægter og omkostninger, 

aktiver og forpligtelser, investeringsaktivitet, indkomstskatter mv. 

vedrørende koncernens administrative funktioner samt visse indledende 

stadier af forskning og udvikling, der ikke relaterer sig til 

koncernens primære aktiviteter. 

Den interne ledelsesrapportering følger koncernens anvendte regnskabspraksis 

(IFRS). Koncernen opererer med to resultatmål, hvor 

EBITDA udgør det primære resultatmål og EBIT udgør det sekundære 

resultatmål. EBITDA opgøres inklusive afskrivninger på købte 

CO2-kvoter på 202 mio. kr. (2009: 186 mio. kr.), da købte CO2-kvoter betragtes som vareforbrug. For definition af bruttoinvesteringer og 

nettoarbejdskapital henvises til note 39. Prisfastsættelse af transaktioner 

mellem segmenter sker på markedsvilkår. 

De rapporteringspligtige segmenter omfatter følgende produkter 

og tjenesteydelser: 

• Exploration & Production efterforsker og producerer naturgas 

og olie i Danmark, Norge, Storbritannien (området vest for 

Shetlandsøerne), på Færøerne og i Grønland. DONG Energy 

ejer desuden en andel af det samlede naturgasledningsnet 

(Gassled) fra de norske felter til det europæiske kontinent og 

Storbritannien. 

• Renewables udvikler, opfører og driver vindmølleparker i 

Danmark, Storbritannien, Polen, Norge, Sverige og Frankrig. 

Derudover har Renewables andele i vandkraftværker i Sverige. 


• Generation Generation producerer og sælger el og varme 

fra termiske kraftværker i Danmark. Generation ejer desuden 

gasfyrede kraftværker i Norge og Storbritannien samt et demonstrationsanlæg 

til produktion af 2. generations bioethanol 

i Danmark. 

• Energy markets optimerer og risikostyrer DONG Energy’s 

energiportefølje og er dermed bindeleddet mellem koncernens 

fremskaffelse og salg af energi. Energy Markets handler naturgas 

og el med energiproducenter og engroskunder samt på de 

europæiske energibørser. 

• Sales & Distribution har ansvaret for en effektiv og stabil 

energiforsyning af el og gas og arbejder dermed i sidste led i 

energiens værdikæde, som spænder fra produktion til forbrug. 

Sales & Distribution har aktiviteter inden for salg til engrosog 

slutkunder i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. 

Distribution af el omfatter også drift af eldistributionsnettet i 

København og Nordsjælland. 

I ledelsesberetningen findes yderligere oplysninger om koncernens 

rapporteringspligtige segmenter. 

Geografisk fordeling 

DONG Energy sælger primært varer og tjenesteydelser på det 

nordeuropæiske marked. En stor del af koncernens salg foregår 

gennem el- og gasbørser i Europa, hvis fysiske placering ikke afspejler 

koncernens markedsmæssige risici. Segmentoplysninger 

vedrørende geografiske markeder er opgjort således, at nettoomsætning 

i muligt omfang er opdelt efter kundernes geografiske 

placering ud fra leveringssted. Når levering sker direkte 

fra produktionsplatforme i Nordsøen, kender DONG Energy ikke 

det endelige leveringssted. I disse tilfælde defineres kundernes 

geografiske placering ud fra faktureringsadressen. Derudover 

sælger DONG Energy en væsentlig andel af el og gas på børser. 

Risikoovergang finder normalt sted ved levering på børserne, og 

DONG Energy kender derfor ikke i alle tilfælde modparten. Som 

følge heraf er de geografiske oplysninger på nettoomsætningen 

begrænset til Danmark og Øvrige verden. 

Langfristede aktiver er geografisk opdelt efter aktivernes fysiske 

placering og omfatter immaterielle og materielle aktiver. 

Ingen enkeltkunder udgør mere end 10% af koncernens samlede 

omsætning. 

Der henvises til note 4 for en oversigt over koncernens salg fordelt 

på produkter og serviceydelser. 


Aktiviteter – 2010 

mio. kr. 

Exploration 

& Production 

mio. kr. Danmark 


Renewables 

Generation 

I Exploration & Production er indregnet omkostninger til efterforskning 

af naturgas og olie for 420 mio. kr. Aktiver og forpligtelser, 

der vedrører efterforskning af naturgas og olie, udgør pr. 

31. december 2010 henholdsvis 1.404 mio. kr. og 647 mio. kr. 

Energy 

Markets 

Sales & 

Distri- 

bution 

Øvrige 

verden koncern i alt 

Nettoomsætning 31.364 23.234 54.598 

mio. kr. Danmark Norge 

Rappor - 

teringspligtige 

segmenter 

i alt 

Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet, der stammer 

fra efterforskning af naturgas og olie, udgør henholdsvis -190 

mio. kr. og -346 mio. kr. 


Andre 

aktiviteter 

Elimine- 

ringer 

koncern 

i alt 

Koncernekstern 

omsætning 4.976 2.505 11.163 22.219 13.740 54.603 (5) 0 54.598 

Koncernintern 

omsætning 3.248 442 167 9.545 445 13.847 1.781 (15.628) 0 

Nettoomsætning 8.224 2.947 11.330 31.764 14.185 68.450 1.776 (15.628) 54.598 

EbiTDA 5.012 1.725 1.864 3.207 2.036 13.844 245 0 14.089 

Afskrivninger 

eksklusive købte 

CO 2 -kvoter (1.950) (770) (1.269) (565) (971) (5.525) (80) 0 (5.605) 

Nedskrivninger 0 0 (401) 0 (9) (410) 0 0 (410) 

Resultat af primær 

drift (EbiT) 3.062 955 194 2.642 1.056 7.909 165 0 8.074 

Nettoarbejdskapital 

koncerneksterne 

transaktioner (430) (420) 163 2.162 1.953 3.428 (983) 21 2.466 

Netto arbejdskapital 

koncerninterne 

transaktioner 1.099 (49) 28 557 (1.612) 23 (2) (21) 0 


669 (469) 191 2.719 341 3.451 (985) 0 2.466 

Segmentaktiver 29.026 35.203 33.522 30.745 22.423 150.919 60.141 (74.152) 136.908 

Bruttoinvesteringer (4.023) (6.378) (3.853) (477) (858) (15.589) (103) 0 (15.692) 

Øvrige 


Immaterielle og materielle aktiver 43.348 16.809 18.916 4.363 83.436 


84 

SEGmENTOPlYSNiNGER 

03 | Segmentoplysninger 

Aktiviteter – 2009 

mio. kr. 

Exploration 

& Production 

Renewables 


Generation 


Markets 

Sales & 

Distri- 

bution 

Rappor - 

teringspligtige 

segmenter 

i alt 

Andre 

aktiviteter 

Elimine- 

ringer 

koncern 

i alt 

Koncernekstern 

omsætning 4.446 1.333 9.589 20.300 13.072 48.740 522 0 49.262 

Koncernintern 

omsætning 2.133 344 1.229 7.901 314 11.921 1.438 (13.359) 0 

Nettoomsætning 6.579 1.677 10.818 28.201 13.386 60.661 1.960 (13.359) 49.262 

EbiTDA 3.427 609 306 2.046 2.239 8.627 213 0 8.840 

Afskrivninger 

eksklusive købte 

CO 2-kvoter (1.343) (343) (1.040) (542) (968) (4.236) (69) 0 (4.305) 

Nedskrivninger (44) 0 (52) 0 (677) (773) (5) 0 (778) 

Resultat af primær 

drift (EbiT) 2.040 266 (786) 1.504 594 3.618 139 0 3.757 


koncerneksterne 

transaktioner (62) (163) 1.284 2.553 965 4.577 (579) (100) 3.898 


koncerninterne 

transaktioner 268 0 (349) 1.609 (1.312) 216 (316) 100 0 

Netto 

arbejdskapital 206 (163) 935 4.162 (347) 4.793 (895) 0 3.898 

Segmentaktiver 25.239 25.136 31.074 28.974 22.741 133.164 55.278 (68.593) 119.849 

Bruttoinvesteringer (3.050) (7.133) (4.489) (530) (1.689) (16.891) (1.240) 0 (18.131) 

I Exploration & Production er indregnet omkostninger til efterforskning 

af naturgas og olie for 292 mio. kr. Aktiver og forpligtelser, 

der vedrører efterforskning af naturgas og olie, udgør pr. 

31. december 2009 henholdsvis 3.176 mio. kr. og 166 mio. kr. 

mio. kr. Danmark 

Øvrige 


Nettoomsætning 26.690 22.572 49.262 

mio. kr. Danmark Norge 

Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet, der stammer 

fra efterforskning af naturgas og olie, udgør henholdsvis -312 

mio. kr. og -699 mio. kr. 


Øvrige 


Immaterielle og materielle aktiver 43.798 14.412 11.951 3.121 73.282 


Afstemninger 

Resultatmål 


EbiTDA for rapporteringspligtige segmenter 13.844 8.627 

Af- og nedskrivninger for rapporteringspligtige segmenter eksklusive købte CO2-kvoter (5.935) (5.009) 

EbiT for rapporteringspligtige segmenter 7.909 3.618 

EBIT andre aktiviteter 165 139 

EbiT, jf. totalindkomstopgørelse for koncernen side 68 8.074 3.757 

Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) 

Resultatandele i associerede virksomheder 77 74 

Finansielle indtægter og omkostninger, netto (1.595) (1.362) 

Resultat før skat, jf. totalindkomstopgørelse for koncernen side 68 7.461 2.407 

Aktiver 


Segmentaktiver for rapporteringspligtige segmenter 150.919 133.164 

Aktiver andre aktiviteter 60.141 55.278 

Aktiver elimineringer (74.152) (68.593) 

Udskudt skat 404 281 

Tilgodehavende selskabsskat 27 422 

Aktiver i alt, jf. balance for koncernen side 70 137.339 120.552 



86 

NOTER TIL TOTALINDKOMSTOPGØRELSEN 

04 | Nettoomsætning 


Salg og transport af naturgas 23.464 20.377 

Salg og transport af olie 4.356 3.132 

Salg af el 14.981 12.397 

Salg af fjernvarme 2.701 2.289 

Distribution og lagring af naturgas 1.210 1.285 

Distribution af el 3.444 4.024 

Entreprisekontrakter 469 823 

Trading aktiviteter, netto 478 908 

Effekt af økonomisk sikring, netto (111) 925 

Effekt af regnskabsmæssig sikring, netto 1.052 999 

Anden omsætning 2.554 2.103 

Nettoomsætning 54.598 49.262 

05 | Personaleomkostninger 


Gager, lønninger og honorarer (3.246) (3.370) 

Pensioner (295) (282) 

Andre omkostninger til social sikring (66) (40) 

Øvrige personaleomkostninger (36) (43) 

Personaleomkostninger (3.643) (3.735) 

Personaleomkostningerne er indregnet således: 

Produktionsomkostninger (1.860) (2.042) 

Salg og marketing (214) (209) 

Ledelse og administration (872) (771) 

Overført til aktiver (697) (713) 

Personaleomkostninger (3.643) (3.735) 

Koncernens pensionsordninger er primært bidragsbaserede ordninger, 

som ikke forpligter DONG Energy ud over de indbetalte 

beløb. De ydelsesbaserede ordninger vedrører forpligtelser til at 

betale en bestemt ydelse til enkelte fratrådte medarbejdere på 

kraftværker, til tjenestemænd, som er overtaget fra kommunalt 


ejede regionale gasselskaber samt til enkelte medarbejdere ansat 

i udenlandske selskaber under en nu afsluttet pensionsordning. 

DONG Energy har i 2010 gennemsnitligt beskæftiget 5.800 

medarbejdere (2009: 5.820 medarbejdere). 


Aflønning af bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere 


t. kr. Gager Bonus Pension i alt 

moderselskabets bestyrelse: 

Formand (500) 0 0 (500) 

Næstformand (300) 0 0 (300) 

Øvrige medlemmer1 (1.706) 0 0 (1.706) 

Revisions- og Risikokomite: 

Formand (100) 0 0 (100) 

Øvrige medlemmer2 (100) 0 0 (100) 

vederlagskomite: 

Formand (50) 0 0 (50) 

Øvrigt medlem (25) 0 0 (25) 

Direktion og andre ledende medarbejdere i koncernen: 

Administrerende direktør (4.822) (827) (2) (5.651) 

Koncernøkonomidirektør (4.399) (1.198) (2) (5.599) 

Andre ledende medarbejdere i koncernen i øvrigt (12.930) (1.889) (1.658) (16.477) 

Aflønning (24.932) (3.914) (1.662) (30.508) 

1 Årshonorar udgjorde 175 t.kr. pr. medlem i 2010. 

2 Årshonorar udgjorde 50 t.kr. pr. medlem i 2010. 

Direktion og andre ledende medarbejdere udgjorde pr. 31. december 

2010 i alt 6 personer (2009: 6 personer). 

DONG Energy har udarbejdet en vederlagspolitik for aflønningen 

af bestyrelsen og den hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede 

direktion, ligesom DONG Energy’s generalforsamling 

i januar 2008 godkendte overordnede retningslinier for incitamentsaflønning 

af denne personkreds. Både vederlagspolitikken 

og de overordnede retningslinier for incitamentsaflønning er 

tilgængelige på DONG Energy’s hjemmeside. 

Aflønningen af bestyrelsen og den registrerede direktion har 

fulgt vederlagspolitikken og de overordnede retningslinier for 

incitamentsaflønning i 2010 og følger dem fortsat i 2011. 


I den administrerende direktørs ansættelseskontrakt indgår 

en fratrædelsesordning, som ved fratræden efter opsigelse fra 

selskabets side medfører udbetaling af gage inklusive pension 

svarende til 33½ måned (2009: 33½ måned) fordelt på løn i 

opsigelsesperioden (12 måneder) og fratrædelsesgodtgørelse 

(21½ måned). 

For koncernøkonomidirektøren og koncernens andre ledende 

medarbejdere medfører fratræden efter opsigelse fra selskabets 

side udbetaling af gage inklusive pension i 24 måneder (2009: 

24 måneder) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 måneder) og 

fratrædelsesgodtgørelse (12 måneder). 

yderligere oplysninger om koncernledelsen fremgår af afsnittene 

Selskabsledelse side 58-59, samt Bestyrelse og Koncernledelse, 

side 62-67 i ledelsesberetningen. 


88 



2009 



Formand (500) 0 0 (500) 

Næstformand (300) 0 0 (300) 



Formand (100) 0 0 (100) 



Formand (50) 0 0 (50) 


Direktion og andre ledende medarbejdere i koncernen: 

Administrerende direktør (4.817) (1.363) (2) (6.182) 


Andre ledende medarbejdere i koncernen i øvrigt (12.277) (2.614) (2.163) (17.054) 

Aflønning (24.128) (4.977) (2.167) (31.272) 

1 Årshonorar udgjorde 175 t.kr. pr. medlem i 2009. 




06 | Forsknings- og udviklingsomkostninger 


Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i året (821) (1.074) 

Af- og nedskrivning af udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver (97) (131) 

Udviklingsomkostninger indregnet under immaterielle aktiver 137 161 

forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (781) (1.044) 

forsknings- og udviklingsomkostninger er indregnet således: 

Produktionsomkostninger (777) (1.026) 

Salg og marketing (3) (3) 


forsknings- og udviklingsomkostninger indregnet i årets resultat (781) (1.044) 

Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger i 2010 omfatter 

primært udvikling af vindmølleparker i Danmark, udvikling 

af termisk produktion, bioethanol-teknologi samt it systemer. 

I 2009 omfattede forsknings- og udviklingsomkostninger bl.a. 

07 | Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 


Lovpligtig revision (12) 0 

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) 0 

Skatte- og momsmæssig rådgivning (6) 0 

Andre ydelser (7) 0 

Samlet honorar til Pricewaterhousecoopers (26) 0 

Lovpligtig revision 0 (18) 

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) (2) 

Skatte- og momsmæssig rådgivning 1 (16) (19) 

Andre ydelser 1 2 (58) 

Samlet honorar til kPmG 2 (15) (97) 


Andre erklæringsopgaver med sikkerhed (1) (2) 

Skatte- og momsmæsig rådgivning 0 (6) 

Andre ydelser (1) (2) 

Samlet honorar til Deloitte 2 (2) (14) 

1 I honorar for 2010 indgår reguleringer vedrørende tidligere år. 

2 Honorar for 2010 omfatter perioden frem til generalforsamlingen 19. april 2010. 


udvikling af vindmølleparker i Danmark, Storbritannien, Sverige, 

Polen, Tyskland og Holland, udvikling af termisk produktion, 

bioethanol-teknolgi samt udvikling af infrastruktur og systemer, 

der muliggør udnyttelse af el til transport. 


90 


08 | Andre driftsindtægter og -omkostninger 


Avance ved salg af immaterielle og materielle aktiver 184 40 

Øvrige driftsindtægter 111 201 

Andre driftsindtægter 295 241 

Tab ved salg af immaterielle og materielle aktiver (46) (40) 

Øvrige driftsomkostninger (11) (3) 

Andre driftsomkostninger (57) (43) 

Andre driftsindtægter og -omkostninger, netto 238 198 

Avance ved salg af immaterielle og materielle aktiver omfatter 

primært Nysted Havmøllepark 1. I øvrige driftsindtægter indgår 

09 | Offentlige tilskud 


Offentlige tilskud indregnet i årets resultat under nettoomsætning 1.140 869 

Offentlige tilskud indregnet i årets resultat under andre driftsindtægter 20 1 

Offentlige tilskud indregnet i balancen (15) (53) 

Offentlige tilskud indregnet i året 1.145 817 

Tilskud indregnet i nettoomsætningen omfatter grønne certifikater 

og pristillæg ydet til elproduktion baseret på vind, biomasse 

og affald samt naturgas på mindre værker. 

DONG Energy har endvidere modtaget tilskud til forundersøgelser 

ved etablering af anlæg og til opførelse af anlæg. Modtagne 

tilskud er indregnet under forpligtelser og overføres løbende til 

andre driftsindtægter i takt med afskrivning af de aktiver, hvortil 

tilskud er modtaget. 


0 mio. kr. (2009: 160 mio. kr.) fra modtaget forsikringserstatning 

for produktionsanlæg. 

I 2009 overgik flere af de engelske vindmølleparker til en anden 

tilskudsordning. I den forbindelse blev der tilbagebetalt tilskud 

for 122 mio. kr., som var modtaget under den tidligere tilskudsordning. 

Tilbagebetalingen indgår i offentlige tilskud indregnet i 

balancen i 2009. 


10 | Finansielle indtægter 


Renteindtægter fra likvide beholdninger mv. 356 280 

Renteindtægter fra værdipapirer til dagsværdi 326 175 

Kursgevinster fra værdipapirer til dagsværdi 50 30 

Valutakursgevinster 2.531 2.050 

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter 137 80 

Øvrige finansielle indtægter 7 47 

finansielle indtægter 3.407 2.662 

11 | Finansielle omkostninger 


Renteomkostninger vedrørende gældsforpligtelser (2.227) (1.619) 

Overført til aktiver 328 282 

Renteelement af retableringsforpligtelser (196) (176) 

Kurstab fra værdipapirer til dagsværdi (73) (31) 

Valutakurstab (2.677) (2.169) 

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter (152) (100) 

Tab på finansielle forpligtelser 0 (150) 

Nedskrivning på andre kapitalandele disponible for salg 0 (52) 

Øvrige finansielle omkostninger (5) (9) 

finansielle omkostninger (5.002) (4.024) 

Valutakursreguleringer indgår i årets nettoomsætning og vareforbrug 

med 253 mio. kr. (2009: 93 mio. kr.) og i årets resultat 

med 107 mio. kr. (2009: -26 mio. kr.). 

Vægtet gennemsnitlig effektiv rentesats vedrørende aktiverede 

låneomkostninger på generel låntagning til opførelse eller udvikling 

af aktiver udgør 4,46% (2009: 4,35%). 


I 2009 havde koncernen specifikke lån på 6,5%–14,5% i overtagne 

virksomheder. Lånene blev delvist indfriet i 2009 og resterende 

lån er indfriet primo 2010. 


92 


12 | Skat af årets resultat 


Skat af årets resultat (2.997) (1.269) 

Skat af anden totalindkomst 590 566 

Årets skat (2.407) (703) 

Skat af årets resultat fremkommer således: 

Aktuel skat (selskabsskat og kulbrinteskat) beregnet efter normale skattesatser (1.145) (802) 

Særlig aktuel skat, kulbrinteskat beregnet med højere skattesats (568) (75) 

Udskudt skat, beregnet efter normale skattesatser (810) (117) 

Særlig udskudt skat, kulbrinteskat beregnet med højere skattesats (448) (394) 

Effekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent 1 0 

Regulering af aktuel skat vedrørende tidligere år (65) 235 

Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 38 (116) 

Skat af årets resultat (2.997) (1.269) 



2010 mio. kr. pct. 

Skat af årets resultat kan forklares således: 

Beregning 25% skat af resultat før skat (1.865) 25 

Regulering af beregnet selskabsskat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% (62) 1 

Særlig skat, kulbrinteskat 

Skaffeeffekt af: 

(1.017) 14 

Ikke-skattepligtige indtægter 283 (4) 

Anvendelse af tidligere ikke indregnede skatteaktiver til reduktion af udskudt skat (26) 0 

Ikke-fradragsberettigede omkostninger (256) 3 

Ikke indregnede skatteaktiver (73) 1 

Resultatandele i associerede virksomheder 19 0 

Årets effektive skat (2.997) 40 

2009 mio. kr. pct. 


Beregning 25% skat af resultat før skat (602) 25 

Regulering af beregnet selskabsskat i udenlandske dattervirksomheder i forhold til 25% (21) 1 

Særlig skat, kulbrinteskat 

Skaffeeffekt af: 

(469) 19 

Ikke-skattepligtige indtægter 80 (3) 

Anvendelse af tidligere ikke indregnede skatteaktiver til reduktion af udskudt skat 98 (4) 


Ikke indregnede skatteaktiver (158) 7 

Resultatandele i associerede virksomheder 18 (1) 

Regulering af skat vedrørende tidligere år 21 (1) 

Årets effektive skat (1.269) 53 



94 


13 | Resultat pr. aktie 



Rente af hybridkapital efter skat (334) (340) 

Minoritetsinteressers andel af årets resultat 107 4 

DONG Energy-koncernens andel af årets resultat 4.237 802 

Gennemsnitligt antal aktier á 10 kr. 293.709.900 293.709.900 

Resultat pr. aktie (EPS) og udvandet resultat pr. aktie (DEPS) á 10 kr. i kr. 14,43 2,73 



NOTER TIL BALANCEN 

14 | Immaterielle aktiver 

mio. kr. Goodwill Rettig heder 


Færdiggjorteudviklingsprojekter 

Udviklingsprojekter 

under 

udførelse i alt 

Kostpris 1. januar 2010 663 3.760 827 144 5.394 

Valutakursregulering 1 29 - - 30 

Regulering vedrørende køb af virksomheder (13) - - - (13) 

Tilgang - 384 6 131 521 

Afgang - (191) (34) (7) (232) 

Overført - 39 196 (235) 0 

Reklassifikation - (347) - (12) (359) 

kostpris 31. december 2010 651 3.674 995 21 5.341 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 - (1.660) (582) - (2.242) 

Valutakursregulering - 1 1 - 2 

Afskrivninger vedrørende afgang - 185 29 - 214 

Årets afskrivninger - (385) (86) - (471) 

Årets nedskrivninger - (93) - - (93) 

Af- og nedskrivninger 31. december 2010 0 (1.952) (638) 0 (2.590) 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 651 1.722 357 21 2.751 

Kostpris 1. januar 2009 447 3.643 726 189 5.005 

Valutakursregulering (1) 5 2 2 8 

Tilgang ved køb af virksomheder 217 313 - - 530 

Tilgang - 380 14 133 527 

Afgang ved salg af virksomheder - (10) (18) - (28) 

Afgang - (482) - (3) (485) 

Overført - 33 103 (92) 44 

Reklassifikation - (122) - (85) (207) 

kostpris 31. december 2009 663 3.760 827 144 5.394 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 - (1.776) (508) - (2.284) 

Valutakursregulering - - (3) - (3) 

Afgang ved salg af virksomheder - 5 5 - 10 

Afskrivninger vedrørende afgang - 476 - - 476 

Årets afskrivninger - (328) (76) - (404) 

Årets nedskrivninger - (37) - - (37) 

Af- og nedskrivninger 31. december 2009 0 (1.660) (582) 0 (2.242) 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 663 2.100 245 144 3.152 

Der er foretaget reklassifikation af CO 2 -kvoter fra rettigheder til 

varebeholdninger for 347 mio. kr. i 2010, da denne andel af koncernens 

CO 2 -kvoter forventes omsat til tredjemand. 


96 



Årets af- og nedskrivninger er indeholdt i: 


Produktionsomkostninger 522 412 

Salg og marketing 14 5 

Ledelse og administration 28 24 

Af- og nedskrivninger 564 441 

Nedskrivningstests 

Goodwill og udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for 

værdiforringelse. Den regnskabsmæssige værdi af rettigheder og 

færdiggjorte udviklingsprojekter vurderes årligt for at afgøre, om 

der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er 

tilstede foretages nedskrivningstest. 

Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien 

med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab 

ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige 

værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed 

(CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømfrembringende 

enheds genindvindingsværdi. 

Genindvindingsværdien for immaterielle aktiver er den højeste 

værdi af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger 

og nutidsværdien af de forventede fremtidige 

nettopengestrømme (kapitalværdi). 



Goodwill 

Nedskrivningstest foretages for de forretningsområder eller 

aktiviteter, som repræsenterer det laveste niveau for pengestrømsfrembringende 

enheder (CGU’er), hvortil den regnskabsmæssige 

værdi af goodwill kan henføres med tilstrækkelig grad 

af nøjagtighed. 

Opkøbte virksomheder etableres enten som nye aktiviteter eller 

integreres hurtigst muligt med bestående aktiviteter for at udnytte 

mulige synergier. For de køb, der ikke etableres som selvstændige 

aktiviteter er konsekvensen heraf, at efter meget kort 

tid er det ikke længere muligt at henføre den regnskabsmæssige 

værdi af goodwill til de opkøbte virksomheder med en rimelig 

grad af nøjagtighed, hvorfor det ikke længere er muligt at foretage 

nedskrivningstest af goodwill fra de enkelte opkøb. 

Genindvindingsværdien for CGU’en centrale kraftværker er 

baseret på en prognosemodel og genindvindingsværdien for 

de øvrige CGU’ere er opgjort som en kapitalværdi, hvor nettopengestrømme 

er fastlagt ud fra forretningsplaner og budgetter, 

der er godkendt af ledelsen. For perioden efter budgetperioden 

(terminalperioden) er opgjort en terminalværdi på basis af generelle 

vækstforventninger til markederne. Ved tilbagediskontering 

af nettopengestrømme er anvendt en diskonteringssats før skat, 

som afspejler den risikofrie rente med tillæg for specifikke risici 

relateret til aktiviteten. 

Nedenfor er angivet allokering af goodwill for de enkelte CGU’ere 

samt de væsentligste forudsætninger for de gennemførte 

nedskrivningstests: 

Centrale 

kraftværker A2SEA 

Segment Generation Renewables 


Markets 


Markets 

Dong 


Sales B.V. 

Sales & 

Distribution 

Andel af koncernens goodwill 125 157 93 276 

Andel af koncernens goodwill i % 19,00 24,00 14,00 43,00 

Tilbagediskontering før skat i % 9,33 10,67 9,00 9,33 

Forventet vækst i nettopengestrømmene i terminalperioden i % 0 2,00 2,00 2,00 


2009 

Resultatet af årets nedskrivningstests er, at genindvindingsværdien 

er højere end den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Der 

er derfor ikke fundet behov for nedskrivning af goodwill i 2010. 

centrale kraftværker 

De centrale kraftværker i Vest- og Østdanmark producerer el og 

fjernvarme. 

I august 2010 blev værkerne i Vest- og Østdanmark koblet sammen 

via et nyt Storebæltskabel. Hidtil har værkerne i øst og vest 

været defineret som selvstændige CGU’ere og har været styret 

hver for sig, da det ikke har været muligt at allokere strømmen 

mellem vest og øst, ligesom priserne har været forskellige. Med 

den nye forbindelse bliver værkerne fremover styret samlet. 

Sammenkoblingen har betydet, at der nu er mulighed for at omfordele 

strømmen i Danmark, hvilket giver mulighed for produktionsoptimering 

og reduktion eller eliminering af de prisforskelle, 

der hidtil har været gældende mellem Vest- og Østdanmark. 

Ved opgørelse af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger 

green dark spread og diskonteringssats. Green dark 

spread er et udtryk for dækningsbidraget pr. produceret MWh el 

på et kulfyret kraftværk og opgøres som forskellen mellem markedsprisen 

for el og de omkostninger til kul og CO2-kvoter, som 

anvendes til elproduktionen. Opgørelse af forventede nettopengestrømme 

er baseret på koncernens egen prognosemodel, hvor 

nettopengestrømme for perioden 2011-2046 er prognosticeret. 

Modellen er udarbejdet, så den tager højde for de enkelte kraftværkers 

historik og koncernens erfaringer med drift af kraftværker, 

herunder levetider og vedligeholdelse mv. På baggrund heraf 

vurderes modellen at være mere nøjagtig end en kapitalværdiberegning 

med anvendelse af terminalværdier. 


Centrale 

kraftværker A2SEA 

Segment Generation Renewables 

A2SEA 

A2SEA har specialiseret sig i at opføre havmølleparker. 


den anvendte udnyttelsesgrad, dagsrater på A2SEA’s 

skibe, synergier ved installationsprocessen for havmøller samt 

diskonteringssatsen. Budgetterede udnyttelsesgrader er bl.a. 

baseret på, at der foreligger eksisterende kontrakter på en del af 

omsætningen samt opsætning af projekter i umiddelbar fremtid. 

Budgetterede dagsrater er baseret på en vurdering af det nuværende 

dagsrateniveau samt priserne for nybygning af skibe. 

Opgørelse af nettopengestrømmene er baseret på selskabets 

forretningsplan og forventede nettopengestrømme i perioden 

2011-2016. 

Energy markets 


Markets 


Markets 

DONG 


Sales GmbH 


Markets 

DONG 


Sales B.V. 

Sales & 

Distribution 

Andel af koncernens goodwill 125 157 60 46 275 

Andel af koncernens goodwill i % 19,00 24,00 9,00 7,00 41,00 

Tilbagediskontering før skat i % 9,25 11,50 8,75 10,00 10,00 

Forventet vækst i nettopengestrømmene 

i terminalperioden i % 0 2,00 2,00 2,00 2,00 

Energy Markets optimerer DONG Energy’s energiportefølje og er 

dermed bindeleddet mellem koncernens fremskaffelse og salg af 

energi. 

DONG Energy Sales GmbH sælger naturgas og el til kunder i 

Tyskland. Selskabet blev i 2009 behandlet som en selvstændig 

CGU. DONG Energy Sales GmbH er fra 2010 en integreret del 

af Energy Markets salgsafdeling. Som følge heraf genererer 

aktivet ikke længere pengestrømme som i al væsentlighed er 

uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver. På baggrund af 

denne nye forretningsmodel er det således ikke længere muligt 

at adskille salgsaktiviteten fra de pengestrømme, som genereres 

fra den samlede porteføljestyring og -optimering, som foretages 

i Energy Markets. 


bruttomarginer, porteføljesammensætning samt den 

anvendte diskonteringssats. Budgetterede bruttomarginer er 


98 



baseret på nyligt realiserede marginer. Opgørelse af forventede 

nettopengestrømme er baseret på budgetter og prognoser for 

perioden 2011-2020. Modellen er udarbejdet, så den tager højde 

for kontraktsammensætning i perioden samt koncernens erfaring 

med porteføljeforvaltning. 

DONG Energy Sales b.v. 

DONG Energy Sales B.V. sælger naturgas og el til slutbrugere i 

Holland. 


bruttomarginer og den anvendte diskonteringssats. 

Budgetterede bruttomarginer er baseret på nyligt realiserede 

marginer. Opgørelse af forventede nettopengestrømme er baseret 

på selskabets forretningsplan og budgetter for perioden 

2011-2018. 

Rettigheder 

Rettigheder består overvejende af gaskøbsrettigheder, 

erhvervede CO2-kvoter og en tilslutningsrettighed vedrørende 

gastransport. Pr. 31. december 2010 er den regnskabsmæssige 

værdi af gaskøbsrettigheder opgjort til 875 mio. kr. (2009: 

948 mio. kr.), CO2-kvoter bestemt til eget brug udgør 182 

mio. kr. (2009: 410 mio. kr.) og tilslutningsrettigheden har en 

regnskabsmæssig værdi på 292 mio. kr. (2009: 348 mio. kr.). 

I 2010 har der vist sig indikatorer af værdiforringelse af rettigheder, 

der vedrører CO2-kvoter, og der er derfor udført værdiforringelsestest. 

Det skønnes, at genindvindingsværdien af rettigheder 

til CO2-kvoter i Holland er lavere end den regnskabsmæssige 

værdi, hvilket har resultateret i en nedskrivning på 93 mio. kr. 

Nedskrivningen skyldes en ændring i koncernens skøn vedrørende 

tildeling af CO2-kvoter i Holland. Rettigheden indgår i 

segmentet Generation. 

Der har ikke været indikationer af værdiforringelse af øvrige rettigheder 

i 2010, og der er derfor ikke udført nedskrivningstest 

heraf. I 2009 er foretaget nedskrivning vedrørende indstillede 

projekter på 37 mio. kr. 

færdiggjorte udviklingsprojekter 

Færdiggjorte udviklingsprojekter vedrører primært it software 

samt udvikling af tekniske løsninger til bl.a. elnettet. Pr. 31. december 

2010 er den regnskabsmæssige værdi af færdiggjorte udviklingsprojekter 

357 mio. kr. (2009: 245 mio. kr.). 

Der har ikke været indikationer af værdiforringelse af færdiggjorte 

udviklingsprojekter, og der er derfor ikke udført nedskrivningstest 

heraf. 


udviklingsprojekter under udførelse 

Udviklingsprojekter under udførelse testes årligt for værdiforringelse. 

Udviklingsprojekter under udførelse vedrører primært implementering 

af nye it systemer. Pr. 31. december 2010 er den regnskabsmæssige 

værdi af udviklingsprojekter under udførelse 21 

mio. kr. (2009: 144 mio. kr.). 

Koncernen har i 2010 gennemført en nedskrivningstest af de 

regnskabsmæssige værdier af indregnede udviklingsprojekter 

under udførelse. Herunder er projektudviklingsforløbet i form af 

afholdte udgifter og opnåede milepæle mv. vurderet i forhold til 

de godkendte forretningsplaner. På denne baggrund vurderes 

det, at genindvindingsværdien overstiger den regnskabsmæssige 

værdi og der er derfor ikke foretaget nedskrivning af koncernens 

udviklingsprojekter under udførelse. 


15 | Materielle aktiver 

mio. kr. 


Grunde og 

bygninger 

Produktionsanlæg 

Efterforskningsaktiver 

Andre anlæg, 

driftsmateriel 

og inventar 

Materielle 

aktiver under 

opførelse i alt 

Kostpris 1. januar 2010 3.482 74.257 2.997 473 13.043 94.252 

Valutakursreguleringer 2 1.426 49 - 433 1.910 

Tilgang 20 2.840 386 12 13.046 16.304 

Afgang (27) (744) (100) (13) (196) (1.080) 

Overført til aktiver bestemt for 

salg (4) (1.046) - (1) (1) (1.052) 

Overført 6 9.516 (2.357) 11 (7.176) 0 

Reklassifikation 28 - - - 12 40 

kostpris 31. december 2010 3.507 86.249 975 482 19.161 110.374 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2010 (469) (23.430) - (206) (17) (24.122) 

Valutakursreguleringer - (324) - (1) - (325) 

Afskrivninger vedrørende afgang 11 171 - 13 - 195 

Årets afskrivninger (141) (5.111) - (84) - (5.336) 

Årets nedskrivninger (23) (294) - - - (317) 

Overført til aktiver bestemt for 

salg 2 241 - 1 - 244 

Reklassifikation (28) - - - - (28) 

Af- og nedskrivninger 

31. december 2010 (648) (28.747) 0 (277) (17) (29.689) 

Regnskabsmæssig værdi 

31. december 2010 2.859 57.502 975 205 19.144 80.685 


100 



mio. kr. 

Grunde og 

bygninger 



Efterforsk- 

ningsaktiver 

Andre anlæg, 


og inventar 

Materielle 

aktiver under 


Kostpris 1. januar 2009 3.292 60.054 2.784 373 7.620 74.123 

Valutakursregulering 4 2.535 75 3 181 2.798 

Tilgang ved køb af virksomheder - 1.160 - 4 1.801 2.965 

Tilgang 37 2.144 699 110 13.540 16.530 

Afgang ved salg af virksomheder - (1.484) - (11) (78) (1.573) 

Afgang (28) (460) (14) (40) (5) (547) 

Overført 177 10.308 (547) 34 (10.016) (44) 

kostpris 31. december 2009 3.482 74.257 2.997 473 13.043 94.252 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2009 (343) (19.408) - (157) (220) (20.128) 

Valutakursregulering (1) (566) - 1 (2) (568) 

Afgang ved salg af virksomheder - 1.037 - 10 - 1.047 

Afskrivninger vedrørende afgang - 319 - 21 - 340 

Årets afskrivninger (125) (3.866) - (81) - (4.072) 

Årets nedskrivninger - (726) - - (15) (741) 

Overført - (220) - - 220 0 

Af- og nedskrivninger 

31. december 2009 (469) (23.430) 0 (206) (17) (24.122) 

Regnskabsmæssig værdi 

31. december 2009 3.013 50.827 2.997 267 13.026 70.130 

Årets af- og nedskrivninger er indeholdt i: 


Produktionsomkostninger 5.577 4.687 

Salg og marketing 12 16 

Ledelse og administration 64 110 

Af- og nedskrivninger 5.653 4.813 

Nedskrivningstests 

DONG Energy foretager nedskrivningstest af materielle aktiver, 

når der foreligger indikationer af værdiforringelse. 

Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien 

med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab 

ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige 

værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed 

(CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømfrembringende 

enheds genindvindingsværdi. 

Genindvindingsværdien for materielle aktiver er den højeste værdi 

af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger 

og nutidsværdien af de forventede fremtidige 

nettopengestrømme (kapitalværdi). 



Gas- og olieproducerende felter 

Gas- og olieproducerende felter er testet for værdiforringelse i 

2010. Baseret på de foretagne værdiforringelsestests af gasog 

olieproducerende felter vurderes det, at genindvindingsværdien 

overstiger den regnskabsmæssige værdi, og der er derfor ikke foretaget 

nedskrivning af koncernens gasog olieproducerende felter. 

Der er i 2009 foretaget en nedskrivning på 44 mio. kr. vedrørende 

anlæg udgået af drift. Nedskrivningen er foretaget i segmentet 

Exploration & Production. 

Eldistributionsnet 

I 2010 er eldistributionsnettet testet for værdiforringelse. 

Eldistributionsnettet indgår i segmentet Sales & Distribution. 

Baseret på den foretagne værdiforringelsestest af eldistributionsnettet 

vurderes det, at genindvindingsværdien modsvarer 

den regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning 

af koncernens eldistributionsnet i 2010. Ved opgørelse 

af genindvindingsværdien er de primære forudsætninger den 

regulatoriske tilladte forrentning, tilbagediskonteringssatser, 

forventede transporterede Kwh, drifts- og vedligeholdelse samt 

tilhørende investeringsniveau. 

fibernet 

DONG Energy’s fibernet, som udgjorde en selvstændig CGU og 

produktgruppe i Sales & Distribution, blev sat til salg i 2009. I 

forbindelse med salgsprocessen blev fibernettet i 2009 nedskrevet 

med 677 mio. kr. til forventet salgsværdi med fradrag af forventede 

salgsomkostninger. Fibernettet blev solgt med et yderligere tab på 

85 mio. kr. i 2009. 

øvrige produktionsanlæg 

Som led i koncernens strategi om at fokusere på kerneaktiviteterne 

har koncernen valgt at trappe ned på flere af aktiviteterne i den 

decentrale kraftværkssektor i Danmark. I den forbindelse er det 

besluttet at lukke Vejen Kraftvarmeværk, hvilket har medført en 

nedskrivning på 51 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. vedrører grunde og 

bygninger. Herudover er det besluttet at afsøge muligheder for at 

afhænde nogle af de decentrale kraftvarmeværker. I den forbindelse 

er decentrale kraftvarmeværker nedskrevet til dagsværdi med 

fradrag af afhændelsesomkostninger. Nedskrivningen udgør 248 

mio. kr., heraf vedrører 16 mio. kr. grunde og bygninger. Alle aktiverne 

indgår i Generation segmentet. 

To øvrige produktionsanlæg er under nedlukning, og i den forbindelse 

er der nedskrevet 9 mio. kr. i henholdvis Generation og Sales 

& Distribution segmenterne. 


Der er foretaget værdiforringelsestests af øvrige væsentlige produktionsanlæg, 

herunder primært kraftværker og vindmølleparker. 

Genindvindingsværdien af øvrige produktionsanlæg vurderes at 

modsvare den regnskabsmæssige værdi, og der er derfor ikke foretaget 

nedskrivning af øvrige produktionsanlæg. 

Efterforskningsaktiver 

Nedskrivningstest af efterforskningsaktiver foretages årligt og når 

der er indikationer af værdiforringelse. Herudover foretages der vurdering 

af værdiforringelse på det tidspunkt, hvor der er identificeret 

kommercielle fund af gas og/eller olie samt når efterforskningsaktiver 

reklassificeres til produktionsanlæg. 

Væsentlige parametre ved opgørelse af genindvindingsværdien 

af efterforskningsaktiver er forventninger til reserver, produktionsprofil, 

gasog oliepriser, valutakurser, diskonteringssats og 

produktionsomkostninger. 

Baseret på foretagne nedskrivningstests af efterforskningsaktiver 

vurderes det, at genindvindingsværdien modsvarer den regnskabsmæssige 

værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning af 

koncernens efterforskningsaktiver i 2010. 

materielle aktiver under opførelse 

Væsentlige materielle aktiver under opførelse, herunder primært 

vindmølleparker, er testet for værdiforringelse. Genindvindingsværdien 

af materielle aktiver under opførelse vurderes generelt 

at overstige den regnskabsmæssige værdi. 

Der er i 2009 foretaget en nedskrivning på 15 mio. kr. vedrørende 

instillede projekter. Nedskrivningen er foretaget i segmentet 

Generation. 

øvrige materielle aktiver 

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige materielle aktiver vurderes 

årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. 

Når en sådan indikation er tilstede foretages nedskrivningstest. 

Baseret på de foretagne nedskrivningstests af øvrige materielle 

aktiver vurderes det, at genindvindingsværdien overstiger den 

regnskabsmæssige værdi. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning 

af koncernens øvrige materielle aktiver i 2010. 


102 


16 | Associerede virksomheder og andre værdipapirer 


Kapitalandele i 

asso cierede virksomheder Andre kapitalandele Øvrige værdipapirer 

mio. kr. 2010 2009 2010 2009 2010 2009 

Kostpris 1. januar 4.143 4.165 269 101 1.173 - 

Valutakursreguleringer 7 - - - - - 

Tilgang 57 - 248 168 130 1.173 

Afgang - - - - (1.303) - 

Afgang ved salg af associerede 

virksomheder (1.103) - - - - - 

Kapitalindskud 232 93 - - - - 

Kapitalnedsættelse - (9) - - - - 

Overført til aktiver bestemt for salg (19) (106) - - - - 

kostpris 31. december 3.317 4.143 517 269 0 1.173 

Værdireguleringer 1. januar (538) (859) (68) (16) - - 

Valutakursreguleringer 309 307 - - - - 

Andele af årets resultater 77 74 - - - - 

Afgang ved salg af associerede 

virksomheder (196) - - - - - 

Modtagne udbytter (59) (90) - - - - 

Nedskrivninger i året - - (75) (52) - - 

Overført til aktiver bestemt for salg 9 30 - - - - 

værdireguleringer 31. december (398) (538) (143) (68) 0 0 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2.919 3.605 374 201 0 1.173 

Årets tilgang til associerede virksomheder omfatter køb af 29% 

ejerandele i CT Offshore ApS. Årets afgang ved salg af associerede 

virksomheder omfatter salg af Nordkraft AS og Salten Kraftsamband 

AS samt Deudan GmbH og Deudan GmbH & Co. KG, jf. 

note 28. 

I kapitalandele i associerede virksomheder indgår rettigheder med 

udefinerbar levetid. Disse rettigheder er testet for værdiforringelse. 

Der er ikke fundet behov for nedskrivning af rettigheder med udefinerbar 

levetid i 2010 og 2009. 

Andre kapitalandele omfatter investeringer i unoterede værdipapirer 

klassificeret som aktiver disponible for salg. Investeringerne 

måles til kostpris eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere, 

da der ikke kan opgøres en pålidelig dagsværdi af aktiverne. 

Årets nedskrivninger af andre kapitalandele vedrører investeringer 

mv. i forbindelse med koncernens deltagelse i 

udviklingsprojektselskaber. 



Omsætning 4.867 4.860 

Resultat 313 306 

DONG Energy’s andel af resultat 77 74 

Aktiver 13.417 16.913 

Forpligtelser 2.324 3.052 

Egenkapital 11.093 13.861 

DONG Energy’s andel af egenkapital 2.919 3.605 

De i noten anførte regnskabsmæssige beløb er opgjort på baggrund 

af de indregnede værdier i koncernen. For en oversigt over 

17 | Varebeholdninger 


Råvarer og hjælpematerialer 102 134 

Brændsel 1.125 1.889 

Naturgas og råolie 1.118 825 

CO 2-kvoter 513 210 

Andre beholdninger 3 6 

varebeholdninger 31. december 2.861 3.064 

Den regnskabsmæssige værdi af varebeholdninger (CO 2 -kvoter) 

indregnet til dagsværdi udgør 513 mio. kr. (2009: 210 mio. kr.). 


koncernens ejerandele i associerede virksomheder henvises til 

note 41. 

Størstedelen af varebeholdningerne forventes anvendt indenfor 

et år. Årets vareforbrug udgør 31.234 mio. kr. (2009: 30.014 mio. 

kr.). 


104 


18 | Tilgodehavender 


Tilgodehavender hos associerede virksomheder 542 527 

Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder 12 0 

Tilgodehavender for salg af aktiviteter 103 100 

Tilgodehavender for salg af kapitalandele til minoritetsinteresser 76 349 

Tilgodehavende kapitalindskud fra minoritetsinteresser 0 304 

Finansielt leasede aktiver 2.027 0 

Entreprisekontrakter, jf. note 19 0 1.763 

Øvrige tilgodehavender 102 553 

langfristede tilgodehavender 31. december 2.862 3.596 

Tilgodehavender fra salg 9.681 8.164 

Tilgodehavender hos associerede virksomheder 2 27 

Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder 259 0 

Tilgodehavender for salg af aktiviteter 131 111 

Tilgodehavender for salg af kapitalandele til minoritetsinteresser 1.664 0 

Tilgodehavende kapitalindskud fra minoritetsinteresser 2.212 0 

Finansielt leasede aktiver 73 0 

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, jf. note 32 14.461 15.282 

Deposita 102 153 

Entreprisekontrakter, jf. note 19 61 67 

Øvrige tilgodehavender 3.198 3.979 

kortfristede tilgodehavender 31. december 31.844 27.783 

kort- og langfristede tilgodehavender 31. december 34.706 31.379 

Øvrige tilgodehavender omfatter moms, afgifter, periodeafgræns 

ningsposter mv. 

Kortfristede tilgodehavender, bortset fra dagsværdi af afledte 

finansielle instrumenter, forfalder indenfor 1 år efter regnskabsårets 

udløb. Restløbetiden for afledte finansielle instrumenter 

fremgår af note 32. 


Kreditrisici knyttet til tilgodehavender omtales nærmere i ledelsesberetningens 

kapitel om Risiko og risikostyring side 54-57 

under afsnittet Kreditrisici samt note 31. 

Tilgodehavender hos fællesledede virksomheder modsvares af en 

identisk gæld til fællesledede virksomheder, jf. note 24. Beløbet 

omfatter den del af koncernens tilgodehavender hos fællesledede 

virksomheder, som ikke kan elimineres efter reglerne i IFRS. 


finansielt leasede aktiver, hvor DONG Energy er leasinggiver 

mio. kr. Nutidsværdi Renter 


Minimums 

leasing 

indtægter 

0 - 1 år 73 82 155 

1 - 5 år 323 450 773 

Over 5 år 1.704 455 2.159 

finansielt leasede aktiver 2.100 987 3.087 

Finansielt leasede aktiver, hvor DONG Energy er leasinggiver, 

omfatter et gasfyret kraftværk opført for Statoil i Mongstad i 

Norge. 

Aftalen løber i 20 år men indeholder en forlængelsesmulighed i 

yderligere to gange 5 år. 

forfaldne tilgodehavender fra salg, ikke individuelt værdiforringede 


forfaldsperiode: 

Op til 30 dage 866 428 

30 - 90 dage 99 216 

Over 90 dage 185 380 

Generelle nedskrivninger (148) (143) 

forfaldne tilgodehavender fra salg, ikke individuelt værdiforringede 1.002 881 

Generelle nedskrivninger på tilgodehavender fra salg vurderes på 

baggrund af forfaldsperiode samt historiske erfaringer. Nedskrivninger 

registreres på en samlekonto. 

I koncernens tilgodehavender fra salg 31. december 2010 indgår 

tilgodehavender på i alt 171 mio. kr. (2009: 50 mio. kr.), der efter 

udvikling i generelle og individuelle nedskrivninger 

I beregningen af nutidsværdien af kontrakten er anvendt kontraktens 

interne rentefod. 

Der er ingen betingede leasingydelser. 

en individuel vurdering er nedskrevet til 130 mio. kr. (2009: 10 

mio.kr.). Individuel nedskrivning på tilgodehavender fra salg udgør 

41 mio. kr. (2009: 40 mio. kr.). 


Nedskrivninger 1. januar 183 291 

Årets nedskrivninger 72 71 

Tilbageførsel af tidligere nedskrivninger (3) (25) 

Afskrevne tilgodehavender (63) (154) 

Nedskrivning 31. december 189 183 


106 


19 | Entreprisekontrakter 


Salgsværdi af entreprisekontrakter 43 1.827 

Acontofaktureringer 0 0 

Nettoværdi af entreprisekontrakter 31. december 43 1.827 

Der indregnes således: 

Entreprisekontrakter (aktiver) 61 1.830 

Entreprisekontrakter (forpligtelser) (18) (3) 

Nettoværdi af entreprisekontrakter 31. december 43 1.827 

Udviklingen i entreprisekontrakter fra 2009 til 2010 kan primært 

tilskrives opførelsen af et gasfyret kraftværk for Statoil i Mongstad 

i Norge. Kraftværket er færdiggjort og overført til finansielt 

leasede aktiver i 2010. 

20 | Aktiver bestemt for salg 

I 2010 er der indgået aftale om salg af visse færdigopførte offshore 

transmissionsnet i Storbritannien, og salget forventes gennemført 

i 2. kvartal 2011. DONG Energy forventer en regnskabsmæssig 

avance efter skat på ca. 40 mio. kr. (segmentet Renewables). 

I forbindelse med fusionen i 2006 indgik DONG Energy en aftale 

med Vattenfall om salg af Odense Kraftvarmeværk A/S med overdragelse 

1. januar 2011. Derudover har DONG Energy som led i 

koncernens strategi solgt Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk 


Entreprisekontrakter indgår i tilgodehavender, jf. note 18 og 

gældsforpligtelser, jf. note 24. 

A/S med overdragelse 1. januar 2011. DONG Energy forventer for 

begge salg en regnskabsmæssig avance efter skat på ca. 0 mio. kr. 

(segmentet Generation). I januar 2011 har DONG Energy solgt sin 

kapitalandel i DELPRO A/S (segmentet Sales & Distribution) og 

forventer en regnskabsmæssig avance efter skat på ca. 0 mio. kr. 

Aktiver bestemt for salg pr. 31. december 2009 omfattede DONG 

Energy’s kapitalandel i Swedegas AB (segmentet Energy Markets), 

som er solgt i 2010. Der henvises til note 28. 


Materielle aktiver 805 0 

Andre langfristede aktiver 13 76 

langfristede aktiver 818 76 

Kortfristede aktiver 27 0 

Aktiver bestemt for salg 31. december 845 76 

Langfristede forpligtelser 66 0 

Kortfristede forpligtelser 97 0 

forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 31. december 163 0 


21 | Egenkapital 

Aktiekapital 


Aktiekapital 1. januar 2.937 2.937 

Aktiekapital 31. december 2.937 2.937 

Selskabets aktiekapital er 2.937.099.000 kr. fordelt på aktier à 

10 kr. 

Ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen stemmeretsbegrænsninger. 

Aktierne er fuldt indbetalte. Aktierne kan kun 

overdrages eller på anden måde overføres med finansministerens 

skriftlige samtykke. 

Til vedtagelse af beslutninger om ændringer af vedtægterne, eller 

om DONG Energy A/S’ opløsning, kræves at mindst 2/3 af de 

afgivne stemmer, samt af den stemmeberettigede aktiekapital, er 

repræsenteret på generalforsamlingen. 

Udbytte 

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på 2.203 mio. 

kr. for regnskabsåret 2010, svarende til 52% af årets resultat 

opgjort som aktionærernes andel af resultat efter skat (dvs. 

eksklusive rentebetalinger til hybridkapitalejere og minoritetsinteresser) 

svarende til 7,50 kr. pr. aktie (2009: 1,64 kr. pr. aktie). 

Det er bestyrelsens hensigt at udlodde 7,50 kr. pr. aktie i 2011, 

og i årene efter regnskabsåret 2011, og indtil der eventuelt træffes 

beslutning om børsnotering af selskabet, generelt at forøge 

udbetalingen med 0,25 kr. pr. aktie pr. år dog således, at payout 

ratio ikke bliver mindre end 40% eller større end 60% af 

årets resultat opgjort som aktionærernes andel af resultat efter 

skat (dvs. eksklusive rentebetalinger til hybridkapitalejerne og 

minoritetsinteresser). 

Udlodning af udbytte til aktionærerne har ingen skattemæssige 

konsekvenser for DONG Energy A/S. 

Betalt udbytte pr. aktie (DPS) á 10 kr. udgør 1,64 kr. (2009: 6,56 

kr.) 

For øvrige oplysninger om koncernens procedurer og processer 

for kapitalstyring henvises til kapitlet Finansielle målsætninger, 

side 15 i ledelsesberetningen. 


Hybridkapital 

Hybridkapitalen på 8.088 mio. kr. omfatter den i juni 2005 gennemførte 

udstedelse af EUR-obligationer (hybridkapital) på det 

europæiske kapitalmarked. Lånets hovedstol udgør EUR 1,1 mia., 

hvortil knytter sig en række særlige vilkår. Udstedelsen havde 

til formål at styrke DONG Energy A/S’ kapitalgrundlag samt at 

finansiere DONG Energy’s investeringer og opkøb. 

Obligationerne er efterstillet øvrige kreditorer og har en løbetid 

på 1.000 år. Kuponrenten i de første ti år er fast på 5,5% 

p.a., hvorefter renten bliver variabel med Eurocibor + 3,2%. 

Skatteeffekten af kuponrentebetalinger indregnes direkte på 

egenkapitalen. Rente afregnes årligt medio året. DONG Energy 

A/S har mulighed for at undlade eller udskyde rentebetaling til 

obligationsejerne. Udskudte rentebetalinger forfalder dog, hvis 

DONG Energy A/S efterfølgende foretager udlodning til sine 

aktionærer. Provenuet fra udstedelse af hybridkapitalen udgjorde 

8.111 mio. kr. (EUR 1,1 mia.). DONG Energy A/S har ikke hidtil 

anvendt muligheden for at udskyde rentebetalinger. 


Minoritetsinteressers andel af indregnet resultat og egenkapital i 

koncernen pr. 31. december 2010 vedrører: 

mio. kr. 

Årets 

resultat 

Egenkapital 

DONG Energy Sales GmbH (5) 0 

DONG Energy Kraftwerke Greifswald 

GmbH & Co. KG 43 0 

DONG Energy Nysted I A/S 0 67 

EnergiGruppen Jylland F&B A/S 15 0 

DONG Energy Germany AG (2) 32 

MIG Business Development A/S 0 1 

A2SEA A/S 7 318 

Storrun Vindkraft AB (1) 61 

Walney (UK) Windfarms Ltd. 50 3.036 

minoritetsinteresser 107 3.515 


108 


22 | Udskudt skat 


Udskudt skat 1. januar 6.385 5.448 

Valutakursregulering 179 331 

Tilgang ved køb af virksomheder - (21) 

Årets udskudte skat indregnet i årets resultat 1.258 511 

Årets udskudte skat indregnet i anden totalindkomst (1) - 

Regulering vedrørende tidligere år (38) 116 

Overført til aktiver bestemt for salg 2 - 

Effekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent (1) - 

udskudt skat 31. december 7.784 6.385 

udskudt skat indregnes således i balancen: 

Udskudt skat (aktiver) (404) (281) 

Udskudt skat (forpligtelser) 8.188 6.666 

udskudt skat 31. december, netto 7.784 6.385 




udskudt skat vedrører: 

Immaterielle aktiver 479 470 

Materielle aktiver 9.785 8.380 


Kortfristede aktiver (154) (125) 

Langfristede forpligtelser (3.063) (2.646) 

Kortfristede forpligtelser (6) (1) 

Genbeskatning 1.701 1.049 

Skattemæssige underskud (1.047) (769) 


udskudte skatteaktiver, der ikke er indregnet i balancen vedrører: 

Midlertidige forskelle (1.305) 342 

Skattemæssige underskud 12.114 10.485 

ikke indregnede udskudte skatteaktiver 31. december 10.809 10.827 

Af den udskudte skat på 7.784 mio. kr. (2009: 6.385 mio. kr.) forfalder 

7.784 mio. kr. efter 12 måneder (2009: 6.385 mio. kr.). 

I skatteværdien af skattemæssige underskud indgår 0 mio. kr. 

(2009: 113 mio. kr.), som vedrører uudnyttede fradragsberettigede 

nettofinansierings udgifter. 


Ikke indregnede udskudte skatteaktiver vedrører primært 

uudnyttede underskud i kulbrinteindkomsten. Det skønnes ikke, 

at underskuddene vil kunne udnyttes inden for en overskuelig 

fremtid. 


110 



ændring i midlertidige forskelle i årets løb 


mio. kr. 

Balance 

1. januar 

Valuta - 

kurs- 

regulering 


Tilgang 

dattervirksomheder 

Ind- 

regnet 

i årets 

resultat 

Indregnet 

i anden - 

totalindkomst 

Regu- 

le ring 

vedrørende 

tidl igere 

år 

Overført 

til 

aktiver 

bestemt 

for salg 

Effekt af 

ændring i 

skatteprocent 

balance 

31. 

december 

Immaterielle aktiver 470 - - 32 - (23) - - 479 

Materielle aktiver 8.380 210 - 1.280 - (50) (28) (7) 9.785 

Andre langfristede 

aktiver 27 - - 144 - (82) - - 89 

Kortfristede aktiver (125) - - (20) - (7) (2) - (154) 

Langfristede 

forpligtelser (2.646) (35) - (328) (69) 6 9 - (3.063) 

Kortfristede 

forpligtelser (1) (1) - (116) 102 (13) 23 - (6) 

Genbeskatning 1.049 - - 549 - 103 - - 1.701 

Skattemæssige 

underskud (769) 5 - (283) (34) 28 - 6 (1.047) 

udskudt skat 6.385 179 0 1.258 (1) (38) 2 (1) 7.784 

2009 

mio. kr. 

Balance 

1. januar 

Valuta - 

kurs- 

regulering 

Tilgang 


Ind- 

regnet 

i årets 

resultat 

Ind- 

regnet 

i anden 

total- 

ind- 

komst 

Regu - 

le ring 

vedrørende 

tidl igere 

år 

Overført 

til 

aktiver 

bestemt 

for salg 

Effekt af 

ændring i 

skatteprocent 

balance 

31. 

december 

Immaterielle 

aktiver 374 - - 140 - (44) - - 470 

Materielle aktiver 6.671 412 (22) 1.218 - 101 - - 8.380 


aktiver 23 - 8 24 - (28) - - 27 

Kortfristede aktiver 57 4 (1) (246) (33) 94 - - (125) 

Langfristede 

forpligtelser (2.349) (77) - (335) 60 55 - - (2.646) 

Kortfristede 

forpligtelser (82) (2) - 55 (36) 64 - - (1) 

Genbeskatning 834 - - 251 - (36) - - 1.049 

Skattemæssige 

underskud (80) (6) (6) (596) 9 (90) - - (769) 

udskudt skat 5.448 331 (21) 511 0 116 0 0 6.385 


23 | Hensatte forpligtelser 

mio. kr. 

Retableringsforpligtelser vedrører forventede fremtidige omkostninger 

til fjernelse af produktionsanlæg, herunder primært 

fjernelse af kraftværker og vindmølleparker, samt retablering af 

naturgas- og olieborepladser. Modværdien af forpligtelserne indregnes 

under produktionsanlæg (materielle aktiver) og afskrives 

sammen med produktionsanlæggene. Årets stigning i retableringsforpligtelser 

kan primært henføres til nye vindmølleparker 

samt naturgas- og olieborepladser. 



Retableringsforpligtelser 

Øvrige i alt 

Retableringsforpligtelser 

Øvrige i alt 

Hensatte forpligtelser 1. januar 5.667 1.805 7.472 4.469 1.226 5.695 

Valutakursreguleringer 123 2 125 215 - 215 

Anvendt i året (20) (80) (100) (9) (238) (247) 

Tilbageført - - 0 (14) - (14) 

Hensat for året 363 1.012 1.375 365 817 1.182 

Ændring i skøn over rentesatser 798 - 798 491 - 491 

Ændring i skøn over andre faktorer 62 - 62 (26) - (26) 

Overført til aktiver bestemt for salg (66) - (66) - - 0 

Renteelement af 

retableringsforpligtelser 196 - 196 176 - 176 

Hensatte forpligtelser 31. december 7.123 2.739 9.862 5.667 1.805 7.472 

forventede forfaldstidspunkter 

I øvrige hensatte forpligtelser er indregnet garantiforpligtelser, 

forventede tilbagebetalinger til elforbrugere m.fl. vedrørende 

retssager, kontraktlige tvister samt hensættelser til tabsgivende 

kontrakter mv. 

Hensatte forpligtelser opgøres som fremtidige forventede udbetalinger 

tillagt et risikotillæg og tilbagediskonteret til nutidsværdi. 

Den anvendte diskonteringssats afspejler det generelle 

risikofrie renteniveau i det givne land. Intervallet udgør 2,75%- 

5,75% (2009: 3,25%-4,25%). 


0 - 1 år 444 212 

1 - 5 år 3.445 2.095 

5 - 10 år 2.202 2.147 

10 - 20 år 2.220 1.743 

20 - 30 år 621 608 

30 - 40 år 608 667 

Over 40 år 322 0 

Hensatte forpligtelser 31. december 9.862 7.472 


112 


24 | Gældsforpligtelser 

mio. kr. 

DONG Energy har pr. 31. december 2010 lån på i alt 9.097 mio. 

kr. fra den Europæiske Investeringsbank og den Nordiske Investeringsbank 

til finansiering af visse aktiver, herunder søgasledninger, 

Avedøreværket og en række offshore vindmølleparker 

i Danmark og Storbritannien. Disse multilaterale finansielle 

institutioner tilbyder bl.a. lån til medfinansiering af infrastruktur- 

og energiprojekter på favorable vilkår og med en løbetid, der 

ofte overstiger dem, der normalt kan opnås på det kommercielle 

bankmarked. 

I forbindelse med gæld til den Europæiske Investeringsbank og 

den Nordiske Investeringsbank kan koncernen blive mødt med 

krav om sikkerhedsstillelse, hvis en anden aktør end Den Danske 

Stat erhverver mere end 50% af aktiekapitalen eller stemmeretten 

i DONG Energy A/S (kontrolskifte), eller hvis Moody’s eller 

Standard & Poor’s nedjusterer DONG Energy A/S’ rating til under 

henholdsvis Baa2 eller BBB. 


Kortfristedegældsforpligtelser 


Langfristedegældsforpligtelser 

i alt 



i alt 

ikke-afledte finansielle instrumenter: 

Obligationslån 3.737 22.833 26.570 0 22.549 22.549 

Kassekreditter 19 0 19 1.487 0 1.487 

Øvrige kreditinstitutter 641 10.673 11.314 311 10.859 11.170 

Leverandørgæld 6.148 0 6.148 4.997 0 4.997 

Gæld til associerede virksomheder 43 0 43 58 5 63 

Gæld til fællesledede virksomheder 259 12 271 0 0 0 

Øvrige gældsforpligtelser 

Afledte finansielle instrumenter: 

7.157 42 7.199 6.201 437 6.638 

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter 

ikke-finansielle forpligtelser: 

13.350 0 13.350 12.380 0 12.380 

Entreprisekontrakter 18 0 18 3 0 3 

Periodeafgrænsningsposter 

Gældsforpligtelser før forpligtelser vedrørende 

609 1.634 2.243 731 1.528 2.259 

aktiver bestemt for salg 31.981 35.194 67.175 26.168 35.378 61.546 

Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 163 0 163 0 0 0 

Gældsforpligtelser 31. december inklusive forpligtelser 

vedrørende aktiver bestemt for salg 32.144 35.194 67.338 26.168 35.378 61.546 

Koncernen har endvidere pr. 31. december 2010 uopsigelige 

revolverende kreditfaciliteter for i alt EUR 1,0 mia., der forfalder 

til umiddelbar tilbagebetaling og annulleres i tilfælde af kontrolskifte. 

Disse revolverende kreditfaciliteter anvendes alene som 

likviditetsberedskab og henstår ubenyttet pr. 31. december 2010. 

Der er herudover ikke knyttet særlige krav eller betingelser til 

koncernens finansieringsaftaler. 

Gæld til fællesledede virksomheder modsvares af et identisk tilgodehavende 

hos fællesledede virksomheder, jf. note 18. Beløbet 

omfatter den del af koncernens tilgodehavender hos fællesledede 

virksomheder, som ikke kan elimineres efter reglerne i IFRS. 

Pantsætninger i forbindelse med lån fremgår af note 35. 


25 | Tilgodehavende og skyldig selskabsskat 


Skyldig selskabsskat 1. januar, netto (383) 409 

Valutakursreguleringer 12 19 

Tilgang ved køb af virksomheder - 1 

Afgang ved salg af virksomheder - 1 

Reguleringer aktuel skat vedrørende tidligere år 65 (235) 

Betalinger vedrørende tidligere år 451 (131) 

Årets aktuelle skat 1.713 877 

Årets aktuelle skat fra anden totalindkomst (590) (566) 

Årets aktuelle skat vedrørende hybridkapital (117) (111) 

Betalinger vedrørende året (557) (647) 

Skyldig selskabsskat 31. december, netto 594 (383) 

Selskabsskat 31. december indregnes således: 

Tilgodehavende selskabsskat (aktiver) 27 422 

Skyldig selskabsskat (passiver) (621) (39) 

Skyldig selskabsskat 31. december, netto (594) 383 



114 

NOTER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN 

26 | Pengestrømme fra primær drift 


Resultat af primær drift (EBIT) 8.074 3.757 

Af- og nedskrivninger 6.217 5.254 

Afskrivning af købte CO 2 -kvoter (202) (171) 

Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger (EbiTDA) 14.089 8.840 

Øvrige korrektioner (364) 305 

Pengestrømme fra primær drift før ændring i nettoarbejdskapital 13.725 9.145 

Ændring i varebeholdninger 535 1.054 

Ændring i tilgodehavender fra salg (1.731) 3.514 

Ændring i øvrige tilgodehavender 696 (528) 

Ændring i leverandørgæld 1.072 (3.602) 

Ændring i øvrige gældsforpligtelser 1.144 1.501 

ændring i nettoarbejdskapital 1.716 1.939 

Pengestrømme fra primær drift 15.441 11.084 



27 | Køb af virksomheder 

køb af virksomheder i 2010 

Der er ikke foretaget virksomhedssammenslutninger i 2010. 

Tilbageførsel af hensættelser vedrørende køb i tidligere år har i 

2010 udgjort 33 mio. kr. 

køb af virksomheder i 2009 

mio. kr. 

Nettoomsætning og årets resultat for 2009 for koncernen opgjort 

proforma som om virksomhederne blev overtaget 1. januar 2009 

udgjorde henholdsvis 49.538 mio. kr. og 1.146 mio. kr. 


Overtagne 

andele Overtagelsesdato Hovedaktivitet Kostpris 

Kontant købe- 

sum, netto 

Severn gruppen 1 100,00% 6. marts 2009 Opførelse af kraftværk 328 295 

DONG Energy Karcino 

(tidligere WKN Polska) 100,00% 28. maj 2009 Opførelse af vindmøllepark 48 168 

A2SEA 100,00% 30. juni 2009 Havmølle installationer 728 713 

DONG Energy Germany 

(tidligere KOM-STROM) 83,57% 30. september 2009 

Handel med energi- 

relaterede produkter 211 92 

1.315 1.268 

Betalinger vedrørende 

køb i tidligere år 36 

Årets pengestrømme til køb af virksomheder 1.304 

1 Købene i Severn gruppen vises samlet, idet aftalerne er gennemført via indbyrdes 

afhængige forhandlinger mv. 


116 


27 | Køb af virksomheder 

mio. kr. 

Severn gruppen 

RegnDagsskabsværdimæssig på over- 

værdi før tagelsesovertidstagelsenpunktet 



karcino A2SEA 






Germany i alt 



Regnskabsmæssig 

værdi før 

overtagelsen 

Dagsværdi 

på overtagelsestidspunktet 

Immaterielle aktiver 1 314 0 0 0 157 0 60 1 531 

Materielle aktiver 1.749 1.633 199 167 789 1.160 4 4 2.741 2.964 


aktiver 10 114 0 6 13 13 57 57 80 190 

Tilgodehavender 64 58 1 1 68 68 1.574 1.574 1.707 1.701 

Likvide beholdninger 467 467 0 0 15 15 119 119 601 601 

Langfristede 

forpligtelser (1.643) (1.929) 0 0 0 (94) (65) (65) (1.708) (2.088) 

Kortfristede 

forpligtelser (52) (329) (126) (126) (593) (591) (1.509) (1.509) (2.280) (2.555) 

Nettoaktiver 596 328 74 48 292 728 180 240 1.142 1.344 

Minoritetsandele (29) (29) 

DONG Energy’s andel 

af nettoaktiver 596 328 74 48 292 728 180 211 1.142 1.315 

Overtaget koncernintern 

gæld 434 120 0 0 554 

Overtagne likvide 

beholdninger (467) 0 (15) (119) (601) 

kontant købesum, 

netto 295 168 713 92 1.268 

Opgørelse af kostpris: 

Kontant betaling 271 37 713 203 1.224 

Købsomkostninger 57 11 15 8 91 

kostpris i alt 328 48 728 211 1.315 


Severn gruppen 

Købet af Severn gruppen omfatter et gasfyret kraftværks- 

projekt i Wales, som gik i produktion ultimo 2010 samt 

ingeniørvirksomheden Carron Engineering & Construction, 

der leverer rådgivning primært indenfor opførelse, drift og 

vedligeholdelse af kraftværker. 

Opgørelsen af dagsværdierne af de overtagne aktiver og 

forpligtelser er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne 

i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009. 

Overtagelsen af Severn gruppen er i overensstemmelse med 

koncernens strategi om at udvikle porteføljen inden for elproduktion, 

hvor købet af Severn gruppen komplementerer 

koncernens eksisterende britiske vind- og gasaktiviteter. 

Severn gruppen bidrager negativt med 5 mio. kr. til koncernens 

resultat efter skat for 2009. 

I forlængelse af købet af Severn Gruppen har DONG Energy 

erhvervet obligationer for 1,2 mia. kr. Obligationerne er afhændet 

i 2010. 

DONG Energy Karcino 

Købet af DONG Energy Karcino omfatter et vindmøllepro- 

jekt beliggende i den nordvestlige del af Polen, hvor DONG 

Energy i forvejen driver to vindmølleparker. 



i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009. 

Købet af DONG Energy Karcino medvirker til at styrke DONG 

Energy’s position på markedet for vedvarende energi i Polen, 

hvor der er gode muligheder for vindenergiproduktion og 

attraktive afregningspriser. Samtidig er købet et led i opfyldelsen 

af koncernens strategi om at udvide produktionen af 

strøm fra vedvarende energikilder. 

DONG Energy Karcino bidrager negativt med 4 mio. kr. til 

koncernens resultat efter skat for 2009. 


A2SEA A/S 

Købet af A2SEA omfatter køb af installationsfartøjer til opfø- 

relse af havmølleparker. 

Købet af A2SEA giver DONG Energy mulighed for at sikre og 

effektivisere installationsprocessen for havmøller, hvilket skal 

medvirke til at sikre realiseringen af koncernens strategi om 

at øge andelen af den fremtidige produktion fra vedvarende 

energikilder. 



i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009. I 

forbindelse med overtagelsen af A2SEA er der opgjort værdi 

af goodwill på 157 mio. kr. Den opgjorte goodwill vurderes 

fortsat at være til stede ultimo 2010. 

A2SEA bidrager positivt med 7 mio. kr. til koncernens resultat 

efter skat for 2009. 

DONG Energy Germany AG 

(tidligere KOM-STROM) 

Købet af DONG Energy Germany omfatter køb af engros 

handelsselskaber med kompetencer indenfor salg af energirelaterede 

produkter. 



i IFRS og er afsluttet pr. 31. december 2009. I 

forbindelse med overtagelsen af DONG Energy Germany er 

der opgjort værdi af goodwill på 60 mio. kr. Den opgjorte 

goodwill vurderes fortsat at være til stede ultimo 2010. 

DONG Energy Germany bidrager positivt med 2 mio. kr. til 

koncernens resultat efter skat for 2009. 


118 


28 | Salg af virksomheder 


Immaterielle aktiver 0 20 


Andre langfristede aktiver 1.373 36 

Varebeholdninger 0 8 

Andre kortfristede aktiver 48 31 

Langfristede forpligtelser 0 (62) 

Kortfristede forpligtelser (28) (23) 

Resultat ved salg af virksomheder 905 (62) 

Salgssum 2.298 476 

Heraf tilgodehavende salgssum 0 (100) 

Overdragne likvide beholdninger (19) 0 

kontant salgssum 2.279 376 


mio. kr. Avance/(tab) 

Nordkraft AS og Salten Kraftsamband AS (Renewables) 696 

Elsam France S.A.S. (Renewables) 25 

Dansk Gasteknisk Center A/S (Sales & Distribution) 0 

Swedegas AB (Energy Markets) 184 

Resultat ved salg af virksomheder 905 

2009 

mio. kr. Avance/(tab) 

Ayrshire selskaberne (Generation) 0 

Frederiksberg selskaberne (Sales & Distribution) 31 

Fiber Newco A/S (Sales & Distribution) (85) 

EnergiGruppen Jylland Biogas A/S (Koncernselskaber) (8) 

Resultat ved salg af virksomheder (62) 



29 | Transaktioner med minoritetsinteresser 

køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser 


Købssum 138 32 

Heraf skyldigt 0 0 

kontant købssum 138 32 

Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser i 2010 omfatter køb 

af 25,1% af DONG Energy Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG 

samt 25% af DONG Energy Sales GmbH. 

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser 

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i 2010 

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser omfatter salg 

af 24,8% af Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. samt 

14,5% af DONG Energy Nysted I A/S. Salgsprisen for Walney 

(UK) Offshore Windfarms Ltd. er betinget af visse fremtidige 

forhold. Salgssummen er opgjort efter ledelsens bedste skøn 

over sandsynligheden for at disse betingelser opfyldes. 

øvrige kapitaltransaktioner med minoritetsinteresser 


Køb af kapitalandele fra minoritetsinteresser i 2009 omfatter køb 

af 49% af Borkum Riffgrund I Holding A/S. 


Salgssum 1.666 463 

Transaktionsomkostninger (41) (28) 

Heraf tilgodehavender (1.506) (349) 

kontant salgssum 119 86 

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser i 2009 

Salg af kapitalandele til minoritetsinteresser omfatter salg af 

25,1% af DONG Energy Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG 

samt 25,1% af Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. Salgsprisen 

for Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. er betinget af visse 

fremtidige forhold. Salgssummen er opgjort efter ledelsens bedste 

skøn over sandsynligheden for at disse betingelser opfyldes. 


Kapitalindskud fra minoritetsinteresser 2.613 38 

Heraf tilgodehavender (2.264) 0 

kontant indskudt 349 38 


120 


30 | Likvider 


Likvide beholdninger, der frit kan disponeres over 3.644 4.402 

Kassekreditter, som indgår i den løbende likviditetsstyring, jf. note 24 (19) (1.487) 

likvider 31. december, jf. pengestrømsopgørelse 3.625 2.915 

likvide beholdninger kan specificeres i følgende balanceposter: 


Likvide beholdninger, der ikke frit kan disponeres over 503 97 

likvide beholdninger 31. december 4.147 4.499 

værdipapirer kan specificeres i følgende balanceposter: 

Øvrige værdipapirer, som ikke indgår i den løbende likviditetsstyring 7.620 2.570 

værdipapirer 31. december 7.620 2.570 

Likvide beholdninger, der ikke frit kan disponeres over, omfatter 

primært likvider stillet til sikkerhed for handel med finansielle 

instrumenter, likvider til sikring af forsikringsmæssige hensættelser 

samt likvider indbetalt fra brugerne af olierørledningen i 

Nordsøen til brug for vedligeholdelse af rørledningen. 


Værdipapirerne er likvide AAA ratede danske realkreditobligationer, 

der kan stilles til sikkerhed ved indgåelse af repo-forretninger 

i Danmarks Nationalbank samt likvide AAA ratede statsobligationer, 

der kan stilles til sikkerhed for repo-forretninger 

i Den Europæiske Centralbank. Værdipapirer, der ikke frit kan 

disponeres over, omfatter primært værdipapirer til sikring af forsikringsmæssige 

hensættelser. 


NOTER UDEN HENVISNING 

31 | Finansielle risici 

mio. kr. 

Finansielle risici 

modpartsrisici 

Ovenstående tabel giver et samlet billede af kreditkvaliteten på 

markedsværdien af afledte finansielle instrumenter, likvid- og 

obligationsbeholdninger samt tilgodehavender fra salg pr. 31. 

december 2010 i DONG Energy-koncernen baseret på den enkelte 

modparts rating hos Standard & Poor’s og Moody’s. De 

angivne beløb indeholder ikke eventuelle sikkerhedsstillelser, 

hvorfor tallene ikke er udtryk for den egentlige kreditrisiko. 

Eksklusive rating gruppen AAA/Aaa, som dækker placering i 

danske realkreditobligationer, viser 2010 i lighed med tidligere, 

at DONG Energys modpartsrisici er koncentreret i kategorien 

af AA/Aa og A/A ratede modparter, hvilket dækker handel med 

store internationale energiselskaber og banker. Samhandlen er 

generelt reguleret af standardaftaler som EFET og ISDA aftaler, 

der indeholder kredit- og netting bestemmelser. 

De væsentligste ændringer i forhold til 2009 ses i grupperne 

AAA/Aaa samt A/A. Kategorien AAA/Aaa er steget i 2010 som 

følge af en øget placering i danske AAA-ratede realkreditobligationer, 

og faldet i kategorien A/A kan hovedsageligt tilskrives 

markedsværdiændringer samt en reduktion af DONG Energy’s 

likvide beholdning som følge af den øgede investering i danske 

realkreditobligationer. 

Gruppen Øvrige består for størstedelens vedkommende af 

salgstilgodehavender hos kunder, såsom slutbrugere og 

forsyningspligtskunder. 

Herudover foretages en væsentlig del af DONG Energys handel 

via børser, hvor der løbende stilles sikkerhed for deltagernes 

forpligtelser og al afregning foregår gennem clearings centraler 

uden kreditrisiko og rating. 

For yderligere oplysninger om koncernens risikostyring henvises 

til afsnittene Risikostyring og Forretningsmæssige risici i ledelsesberetningens 

kapitel om Risiko og risikostyring side 54-57. 


Clearings 

centraler AAA/Aaa AA/Aa A/A BBB/Baa Øvrige Total 

2010 7.153 7.097 4.883 8.212 357 7.897 35.599 

2009 5.205 3.195 4.691 10.178 767 8.515 32.551 

følsomhedsanalyse vedrørende finansielle instrumenter 

I nedenstående tabel er vist koncernens følsomhed overfor udsving 

i energipriser, valutakurser og rentesatser målt som effekt 

på henholdsvis resultat og egenkapital ved en prisstigning eller 

et prisfald på koncernens finansielle instrumenter på balancedagen. 

Der er anvendt en før skat betragtning. 

I tabellen er medtaget de risici, som ledelsen anser for væsentligst 

for koncernen. Koncernen opgør og styrer ligeledes valutarisikoen 

overfor EUR, men da prisudsving mellem DKK og EUR er 

små, er risikoen ikke vurderet væsentlig. 

I analysen er valgt at vise følsomheden ved en relativ prisændring 

på 10%, idet dette svarer til den gennemsnitlige årlige 

volatilitet for de underliggende risici. Nogle af risiciene har historisk 

svinget med lidt mere end 10%, mens andre har svinget 

med lidt mindre, og 10% udsving er derfor vurderet som et godt 

gennemsnit for prisændringer. 

Skønnet resultateffekt 

Den viste resultateffekt er påvirkningen fra finansielle instrumenter, 

som er åbentstående på balancedagen, og som har resultatpåvirkning 

i det aktuelle regnskabsår. Som finansielle instrumenter 

indgår her foruden afledte finansielle instrumenter på råvarer, 

valuta og renter også tilgodehavender og gæld i fremmed valuta. 

Det skal bemærkes, at de viste følsomheder alene omfatter 

koncernens finansielle instrumenter og er således ikke repræsentative 

for koncernens samlede risikobillede i relation til energipriser 

og valutakurser. Endvidere udtrykker følsom hederne alene 

effekten af ændringerne på balancedagen og ikke gennem en hel 

regnskabsperiode. 


122 



Skønnet egenkapitaleffekt 

Den viste effekt på egenkapitalen er påvirkningen fra finansielle instrumenter, 

som er åbentstående på balancedagen, og som påvirker 

egenkapitalen på balancedagen eksklusive instrumenter, der påvirker 

årets resultat. Som finansielle instrumenter indgår her afledte finansielle 

instrumenter på råvarer, valuta og renter, som regnskabsmæssigt 

behandles som sikring af pengestrømme. Dog er nettoinvesteringer 

samt tilhørende afdækninger af nettoinvesteringer i 

udenlandske dattervirksomheder ikke medtaget, da effekten fra 

summen af investeringen og afdækningen betragtes som neutral 

overfor prisændringer. 


Skønnet resultateffekt 

31. december 

For en uddybning af koncernens nettoinvesteringer og afdækning 

heraf henvises til note 32. 

Den viste effekt fra en renteændring på 100 basispunkter er det 

beløb, som koncernens egenkapital påvirkes med, hvis hele rentekurven 

stiger med 100 basispunkter. 

Skønnet effekt på egenkapitalen 

31. december 

Risiko Prisændring 2010 2009 2010 2009 

Olie +10% 867 (96) (427) (578) 

-10% (923) (4) 522 722 

Gas +10% (17) (34) 0 0 

-10% 17 34 0 0 

El +10% 523 618 (308) (249) 

-10% (524) (618) 308 249 

Kul +10% (173) (161) 176 101 

-10% 173 161 (176) (101) 

USD +10% (152) 44 1.531 (179) 

-10% 152 (44) (1.531) 179 

GBP +10% 17 (39) 156 (33) 

-10% (17) 39 (156) 33 

NOK +10% (282) (121) 21 23 

-10% 282 121 (21) (23) 

SEK +10% 70 38 (43) (112) 

-10% (70) (41) 43 123 

Rente 100 basispunkter (482) 4 279 306 


32 | Finansielle instrumenter 

forfaldstidspunkter for finansielle gældsforpligtelser inklusive rentebetalinger 


mio. kr. 

Regn- 

skabs- 

mæssig 

værdi 

I tilknytning hertil har DONG Energy pr. 31. december 2010 udstedt 

hybridkapital med hovedstol på 8.088 mio. kr. og udløb i 

år 3005. 

Forfaldsfordelingen er baseret på udiskonterede pengestrømme 

på finansielle gældsforpligtelser. Til afdækning af rente- og 

valutarisici på koncernens låneportefølje er der anvendt afledte 

finansielle instrumenter. 


Be- 

talings- 

for pligtelse 

2011 2012 2013 2014 2015 

Obligationslån 26.570 40.401 5.044 4.980 1.004 4.728 822 23.823 

Kassekreditter 19 19 19 0 0 0 0 0 

Øvrige kreditinstitutter 11.314 13.260 879 383 2.194 617 539 8.648 

Leverandørgæld 6.148 6.148 6.148 0 0 0 0 0 

Gæld til associerede 

virksomheder 43 43 43 0 0 0 0 0 

Gæld til fællesledede 

virksomheder 271 271 259 12 0 0 0 0 

Dagsværdi af afledte 

finansielle instrumenter 13.350 13.350 10.542 1.519 523 153 17 596 

Øvrige gældsforpligtelser 7.199 7.199 7.199 0 0 0 0 0 

31. december 64.914 80.691 30.133 6.894 3.721 5.498 1.378 33.067 

2009 

mio. kr. 

Regn- 

skabs- 

mæssig 

værdi 

Efter 

2015 

Kortfristede gældsforpligtelser, bortset fra dagsværdi af afledte 

finansielle instrumenter, forfalder inden 1 år efter regnskabsårets 

udløb. Øvrige gældsforpligtelser omfatter hovedsagelig moms og 

afgifter samt periodeafgrænsningsposter. 

Betalingsforpligtelse 

2010 2011 2012 2013 2014 

Obligationslån 22.549 29.596 1.062 5.059 4.598 753 4.471 13.653 

Kassekreditter 1.487 1.487 1.487 0 0 0 0 0 

Øvrige kreditinstitutter 11.170 11.291 545 768 860 2.074 560 6.484 

Leverandørgæld 4.997 4.997 4.997 0 0 0 0 0 

Gæld til associerede 

virksomheder 63 63 63 0 0 0 0 0 



Øvrige gældsforpligtelser 6.638 6.638 6.638 0 0 0 0 0 

31. december 59.284 66.452 24.291 7.460 6.086 3.159 5.091 20.365 

Efter 

2014 


124 



kategorier af finansielle instrumenter 

mio. kr. 

Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige 

afdrags- og rentebetalinger ved anvendelse af koncernens 

aktuelle lånerente som diskonteringssats. Nominel værdi af 



værdi 


Dagsværdi 


værdi 

Afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdning 10.359 10.359 10.727 10.727 

Værdipapirer 7.620 7.620 3.743 3.743 

finansielle aktiver, der måles til dagsværdi via årets resultat 17.979 17.979 14.470 14.470 

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme 4.174 4.174 4.296 4.296 

Dagsværdi 

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af nettoinvesteringer i 

udenlandske virksomheder 203 203 90 90 

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af dagsværdier 170 170 169 169 

finansielle aktiver anvendt som sikringsinstrumenter 4.547 4.547 4.555 4.555 

Tilgodehavender fra salg 9.681 9.681 8.164 8.164 

Tilgodehavender fra salg af aktiviteter 1.974 1.974 560 560 

Øvrige tilgodehavender 7.525 7.525 3.294 3.294 

Likvide beholdninger 4.147 4.147 4.499 4.499 

udlån og tilgodehavender 23.327 23.327 16.517 16.517 

Andre kapitalandele 374 374 201 201 

finansielle aktiver disponible for salg 374 374 201 201 


finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi via årets resultat 8.681 8.681 9.092 9.092 

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af nettoinvesteringer 433 433 121 121 


Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme 4.545 4.545 2.973 2.973 

finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter 5.114 5.114 3.288 3.288 

Obligationslån 26.570 28.149 22.549 23.539 

Kreditinstitutter 11.333 11.770 12.657 13.193 

Andre gældsforpligtelser 12.205 12.205 9.392 9.392 

finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris 50.108 52.124 44.598 46.124 

obligationslån, kassekreditter og øvrige kreditinstitutter udgør 

38.028 mio. kr. (2009: 35.092 mio. kr.). 



Koncernen anvender afledte finansielle instrumenter som led i risikostyring, 

handel og positionstagning. For renteswaps afspejler 



mio. kr. Positive Negative Netto Positive Negative Netto 

Råvarer: 

Olieswaps 1.346 (1.171) 175 540 (825) (285) 

Olieoptioner 829 0 829 1.598 (21) 1.577 

Gasswaps 1.258 (1.369) (111) 3.137 (2.940) 197 

Elswaps 8.850 (8.407) 443 8.664 (6.888) 1.776 

Eloptioner 6 (7) (1) 0 (1) (1) 

Kulterminsforretninger 1.099 (855) 244 363 (649) (286) 

CO2-kvoter valuta: 

131 (126) 5 87 (61) 26 

Valutaterminskontrakter 368 (607) (239) 415 (297) 118 

Valutaswaps 340 (199) 141 162 (214) (52) 

Valutaoptioner 

Renter: 

0 0 0 3 0 3 

Renteswaps 234 (609) (375) 313 (484) (171) 

31. december 14.461 (13.350) 1.111 15.282 (12.380) 2.902 


mio. kr. Positive Negative Netto Positive Negative Netto 

Under 1 år 10.092 (10.542) (450) 10.503 (9.499) 1.004 

1-2 år 2.049 (1.519) 530 1.888 (1.633) 255 

2-3 år 829 (523) 306 1.052 (628) 424 

3-5 år 560 (170) 390 727 (392) 335 

Over 5 år 931 (596) 335 1.112 (228) 884 

31. december 14.461 (13.350) 1.111 15.282 (12.380) 2.902 

aldersfordelingen det forventede udløbstidspunkt på de enkelte 

kontrakter. 


126 



værdipapirer 

2010 Udløbstidspunkt 

mio. kr. 

Nominel 

værdi 



værdi 

Gns. 

rentesats 

(%) 2011 2012 2013 Efter 2013 

Fastforrentet 5.701 5.719 3,20 4.164 0 502 1.053 

Variabelt forrentet 1.896 1.901 1,43 398 1.503 0 0 

31. december 7.597 7.620 4.562 1.503 502 1.053 

2009 Udløbstidspunkt 

mio. kr. 

Nominel 

værdi 


værdi 

Regnskabsmæssig værdi af værdipapirer, der ikke frit kan disponeres 

over udgør 150 mio. kr. (2009: 46 mio. kr.), og omfatter pri- 

Gns. 

rentesats 

(%) 2010 2011 2012 Efter 2012 

Fastforrentet 2.554 2.570 4,16 1.291 715 0 564 

31. december 2.554 2.570 1.291 715 0 564 

mært værdipapirer til sikring af forsikringsmæssige hensættelser. 


Sikring af fremtidige pengestrømme 


mio. kr. 

Ineffektivitet vedrørende råvaresikring indgår i posten effekt af 

økonomisk sikring med 390 mio. kr. (2009: 339 mio. kr.), jf. note 

4, og i produktionsomkostninger med -9 mio. kr. (2009: 9 mio. 

kr.). 


Beregningsmæssig 

hoved- 

stol, netto Dagsværdi 

Forventet tidspunkt for overførsel til 

årets resultat 

Indregnet 

på egen- 

kapitalen 2011 2012 2013 

Råvarer: 

Olieswaps 1.809 (382) (370) (186) (90) (39) (55) 

Olieoptioner 8.148 829 493 176 208 109 0 

Elswaps 5.159 (815) (552) (482) (65) (4) (1) 

Kulterminsforretninger 

valuta: 

1.888 230 144 70 63 11 0 

Valutaterminskontrakter 7.563 (141) (1.280) (64) (220) (423) (573) 

Valutaswaps 

Renter: 

5.473 168 339 163 73 (3) 106 

Renteswaps 4.844 (260) (265) 0 0 (26) (239) 

Afledte finansielle 

instrumenter i alt 34.884 (371) (1.491) (323) (31) (375) (762) 

Efter 

2013 

Ineffektivitet af rente- og valutasikring udgør 7 mio. kr. i 2010 

(2009: -26 mio. kr.). 


128 



Sikring af fremtidige pengestrømme 

2009 

mio. kr. 


hoved- 

stol, netto Dagsværdi 

I tillæg til ovenstående er der foretaget sikring af koncernens 

beholdning af CO 2 -kvoter. Værdiregulering af sikringen udgør 

for 2010 -55 mio. kr. (2009: 26 mio. kr.), som modsvares af dagsværdiregulering 

af de sikrede CO 2 -kvoter. 


Forventet tidspunkt for overførsel til 


Indregnet 

på egenkapitalen 

2010 2011 2012 Efter 2012 

Råvarer: 

Olieswaps 4.718 (280) (152) 77 (32) (94) (103) 

Olieoptioner 10.292 1.577 1.123 472 255 261 135 

Elswaps 4.051 269 (90) (52) (56) 12 6 


valuta: 

1.541 (271) (196) (108) (97) 9 0 

Valutaterminskontrakter 4.878 96 283 (43) 120 175 31 

Valutaswaps 765 52 57 57 0 0 0 

Valutaoptioner 

Renter: 

253 3 0 0 0 0 0 

Renteswaps 5.094 (123) (136) (2) 1 1 (136) 


instrumenter i alt 31.592 1.323 889 401 191 364 (67) 

Sikring af dagsværdier 

mio. kr. Aktiver 


Monetære poster Monetære poster 

For- 

pligtelser 

Afdækket 

ved sikrings- 

instrumenter 

Nettoposition 

Aktiver 

For- 

pligtelser 

Afdækket 

ved sikrings- 

instrumenter 

Nettoposition 

EUR 15.921 (43.262) 12.553 (14.788) 17.681 (40.314) 13.022 (9.611) 

USD 2.020 (4.707) 1.437 (1.250) 2.545 (3.554) 1.443 434 

GBP 7.333 (6.459) 0 874 3.569 (3.290) 0 279 

SEK 725 (61) 0 664 632 (46) 0 586 

NOK 478 (3.298) 0 (2.820) 929 (2.134) 0 (1.205) 

Øvrige 182 (68) 0 114 159 (39) 0 120 

i alt 26.659 (57.855) 13.990 (17.206) 25.515 (49.377) 14.465 (9.397) 

Værdiregulering af renteswaps udgør for 2010 11 mio. kr. (2009: 

0 mio. kr.), som modsvares af dagsværdiregulering af en andel 

af låneporteføljen med udløb i 2014-2016 med hovedstol på 

4.398 mio. kr. 


Sikring af nettoinve steringer i udenlandske dattervirksomheder 

mio. kr. 

Investering 

inklusive 

egen- 

kapital- 

lignende 

lån 


Sikret 

beløb i 

valuta 


Netto- 

position 

Kurs- 

regulering 

indregnet 

i egen- 

kapitalen 

Investering 

inklusive 

egen- 

kapital- 

lignende 

lån 

Sikret 

beløb i 

valuta 

Netto- 

position 

Kurs- 

regulering 

indregnet 

i egen- 

kapitalen 

valuta: 

GBP 21.678 (15.886) 5.792 147 14.623 (8.739) 5.884 (170) 

NOK 10.437 (3.962) 6.475 399 11.097 (3.036) 8.061 (54) 

SEK 2.714 (1.782) 932 (261) 2.434 (1.594) 840 (366) 

EUR 5.143 0 5.143 7 1.601 0 1.601 1 

PLN 1.457 (1.265) 192 (17) 1.264 (1.034) 230 13 

i alt 41.429 (22.895) 18.534 275 31.019 (14.403) 16.616 (576) 

Ineffektivitet vedrørende sikring af nettoinvesteringer i udenlandske 

dattervirksomheder udgør 3 mio. kr. (2009: 0 mio. kr.). 

Handelsportefølje og økonomisk sikring 

mio. kr. 



hovedstol, netto Dagsværdi 


hovedstol, netto Dagsværdi 

Råvarer: 

Olieswaps 9.794 557 17 (5) 

Gasswaps 1.272 (111) 1.422 197 

Elswaps 8.689 1.257 9.002 1.507 

Eloptioner 0 0 23 (1) 

CO2-kvoter 258 34 549 0 


valuta: 

71 14 44 (15) 

Valutaswaps 

Renter: 

5.305 53 0 0 

Renteswaps 13.650 (126) 9.114 (48) 

Afledte finansielle instrumenter i alt 39.039 1.678 20.171 1.635 


130 



Dagsværdihierarki af finansielle instrumenter 

mio. kr. 

Noterede 

priser 

(niveau 1) 



Observerbare 

input 

(niveau 2) 

Ikke 

observerbare 

input 

(niveau 3) i alt 

Noterede 

priser 

(niveau 1) 

Observerbare 

input 

(niveau 2) 

Ikke 

observerbare 

input 



instrumenter 0 12.819 1.642 14.461 0 13.682 1.600 15.282 

Værdipapirer 7.620 0 0 7.620 2.566 1.177 0 3.743 

Aktiver 7.620 12.819 1.642 22.081 2.566 14.859 1.600 19.025 


instrumenter 0 (13.312) (38) (13.350) 0 (12.254) (126) (12.380) 

forpligtelser 0 (13.312) (38) (13.350) 0 (12.254) (126) (12.380) 

Niveau 1 omfatter noterede værdipapirer, der handles på aktive 

markeder. 

Niveau 2 omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor der 

anvendes værdiansættelsesmodeller med observerbare input til 

måling af dagsværdien, og hvor der foretages tilbagediskontering 

til nutidsværdi med en af koncernen fastsat diskonteringsfaktor. 

Niveau 2 omfatter ligeledes noterede værdipapirer, der 

ikke har været handlet i markedet tilstrækkeligt til, at en pålidelig 

dagsværdi kan findes. 

Afstemning af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare input 

mio. kr. 


instrumenter 

(aktiver) 

Niveau 3 omfatter primært en særlig langvarig finansiel aftale 

om køb af el med udløb i 2020. Dagsværdien er baseret på forudsætninger 

om langsigtede priser på især el, kul samt USD og 

EUR samt risikotillæg for likviditetsog markedsrisici og opgøres 

ved tilbagediskontering af forventede fremtidige pengestrømme. 

Niveau 3 indeholder endvidere øvrige afledte finansielle instrumenter, 

hvori primært el- og kulpriser er skønnede, og hvor 

summen af disse skønnede ikke observerbare input kan påvirke 

dagsværdien. 



instrumenter 

(forpligtelser) 


instrumenter 

(aktiver) 


instrumenter 


Primo 1. januar 1.600 (126) 2.020 (143) 

Gevinst og tab indregnet i årets resultat 

under nettoomsætning (421) 103 (423) 143 

Køb 12 (15) (15) (126) 

Øvrige overførsler til og fra niveau 3 451 - 18 - 

ultimo 31. december 1.642 (38) 1.600 (126) 

Tab vedrørende aktiver og forpligtelser, der værdiansættes på 

baggrund af ikke observerbare input, og som fortsat er indregnet 

i balancen pr. 31. december 2010, er indregnet med -323 mio. kr. 

(2009: -371 mio. kr.) i årets resultat under nettoomsætning. 

Dagsværdien af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare 

input er væsentligt påvirket af de anvendte ikke observerbare 

input. Som følge af aftalernes langfristede og illikvide natur 

kan dagsværdien ændres væsentligt, hvis koncernens rimelige 

forventninger til de anvendte ikke observerbare input ændres. 


33 | Fællesledede virksomheder 

DONG Energy har ejerandele i fællesledede virksomheder, 

som primært omfatter ejerskab og drift af vindmølleparker og 

kraftværker. Koncernens ejerandele i fællesledede virksomheder 


DONG Energy har påtaget sig investeringsforpligtelser gennem 

deltagelse i fællesledede virksomheder og givet kapitaltilsagn til 

fællesledede virksomheder, som det fremgår af note 35 om kontraktlige 

forpligtelser og sikkerhedsstillelser. 


Eventualforpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder 


Koncernens indregnede andel af indtægter, omkostninger, aktiver 

og forpligtelser i fællesledede virksomheder er som følger: 


Indtægter 570 553 

Omkostninger (421) (299) 

Langfristede aktiver 5.823 3.859 

Kortfristede aktiver 1.481 2.595 

Aktiver pr. 31. december 7.304 6.454 


Kortfristede forpligtelser 465 1.150 

forpligtelser pr. 31. december 843 1.628 


132 


34 | Leasingforpligtelser 

2010 Operationel leasing Finansiel leasing 

mio. kr. 

Operationelt leasede aktiver omfatter en borerig i perioden 

2008-2011, naturgas lagre i Tyskland i perioden 2008-2023, kontorlokaler 

i perioden 2007-2014 samt biler mv. 

Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i 

gæld til kreditinstitutter. I beregningen af nutidsværdien af 

minimumsleasingydelserne er anvendt den interne rente på de 

respektive kontrakter. 


Minimums 

leasingydelser 

Fremleje Netto 

Minimums 


Renter Nutidsværdi 

0-1 år 415 (177) 238 40 (2) 38 

1-5 år 692 0 692 156 (20) 136 

Over 5 år 813 0 813 46 (33) 13 

minimums leasingydelser 1.920 (177) 1.743 242 (55) 187 

2009 Operationel leasing Finansiel leasing 

mio. kr. 

Minimums 


Fremleje Netto 

Minimums 


Renter Nutidsværdi 

0-1 år 159 (35) 124 54 (3) 51 

1-5 år 554 (177) 377 189 (24) 165 

Over 5 år 662 0 662 49 (35) 14 

minimums leasingydelser 1.375 (212) 1.163 292 (62) 230 

I henhold til leasingkontrakterne er der ingen betingede 

leasing ydelser. 

I 2010 er indregnet operationelle leasingydelser for 529 mio. kr. 

(2009: 850 mio. kr.) i årets resultat. 

Finansielt leasede aktiver er indregnet i balancen pr. 31. december 

under materielle aktiver med følgende regnskabsmæssige 

værdier: 


Produktionsanlæg 32 42 

Materielle aktiver under opførelse 91 82 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 123 124 


35 | Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser 


investeringsforpligtelser vedrørende fællesledede virksomheder: 

Andel af fællesledede virksomheders investeringsforpligtelser 2.518 2.109 

Investeringsforpligtelser i relation til deltagelse i fællesledede virksomheder 1.413 2.100 

forpligtelser vedrørende licenser til efterforskning og produktion af naturgas og olie: 

Andel af licensers investeringsforpligtelser 6.211 3.587 

Investeringsforpligtelser i relation til deltagelse i licenser 0 72 

øvrige investeringsforpligtelser: 

Investeringsforpligtelser vedrørende immaterielle aktiver 0 372 

Investeringsforpligtelser vedrørende materielle aktiver 24.621 22.582 

Kontraktlige forpligtelser 

Øvrige investeringsforpligtelser og investeringsforpligtelser vedrørende 

fællesledede virksomheder vedrører primært vindmølleparker 

og kraftværker. 

Koncernen er part i en række længerevarende købs- og salgsaftaler, 

der er indgået som led i koncernens almindelige drift. 

Afviklingen af disse aftaler forventes ikke at påføre koncernen 

økonomiske tab udover de i balancen allerede indregnede 


Koncernen har i 2009 indgået aftaler vedrørende investering 

i aktiviteter med betingede købsvederlag, hvor betaling delvis 

36 | Eventualaktiver og -forpligtelser 

Eventualaktiver 

Væsentlige ikke indregnede eventualaktiver omfatter udskudte 

skatteaktiver for 10,8 mia. kr. (2009: 10,8 mia. kr.). Der henvises 

til note 22. 

DONG Energy har rejst krav mod enkelte samhandelspartnere 

og forsikringsselskaber. Det er ledelsens opfattelse, at kravene er 

berettigede. Der er ikke foretaget indregning heraf, idet aktivernes 

eksistens afhænger af flere usikre fremtidige begivenheder, 

som er udenfor DONG Energy’s kontrol. 


afhænger af flere usikre begivenheder, der er udenfor DONG 

Energy’s kontrol. 

Sikkerhedsstillelser 

DONG Energy har i 2010 udstedt pantebreve med pant i kraftværker 

med en regnskabsmæssig værdi på 3.238 mio. kr. til sikkerhed 

for realkreditlån med en restgæld på 1.502 mio. kr. 

Herudover har koncernen stillet kontant sikkerhed for handel 

med finansielle instrumenter, jf. note 30. 

Koncernen har i tidligere regnskabsår indgået aftaler vedrørende 

salg af virksomheder med betinget salgsvederlag, idet vederlaget 

er delvis afhængig af flere usikre fremtidige begivenheder, som 

er udenfor DONG Energy’s kontrol. 

Eventualforpligtelser 

Erstatningsforpligtelser 

Ifølge lovgivningen er DONG Energy’s naturgasselskaber, DONG 

Oil Pipe A/S, DONG E&P A/S samt DONG E&P Grønland A/S pålagt 

en generel erstatningspligt for skader forvoldt ved selskabernes 

gasog olieaktiviteter, selv om skaderne sker ved hændelige 


134 



uheld (objektivt ansvar). Der er tegnet sædvanlig forsikring til 

imødegåelse af erstatningskrav. 

Garantier 

DONG Energy A/S har stillet garanti over for Økonomi- og 

Erhvervsministeriet for opfyldelse af alle forpligtelser over for 

Den Danske Stat eller tredjemand, som pådrages DONG E&P 

A/S som medindehaver af de licenser, selskabet deltager i, 

uanset om forpligtelserne påhviler DONG E&P A/S alene eller 

solidarisk med andre. Garantien kan dog højst gøres gældende 

for et beløb, der svarer til det dobbelte af DONG E&P’s andel af 

hver forpligtelse. 

DONG Energy A/S har som betingelse for opnåelse af godkendelse 

til deltagelse i efterforskning og produktion af gas og olie i 

den norske, britiske, grønlandske og færøske kontinentalsokkel, 

afgivet den af de lokale myndigheder sædvanligt krævede selvskyldnergaranti. 

Garantien omfatter forpligtelser og ansvar, som 

DONG E&P-koncernen måtte ifalde eller påtage sig i forbindelse 

med efterforskningsog produktionsaktiviteterne. Garantien er 

ikke maksimeret, og DONG E&P-koncernen hæfter solidarisk 

med de øvrige deltagere for forpligtelser. 

DONG Energy deltager via dattervirksomheder og fællesledede 

aktiver og virksomheder i efterforskning og produktion af gas og 

olie, opførelse og drift af vindmølleparker, geotermiske anlæg og 

naturgasanlæg. Koncernen har afgivet garantier og selvskyldnerkautioner 

vedrørende opførelse og drift af anlæg, lejeaftaler, 

nedtagningsforpligtelser, købs- og salgsaftaler m.m. 

Solidariske hæftelser 

DONG Energy deltager i en række fællesledede aktiver og virksomheder, 

herunder projekter inden for vedvarende energi samt 

licenser til efterforskning efter og produktion af gas og olie. 

Koncernens virksomheder hæfter solidarisk med de øvrige deltagere 

for forpligtelser under indgåede aftaler. 

DONG Energy Power A/S hæfter som interessent for økonomiske 

tab i visse kraftvarmeværker. 


Retssager 

DONG Energy er part i sager vedrørende konkurrencemyndighedernes 

påstand om, at Elsam A/S og Elsam Kraft A/S i perioder 

har opkrævet for høje priser på det danske engros-elmarked. 

Elsam Kraft A/S indgår efter en fusion i 2008 i DONG Energy 

Power A/S. 

Konkurrenceankenævnet har konkluderet, at Elsam A/S og 

Elsam Kraft A/S i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2004 og 

i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006 i et vist omfang misbrugte 

sin dominerende position på markedet for engros-elsalg 

i Vestdanmark ved at afkræve for høje priser. DONG Energy er 

uenig i de trufne afgørelser og har indbragt sagerne for Sø- og 

Handelsretten. 

En gruppe elforbrugere har ved Sø- og Handelsretten rejst krav 

om erstatning på op til 4,4 mia.kr. med tillæg af renter i forbindelse 

med ovennævnte sager om for høje priser i Vestdanmark. 

DONG Energy har foretaget en hensættelse på 298 mio. kr. 

opgjort på baggrund af Konkurrencerådets beregning af forbrugernes 

tab. 

I forbindelse med koncernens indgåede samarbejdsaftaler vedrørende 

fællesledede aktiver og virksomheder m.m. verserer der 

en række mindre sager, der enkeltvis og samlet ikke vurderes at 

kunne have væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske 

stilling. Herudover er koncernen part i en række retssager og 

juridiske tvister, der hverken enkeltvis eller samlet vil kunne have 

væsentlig betydning for koncernens økonomiske stilling. 


37 | Transaktioner med nærtstående parter 

Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på koncernen 

omfatter Den Danske Stat ved Finansministeriet, som ejer 76% 

af moderselskabet. 

Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter koncernens 

bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere og disse 

personers nære familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter 

endvidere virksomheder, hvori denne personkreds har væsentlige 

interesser. Ledelsesvederlag til bestyrelse, direktion og andre 

ledende medarbejdere fremgår af note 5. 

Nærtstående parter omfatter endvidere koncernens associerede 

virksomheder dvs. virksomheder, hvor DONG Energy har betydelig 

indflydelse samt fællesledede virksomheder dvs. virksomheder, 

som DONG Energy leder i fællesskab med øvrige deltagere. 


Den Danske Stat 

Der henvises til note 41 for en oversigt over koncernens associerede 

virksomheder og fællesledede virksomheder. 

Koncernen har i regnskabsåret haft nedenstående transaktioner 

med nærtstående parter. Disse transaktioner ekskluderer 

selskabsskatter, A-skatter mv., moms samt øvrige sædvanlige 

transaktioner med Den Danske Stat, herunder ministerier mv., 

og virksomheder kontrolleret af Den Danske Stat. 

Transaktioner med nærtstående parter gennemføres på 


Associerede 

virksomheder 

Fællesledede 

virksomheder 


Modtaget udbytte 0 0 59 45 39 36 

Kapitaltransaktioner, netto 0 0 0 (8) 643 394 

Salg af varer og tjenesteydelser 0 0 1 315 81 66 

Køb af varer og tjenesteydelser 0 0 (126) (188) (40) (66) 

Offentlige tilskud 573 604 0 0 0 0 

Renter, netto 0 0 32 32 0 2 

Tilgodehavender 0 0 544 554 271 18 

Gæld 0 0 43 63 271 0 


136 



Bevillinger fra Den Danske Stat 


DONG E&P A/S har deltaget som partner i alle efterforskningslicenser, 

der er givet i Danmark i perioden 1984-2004. DONG E&P 

A/S har deltaget med en betalende andel på normalt 20% på 

tildelingstidspunktet. Fra 2005 er DONG E&P A/S tildelt licenser 

i 6. udbudsrunde og via Åben Dør proceduren. Licens til efterforskning 

og indvinding af kulbrinter løber almindeligvis i 6 år i 

efterforskningsfasen og derefter 30 år i produktionsfasen. 

DONG E&P A/S har leveret serviceydelser til de licenser, hvori 

selskabet deltager. 

Renewables 

DONG Energy har bevillinger til at drive vindmølleparker. 

Bevillingerne har varierende udløb. 

DONG Energy er ved DONG VE A/S og DONG Energy Power A/S 

rettighedshaver til efterforskning og indvinding af geotermisk 

energi i to tilladelser. Den ene tilladelse, hvor DONG VE A/S 

har 100%, omfatter 1/3 af dansk landområde undtagen hovedstadsområdet. 

2/3 af området blev tilbageleveret i henholdsvis 

1998 og 2003, og den sidste 1/3 skal tilbageleveres i 2013. Den 

anden tilladelse, hvor DONG VE A/S har 28% og DONG Energy 

Power A/S 18%, omfatter hovedstadsområdet. Tilladelsen er 

givet 19. februar 2001 og gælder foreløbigt i 15 år. DONG Energy 

har i 2010 afhændet sin andel af en tredje licens beliggende i 

Sønderborg. DONG Energy har i regnskabsåret leveret serviceydelser 

som operatør for Hovedstadsområdets Geotermiske 

Samarbejde. 

Generation 

DONG Energy har bevillinger til elproduktion (termisk). 


DONG Energy har fra Den Danske Stat og i henhold til naturgasforsyningsloven 

§§ 10 og 59 modtaget bevillinger til lagring 

og distribution af naturgas. Bevillingerne er givet for en periode 

frem til 2023. 

DONG Energy har endvidere i henhold til naturgasforsyningslovens 

§§ 24, 25 og 59 modtaget bevilling til at drive naturgasforsyningsvirksomhed 

på de i naturgasforsyningslovens fastsatte 

betingelser. Bevillingen udløber i 2013. 


Herudover har DONG Energy bevilling til eldistribution, som 

løber indtil 2023, bevilling til eltransmission, som udløber i 2025 

og bevillinger til elforsyningspligtvirksomhed, som løbende fornys 

efter ansøgning. 

Der henvises til note 40 for en oversigt over licenser og væsentlige 

bevillinger. 

øvrige transaktioner 

DONG Oil Pipe A/S har med de begrænsninger, der følger af rørledningens 

kapacitet, pligt til gennem ledningen at transportere 

al råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkelområde 

i Nordsøen. Myndighederne kan undtage DONG Oil Pipe A/S 

fra pligten i tilfælde, hvor transport gennem rørledningen efter 

ministerens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig. 

I henhold til rørledningsloven har DONG Oil Pipe A/S pligt til 

at betale en afgift til staten på 95% af den oppebårne fortjeneste. 

Den betalte afgift til Den Danske Stat udgjorde i 2010 1.555 mio. 

kr. (2009: 1.256 mio. kr.). Flere af DONG E&P A/S’ danske felter 

er ikke tilsluttet DONG Oil Pipe’s rørledning, og DONG E&P A/S 

betaler som følge heraf dispensationsafgift til Den Danske Stat. I 

2010 er betalt 104 mio. kr. i dispensationsafgift (2009: 64 mio. kr.) 

DONG Energy har væsentlige forretninger med Energinet.dk på 

daglig basis i dennes kapacitet som den danske transmissionssystemoperatør 

(TSO). Som den danske TSO driver Energinet. 

dk 400 kV eltransmissionsnettet i Danmark og det danske naturgastransmissionsnet, 

som koncernen bruger til transport af el og 

naturgas. Desuden sælges elsystemydelser og naturgaslagerkapacitet 

til Energinet.dk for at opfylde behovet for systemintegritet 

og nødleverancer til det danske el- og naturgasleveringssystem. 

Såfremt Den Danske Stat ønsker at opgive sin majoritetsandel 

i DONG Energy A/S, er den Den Danske Stat forpligtet til at 

tilbagekøbe dele af DONG Energy’s naturgasinfrastruktur forud 

for en sådan opgivelse. Omfattet infrastruktur er naturgasdistributionsnettet 

i Vest- og Sydsjælland og det sydlige Jylland, naturgasterminalen 

i Nybro, naturgaslageret ved Stenlille og visse 

opstrømsgasledninger i Nordsøen. 

Herudover har der ikke i årets løb været gennemført transaktioner 

med bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, bortset fra normalt 

ledelsesvederlag, Den Danske Stat eller andre nærtstående 

parter. 


38 | Begivenheder efter periodens udløb 

Udstedelse og tilbagekøb af hybridkapital 

DONG Energy har i januar 2011 udstedt ny hybridkapital for EUR 

700 mio. med forfald i 3010 og tilbagekøbt EUR 500 mio. af den 

eksisterende hybridkapital med forfald i 3005. Udstedelsen og 

tilbagekøbet har netto forøget egenkapitalen med 1,5 mia. kr. 

Den nyudstedte hybridkapital har en kuponrente på 7,75%. 

39 | Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis 

Generelt 

koncernregnskabet 

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet DONG Energy 

A/S samt dattervirksomheder, hvori DONG Energy A/S har 

bestemmende indflydelse på virksomhedens finansielle og 

driftsmæssige politikker. Bestemmende indflydelse opnås 

ved direkte eller indirekte at besidde mere end 50% af stemmerettighederne 

eller på anden måde kontrollere den pågældende 

virksomhed. 

Regulerede virksomheder, der fungerer efter et hvile-i-sigselv-princip, 

og hvor DONG Energy ikke direkte eller indirekte 

har adgang til at opnå et afkast eller andre fordele, indgår 

ikke i konsolideringen, men måles i stedet til dagsværdi som 

en investering under andre kapitalandele. 

Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke 

bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. 

Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte 

eller indirekte at eje eller råde over mere end 20%, men 

mindre end 50% af stemmerettighederne. Dette baserer sig 

dog på en konkret vurdering af muligheden for at udøve indflydelse. 

Hvis virksomhederne opfylder kriterierne for fælles 

bestemmende indflydelse, betragtes de i stedet som kapitalandele 

i fællesledede virksomheder, jf. beskrivelsen under 

Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder. 

Ved vurdering af, om DONG Energy har bestemmende, fælles 

bestemmende eller betydelig indflydelse, tages højde 

for potentielle stemmerettigheder, der kan udnyttes på 

balancedagen. 


Opførelse af tysk havmøllepark 

DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Borkum 

Riffgrund 1 i den tyske del af Nordsøen. Den samlede investering 

i opførelsen af parken vil være omkring EUR 1,25 mia. Borkum 

Riffgrund vil bestå af op til 89 3,6 MW møller med en samlet 

kapacitet på 320 MW. Parken vil kunne levere CO2-fri strøm 

svarende til næsten 330.000 tyske husstandes årlige elforbrug. 

Opførelsen forventes påbegyndt i 2013, og parken vil levere 

strøm fra 2014. 

Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag 

af moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders 

regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis. Ved 

konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne 

indtægter og omkostninger, interne aktiebesiddelser, interne 

mellemværender og udbytter samt realiserede og 

urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de 

konsoliderede virksomheder. Urealiserede fortjenester ved 

transaktioner med associerede virksomheder og virksomheder 

med fælles bestemmende indflydelse elimineres i forhold 

til koncernens ejerandel i virksomheden. Urealiserede tab 

elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester i 

det omfang, der ikke er sket værdiforringelse. 

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 

100%. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat 

og af egenkapitalen i dattervirksomheder, der ikke ejes 

100%, indgår som en del af koncernens resultat henholdsvis 

egenkapital, men vises særskilt. 

Regnskabspraksis for væsentligste 

regnskabsposter 

kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder 

Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder omfatter 

licenser indenfor efterforskning og produktion af naturgas og 

olie, vindmølleparker samt et kraftværk under opførelse mv. 

Forudsætningen for indregning af kapitalandele som fællesledede 

aktiver eller virksomheder er, at der er indgået en 

kontrakt mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende 

indflydelse. Kontrakten fastlægger endvidere, om der 

er fuld solidarisk hæftelse for alle, eller om der kun hæftes for 

forholdsmæssige andele. 


138 



Kapitalandele i fællesledede aktiver og virksomheder indregnes 

i koncernens balance ved pro rata konsolidering som 

en andel af aktiver og forpligtelser i de pågældende aktiver 

og virksomheder, klassificeret efter art. Andele af indtægter 

og omkostninger fra fællesledede aktiver og virksomheder 

indregnes pro rata i årets resultat, hvor der foretages klassifikation 

i henhold til funktion. Herudover indregnes egne 

påtagne forpligtelser og egne afholdte omkostninger vedrørende 

fællesledede aktiver og virksomheder. 

Ved pro rata konsolidering foretages forholdsmæssig 

eliminering ud fra ejerandel af interne indtægter og omkostninger, 

interne mellemværender samt realiserede og 

urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem 

fuldt konsoliderede virksomheder og pro rata konsoliderede 

aktiver og virksomheder. 

Der afsættes ikke udskudt skat af midlertidige forskelle på 

købstidspunktet mellem den regnskabsmæssige og skattemæssige 

værdi af fællesledede aktiver, jf. beskrivelsen under 

Selskabsskat og udskudt skat. 

Afledte finansielle instrumenter 

Afledte finansielle instrumenter samt lån bruges til afdækning 

af valuta- og renterisici samt risici relateret til prisen på 

naturgas, olie, el, kul og CO2-kvoter. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen 

under henholdsvis tilgodehavender (positive dagsværdier) 

og andre gældsforpligtelser (negative dagsværdier) og 

måles i balancen til dagsværdi. Transaktionsomkostninger 

tillægges dagsværdien ved første indregning, medmindre 

det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse måles 

til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i 

årets resultat. Modregning af positive og negative værdier 

foretages kun, når virksomheden har ret til og intention om 

at afregne flere finansielle instrumenter netto (ved differenceafregning). 


opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata og forudsætninger 

samt anerkendte værdiansættelsesmetoder. 

Dagsværdisikring 

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, 

der er klassificeret som og opfylder kriterierne for regnskabsmæssig 

sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller 

en indregnet forpligtelse, indregnes i årets resultat sammen 

med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den 


sikrede forpligtelse, for så vidt angår den del, der er sikret. 

Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået 

aftale (firm commitment), bortset fra valutakurssikring, 

behandles som dagsværdisikring. 

Pengestrømssikring 

Ændringer i den del af dagsværdien af afledte finansielle 

instrumenter samt valutakursregulering af lån, der er klassificeret 

som og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig 

sikring af fremtidige pengestrømme, og som effektivt 

sikrer ændringer i værdien af det sikrede, indregnes direkte i 

egenkapitalen under en særskilt reserve for sikringstransaktioner, 

indtil den sikrede pengestrøm realiseres. For optioner 

anvendt til sikring er det kun optionens indre værdi, der 

behandles som sikring. Renteelementet resultatføres over 

optionens løbetid. Når den sikrede pengestrøm realiseres, 

overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner 

fra egenkapitalen og indregnes i samme 

regnskabspost som det sikrede. Ved sikring af provenu fra 

fremtidige lånoptagelser overføres gevinst eller tab vedrørende 

sikringstransaktioner dog fra egenkapitalen over 

lånets løbetid. 

Forventes de sikrede pengestrømme ikke længere at blive 

realiseret, overføres den akkumulerede værdiregulering til 

årets resultat straks. 

Sikring af nettoinvestering 

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, 

som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske 

datter- eller associerede virksomheder, og som effektivt 

sikrer mod valutakursændringer i disse virksomheder, indregnes 

i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen under en 

særskilt reserve for valutakursregulering. 

Andre afledte finansielle instrumenter 

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter, der er 

ind gået til sikring af koncernens primære aktiviteter, men 

som ikke opfylder kriterierne for behandling som regnskabsmæssig 

sikring, indregnes under nettoomsætning. 

Tilsvarende indregnes værdiregulering af finansielle kontrakter, 

der udbydes til kunder med henblik på prissikring, i nettoomsætning. 

Denne klassifikation vurderes bedst at afspejle 

resultatet af koncernens aktiviteter. 

For afledte finansielle instrumenter, som ikke er indgået til 

sikring af nettoomsætning eller produktionsomkostninger, 


indregnes ændringer i dagsværdi løbende i årets resultat 

under finansielle poster. 

Visse kontrakter indeholder betingelser, der svarer til afledte 

finansielle instrumenter. Sådanne indbyggede finansielle instrumenter 

indregnes særskilt og måles løbende til dagsværdi, 

hvis de adskiller sig væsentligt fra den pågældende 

kontrakt, med mindre den samlede kontrakt er indregnet og 

løbende måles til dagsværdi. 

I henhold til IFRS klassificeres kontrakter, der indebærer 

fysisk levering af råvarer under visse omstændigheder 

regnskabsmæssigt som afledte finansielle instrumenter. På 

grundlag af en vurdering af formålet med koncernens råvarekontrakter 

og formålets forbindelse med koncernens øvrige 

aktiviteter opfylder koncernens kontrakter, der indebærer 

fysisk levering af råvarer, generelt betingelserne for fritagelse 

fra klassificering som afledte finansielle instrumenter for 

kontrakter indgået i forbindelse med normalt køb og salg. 

Kontrakter, der indebærer fysisk levering af råvarer, og som 

klassificeres og måles regnskabsmæssigt som afledte finansielle 

instrumenter, omfatter primært kontrakter indgået 

som led i koncernens handelsaktiviteter eller som led i visse 

sikringsaktiviteter. 


Nettoomsætningen omfatter salg og transport af naturgas 

og olie, distribution og lagring af naturgas, salg og distribution 

af el og varme samt tilskud til afsætning af miljøvenlig 

el (pristillæg) mv. Der foretages indregning i årets resultat, 

når levering og risikoovergang til køber har fundet sted i 

det omfang, indtægten kan opgøres pålideligt og forventes 

modtaget. 

Nettoomsætningen måles til dagsværdien af det aftalte 

vederlag eksklusive moms og afgifter opkrævet på vegne 

af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i 

nettoomsætningen. 

Entreprisekontrakter, hvor der leveres anlæg med høj grad 

af individuel tilpasning, og levering af tjenesteydelser (rådgivningsydelser 

mv.) indregnes i nettoomsætningen i takt 

med at ydelsen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer 

til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). 

Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes 

pålideligt, indregnes nettoomsætningen kun svarende til 

de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, 

at de vil blive genindvundet. 


Over/-underløft af naturgas og olie indregnes til realisationsværdi 

i nettoomsætningen. Over/-underløft vedrører 

den situation, hvor koncernen deltager i producerende felter 

(licenser) med flere deltagere, og hvor koncernen har løftet 

og solgt mere henholdsvis mindre naturgas og olie fra de 

producerende felter, end hvad koncernen er berettiget til på 

løftetidspunktet. 

Fysiske og finansielle kontrakter vedrørende handel med 

naturgas, olie, el, CO2-kvoter mv., der er indgået som led i 

koncernens handelsaktiviteter med henblik på at skabe gevinster 

ved kortsigtede prisændringer, bliver dagsværdireguleret 

i nettoomsætningen. 

Værdiregulering af finansielle instrumenter, der er indgået 

til sikring af koncernens primære driftsaktiviteter, men som 

ikke opfylder kriterierne for anvendelse til regnskabsmæssig 

sikring, indregnes i nettoomsætningen. Tilsvarende indregnes 

værdiregulering af finansielle kontrakter, der udbydes til 

kunder med henblik på prissikring, i nettoomsætningen. 

Produktionsomkostninger 

Produktionsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes 

for at opnå årets omsætning. Heri indgår vareforbrug, 

afskrivninger, lønninger og gager, til 

• den i året egenproducerede naturgas, olie, el og varme 

mv., drift og vedligehold af produktionsanlæg og maskiner 

mv. 

• efterforskning af naturgas og olie, herunder omkostninger 

til efterforskningslicenser, egne omkostninger til geologiske 

data, seismiske undersøgelser, administration af licenser, 

omkostningsførsel af efterforskningsboringer mv. 

• forskning og udvikling, herunder omkostninger til forskning 

i nye og forbedrede produktionsmetoder og videreudvikling 

af eksisterende teknologier. I forskning og udvikling 

indregnes herudover omkostninger til projektmodning 

af mulige investeringer i produktionsanlæg som f.eks. 

vindmølleparker. 

Produktionsomkostninger indregnes i årets resultat i takt 

med, at de afholdes. Forsknings- og udviklingsomkostninger 

indregnes alene, hvis ikke kriterierne for aktivering af 

udviklingsomkostninger er opfyldt. Udviklingsomkostninger, 

der vedrører projektmodning af mulige investeringer i 

produktionsanlæg, indregnes i årets resultat indtil det 

tidspunkt, hvor der tages investeringsbeslutning. Afholdte 


140 



omkostninger behandles som anskaffelse af materielle aktiver 

fra det tidspunkt, hvor der tages investeringsbeslutning. 

materielle aktiver 

Materielle aktiver omfatter grunde og bygninger, produktionsanlæg, 

efterforskningsaktiver, andre anlæg, driftsmateriel 

og inventar mv. Materielle aktiver måles til kostpris med fradrag 

af akkumulerede af- og nedskrivninger. 

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger 

direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet 

er klar til brug. Kostprisen for opførelse af egne aktiver 

omfatter direkte og indirekte omkostninger til materialer, 

komponenter, underleverandører og løn. Specifikke og 

generelle låneomkostninger, der kan henføres til en opførelsesperiode, 

indregnes i kostprisen for det aktiv som opføres. 

Kostprisen tillægges nutidsværdien af de skønnede forpligtelser 

til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt retablering 

i det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse. 

Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele 

der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele 

er forskellig. 

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen på kontraktsindgåelsestidspunktet 

til laveste værdi af aktivernes 

dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. 

Ved beregning af nutidsværdien anvendes 

leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor 

eller en tilnærmet værdi for denne. 

Efterfølgende omkostninger, f.eks. ved udskiftning af bestanddele 

af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige 

værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, 

at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele 

for koncernen. De udskiftede bestanddele ophører med at 

være indregnet i balancen, og den regnskabsmæssige værdi 

af disse overføres til årets resultat. Alle andre omkostninger 

til reparation og vedligeholdelse indregnes i årets resultat 

ved afholdelsen. 

Efterforskningsaktiver omfatter boreomkostninger vedrørende 

efterforskningsboringer, hvor der er gjort fund, men 

hvor produktion endnu ikke er påbegyndt. Omkostninger 

indregnes ved anvendelse af successful efforts-metoden. Ved 

successful efforts-metoden indregnes boreomkostninger til 

specifikke efterforskningsboringer i balancen. Erhvervede 


licenser, hvor der er gjort fund, herunder erhvervede reserver, 

indregnes ligeledes under efterforskningsaktiver. Indregning 

i balancen opretholdes, mens der sker vurdering af, om fundet 

kan udnyttes kommercielt. De indregnede boreomkostninger 

for kommercielle fund overføres til produktionsanlæg, 

når et felt er færdigudbygget, og produktionen påbegyndes. 

Aktivet testes for indikationer på værdiforringelse i forbindelse 

med overførsel til produktionsanlæg, jf. beskrivelsen i 

afsnittet om værdiforringelse af aktiver. 

Hvis et fund ikke vurderes at kunne udnyttes kommercielt, 

indregnes de afholdte boreomkostninger i årets resultat 

under produktionsomkostninger. Generelle efterforskningsomkostninger 

samt omkostninger til efterforskningsboringer, 

som ikke påviser reserver, omkostningsføres ligeledes 

under produktionsomkostninger i takt med at de afholdes. 

Låneomkostninger vedrørende efterforskningsaktiver indregnes 

i årets resultat i takt med at låneomkostningerne 

afholdes. 

Byggemodnings- og anlægsomkostninger vedrørende materielle 

aktiver, som der er taget beslutning om at investere i, indregnes 

indtil ibrugtagning i balancen under materielle aktiver 

under opførelse. Efter ibrugtagning overføres disse aktiver til 

de relevante regnskabsposter under materielle aktiver. 

Kostpriser på produktionsanlæg til naturgas og olie afskrives 

efter unit-of-production metoden, hvor afskrivning sker i 

takt med de producerede mængder i forhold til de skønnede 

reserver for hvert felt. 

Kostpriser for naturgasaktiviteter og vindmøller afskrives 

efter unit-of-production metoden under hensyntagen til den 

forventede indtjeningsprofil, således at afskrivningsmønsteret 

afspejler de forventede indtjeningsmønstre. 

Kostpriser for øvrige materielle aktiver afskrives som udgangspunkt 

lineært over de skønnede fremtidige brugstider. 


Afskrivningsperioder for materielle aktiver 

Bygninger anvendt til eget formål 1 20 - 50 år 

Produktionsanlæg, naturgas og olie 2 20 - 40 år 

Produktionsanlæg (termisk), el 20 - 35 år 

Produktionsanlæg, fjernvarme 25 - 35 år 

Vindmøller 3 20 - 24 år 

Geotermiske anlæg 20 år 

Distributionsnet, naturgas 3 20 - 40 år 

Distributionsnet, el 10 - 40 år 

Distributionsnet, varme 10 - 50 år 

Naturgaslagerfaciliteter 3 20 - 40 år 

Gastransportsystemet (søledninger) 3 20 - 40 år 

Olietransportsystemet (søledning) 15 år 

Efterforskningsaktiver 4 - 

It hardware 3 - 5 år 

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 - 10 år 

Anlæg under opførelse 4 - 

1 Der afskrives ikke på grunde. 

2 Afskrivning foretages efter unit-of-production metoden. 

3 I afskrivningsprofilen er der taget højde for, at indtjeningsprofilen, som følge af 

de lovgivningsmæssige indtægtsrammer ændres væsentligt over levetiden. 

4 Afskrivning påbegyndes først på ibrugtagningstidspunkt for aktivet, hvor der 

sker overførsel til relevant regnskabspost under materielle aktiver. 

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets 

scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. 

Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes 

årligt. Overstiger scrapværdien den regnskabsmæssige 

værdi af de enkelte delkomponenter, ophører afskrivning. 

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien 

indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en 

ændring i regnskabsmæssigt skøn. 

Af- og nedskrivninger indregnes i årets resultat under henholdsvis 

produktionsomkostninger, salg og marketing samt 

ledelse og administration i det omfang, afskrivningerne ikke 

indgår i kostprisen for egenfremstillede aktiver. 

Forudbetalinger for materielle aktiver klassificeres sammen 

med materielle aktiver under opførelse. 


værdiforringelse af aktiver 

Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid 

testes årligt for værdiforringelse, første gang inden udgangen 

af overtagelsesåret. Udviklingsprojekter under udførelse 

testes tilsvarende årligt for værdiforringelse. 

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse 

sammen med de øvrige langfristede aktiver i den 

pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, 

og nedskrives til genindvindingsværdi via årets resultat, 

hvis den regnskabsmæssige værdi er højere. 

Efterforskningsaktiverne vurderes årligt for værdiforringelse, 

samt når der er indikationer af værdiforringelse. Herudover 

foretages der en vurdering for værdiforringelse på det tidspunkt, 

hvor der er identificeret kommercielle fund, og efterforskningsaktiverne 

reklassificeres til produktionsanlæg til 

naturgas og olie. Ved vurderingen lægges der vægt på de 

særlige indikatorer, der er relevante for efterforskningsindustrien, 

herunder længden af den periode, hvor DONG Energy 

har rettigheden til efterforskningsboringer, det tidsmæssige 

og omkostningsmæssige forløb af efterforskningsboringerne 

på de enkelte felter, resultaterne af de hidtidige og forventningerne 

til de fremtidige efterforskningsboringer, herunder 

niveauet for fremtidige efterforskningsboringer samt sandsynligheden 

for, at efterforskningsboringerne vil resultere i 

kommercielle fund. Når der er indikation af værdiforringelse, 

vurderes efterforskningsaktivernes genindvindingsværdi. 

Genindvindingsværdien er den højeste af aktivernes dagsværdi 

med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger 

og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme 

(kapitalværdi). Kapitalværdien beregnes som 

nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra 

aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som 

aktivet er en del af. 

Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes i det 

omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet. 

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver 

vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. 

Når en sådan indikation er til stede, beregnes 

aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er 

den højeste værdi af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede 

afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. 

Nedskrivninger indregnes, når den regnskabsmæssige værdi 

af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed 

overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende 


142 



enheds genindvindingsværdi. Nedskrivninger indregnes 

i årets resultat under henholdsvis produktionsomkostninger, 

salg og marketing eller ledelse og administration. 

Nedskrivning af goodwill indregnes dog i en separat linie i 

årets resultat. 

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger 

på andre aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket 

ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen. 

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, 

aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den 

værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, hvis aktivet 

ikke havde været nedskrevet. 

Egenkapital 

Reserve for sikringstransaktioner 

Reserve for sikringstransaktioner omfatter den akkumulerede 

nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, 

der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, 

og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er 

realiseret, med fradrag af skat heraf. 

Reserve for valutakursregulering 

Reserve for valutakursregulering omfatter kursdifferencer, 

opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder 

med en anden funktionel valuta end koncernens 

præsentationsvaluta, kursreguleringer vedrørende aktiver og 

forpligtelser, der udgør en del af koncernens nettoinvestering 

i sådanne enheder samt kursreguleringer vedrørende 

sikringstransaktioner, der kurssikrer koncernens nettoinvestering 

i sådanne enheder, med fradrag af skat heraf. Ved 

hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes 

valutakursreguleringerne i årets resultat. 

Overkursfond ved emission 

Overkursfond ved emission omfatter beløb ud over den 

nominelle aktiekapital, som er indbetalt af aktionærerne 

ved kapitaludvidelser og gevinster ved salg af egne aktier. 

Reserven er en del af virksomhedens frie reserver. 

udbytte 

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet 

for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). 

Frem til deklareringstidspunktet vises 

foreslået udbytte som en særskilt post under egenkapitalen. 

Ekstraordinært udbytte indregnes som en forpligtelse på 

beslutningstidspunktet. 


Hybridkapital 

Hybridkapital omfatter udstedte obligationer, der som 

følge af lånets særlige karakteristika behandles efter bestemmelserne 

om sammensatte finansielle instrumenter. 

Hovedstolen, der udgør en gældsforpligtelse, er indregnet til 

nutidsværdi (nul), og egenkapitalen er forøget med forskellen 

mellem det modtagne nettoprovenu og nutidsværdien 

af den tilbagediskonterede gældsforpligtelse. Denne regnskabsmæssige 

behandling medfører, at eventuelle rentebetalinger 

behandles som udbytte, der indregnes direkte i 

egenkapitalen på det tidspunkt, hvor betalingsforpligtelsen 

opstår. Dette skyldes, at rentebetalingerne er diskretionære 

og vedrører den del af hybridkapitalen, der er indregnet i 

egenkapitalen. Rentebetalinger påvirker således ikke årets 

resultat. 

Den del af hybridkapitalen, der behandles som en gældsforpligtelse 

måles til amortiseret kostpris. Da den regnskabsmæssige 

værdi af denne komponent ved første indregning 

udgjorde nul, og som følge af hybridkapitalens 1.000-årige 

løbetid, påvirkes årets resultat først af amortiseringsbeløb 

i den sidste del af hybridkapitalens 1.000-årige løbetid. 

Rentebetalinger indgår i pengestrømsopgørelsen på samme 

måde som udbyttebetalinger under finansieringsaktivitet. 

Hensatte forpligtelser 

Hensatte forpligtelser indregnes når koncernen, som følge af 

en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, har en 

retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der 

må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen. 

Ved målingen af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering 

af de omkostninger, der er nødvendige for at 

afvikle forpligtelsen, hvis dette har en væsentlig effekt på 

målingen af forpligtelsen. Der anvendes en før skat diskonteringsfaktor, 

som afspejler samfundets generelle renteniveau. 

Regnskabsårets forskydning i nutidsværdier indregnes under 

finansielle omkostninger. 

Hensatte forpligtelser til fjernelse af produktionsanlæg samt 

retablering af borepladser måles til nutidsværdien af den på 

balancetidspunktet forventede fremtidige forpligtelse til oprydning 

og nedlukning. Den hensatte forpligtelse opgøres ud 

fra nuværende krav og estimerede omkostninger, der tilbagediskonteres 

til nutidsværdi. Konkrete risici, som skønnes at 

være på den hensatte forpligtelse, indregnes i de estimerede 

omkostninger. Der anvendes en diskonteringsfaktor, som 

reflekterer samfundets generelle renteniveau. Forpligtelserne 

indregnes, når disse opstår, og reguleres løbende for at 


afspejle ændringer i krav og prisniveau mv. Værdien af den 

hensatte forpligtelse indregnes under materielle aktiver og 

afskrives sammen med de relevante aktiver. Den tidsmæssige 

forøgelse af nutidsværdien indregnes i årets resultat 

under finansielle omkostninger. 

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende 

kontrakter, når de forventede fordele for koncernen fra en 

kontrakt er mindre end de uundgåelige omkostninger i henhold 

til kontrakten. 

Hvis det ikke anses for sandsynligt, at en forpligtelse vil 

medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, 

eller hvis forpligtelsen ikke kan opgøres pålideligt, anses 

forpligtelsen for at være en eventualforpligtigelse, som ikke 

indregnes i balancen. Der oplyses om væsentlige eventualforpligtelser 

i noterne. 

finansielle forpligtelser 

Finansielle forpligtelser omfatter prioritetsgæld, bankgæld, 

leverandørgæld og andre gældsforpligtelser til offentlige 

myndigheder mv. 

Obligationslån, gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter 

i øvrigt indregnes ved lånoptagelse til det modtagne 

provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. 

I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til 

amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes 

metode, således at forskellen mellem provenuet og den 

nominelle værdi indregnes i årets resultat under finansielle 

omkostninger over låneperioden. 

Vedrørende hybridkapital henvises til særskilt omtale under 

egenkapital. 

I gæld til kreditinstitutter i øvrigt indregnes tillige den kapitaliserede 

restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter, 

målt til amortiseret kostpris. 

Gæld til leverandører, skyldig selskabsskat og øvrige gældsforpligtelser 

måles til nettorealisationsværdi. 

Under andre gældsforpligtelser indgår bl.a. negative dagsværdier 

af afledte finansielle instrumenter samt visse realiserede 

og urealiserede gevinster og tab på lån i DONG Oil 

Pipe A/S mv. 

Gæld, hvis værdi er effektivt sikret, reguleres til dagsværdi 

for så vidt angår den sikrede risiko. Værdireguleringen 


indregnes i årets resultat under finansielle indtægter eller 

omkostninger. 

Regnskabspraksis for øvrige 

regnskabsposter 


Nyerhvervede og nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet 

fra overtagelses- eller stiftelsestidspunktet. 

Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i årets resultat 

frem til afståelsestidspunktet henholdsvis afviklingstidspunktet. 

Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, 

solgte eller afviklede virksomheder. Ophørte aktiviteter 

præsenteres dog særskilt, jf. nedenfor. 

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor DONG 

Energy faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed. 

Ved køb af nye virksomheder, hvor moderselskabet opnår bestemmende 

indflydelse over den købte virksomhed, anvendes 

overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare 

aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles 

til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Identificerbare 

immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller 

udspringer fra en kontraktlig ret og dagsværdien kan opgøres 

pålideligt. Der indregnes udskudt skat af de foretagne 

omvurderinger. 

Minoritetsinteresser måles ved første indregning enten til 

dagsværdi eller til deres forholdsmæssige andel af dagsværdien 

af den overtagne virksomheds identificerbare aktiver, 

forpligtelser og eventualforpligtelser. I det første tilfælde indregnes 

der goodwill vedrørende minoritetsinteressernes ejerandel 

i den overtagne virksomhed, mens der i sidstnævnte 

tilfælde ikke indregnes goodwill vedrørende minoritetsinteresser. 

Målingen af minoritetsinteresser vælges transaktion 

for transaktion og anføres i noterne i forbindelse med beskrivelsen 

af den overtagne virksomhed. 

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem købsvederlaget for 

virksomheden, værdien af minoritetsinteresser i den overtagne 

virksomhed og dagsværdien af overtagne identificerbare 

aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som 

goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill afskrives ikke, 

men testes minimum årligt for værdiforringelse. Første værdiforringelsestest 

udføres inden udgangen af overtagelsesåret. 

Ved overtagelsen henføres goodwill til de pengestrømsfrembringende 

enheder, der efterfølgende danner grundlag 

for værdiforringelsestest. Goodwill og dagsværdireguleringer 

i forbindelse med overtagelse af en udenlandsk enhed med 


144 



anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta 

behandles som aktiver og forpligtelser tilhørende den 

udenlandske enhed og omregnes ved første indregning til 

den udenlandske enheds funktionelle valuta med transaktionsdagens 

valutakurs. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) 

indregnes i årets resultat på overtagelsestidspunktet. 

Købsvederlaget for en virksomhed består af dagsværdien 

af det aftalte vederlag i form af overtagne aktiver, påtagne 

forpligtelser og udstedte egenkapitalinstrumenter. Hvis dele 

af vederlaget er betinget af fremtidige begivenheder, indregnes 

disse dele af vederlaget i kostprisen til dagsværdi på 

overtagelsestidspunktet. Omkostninger vedrørende virksomhedssammenslutninger 

indregnes direkte i årets resultat ved 

afholdelsen. 

Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om målingen 

af overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og 

eventualforpligtelser, sker første indregning på grundlag af 

foreløbigt opgjorte dagsværdier. Hvis det efterfølgende viser 

sig, at identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser 

havde en anden dagsværdi på overtagelsestidspunktet 

end først antaget, reguleres opgørelsen, herunder goodwill, 

med tilbagevirkende kraft indtil 12 måneder efter overtagelsen 

og sammenligningstal tilpasses. Herefter reguleres 

goodwill ikke. Ændringer i skøn over betingede købsvederlag 

indregnes som hovedregel direkte i årets resultat. 

Gevinst eller tab ved afhændelse eller afvikling af virksomheder 

og kapitalandele i associerede virksomheder opgøres 

som forskellen mellem på den ene side salgssummen eller 

afviklingssummen og på den anden side regnskabsmæssig 

værdi af nettoaktiver inklusive goodwill på salgstidspunktet 

og omkostninger til salg eller afvikling. Gevinst eller 

tab indregnes i årets resultat under resultat ved salg af 

virksomheder. 

Effekt af køb og salg af minoritetsinteresser efter opnåelse af 

kontrol indregnes direkte på egenkapitalen. Ved køb foretages 

ikke omvurdering af overtagne nettoaktiver. 

Omregning af fremmed valuta 

For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen 

fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er 

den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, 

hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. 

Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er 

transaktioner i fremmed valuta. 


Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning 

til den funktionelle valuta efter transaktionsdagens 

kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens 

kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i årets 

resultat under finansielle indtægter eller omkostninger. 

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed 

valuta omregnes til den funktionelle valuta til balancedagens 

valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen 

på tidspunktet for tilgodehavendets eller forpligtelsens 

opståen eller kursen i seneste årsrapport indregnes i årets 

resultat under finansielle indtægter eller omkostninger. 

Kursgevinster og kurstab på sikringstransaktioner vedrørende 

varekøb og varesalg indregnes på samme tidspunkt og 

i samme regnskabspost som det sikrede. 

Ved indregning i koncernregnskabet af dattervirksomheder 

og pro rata konsoliderede virksomheder med en anden 

funktionel valuta end danske kroner omregnes totalindkomstopgørelserne 

til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne 

omregnes til balancedagens valutakurser. Som 

transaktionsdagens kurs anvendes en gennemsnitskurs for 

de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et væsentligt 

anderledes billede. Kursforskelle, opstået ved omregning 

af disse virksomheders egenkapital ved årets begyndelse 

til balancedagens valutakurser samt ved omregning af 

totalindkomstopgørelser fra transaktionsdagens kurs til 

balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen 

under en særskilt reserve for valutakursreguleringer. 

Valutakursreguleringen fordeles mellem moderselskabets og 

minoritetsaktionærernes egenkapital. 

Kursregulering af mellemværender, der anses for en del af 

den samlede nettoinvestering i virksomheder med en anden 

funktionel valuta end danske kroner, indregnes i koncernregnskabet 

direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve 

for valutakursreguleringer. Tilsvarende indregnes i koncernregnskabet 

valutakursgevinster og -tab på den del af lån og 

afledte finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring 

af nettoinvesteringen i disse virksomheder, og som effektivt 

sikrer mod tilsvarende valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering 

i virksomheden, direkte i egenkapitalen under en 

særskilt reserve for valutakursreguleringer. 

Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder 

med en anden funktionel valuta end danske kroner 

omregnes andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, 

og andelen af egenkapital inklusive goodwill omregnes efter 


alancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved 

omregning af andelen af udenlandske associerede virksomheders 

egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens 

valutakurser samt ved omregning af andelen af årets resultat 

fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes 

direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for 

valutakursreguleringer. 

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder, hvor 

kontrol mistes, eller ved tilbagebetaling af mellemværender, 

der anses for en del af nettoinvesteringen, reklassificeres den 

andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er indregnet 

direkte i egenkapitalen, og som kan henføres hertil, 

til årets resultat sammen med eventuel gevinst eller tab ved 

afståelsen. 

Ved afståelse af delvist ejede udenlandske dattervirksomheder 

henføres den del af valutakursreserven, der vedrører 

minoritetsinteresser, ikke til årets resultat. 

Ved delvis afståelse af udenlandske dattervirksomheder, 

uden at kontrollen afgives, overføres en forholdsmæssig andel 

af valutakursreguleringsreserven fra moderselskabsaktionærernes 

til minoritetsaktionærernes andel af egenkapitalen. 

Tilbagebetaling af mellemværender, der anses for en del af 

nettoinvesteringen, anses ikke i sig selv for delvis afståelse 

af dattervirksomheden. 

Salg og marketing 

Salg og marketing, der omfatter generel markedsføring af 

DONG Energy og DONG Energy’s produkter, indregnes i 

årets resultat i takt med, at de afholdes. I posten er indeholdt 

direkte henførbare omkostninger samt fordelte indirekte omkostninger 

til salg og marketing. 

ledelse og administration 

Ledelse og administration, der hovedsagelig omfatter personaleomkostninger 

til ledelse og administrativt personale, 

indregnes i årets resultat i takt med, at de afholdes. I posten 

er indeholdt direkte henførbare omkostninger samt fordelte 

indirekte omkostninger til ledelse og administration. 

Desuden indgår nedskrivninger af tilgodehavender fra salg. 

Andre driftsindtægter og -omkostninger 

Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabsposter 

af sekundær karakter i forhold til koncernens 

aktiviteter, herunder fortjeneste og tab ved løbende salg 

og udskiftning af immaterielle og materielle aktiver samt 


modtagne tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter og 

andre investeringer mv. 

Tilskud til udviklingsprojekter og andre investeringer indregnes 

i takt med afskrivning af de aktiver, som tilskuddene 

vedrører. Øvrige indtægter og omkostninger indregnes i takt 

med, at de afholdes. Fortjenester og tab ved salg af immaterielle 

og materielle aktiver opgøres som salgsprisen med fradrag 

af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi 

på salgstidspunktet. 

Offentlige tilskud 

Offentlige tilskud omfatter tilskud til miljøvenlig elproduktion, 

tilskud til og finansiering af forsknings- og udviklingprojekter 

samt tilskud til andre investeringer mv. Offentlige 

tilskud indregnes, når der er rimelig sikkerhed for, at de vil 

blive modtaget. 

Tilskud til elproduktion indregnes under nettoomsætning i 

takt med, at den tilhørende omsætning af el indregnes. 

Tilskud til forsknings- og udviklingsomkostninger, der indregnes 

direkte i årets resultat, indregnes under andre driftsindtægter, 

i takt med at de tilskudsberettigede omkostninger 

afholdes. 

Tilskud til udviklingsprojekter og andre investeringer indregnes 

i balancen under gældsforpligtelser og overføres til 

andre driftsindtægter i årets resultat i takt med afskrivning 

af de aktiver, som tilskuddene vedrører. 

Tildelte CO2-kvoter indregnes under rettigheder som immaterielle 

aktiver. Der henvises til beskrivelse af anvendt 

regnskabspraksis under nævnte afsnit. 

Resultatandele i associerede virksomheder 

I årets resultat indregnes den forholdsmæssige andel af de 

associerede virksomheders resultater efter skat og minoritetsinteresser 

og efter eliminering af den forholdsmæssige 

andel af intern avance/tab. 

finansielle indtægter og omkostninger 

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, 

kursgevinster og kurstab samt nedskrivninger vedrørende 

værdipapirer, forpligtelser og transaktioner i fremmed valuta, 

amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder 

finansielle leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser 

under acontoskatteordningen mv. Endvidere indgår realiserede 

og urealiserede gevinster og tab vedrørende afledte 


146 



finansielle instrumenter, der ikke er indgået til sikring af 

nettoomsætning eller produktionsomkostninger. Renter 

indregnes efter periodiseringsprincippet. Udbytter fra andre 

kapitalandele indregnes, når udbyttet modtages. 

Låneomkostninger for generel låntagning eller lån, der direkte 

vedrører anskaffelse, opførelse eller udvikling af kvalificerende 

aktiver, henføres til kostprisen for sådanne aktiver. 

Skat af årets resultat 

Koncernen er omfattet af de danske regler om tvungen 

sambeskatning og har tillige valgt international sambeskatning 

med koncernens udenlandske dattervirksomheder. 

Koncernens dattervirksomheder indgår i sambeskatningen 

fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, 

og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra 

konsolideringen. 

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede 

danske dattervirksomheder i forhold til disses 

skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager 

danske dattervirksomheder med skattemæssigt underskud 

sambeskatningsbidrag fra moderselskabet svarende til skatteværdien 

af de udnyttede underskud (fuld fordeling), mens 

virksomheder, der anvender skattemæssigt underskud i andre 

danske virksomheder, betaler sambeskatningsbidrag til 

moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede 

underskud. 

Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat, årets 

sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat indregnes 

i årets resultat med den del, der kan henføres til årets resultat, 

og direkte i anden totalindkomst med den del, der kan 

henføres til posteringer direkte i anden totalindkomst. 

Koncernen er tilsluttet acontoskatteordningen. Skattegodtgørelse/skattetillæg 

fordeles mellem de sambeskattede 

danske virksomheder i overensstemmelse med fordeling af 

den danske selskabsskat og indregnes under finansielle indtægter 

henholdsvis finansielle omkostninger. 

Dattervirksomheder, der beskæftiger sig med indvinding 

af naturgas og olie (kulbrinter), er omfattet af kulbrinteskattelovgivningen 

i de lande, hvor dattervirksomhederne 

opererer. Kulbrinteskatter beregnes på baggrund af en skattepligtig 

kulbrinteindkomst og omfatter både skatter beregnet 

med det pågældende lands almindelige selskabsskatteprocent 

og skatter beregnet med forhøjede skattesatser. 

Kulbrinteskatter indregnes under skat af årets resultat. 


immaterielle aktiver 

Goodwill 

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris 

som beskrevet under virksomhedssammenslutninger. 

Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede 

nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering 

af goodwill. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres 

til koncernens pengestrømsfrembringende enheder 

på overtagelsestidspunktet. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembringende 

enheder følger den ledelsesmæssige struktur 

og interne økonomistyring. 

Rettigheder 

Tildelte og erhvervede CO2-kvoter, herunder CO2-kreditter, der regnskabsmæssigt behandles som rettigheder, måles 

ved første indregning til kostpris. Hvis der i forbindelse med 

en tildeling ydes et tilskud, udgør kostprisen det faktiske 

vederlag, der betales for kvoterne, det vil sige 0 kr., hvis 

kvoterne tildeles gratis. CO2-kvoter afskrives i takt med 

den faktiske udledning af CO2 . I det omfang den faktiske 

udledning overstiger de tildelte og erhvervede CO2-kvoter, indregnes dagsværdien af de yderligere CO2-kvoter, som 

DONG Energy er forpligtet til at afregne, som en forpligtelse. 

Afskrivningsgrundlaget for CO2-kvoter opgøres under hensyntagen 

til kvoternes scrapværdi, hvis værdi afhænger af, 

om kvoterne forventes anvendt eller solgt. Scrapværdien for 

CO2-kvoter, der forventes anvendt, er 0 kr. 

Øvrige rettigheder omfatter gaskøbsrettigheder, erhvervede 

kunderettigheder samt it softwarelicenser mv. og måles til 

kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. 

Gaskøbsrettigheder afskrives efter unit-of-production metoden 

under hensyntagen til den forventede indtjeningsprofil, 

således at afskrivningsmønsteret afspejler de forventede indtjeningsmønstre. 

Øvrige rettigheder afskrives lineært over den 

forventede økonomiske levetid, der fastlægges på baggrund af 

ledelsens erfaringer indenfor det enkelte forretningsområde, 

og de aktiver, som rettigheden knytter sig til. Aktiverede rettigheder 

er vurderet at have en levetid på 5 - 20 år. 

udviklingsprojekter 

Udviklingsprojekter omfatter udvikling af it systemer mv. 

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, 

hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer 

og et potentielt fremtidigt marked eller anvendelsesmulighed 

i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at 

fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som 

immaterielle aktiver, hvis kostprisen kan opgøres pålideligt, 


og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening 

eller nettosalgsprisen kan dække produktions-, salgs-, 

administrations- og udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger 

indregnes i årets resultat, efterhånden som 

omkostningerne afholdes. 

Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med 

fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen 

omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der 

kan henføres til koncernens udviklingsaktiviteter og låneomkostninger 

fra specifik og generel låntagning, der direkte 

vedrører udviklingen af udviklingsprojekter. 

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter 

lineært over den vurderede økonomiske brugstid 

fra det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Afskrivningsperioden 

udgør sædvanligvis 5 år. Afskrivningsgrund laget 

reduceres med eventuelle nedskrivninger. 

Forudbetalinger for immaterielle aktiver klassificeres sammen 

med udviklingsprojekter under udførelse. 

kapitalandele i associerede virksomheder 

Kapitalandele i associerede virksomheder måles i koncernregnskabet 

efter den indre værdis metode, hvorved kapitalandelene 

i balancen måles til den forholdsmæssige andel 

af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens 

regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig 

andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med 

tillæg af merværdier ved køb, herunder goodwill. 

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig 

indre værdi måles til 0 kr. Hvis koncernen har en retlig eller 

faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds 

underbalance, indregnes denne under forpligtelser. 

Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til 

amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse 

af tab. 

Ved køb af kapitalandele i associerede virksomheder anvendes 

overtagelsesmetoden, jf. beskrivelsen under virk som - 

heds sammenslutninger. 

Andre kapitalandele 

Andre kapitalandele indgår i kategorien finansielle aktiver 

disponible for salg. Finansielle aktiver disponible for salg er 

finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, 

og som enten er klassificeret som disponible for salg eller 


som ikke kan klassificeres som hverken udlån eller tilgodehavender, 

finansielle aktiver der måles til dagsværdi via årets 

resultat, eller finansielle aktiver, der beholdes til udløb. 

Andre kapitalandele indregnes første gang i balancen til 

kostpris svarende til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger. 

Efterfølgende måles andre kapitalandele til 

kostpris med fradrag af eventuelle nedskrivninger som følge 

af værdiforringelse, idet DONG Energy’s andre kapitalandele 

er unoterede værdipapirer, og det vurderes ikke muligt at opgøre 

en dagsværdi af værdipapirerne pålideligt. 

Andre langfristede finansielle aktiver 

Andre langfristede finansielle aktiver omfatter tilgodehavender, 

der indregnes første gang i balancen til kostpris 

svarende til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret 

kostpris. 

varebeholdninger 

Varebeholdninger består af naturgas og olie, der befinder 

sig på lagerfaciliteter, råvarer og hjælpematerialer samt 

brændselslagre. 

Kostprisen for naturgas opgøres som vægtet gennemsnit af 

den seneste måneds købspriser inklusive transportomkostninger. 

Kostprisen for olie opgøres som gennemsnittet af 

produktionsomkostningerne. 

Tildelte og erhvervede CO2-kvoter, der indgår som en del 

af koncernens handelsaktiviteter med henblik på at skabe 

gevinster ved kortsigtede prisændringer, måles til dagsværdi 

med værdireguleringer indregnet i årets resultat. 

Øvrige varebeholdninger måles til kostpris efter FIFOprincippet 

eller nettorealisationsværdi. Er nettorealisationsværdien 

lavere end kostprisen, nedskrives varebeholdningerne 

til denne lavere nettorealisationsværdi. 

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som 

forventet salgssum med fradrag af eventuelle færdiggørelsesomkostninger 

og omkostninger, der afholdes for at effektuere 

salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, 

ukurans og udvikling i forventet salgspris. 

Tilgodehavender 

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der foretages 

nedskrivning til imødegåelse af skønnede tab, hvor 

der vurderes at være indtruffet en objektiv indikation af, at 

et tilgodehavende eller en portefølje af tilgodehavender er 


148 



værdiforringet. Hvis der foreligger en objektiv indikation af, 

at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages 

nedskrivning på individuelt niveau. 

Tilgodehavender, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation 

af værdiforringelse på individuelt niveau, vurderes på 

porteføljeniveau for objektiv indikation af værdiforringelse. 

Porteføljerne baseres primært på debitorernes hjemsted og 

kreditvurdering i overensstemmelse med koncernens kreditrisikostyringspolitik. 

De objektive indikatorer, som anvendes 

for porteføljer, er fastsat baseret på historiske tabserfaringer. 

Hvis der for en portefølje er objektiv indikation af værdiforringelse, 

foretages nedskrivningstest, hvor de forventede 

fremtidige pengestrømme estimeres på basis af de historiske 

tabserfaringer korrigeret for aktuelle markedsforhold og individuelle 

forhold relateret til den enkelte portefølje. 

Nedskrivninger opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige 

værdi og nutidsværdien af de forventede pengestrømme, 

herunder realisationsværdien af eventuelle modtagne 

sikkerhedsstillelser. Som diskonteringssats anvendes 

den effektive rente for det enkelte tilgodehavende eller den 

enkelte portefølje. 

Indregning af renter på nedskrevne tilgodehavender beregnes 

på den nedskrevne værdi med den effektive rente for det 

enkelte tilgodehavende eller den enkelte portefølje. 

Entreprisekontrakter 

Entreprisekontrakter omfatter opførelse af anlæg med høj 

grad af individualisering med hensyn til design, og hvor der 

inden arbejdet påbegyndes er indgået bindende kontrakt, 

der medfører bod eller erstatning ved senere ophævelse. 

Entreprisekontrakter omfatter herudover tjenesteydelser som 

etablering af ledningsnet mv. Entreprisekontrakter måles 

til salgsværdien af det udførte arbejde fratrukket acontofaktureringer. 

Salgsværdien for entreprisekontrakter måles 

på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og 

de samlede forventede indtægter på den enkelte kontrakt. 

Færdiggørelsesgraden fastlægges på baggrund af en vurdering 

af det udførte arbejde, normalt beregnet som forholdet 

mellem de afholdte omkostninger og de samlede forventede 

omkostninger til den pågældende entreprise. 

Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger 

for en entreprisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning, 

indregnes det forventede tab på entreprisekontrakten 

straks som en omkostning og en hensat forpligtelse. 


Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes 

pålideligt, måles salgsværdien kun svarende til de medgåede 

omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive 

genindvundet. 

Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte 

arbejde overstiger acontofaktureringer og forventede tab, 

indregnes under tilgodehavender. Entreprisekontrakter, hvor 

acontofaktureringer og forventede tab overstiger salgsværdien, 

indregnes under forpligtelser. 

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser. 

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse 

af kontrakter indregnes i årets resultat i takt med, at de 

afholdes. 

kort- og langfristede værdipapirer 

Værdipapirer omfattende obligationer, der løbende overvåges, 

måles og rapporteres til dagsværdi i henhold til koncernens 

investeringspolitik, indregnes på handelsdatoen under 

kortfristede aktiver og måles til dagsværdi, svarende til børskurs 

for børsnoterede papirer og til en skønnet dagsværdi 

opgjort på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte 

værdiansættelsesmetoder for unoterede papirer. 

Ændringer i dagsværdi af værdipapirer indregnes i 

årets resultat under finansielle indtægter og finansielle 

omkostninger. 

Selskabsskat og udskudt skat 

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat 

indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige 

indkomst, reguleret for betalte acontoskatter. 

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode 

af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig 

og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. 

Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle 

vedrørende skat temæssigt ikke-afskrivningsberettiget 

goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor 

midlertidige forskelle - bortset fra virksomhedsovertagelser 

- er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt 

på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor 

opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige 

beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af 

ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling 

af forpligtelsen. 


Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede 

skattemæssige underskud, indregnes under 

andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes 

at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig 

indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser 

inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. 

Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser modregnes, 

hvis virksomheden har en juridisk ret til at modregne aktuelle 

skatteforpligtelser og skatteaktiver eller har til hensigt 

enten at indfri aktuelle skatteforpligtelser og skatteaktiver 

på nettobasis eller at realisere aktiverne og forpligtelserne 

samtidig. 

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne 

elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. 

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser 

i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning 

vil være gældende, når den udskudte skat forventes 

udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af 

ændringer i skattesatser indregnes i årets resultat. 

Der afsættes ikke udskudt skat af midlertidige forskelle mellem 

den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af køb 

af fællesledede aktiver, herunder licensandele. 

Pensioner 

Koncernen har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler 

med hovedparten af koncernens ansatte. 

Indbetalinger til forsikringsafdækkede (bidragsbaserede) 

pensionsordninger indregnes i årets resultat i den periode, 

de vedrører, og eventuelle skyldige indbetalinger indregnes i 

balancen under andre gældsforpligtelser. 

Pensioner, som ikke er forsikringsafdækkede (ydelsesbaserede 

ordninger), vedrører pensioner til enkelte fratrådte medarbejdere 

på kraftværker og tjenestemænd, som er overtaget 

fra kommunalt ejede regionale gasselskaber. Forpligtelsen er 

opgjort efter en aktuarmæssig beregning. For ydelsesbaserede 

ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning af 

kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales 

i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag 

af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. 

lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien 

beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret 

til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt 

beregnede kapitalværdi medtages i balancen under 


pensionsforpligtelser. I årets resultat indregnes årets pensionsomkostninger 

inklusive aktuarmæssige gevinster og tab. 

De økonomiske konsekvenser af de af koncernen indgåede 

ydelsesbaserede pensionsordninger er uvæsentlige. 

leasing 

Til vurdering af om en kontrakt udgør en leasingaftale, anvendes 

kriterierne i IFRIC 4. 

Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle 

og operationelle leasingforpligtelser. 

En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed 

overfører risici og fordele ved at eje det leasede 

aktiv. Andre leasingaftaler klassificeres som operationelle. 

Den regnskabsmæssige behandling af finansielt leasede aktiver 

og den tilhørende forpligtelse er beskrevet i afsnittene 

om materielle aktiver henholdsvis finansielle forpligtelser. 

Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes 

lineært i årets resultat over leasingperioden. 

Aktiver bestemt for salg 

Aktiver bestemt for salg og dertil knyttede forpligtelser udskilles 

i særskilte linier i balancen, og hovedposterne specificeres 

i noterne. Sammenligningstal i balancen tilpasses ikke. 

Aktiver bestemt for salg omfatter langfristede aktiver og afhændelsesgrupper, 

som er bestemt for salg. Afhændelsesgrupper 

er grupper af aktiver, som skal afhændes samlet ved 

salg eller lignende i en enkelt transaktion. Forpligtelser vedrørende 

aktiver bestemt for salg er forpligtelser direkte tilknyttet 

disse aktiver, som vil blive overført ved transaktionen. 

Aktiver klassificeres som bestemt for salg, når deres regnskabsmæssige 

værdi primært vil blive genindvundet ved salg 

inden for 12 måneder i henhold til en formel plan frem for 

gennem fortsat anvendelse. 

Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg, 

måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi 

på tidspunktet for klassifikation som bestemt for salg eller 

dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives 

og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de 

klassificeres som bestemt for salg. 

Tab ved værdiforringelse, som opstår ved den første klassifikation 

som bestemt for salg, og gevinster eller tab ved 


150 



efterfølgende måling til laveste værdi af den regnskabsmæssig 

værdi eller dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, 

indregnes i årets resultat under de poster, de vedrører. 

Gevinster og tab oplyses i noterne. 

Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme fordelt på drifts-, 

investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning 

i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. 

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises 

separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen 

indregnes pengestrømme vedrørende 

købte virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme 

vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til 

salgstidspunktet. 

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres efter den indirekte 

metode som resultat af primær drift reguleret for ikke-kontante 

driftsposter, ændring i nettoarbejdskapital, modtagne 

og betalte renter samt betalt selskabsskat. 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i 

forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter, 

køb og salg af immaterielle, materielle og andre langfristede 

aktiver samt køb og salg af værdipapirer, som ikke medregnes 

som likvider. 

Indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikkelikvide 

transaktioner. 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer 

i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger 

forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på 

rentebærende gæld, køb og salg af egne aktier samt betaling 

af udbytte til selskabsdeltagere og rentebetalinger vedrørende 

hybridkapitalen. 

Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes 

som betaling af renter og afdrag på gæld. 

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer, 

der indgår i den løbende likviditetsstyring, og som uden hindring 

kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der 

kun er ubetydelige risici for værdiændringer. 

Pengestrømme i andre valutaer end den funktionelle valuta 

omregnes med månedens gennemsnitlige valutakurs, med 

mindre disse afviger væsentligt fra transaktionsdagens kurser. 


Segmentoplysninger 

Driftssegmenter rapporteres i overensstemmelse med koncernens 

interne ledelsesrapportering, der tilgår koncernens 

øverste operationelle ledelse. Den operationelle ledelse udgøres 

af koncernledelsen. 

Segmentoplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med 

koncernens anvendte regnskabspraksis og følger den interne 

ledelsesrapportering. 

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og 

-forpligtelser omfatter de poster, der direkte er henført til det 

enkelte segment, samt de poster, der indirekte er allokeret til 

det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede 

poster indgår i andre aktiviteter og omfatter primært aktiver 

og forpligtelser samt indtægter og omkostninger vedrørende 

koncernens administrative funktioner, investeringsaktivitet, 

indkomstskatter mv. 

Koncernens primære resultatmål er EBITDA, hvor EBITDA 

defineres som resultat før af- og nedskrivninger, finansielle 

poster og skat, men inklusive afskrivninger på købte CO2- kvoter, da købte CO2-kvoter betragtes som vareforbrug. 

Koncernens sekundære resultatmål er EBIT, hvor EBIT defineres 

som resultat før finansielle poster og skat. 

Segmentaktiver omfatter de aktiver, som anvendes direkte i 

driften for det enkelte segment. Aktuelle og udskudte skatter 

allokeres ikke til enkeltsegmenter, idet disse ikke anvendes 

direkte i driften for det enkelte segment. 

Segmentoplysninger vedrørende geografiske markeder er 

opgjort således, at nettoomsætning i muligt omfang er 

opdelt efter kundernes geografiske placering ud fra leveringssted. 

Når levering sker direkte fra produktionsplatforme 

i Nordsøen, kender DONG Energy ikke det endelige leveringssted. 

I disse tilfælde, defineres kundernes geografiske 

placering ud fra faktureringsadressen. Langfristede aktiver er 

geografisk opdelt efter aktivernes fysiske placering og omfatter 

immaterielle og materielle aktiver. 

Prisfastsættelsen af transaktioner mellem segmenter sker på 



Hoved- og nøgletal definitioner 

Såfremt andet ikke er angivet, er nøgletal beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings ‘Anbefalinger og Nøgletal 

2010’. 

EBITDA margin 1 

EBIT margin 

Resultat pr. aktie (EPS) á 10 kr. 1 

Foreslået udbytte pr. aktie (DPS) 

á 10 kr 

Payout-ratio 1 

Betalt udbytte pr. aktie á 10 kr. 

Gennemsnitlige antal aktier 

Justeret nettogæld i forhold til 

pengestrømme fra driftsaktivitet 1 

Finansiel gearing 


Resultat af primær drift eksklusive af- og nedskrivninger 


Resultat af primær drift 


Resultat 2 

Gennemsnitlige antal aktier 

Samlet foreslået udbytte 

Antal aktierultimo Samlet foreslået udbytte 


Samlet betalt udbytte 

Antal aktier 3 

(Aktier primo x D 4 ) + (Aktier ultimo x (365-D 4 )) 

365 

Rentebærende nettogæld + 50% hybridkapital 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 

Rentebærende nettogæld 

Egenkapital i alt 

EBITDA 1 Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og skat. EBITDA er fra og med 2007 opgjort 

inklusive afskrivninger på købte CO 2 -kvoter, da købte CO 2 -kvoter betragtes som vareforbrug. 

EBITDA korrigeret for særlig 

kulbrinteskat 1 

EBITDA korrigeret for særlig kulbrinteskat, der følger af koncernens engagement inden for 

efterforskning og produktion af naturgas og olie. 

Rentebærende aktiver Rentebærende aktiver med fradrag af udnyttede kassekreditter. 

Rentebærende gæld Rentebærende gæld eksklusive udnyttede kassekreditter og hybridkapital. 

Funds From Operation (FFO) 1 Pengestrømme fra driftsaktivitet før ændring i driftskapital tillagt modtagne udbytter fra associerede 

virksomheder og kapitalandele fratrukket 50% af renterne på hybridkapitalen. 

Bruttoinvesteringer 1 Pengestrømme fra investeringsaktivitet, eksklusive modtagne udbytter fra associerede virksomheder 

og kapitalandele, salg af aktiver og virksomheder og kortfristede kapitalanbringelser, der ikke er 

en del af likvide beholdninger. 

Nettoinvesteringer 1 Bruttoinvesteringer fratrukket salg af aktiver og virksomheder. Hertil lægges/fratrækkes 

overtaget/overdraget gæld i forbindelse med køb og salg af virksomheder, samt fratrækkes 

minoritetinteressers andel af investeringer i 100%-konsoliderede investeringsprojekter og salgspris 

for minoritetsposter. 


koncerneksterne transaktioner 1 

Nettoarbejdskapital koncerninterne 

transaktioner 1 

Varebeholdninger, tilgodehavender fra salg, associerede og fællesledede virksomheder samt 

øvrige driftsmæssige omsætningsaktiver fratrukket leverandørgæld og gældsforpligtelser til associerede 

og fællesledede virksomheder samt øvrige driftsmæssige kortfristede forpligtelser. 

Periodeafgrænsningsposter indgår ikke i opgørelsen af nettoarbejdskapital. 

Koncerninterne tilgodehavender fra salg fratrukket koncernintern leverandørgæld. 

1 Definitionen afviger fra Den Danske Finansanalytikerforenings ‘Anbefalinger og Nøgletal 2010’. 

2 Resultat pr. aktie (EPS) opgøres i overensstemmelse med IAS 33. 

3 Antal aktier udestående på tidspunktet, hvor det besluttes at udbetale udbytte. 

4 D = antal dage forud for en kapitalforhøjelse inklusive dagen hvor provenu modtages. 


152 


40 | Bevillings- og licensoversigt 

væsentlige bevillinger samt licenser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark og i udlandet 

Segment/Beliggenhed Aktivitet Bevilling/licens Ejerandel (%) Udløbsår 


Danmark Produktion Licens 7/86 Lulita part 44 2026 

Danmark Produktion Licens 7/89 Syd Arne 34 2027 

Danmark Produktion Licens 1/90 Lulita 22 2026 

Danmark Produktion Licens 4/95 Nini 40 2032 

Danmark Produktion Licens 6/95 Siri 50 2027 

Danmark Produktion Licens 16/98 Cecilie 22 2032 

Norge Produktion Licens PL250 Ormen Lange 9 2041 

Norge Produktion Licens PL019A Ula 20 2029 

Norge Produktion Licens PL019B Gyda 34 2018 

Norge Produktion Licens PL065 Tambar 45 2022 

Norge Produktion Licens PL300 Tambar East 45 2023 

Norge Produktion Licens P159B Alve 15 2029 

Norge Produktion Licens PL208 Ormen Lange 45 2040 

Danmark Udvikling Licens 5/98 Hejre 60 2040 

Norge Udvikling Licens PL274 Oselvar 55 2039 

Norge Udvikling Licens PL147 Trym 50 2027 

Norge Udvikling Licens PL113 Mjølner 20 2021 

Norge Udvikling Licens PL122 Marulk 30 2025 

Norge Udvikling Licens PL122B Marulk 30 2025 

Norge Udvikling Licens PL122C Marulk 30 2025 

Norge Udvikling Licens PL122D Marulk 30 2025 

Norge Udvikling Licens PL274CS 55 2039 

Storbritannien Udvikling Licens P911 Laggan 20 2031 

Storbritannien Udvikling Licens P1159 Tormore 20 2031 

Danmark Efterforskning Licens 7/86 Amalie 30 2026 

Danmark Efterforskning Licens 9/95 Maja 20 2011 

Danmark Efterforskning Licens 4/98 Svane 35 2013 

Danmark Efterforskning Licens 1/06 Hejre Extension 48 2011 

Danmark Efterforskning Licens 2/06 Syd Tor Pod 27 2012 

Danmark Efterforskning Licens 03/07 Visby 80 2011 

Danmark Efterforskning Licens 03/09 Solsort 50 2015 

Norge Efterforskning Licens PL019C Kark Lead 35 2018 

Norge Efterforskning Licens PL019D 34 2011 

Norge Efterforskning Licens PL289 Musling 40 2039 

Norge Efterforskning Licens PL299 Frode 40 2012 

Norge Efterforskning Licens PL301B Nemo SE 40 2011 




Norge Efterforskning Licens PL301CS Peking Duck 28 2013 

Norge Efterforskning Licens PL360 Lupin 20 2014 

Norge Efterforskning Licens PL429 Spinell 30 2013 

Norge Efterforskning Licens PL514 30 2015 

Norge Efterforskning Licens PL518 Zapffe 40 2016 

Norge Efterforskning Licens PL518B 40 2016 

Norge Efterforskning Licens PL529 Himmelbjerget 20 2016 

Norge Efterforskning Licens PL540 Silke 50 2015 

Storbritannien Efterforskning Licens P912 Torridon 100 2031 

Storbritannien Efterforskning Licens P967 Tobermory 33 2045 

Storbritannien Efterforskning Licens P1026 Rosebank N 10 2018 

Storbritannien Efterforskning Licens P1028 Cambo 20 2019 

Storbritannien Efterforskning Licens P1189 Cambo 20 2019 

Storbritannien Efterforskning Licens P1190 Tornado 20 2012 

Storbritannien Efterforskning Licens P1191 Rosebank S 10 2031 

Storbritannien Efterforskning Licens P1194 Aberlour 10 2012 

Storbritannien Efterforskning Licens P1195 Glenlivet 80 2012 

Storbritannien Efterforskning Licens P1262 Tornado 20 2012 

Storbritannien Efterforskning Licens P1272 Rosebank N 10 2018 

Storbritannien Efterforskning Licens P1373 Cretaceous A Lead 40 2011 

Storbritannien Efterforskning Licens P1374 Creetaceous F 40 2011 

Storbritannien Efterforskning Licens P1407 Glenshee 10 2011 

Storbritannien Efterforskning Licens P1453 Edradour (Black 

Sail) 


25 2011 

Storbritannien Efterforskning Licens P1454 Glenesk 40 2011 

Storbritannien Efterforskning Licens P1572 Highland Park 22 2013 

Storbritannien Efterforskning Licens P1598 Tamdhu 40 2013 

Storbritannien Efterforskning Licens P1599 Cretaceous A Lead 40 2013 

Storbritannien Efterforskning Licens P1636 Longmorn 30 2015 

Storbritannien Efterforskning LicensP1678 Dalmore 20 2031 

Storbritannien Efterforskning Licens P1830 Black Rock 25 2014 

Storbritannien Efterforskning Licens P1838 Tomintoul 20 2014 

Storbritannien Efterforskning Licens P1846 Sula South 30 2014 

Storbritannien Efterforskning Licens P1847 Milburn 30 2014 

Færøerne Efterforskning Licens F008 Stelkur 20 2014 

Færøerne Efterforskning Licens F016 Kúlubøkan 30 2011 

Grønland Efterforskning Licens G2007/26 Puilasoq 33 2012 

Grønland Efterforskning Licens G2011/11 Qamut 26 2014 


154 


40 | Bevillings- og licensoversigt 


Renewables 

Danmark Produktion Bevilling til elproduktion 

(Nysted) 


(Middelgrunden) 


(Horns Rev 2) 


(generel) 

Polen Produktion Bevilling til elproduktion 

(Karnice) 

Polen Produktion Bevilling til elproduktion 

(Karcino) 

Polen Produktion Bevilling til elproduktion (Lake 

Ostrowo) 

Generation 

Danmark Efterforskning/ 

produktion 


Bevilling til at efterforske og indvinde 

geotermisk energi 


(generel) 

Storbritannien Produktion Bevilling til elproduktion 

(Severn) 


Danmark Salg Bevilling til at drive 

naturgasforsyningsvirksomhed 

Danmark Salg Bevilling til lagring af gas i 

undergrunden 

Danmark Salg Bevilling til anvendelse af undergrunden 

til lagring af naturgas 

Danmark Salg Bevilling til distribution af 

naturgas 

- 2027 

- 2025 

- 2034 

- 2022 

- 2030 

- 2030 

- 2025 

- 2013 

- 2022 

- 2032 

- 2013 1 

- 2023 

- 2012 

- 2023 

Danmark Salg Bevilling til eldistribution - 2023 

Danmark Salg Bevilling til eltransmission - 2025 

Danmark Salg Bevilling til elforsyningspligtig 

virksomhed 

1 Bevillingen fornys løbende for en periode af 5 år. 

For en række af koncernens licenser gælder, at de licensudløbsdatoer, 

der vises for hver licens, angiver hele perioden for efterforsknings- 

og vurderingslicensen, som kan bibeholdes, hvis DONG 

Energy og koncernens partnere i hver enkelt licens opfylder visse 

licensbetingelser. Disse betingelser kan omfatte en forpligtelse 

til at bore et vist antal brønde i, eller at give andre tilsagn vedrørende 

planlægning eller udbygning af, det område, som licensen 

- 2012 

omfatter. Hvis DONG Energy og koncernens licenspartnere vælger 

ikke at opfylde sådanne betingelser, kan licensperioden udløbe 

tidligere end den dato, der er angivet i ovenstående tabel. 

Der kræves ikke produktionsbevilling for vindmølleparker med 

en kapacitet på under 25 MW i Danmark og under 100 MW i 

Storbritannien. 


41 | Virksomhedsoversigt 

Segment/virksomhed Type 1 Hjemsted Ejerandel 

moderselskab 

DONG Energy A/S Fredericia, Danmark - 


DONG E&P nr. 1 2008 A/S2 D Fredericia, Danmark 100% 

DONG CentralGraben E&P Ltd. D Fredericia, Danmark 100% 

DONG E&P (UK) Ltd. D London, England 100% 

DONG E&P A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG E&P Føroyar P/F D Torshavn, Færøerne 100% 

DONG E&P Grønland A/S D Sermersooq, Grønland 100% 

DONG E&P Norge AS D Stavanger, Norge 100% 

DONG E&P Shetland Islands (UK) Ltd. D London, England 100% 

Shetland Land lease Ltd. A London, England 20% 

Renewables 

A2SEA A/S D Fredericia, Danmark 67% 

A2SEA Deutschland GmbH D Hamborg, Tyskland 67% 

A2SEA Ltd. D London, England 67% 

Barrow Offshore Wind Ltd. F Berkshire, England 50% 

Borkum Riffgrund I Holding A/S D København, Danmark 100% 

Breeveertin II Wind Farm BV F Rotterdam, Holland 50% 

CT Offshore A/S A Odense, Danmark 29% 

Den Helder Wind Farm BV F Rotterdam, Holland 50% 

DONG Energy - Anholt Offshore A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Bukowiec Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 

DONG Energy Burbo (UK) Limited D London, England 100% 

DONG Energy Burbo Extension (UK) Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy Dłoń Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 

DONG Energy Gunfleet Sands Demo (UK) Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy Horns Rev I A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Horns Rev 2 A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Karcino Sp. z o.o. D Koszalin, Polen 100% 

DONG Energy Karnice III Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 

DONG Energy Koronowo Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 

DONG Energy London Array Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy London Array II Ltd. D London England 100% 

DONG Energy NearshoreLAB, Frederikshavn A/S D Frederikshavn, Danmark 100% 

DONG Energy Nysted I A/S D Fredericia, Danmark 86% 

DONG Energy Olecko Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 

DONG Energy Pancerzyn Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 



156 




DONG Energy Polska S.A. D Warszawa, Polen 100% 

DONG Energy Power (UK) Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy Power Vind Norge AS D Stavanger, Norge 100% 

DONG Energy Revewables Germany GmbH D Hamborg, Tyskland 100% 

DONG Energy Shell Flats (UK) Limited D London, England 100% 

DONG Energy Tuszyny Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 

DONG Energy Walney Extension (UK) Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy West of Dudden Sands (UK) Limited D London, England 100% 

DONG VE A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Vind A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Wind I (UK) Ltd. D London, England 100% 

DONG Wind (UK) II Ltd. D London, England 100% 

E2 Landvind A/S D Fredericia, Danmark 100% 

E2 Landvind A/S af 15. september 2003 D Fredericia, Danmark 100% 

E2 Landvind A/S af 20. oktober 2003 D Fredericia, Danmark 100% 

Energi E2 Renewables A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Greenpower (Broadmeadows) Limited F Aberdeen, Skotland 50% 

Gunfleet Grid Company Limited D London, England 100% 

Gunfleet Sands Ltd. D London, England 100% 

Gunfleet Sands II Ltd. D London, England 100% 

Heysham Offshore Wind Ltd. D London, England 100% 

Horns Rev I Offshore Wind Farm I/S F Fredericia, Danmark 40% 

Kappa Sp. z o.o. D Szczecin, Polen 100% 

Kraftgården AB A Ragunda, Sverige 26% 

Kvalheim Kraft DA A Drammen, Norge 33% 

Lincs Renewable Energy Holdings Limited F London, England 50% 

Lincs Wind Farm Ltd. F Edinburgh, Skotland 25% 

London Array Ltd. F Coventry, England 50% 

Midtfjellet Vindkraft AS F Fitjar, Norge 50% 

Morecambe Wind Ltd. F London, England 33% 

Nesa Vind A/S D Gentofte, Danmark 100% 

Nordkraft Vind AS F Narvik, Norge 50% 

Nysted Havmølle Park I/S F Fredericia, Danmark 43% 

Omikron Sp. z o.o. D Szczecin, Polen 100% 

Ploudalmezeau - Breiz Avel 01 S.A.S. D Paris, Frankrig 100% 

PNE2 RIFF I GmbH D Cuxhaven, Tyskland 100% 

PNE2 RIFF II GmbH D Cuxhaven, Tyskland 100% 

Polska Energia Wiatrowa Sp. z o.o. D Szczecin, Polen 100% 

P/S BI New Energy Solutions A København, Danmark 22% 

Scarweather Sands Ltd. F Coventry, England 50% 




Storrun Vindkraft AB D Uddevalla, Sverige 80% 

Storrun Vindkraft Elnät AB D Stockholm, Sverige 80% 

Vattenfall Indalsälven AB A Ragunda, Sverige 26% 

Walney (UK) Offshore Windfarms Ltd. D London, England 50% 

West of Dudden Sands F London, England 33% 

West Rijn Wind Farm BV F Rotterdam, Holland 50% 

Westermost Rough Ltd. D London, England 100% 

Zephyr AS A Sarpsborg, Norge 33% 

Generation 

Carron Engineering & Construction Limited D Stokesley, England 100% 

DONG Energy UK I Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy Kraftwerke Emden GmbH D Hamborg, Tyskland 100% 

DONG Energy Kraftwerke Greifswald Beteiligungs-GmbH D Rubenow, Tyskland 100% 

DONG Energy Kraftwerke Greifswald Verwaltungs GmbH D Rubenow, Tyskland 100% 

DONG Energy Kraftwerke Holding GmbH D Hamburg, Tyskland 100% 

DONG Energy Power A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Power Holding A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Power UK I Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy Humber Renewables Ltd. D London, England 100% 

DONG Energy Power Rotterdam B.V. D Rotterdam, Holland 100% 

DONG Generation Norge AS D Lindås, Norge 100% 

Dublin Waste to Energy (Holdings) Limited A Dublin, Irland 49% 

Dublin Waste to Energy Ltd. A Dublin, Irland 49% 

Elsamprojekt Polska Sp. z o.o. D Warszawa, Polen 100% 

Emineral A/S F Aalborg, Danmark 50% 

Enecogen V.O.F F Rotterdam, Holland 50% 

Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Haderslev Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Horsens Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% 

I/S Ensted Transithavn F Aabenraa, Danmark 50% 

Inbicon A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Kraftwerke Greifswald GmbH & Co. KG D Rubenow, Tyskland 100% 

MIG Business Development A/S D Frederikshavn, Danmark 50% 

Måbjergværket A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Odense Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% 

REnescience A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Severn Gas Transportation Limited D Newport, Wales 100% 

Severn Power Funding Limited D Newport, Wales 100% 

Severn Power Holdings Limited D Newport, Wales 100% 



158 




Severn Power Limited D Newport, Wales 100% 

Vejen Kraftvarmeværk A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Energy markets 

DE EM nr. 1 2008 A/S2 D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Financial Solutions GmbH D Leipzig, Tyskland 84% 

DONG Energy Germany AG D Leipzig, Tyskland 84% 

DONG Energy Infrastruktur Holding GmbH D Hamborg, Tyskland 100% 

DONG Energy Leitung E GmbH D Hamborg, Tyskland 100% 

DONG Energy Markets B.V. D Amsterdam, Holland 100% 

DONG Energy Markets GmbH D Dorsten, Tyskland 100% 

DONG Energy Pipelines A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Pipelines GmbH D Kiel, Tyskland 100% 

DONG Energy Sales GmbH D Lübeck, Tyskland 100% 

DONG Energy Speicher E GmbH D Hamborg, Tyskland 100% 

DONG Energy Speicher R GmbH D Kiel, Tyskland 100% 

DONG Naturgas A/S D Fredericia, Danmark 100% 

Etzel Kavernenbetriebsverwaltungsgesellschaft mbH A Hamborg, Tyskland 33% 

Etzel Kavernenbetriebsgesellschaft mbH & Co. KG A Hamborg, Tyskland 33% 

Gaspool Balancing Service GmbH A Berlin, Tyskland 25% 

Kielspeicher 103 GmbH & Co. KG F Kiel, Tyskland 49% 

Kielspeicher 103 Verwaltungs-GmbH F Kiel, Tyskland 49% 


Dansk Gasteknisk Center A/S A Rudersdal, Danmark 36% 

DE 2008 A/S2 D Fredericia, Danmark 100% 

DE S&D nr. 2 2008 A/S2 D Fredericia, Danmark 100% 

DELPRO A/S A Kolding, Danmark 33% 

DONG Energy Aktiebolag D Gøteborg, Sverige 100% 

DONG Energy City Drift ApS2 D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy El & Gas A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Eldistribution A/S D Frederica, Danmark 100% 

DONG Energy Gasforsyning A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Kabler A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Sales B.V. D Oesterhout, Holland 100% 

DONG Energy Sales & Distribution A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Service 1 A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Service 2 A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Gas Distribution A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Oil Pipe A/S D Fredericia, Danmark 100% 




DONG Storage A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Sverige Distribution AB D Gøteborg, Sverige 100% 

FordonsGas Sverige AB A Gøteborg, Sverige 50% 

Frederiksberg Energiservice A/S D Fredericia, Danmark 100% 

PowerSense A/S A Lyngby-Taarbæk, Danmark 44% 

Stadtwerke Lübeck GmbH A Lübeck, Tyskland 25% 

Stadtwerke Lübeck Netz GmbH A Lübeck, Tyskland 25% 

øvrige 

DE nr.1 2003 A/S2 D Fredericia, Danmark 100% 

DONG EGJ A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG El A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Oil & Gas A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Vangede A/S D Fredericia, Danmark 100% 

DONG Insurance A/S D Fredericia, Danmark 100% 

EM El Holding A/S D Fredericia, Danmark 100% 

EnergiGruppen Jylland El A/S D Fredericia, Danmark 100% 

EnergiGruppen Jylland El Holding A/S D Fredericia, Danmark 100% 

EnergiGruppen Jylland F&B A/S D Herning, Danmark 66% 

EnergiGruppen Jylland Forbrænding A/S IK Herning, Danmark 66% 

Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde IK København, Danmark 100% 

Stigsnæs Vandindvinding I/S IK Slagelse, Danmark 59% 

1 D = dattervirksomhed, A = associeret virksomhed, F = fællesledet virksomhed, IK = ikke konsolideret virksomhed. 

2 Selskabet benytter bestemmelsen i årsregnskabslovens § 6 til at undlade at aflægge selvstændig årsrapport. 

I ovenstående virksomhedsoversigt er angivet DONG Energy- 

koncernens ultimative ejerandele i de enkelte virksomheder, 

uanset om disse er direkte eller indirekte ejet. 



160 

anVEndt rEGnsKabspraKsis 

FOR IKKE-FINANSIELLE DATA 

Oversigt 

Oversigten med ikke-finansielle hoved- og nøgletal på side 3 

samt gennemgangen af resultater i 2010 på side 4-12 omfatter 

data fra de fem forretningsområder i DONG Energy. 

De ikke-finansielle data omfattende produktions-, miljø-, 

arbejdsmiljø- og medarbejderdata for DONG Energy og dens 

aktiviteter er indsamlet med den afgrænsning, som fremgår 

af denne beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis for 

2010. 

Rapporterings- og væsentlighedskriterier 

Ledelsens begrundelse for valg af de miljødata, der er medtaget 

i oversigten med ikke-finansielle hoved- og nøgletal i 

den finansielle årsrapport for 2010, er sket på baggrund af 

de i 2007 foretagne vurderinger af forretningsområderne af 

deres miljøpåvirkninger, efterfølgende fastlagte koncernmål 

og dertil understøttende Key Performance Indicators 

(KPI’er), der er identificeret for et eller flere af forretningsområderne. 

Valg af arbejdsulykker og ulykkesfrekvens som den 

vigtigste arbejdsmiljøparameter er begrundet i en ledelsesmæssig 

beslutning. Tilsvarende er gældende for de valgte 

medarbejderdata, der er medtaget i oversigten. 

Standarder og GRI-rapportering 

DONG Energy har underskrevet FN’s Global Compact og 

udarbejder årligt en ”Communication on Progress” rapport 

til FN. DONG Energy’s ”Communication on Progress 2010” 

rapport kan ses på dongenergy.com og Global Compacts 

hjemmeside på unglobalcompact.org/COP. 

DONG Energy har siden 2006 årligt rapporteret efter Global 

Reporting Initiative’s (GRI’s) Reporting Guidelines G3. Herudover 

har DONG Energy også siden 2008 rapporteret efter 

GRI’s sektorspecifikke tillæg for elproducenter og eldistributører 

kaldet EUSS (Electric Utilities Sector Suppliment). 

På side 164-166 i denne årsrapport findes en oversigt over 

de GRI–indikatorer, som er valgt at rapportere på for regnskabsåret 

2010. Rapporteringen sker efter applikationsniveau 

B+. 

DONG Energy har gennemført en væsentlighedsbetragtning 

af GRI-indikatorerne med udgangspunkt i den foreslåede 

metode fra GRI. Metoden er uændret i forhold til 2008 og 

kan ses i GRI-rapporteringen på dongenergy.com (indikator 

3.5). 

IKKE-FINANSIELLE DATA 

Organisering og datakvalitet 

Rapportering fra forretningsområderne er systematiseret 

og strømlinet via et fælles rapporteringssystem, hvorfra 

koncernrapporteringen udarbejdes. I DONG Energy er det 

forretningsområderne der har ansvaret for kvaliteten af 

ikke-finansielle data, dog med udgangspunkt i en koncernrapporteringsinstruks, 

der har til formål at understøtte en 

koncernharmoniseret tilgang til datakvalitet og sikre at 

data i koncernrapporteringen kan gengives i overensstemmelse 

med de angivne metoder for indregning og måling 

samt opgørelse af data. Koncernrapporteringsproceduren 

efterfølges generelt i de enkelte forretningsområder, med 

tilhørende procedurer og systemer. Data er optaget i koncernrapporteringen 

på grundlag af de data, der er indberettet 

fra forretningsområderne og efter regnskabstekniske 

koncernanalyser. 

Revision 

Siden 2007 har DONG Energy ladet den ikke-finansielle 

rapportering underkaste ekstern revision. Der henvises til 

revisorerklæringen på side 199. 

Opgørelse af ikke-finansielle data sker efter samme afgrænsning 

og grundlag som de finansielle data, bortset fra de afvigelser 

som er beskrevet i de følgende afsnit. 

Dette betyder i praksis at rapporteringen omfatter alle operative 

driftsaktiviteter i DONG Energy og koncernens datterselskaber 

samt fællesledede virksomheder. Sidstnævnte 

opgøres efter ejerandel. Associerede selskaber er ikke indeholdt 

i rapporteringen. 

Der rapporteres for perioden 01.01.2010 til 31.12.2010. 

Om miljødata 

Miljødata omfatter data vedrørende forbrug, udledninger, 

affald samt andre miljødata. Indeholdt i rapporteringen af 

miljødata er ikke anlægsprojekter samt udviklingsprojekter 

og lignende ikke ordinære aktiviteter. 


Specielt for forretningsområderne 

Exploration & Production og Energy Markets 

Ved aktiviteter, hvor DONG Energy ikke er operatør, indgår 

kun miljøpåvirkninger fra selve produktionsaktiviteterne og 

ikke de administrative støttefunktioner. Indeholdt i rapporteringen 

er ikke anlægsprojekter, efterforskningsog boreprojekter, 

udviklingsprojekter, JI/CDM projekter samt ikke 

opererede gaslagre, herunder LNG terminaler og lignende 

ikke driftsordinære aktiviteter. Der modtages ikke affaldsdata 

fra felter, der ikke opereres af DONG Energy. 

Tidligere har rapporteringen fra dette område også indeholdt 

udledning af kemikalier fra boreaktiviteter. Det er valgt for 

regnskabsårene 2009 og 2010 ikke at rapporterer på dette, 

da det oprindelige koncernmål er bortfaldet. 

Om arbejdsmiljø og sikkerhed 

Fra de selskaber, der er ejet af DONG Energy, eller hvor 

DONG Energy er medejer, og hvor DONG Energy direkte har 

det sikkerhedsmæssige ansvar, medtages arbejdsulykker 

og fraværsfrekvens som følge af ulykker i rapporteringen 

både for egne medarbejdere og leverandører, der arbejder på 

lokaliteter, hvor DONG Energy er ansvarlig for sikkerheden, 

bortset fra forretningsområdet Energy Markets, der i 2010 

kun har indberettet data for egne medarbejdere. 

Om medarbejdere og ledere 

Omfattet af rapporteringen er aflønnede medarbejdere i 

danske og udenlandske koncernselskaber, men ikke fra associerede 

selskaber. 

Om produktionen 

Rapporteringen af produktion omfatter alle operative driftsaktiviteter 

i DONG Energy og koncernens datterselskaber 

samt fællesledede virksomheder. Sidstnævnte opgøres efter 

ejerandel. Associerede selskaber er ikke indeholdt i rapporteringen. 

Om 85/15-planen 

Til beregning af udledning i tilknytning til 85/15-planen indregnes 

kraft-, varme- og dampleverancerne samt CO2-emis sionerne fra alle producerende anlæg ud fra DONG Energy’s 

finansielle ejerskab. Det vil sige, at også associerede 

selskaber medregnes pro rata til DONG Energy’s samlede 

ejerandel. Der er dog indført en bagatelgrænse for associerede 

selskaber, således at anlæg med under 10 MW kapacitet 

udelades. Desuden medregnes Mongstad kraftværk idet det 

ejes og anlægget drives af DONG Energy (finansielt konsolideres 

anlægget dog ikke). 

Tilgang og afgang i årets løb 

Hvis en aktivitet ikke har været ejet i hele regnskabsperioden, 

sker indregningen principielt fra idriftssættelsesdato, 

overtagelsesdato eller indtil overdragelsesdato. 

DONG Energy har i 2010 solgt sin andel af Swedegas AB, 

Nordkraft A/S med tilhørende selskaber og Salten Kraftsamband 

A/S med tilhørende selskaber. 

Af selskaber hvor der er produktion har DONG Energy i 2010 

købt andele i Kvalheim Kraft DA. 

Ændringer i regnskab i forhold til 2009 

I forhold til 2009 opgøres SO2 og NOx udledningen som 

gram pr. produceret kWh, og ikke som udledte mængder i 

tons. 

I forhold til 2009 er der 5 indikatorer der ikke længere rapporteres 

i Årsrapporten, men alene på GRI rapporteringen 

på internettet. De 5 indikatorer er ikke vurderet væsentlige 

og/eller ikke omfattet af koncernmål. Det drejer sig om 

”Øvrige direkte drivhusgas emissioner”, ”Overgravninger af 

gasledninger”, ”Metanudslip som følge af overgravninger”, 

”Arbejdsulykker med og uden fravær” og ”Ledelse, direktørniveau”. 

Produktion 

El- og varmeproduktion 

Produktionen af el er i al væsentlighed opgjort som nettoproduktion, 

der er solgt baseret på afregninger fra den 

officielle danske produktionsdatabase Panda. Produktionen 

fra udenlandske og ikke opererede vedvarende energianlæg 

oplyses af operatørerne. 

Varmeproduktionen er opgjort som nettoproduktion, der er 

solgt. Varmeproduktionen fra vedvarende anlæg er opgjort 

på baggrund af de månedlige varmeudtag fra geotermivand. 

Magretheholmen geotermi medtages ikke, da DONG Energy 

ikke har andel i produktionen, men i stedet ejer undergrunden. 

For vandkraftanlægget Indalselven er ejerandelen konverteret 

til en årlig trækningsret fra anlægget og der rapporteres 

derfor på den årlige trækning og ikke ud fra total produktionen 

opgjort efter ejerandel. 

Naturgas- og olieproduktion 

Opgørelsen er foretaget på baggrund af aflæsning af målere 

ved levering til land. 

Salg og distribution 


Elsalg er opgjort som det fysiske elsalg til identificerbare 

modparter der rapporteres brutto i regnskabet. Alle elmængder 

og omsætning er taget fra handelssystemerne. 

Gassalg er opgjort som det fysiske salg fra gasporteføljen, 

som opgjort i handelssystemerne. Alt engrossalg – inklusiv 

salg til koncerninterne modparter – rapporteres som den 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 IKKE-FINANSIELLE DATA 161

162 

totale mængde solgt fratrukket eventuelle muligheder for at 

sælge gas tilbage til Energy Markets under den pågældende 

leveringskontrakt. Gas handlet på børser fra vores fysiske 

salgsog købsaktiviteter – samt gas handlet som led af fysiske 

swap-aftaler – rapporteres netto. 

Gas- og eldistribution 

Data vedrørende gasog eldistribution opgøres kun for Danmark. 

Eldistribution er opgjort på baggrund af data fra El-Panda 

hvor det totale områdeforbrug måles og beregnes. 

Gas distribution er opgjort på baggrund af data hjemtaget 

fra Gas-Panda, der er overført til og beregnet i SAP ud fra 

totalmængder og brændværdier modtaget fra Energinet.dk. 

Olietransport 

Opgørelsen er foretaget på baggrund af aflæsning af flowmåler 

ved levering på land. 

Udledninger 

kuldioxid, cO2: kvotebelagte cO2-emissioner Beregninger af CO2-emissioner udføres på de kvotebelagte 

anlæg, som DONG Energy har operatøransvar eller driftsansvaret 

for og i overensstemmelse med de metoder, der er 

angivet i lov om CO2-kvoter. miljøstrategi 2012 – 1 ton mindre 

CO2-målet er at nedbringe den samlede CO2-udledning for 

DONG Energy som energiforbruger svarende til 1 ton CO2 pr. medarbejder senest i 2012. Reduktionen opgøres ud fra 

konkrete projekters reduktionspotentialer (oftest i elforbrug), 

omregnet til CO2 ud fra fastsatte konstanter. 

kvælstofoxider, NOX og Svovloxider, SO2 For kraftværkerne opgøres emissioner hovedsageligt ved 

kontinuerte målinger. På få værker benyttes værksspecifikke 

emissionsfaktorer til at beregne emissionen. De specifikke 

emissioner opgøres som den fysiske NOX/SO2 emission fra 

kraftværker relativt til den samlede fysiske produktion fra 

kraftværker af el, varme og damp leveret til nettet. 

De specifikke emissioner (g NO x/SO 2 pr. kWh) beregnes ved, 

at varme og damp omregnes til el-ækvivalenter. Den ækvivalente 

el-leverance betegner den mængde ekstra el, som 

kunne være leveret, såfremt der ikke var blevet produceret 

varme og/eller damp på kraftværkerne. 

flaring af naturgas (offshore og på gaslager) 

For offshore-anlæg bygger opgørelsen på ultrasonisk måling. 

På gaslageret bliver mængderne beregnet på basis af tryk og 

dimensionen på det tømte procesudstyr. 


Olie udledt i havet fra produktionsplatforme 

Opgøres på baggrund af udtrukket og injiceret mængde inkl. 

målinger af indhold (olie og vand). Olieudledning med produktionsvand 

beregnes på baggrund af tre daglige stikprøver, der 

analyseres for olieindhold, en prøve i døgnet på ballastvand. 

Reinjektion af produceret vand på produktionsplatforme 

Opgøres på baggrund af pumpekapacitet, tryk og tid. 

Andel cO 2-neutrale brændsler i kraftværker 

Forbruget på kraftværkerne måles ved indføring til produktionen 

eller beregnes ud fra den indfyrede mængde. Andel 

CO2-neutralt brændsel beregnes på koncernniveau som den 

anvendte biomasse og affald til el- og varmeproduktion. 

85/15, specifik udledning, g cO 2/kWh 

Basis for beregningsmetoden er, at der ønskes en opgørelse 

af den fysiske CO2-emission relativt til den samlede fysiske 

produktion af el, varme og damp leveret til nettet. Produktionen 

omfatter hele DONG Energy, undtagen forretningsområdet 

Exploration & Production. 

Den specifikke CO 2-emission (g CO 2 pr. kWh) beregnes ved, 

at varme og damp omregnes til el-ækvivalenter. Den ækvivalente 

el-leverance betegner den mængde ekstra el, som 

kunne være leveret, såfremt der ikke var blevet produceret 

varme og/eller damp på kraftværkerne. 

Affald indgår ikke som 100% CO 2-neutralt: Der anvendes en 

omregningsfaktor på 35 kg CO 2/GJ fra forbrændt affald til 

CO 2 udledning. Biomasse, biogas, lossepladsgas og husdyrs- 

gødning indgår som CO 2-neutralt. 

Indsamling af emissions- og produktionsdata følger de normale 

kvalitetskriterier, med undtagelse af data fra associerede 

selskaber. Her accepteres et lavere kvalitetsniveau. Data 

fra det associerede selskab, Stadtwerke Lübeck GmbH er 

ikke medtaget, da data ikke har været tilgængelig. Desuden 

anvendes der en bagatelgrænse, gældende for selskaber 

med en samlet installeret anlægskapacitet på el, varme og 

damp på mindre end 10 MW. 

Affald 

Genanvendelse af affald i administrationen 

(inklusiv projektrelateret affald) 

Affald opgøres på baggrund af modtagne fakturaer fra affaldsmodtagere. 

Der rapporteres ikke affald fra bygninger, som har 

1 pct. eller mindre af den samlede medarbejderstab. Affald fra 

byggeriet på Nesa Allé i Gentofte er ikke medtaget, da entreprenøren 

bortskaffer affald som en del af totalentreprisen. 


Genanvendelse af affald på anlæg 

(inklusiv projektrelateret affald) 

Affald opgøres på baggrund af modtagne fakturaer fra 

affaldsmodtager eller ved anlægsspecifikke målemetoder. 

For offshore- anlæg og kraftværkerne rapporteres der også 

på boreprojekter samt projekter på eksisterende anlæg, da 

affaldsdata fra projekter indgår som en del af de samlede 

affaldsdata på anlæggene. 

Andet 

væsentlige miljøuheld 

På baggrund af en koncernprocedure for konsekvensvurdering 

af miljøuheld vurderes effekten og væsentligheden af et 

miljøuheld. Miljøuheld er en utilsigtet hændelse, der medfører 

negativ konsekvens for miljøet. Der rapporteres kun for 

uheld med faktiske konsekvenser for miljøet. Uheld er kun 

opgjort for anlæg opereret af DONG Energy og driftsaktiviteter. 

Uheld er ikke opgjort for anlæg, som drives af andre end 

DONG Energy eller for projekter. 

Medarbejdere 

Medarbejderdata medtages i rapporteringen på grundlag af 

registreringer i koncernens ordinære registreringssystemer. 

Antal medarbejdere 

Antallet af medarbejdere opgøres som antal medarbejdere 

ansat ultimo regnskabsåret omregnet til årsværk (FTE). 

Antal medarbejdere fordelt på køn samt land baseres på FTE 

ultimo regnskabsåret. 

Som medarbejder anses kontraktansatte aflønnede medarbejdere 

i danske og udenlandske koncernselskaber, men ikke 

fra associerede selskaber. 

Personaleomsætning 

Personaleomsætningen måles som antallet af personer, der 

forlader koncernen i regnskabsåret, i forhold til det gennemsnitlige 

antal personer i regnskabsåret. Det gennemsnitlige 

antal personer opgøres som et vægtet gennemsnit af årets 

registrerede ansatte. 

Gennemsnitsalder 

Gennemsnitsalderen er opgjort som den gennemsnitlige 

alder af personer, der er ansat ultimo regnskabsåret. 

Arbejdsmiljø og sikkerhed 

Arbejdsmiljø og sikkerhed 

Der indregnes data fra egne medarbejdere samt fra leverandører, 

når disse arbejder eller udfører tjenesteydelser på 

områder, hvor DONG Energy har det sikkerhedsmæssige 

ansvar direkte som følge af operatøropgaven, driftsopgaven 

eller bygge/projekteringsopgaven. Data indregnes fra danske 

og en andel af de udenlandske anlægsområder. Kriterier for 

indregning af leverandører er varierende dels for de enkelte 

forretningsområder og dels over tid, idet det er DONG Energy’s 

politik at alle leverandører skal indregnes. Dette har dog 

ikke været muligt i 2010. 

Arbejdsulykker 

En arbejdsulykke defineres som en ulykke, som medfører 

uarbejdsdygtighed i én kalenderdag eller mere udover tilskadekomstdagen. 

frekvens af arbejdsulykker 

Ulykkesfrekvensen udregnes som antallet af arbejdsulykker 

pr. million arbejdstimer. Arbejdstimer opgøres på grundlag af 

et nøgletal på 1667 arbejdstimer årligt pr FTE og månedlige 

registreringer af medarbejdere omregnet til FTE. For leverandører 

til DONG Energy medregnes det faktiske antal præsterede 

arbejdstimer på grundlag af modtagne informationer fra 

leverandører, adgangssystemer til lokaliteter eller foretagne 

skøn. Der er en vis usikkerhed forbundet med den opgjorte 

frekvens af arbejdsulykker: henholdsvis udviklingen heri som 

følge af datagrundlaget for arbejdstimer og varierende kriterier 

for indregning af leverandører. Opgørelsen af frekvens for 

arbejdsulykker foretages hver måned. Opgørelsen til årsdata 

er sket på grundlag af de månedlige opgørelser. 


164 

Gri indiKator 

OFFENTLIGGJORT I 2010 

PROFIL 

Strategi og analyse 

1.1 Forord fra den administrerende direktør ● 

1.2 

Beskrivelse af væsentligste påvirkninger, 

risici og muligheder ● 

Organisationsprofil 

2.1 Organisationens navn ● 

2.2 

Primære mærker, produkter og/eller 

tjenesteydelser ● 

2.3 Operationel struktur ● 

2.4 Placering af organisationens hovedkontor ● 

2.5 Lande hvor organisationen opererer ● 

2.6 Ejerskabsform ● 

2.7 Markeder organisationen servicerer ● 

2.8 Organisationens omfang ● 

2.9 

Ændringer i størrelse, struktur og lign. i 

rapporteringsperioden ● 

2.10 Priser vundet i rapporteringsperioden ● 

EU1 Kapacitet ● 

EU2 Nettoenergiproduktion ● 

EU3 Antal private og industri-/erhvervskunder ● 

EU4 

Længde af transmissions- og 

distributionsledninger ● 

EU5 Tildeling af CO 2 kvoter ● 

Rapportparametre 

3.1 Rapporteringsperiode ● 

3.2 Dato for den seneste rapport ● 

3.3 Rapporteringsfrekvens ● 

3.4 Kontaktperson for spørgsmål vedrørende 

rapporten ● 

3.5 Proces for definition af rapportens indhold ● 

3.6 Afgrænsning af rapporten ● 

3.7 Særlige begrænsninger i rapportens omfang 

eller afgrænsning ● 

3.8 Grundlag for rapportering om joint ventures, 

dattervirksomheder etc. ● 

3.9 Dataopgørelsesmetoder og -grundlag ● 

3.10 Forklaring på evt. tilpasninger af information 

i tidligere rapporter ● 

3.11 Væsentlige ændringer i tidligere 

rapporteringsperioder ● 

3.12 GRI indholdsindex ● 

3.13 Verifikation ● 


ledelse, erklæringer og engagement 

4.1 Organisationens ledelsesstruktur ● 

4.2 Angivelse af om bestyrelsesformanden er 

administrerende direktør ● 

4.3 Bestyrelsesmedlemmer der er uafhængige 

og ikke er i direktionen ● 

4.4 Foranstaltninger til anbefalinger eller vejledning 

af bestyrelsen ● 

4.5 Kobling mellem aflønning og resultater ● 

4.6 Procedurer i bestyrelsen til at afværge 

interessekonflikter ● 

4.7 Metode til at afgøre bestyrelsesmedlemmernes 

kvalifikationer ● 

4.8 Internt udviklede erklæringer om vision, 

værdier, principper etc. ● 

4.9 Bestyrelsens tilsyn med styringen af resultater, 

f.eks. indenfor økonomi ● 

4.10 Processer til evaluering af bestyrelsens 

egen indsats ● 

4.11 Anvendelse af forsigtighedsprincippet i 

organisationen ● 

4.12 Eksternt udviklede initiativer som organisationen 

støtter ● 

4.13 Medlemskaber af organisationer ● 

4.14 Liste over interessentgrupper der er involveret 

i organisationen ● 

4.15 Identificering og udvælgelse af de relevante 

interessenter ● 

4.16 Tilgang til stakeholder-dialog ● 

4.17 Vigtige emner og bekymringer fra 

stakeholder-dialogen ● 

ledelsestilgang 

DMA Ledelsestilgang, økonomi ● 

DMA Ledelsestilgang, miljø ● 

DMA Ledelsestilgang, arbejdsforhold ● 

DMA Ledelsestilgang, menneskerettigheder ● 

DMA Ledelsestilgang, samfund ● 

DMA Ledelsestilgang, produkter ● 


RESULTATINDIKATORER 

økonomiske 

EC1 Direkte genereret og fordelt økonomisk 

værdi ● 

EC2 Følgevirkninger af klimaforandringerne for 

virksomheden ● 

EC4 Væsentlig økonomisk støtte fra staten ● 

EU6 Planlægning til sikring af elforsyningen ● 

EU7 Programmer til styring af efterspørgslen 

på el ● 

EU8 Udviklingsaktiviteter indenfor elforsyning 

og bæredygtighed ● 

EU10 Planlagt kapacitet i forhold til forventet 

efterspørgsel ● 

EU11 Gennemsnitlig produktionseffektivitet ● 

EU12 Transmissons- og distributionstab ● 

miljø 

EN1 Materialeforbrug fordelt på vægt eller 

volumen ● 

EN2 Procentdel af anvendte materialer der er 

genanvendt ● 

EN3 Direkte energiforbrug fordelt på primær 

energikilde ● 

EN4 Indirekte energiforbrug fordelt på primær 

energikilde ● 

EN5 Resultater af energisparetiltag og 

effektivitetsforbedringer ● 

EN6 Energieffektivt eller vedvarende energi udbudt 

i produkter ● 

EN8 Samlet vandudtræk fordelt på kilde ● 

EN11 Lokaliteter beliggende i eller i nærheden af 

beskyttede naturområder ● 

EN12 Påvirkninger af biodiversiteten i beskyttede 

naturområder ◗ 

EN16 Samlede direkte og indirekte 

drivhusgasudledninger ● 

EN18 Reduktion af drivhusgasudledninger ● 

EN20 NO x og SO x samt andre væsentlige 

luftudledninger ● 

EN21 Samlet vandudledning fordelt på kvalitet 

og destination ● 

EN22 Total affaldsmængde fordelt på type og 

afskaffelsesmetode ● 

EN23 Samlet antal og omfang af betydelige 

udslip ● 

EN24 Vægten af farligt affald og andel sendt til 

behandling i udlandet ● 

EN28 Bøder og sanktioner for overskridelse af 

miljølove og –regler ● 

EN29 Væsentlige miljømæssige konsekvenser 

ved transport ◗ 

Arbejdsforhold 

EU14 Programmer til at sikre kvalificeret 

arbejdskraft ◗ 

EU15 Medarbejderne der går på pension de kommende 

5 og 10 år ● 

EU16 Politik om sikkerhed og sundhed ● 

EU17 Eksterne konsulenter og entreprenører i 

arbejdsstyrken ● 

EU18 Konsulenter og entreprenører med 

arbejdsmiljøuddannelse ● 

LA1 Arbejdsstyrke fordelt på arbejdstype, kontrakttype 

og region ● 

LA2 Personaleomsætning fordelt på aldersgruppe, 

køn og område ● 

LA4 Medarbejdere der er omfattet af kollektive 

overenskomster ● 

LA5 Korteste varslingsperiode inden betydelige 

strukturændringer ● 

LA7 Arbejdsrelaterede lidelser og dødsfald og 

fravær ● 

LA8 Programmer til hjælp ved alvorlige 

sygdomme ● 

LA10 Gennemsnitligt antal uddannelsestimer 

pr. ansat ◗ 

LA12 Evaluering af ansattes præstationer og 

karriereudvikling ◗ 

LA13 Sammensætning af ledelsesorganer og 

ansatte ● 

LA14 Forholdet mellem mænds og kvinders 

grundløn ● 

menneskerettigheder 

HR1 Investeringsaftaler med tiltag i forhold til 

menneskerettigheder ● 

HR2 Samarbejdspartnere med screening ang. 

menneskerettigheder ◗ 

HR3 Undervisning i politikker og procedure ang. 

menneskerettigheder ◗ 

HR4 Samlet antal tilfælde af diskrimination 

samt iværksatte tiltag ● 

HR6 Risiko for børnearbejde og initiativer til at 

udrydde dette ● 

Samfund 

EU21 Beredskab, træningsprogrammer samt 

genoprettelse ● 

S01 Virksomhedens indflydelse på omkringliggende 

samfund ● 

S02 Risikoanalyse i forhold til korruption ◗ 

S03 Oplæring i anti-korruptionspolitikker og 

procedurer ◗ 


166 

S04 Iværksatte tiltag som reaktion på 

korruption ● 

S05 Holdninger til og deltagelse i udviklingen 

af offentlig politik ● 

S06 Værdi af økonomiske eller andre bidrag til 

politiske partier og lign. ● 

S07 Retssager, i relation til anti-konkurrence 

og lign. ● 

S08 Bøder og sanktioner for overskridelse af 

love og bestemmelser ● 

Produkter 

EU25 Antal skader og dødsfald som følge af virksomhedens 

aktiver ● 

EU27 Afbrud på privatkunders elforsyning, grundet 

manglende betaling ● 

EU28 Hyppighed af strømafbrydelser ● 

EU29 Gennemsnitlig varighed af 

strømafbrydelser ● 

EU30 Gennemsnitlig rådighedsfaktor for elværker ● 

PR1 Sikkerhed og sundhed i produkter og tjenesteydelsers 

livscyklus ◗ 

PR2 Lovbrud ang. sundhed og sikkerhed fra 

produkter og lign. ● 

PR3 Oplysninger om produkter og tjenesteydelser 

krævet af procedurer ● 

PR4 Lovbrud ang. mærkningen af produkter og 

tjenesteydelser ● 

PR5 Praksis omkring kundetilfredshed. ◗ 

PR6 Overholdelse af lovgivning etc. vedrørende 

markedsføring ● 

PR7 Lov- og aftaleovertrædelser vedrørende 

markedsføring ● 

PR8 Beskyttelsen af kunders private oplysninger 

og mistede data ● 

PR9 Bøder for overtrædelser ved levering og 

brug af produkter og lign. ● 


Fuldstændig rapportering ● 

Delvis rapportering ◗ 

Ingen rapportering ● 

Specifikke henvisninger til og besvarelsen af de enkelte GRI 

indikatorer kan ses i DONG Energy’s online rapportering på 

www.dongenergy.com. 


ÅrsrEGnsKab 2010 

MODERSELSKABET DONG ENERGy A/S 

CVR nr. 36213728 

Årsregnskabet for moderselskabet DONG Energy A/S er en 

integreret del af den samlede årsrapport. 

Dele af moderselskabets årsregnskab fremgår alene af den 

foranstående del af årsrapporten. 

Disse dele er: Ledelsesberetning samt de dele af anvendt 

regnskabspraksis og noter, som er sammenfaldende med 

de tilsvarende dele af koncernens årsregnskab. 


FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 167

168 

TOTAliNDkOmSTOPGøRElSE FOR MODERSELSKABET 1. JANUAR - 31. DECEMBER 


Nettoomsætning 3 99 98 

Produktionsomkostninger 4, 9 (96) (98) 

bruttoresultat 3 0 

Ledelse og administration 4, 5 (66) (132) 

Resultat af primær drift (EbiT) (63) (132) 

Resultat ved salg af virksomheder 18 73 32 

Finansielle indtægter 6 13.764 14.882 

Finansielle omkostninger 7 (11.980) (9.619) 

Resultat før skat 1.794 5.163 

Skat af årets resultat 8 10 (82) 



værdiregulering af sikringsinstrumenter: 

Årets værdiregulering (132) (88) 

Værdiregulering overført til finansielle poster (1) (7) 

Skat af værdiregulering af sikringsinstrumenter 33 23 

Anden totalindkomst (100) (72) 

Totalindkomst i alt 1.704 5.009 

FINANSIELT REGNSKAB FOR MODERSELSKABET 



Årets resultat fordeles således: 

Aktionærer i DONG Energy A/S 1.470 4.741 

Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S (korrigeret for skatteeffekt) 334 340 


Årets totalindkomst fordeles således: 

Aktionærer i DONG Energy A/S 1.370 4.669 

Hybridkapitalejere i DONG Energy A/S 334 340 

Totalindkomst i alt 1.704 5.009 

Foreslået udbytte pr. aktie á 10 kr. i kr. 7,5 1,64 



170 

bAlANcE FOR MODERSELSKABET 31. DECEMBER 

Aktiver 


Investeringsejendomme 42 46 

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 9 9 

Materielle aktiver under opførelse 0 1 

materielle aktiver 9 51 56 

Kapitalandele i dattervirksomheder 10 25.683 25.976 

Andre værdipapirer 10 0 1.173 


Andre langfristede aktiver 59.826 54.415 

langfristede aktiver 59.877 54.471 



Værdipapirer 19 7.470 2.524 

Likvide beholdninger 19 1.506 3.877 

kortfristede aktiver 36.788 34.567 

Aktiver bestemt for salg 12 0 106 

Aktiver 96.665 89.144 



Passiver 


Aktiekapital 2.937 2.937 

Reserver 9.049 9.149 

Overført resultat 20.756 21.489 

Foreslået udbytte 2.203 481 

Egenkapital tilhørende aktionærer i DONG Energy A/S 34.945 34.056 

Hybridkapital 8.088 8.088 

Egenkapital 13 43.033 42.144 

Udskudt skat 14 1.170 1.058 

Obligationslån 15 22.833 22.549 

Kreditinstitutter 15 8.784 9.170 

langfristede forpligtelser 32.787 32.777 

Obligationslån 15 3.737 0 

Kreditinstitutter 15 449 1.582 


kortfristede forpligtelser 20.845 14.223 

forpligtelser 53.632 47.000 

Passiver 96.665 89.144 



172 

EGENkAPiTAlOPGøRElSE FOR MODERSELSKABET 1. JANUAR - 31. DECEMBER 

mio. kr. 

Aktiekapital 

Reserve f or 

sikrings- 

trans- 

aktioner 


Overkursfond 

ved 

emission 

Overført 

resultat 

Foreslået 

udbytte 

Egenkapital 

tilhørende 

aktionærer 



Hybridkapital 

i alt 

Egenkapital 1. januar 2010 2.937 (99) 9.248 21.489 481 34.056 8.088 42.144 


Årets resultat - - - 1.470 - 1.470 334 1.804 




- (132) - - - (132) - (132) 

finansielle poster - (1) - - - (1) - (1) 

Skat af værdiregulering af 

sikringsinstrumenter - 33 - - - 33 - 33 

Totalindkomst i alt 0 (100) 0 1.470 0 1.370 334 1.704 


Betalt rente, hybridkapital - - - - - 0 (451) (451) 

Skat, hybridkapital - - - - - 0 117 117 

Foreslået udbytte - - - (2.203) 2.203 0 - 0 

Betalt udbytte - - - - (481) (481) - (481) 


i 2010 i alt 0 (100) 0 (733) 1.722 889 0 889 

Egenkapital 

31. december 2010 2.937 (199) 9.248 20.756 2.203 34.945 8.088 43.033 


mio. kr. 

Aktiekapital 


Reserve for 

sikrings- 

trans- 

aktioner 

Overkursfond 

ved 

emission 

Overført 

resultat 

Foreslået 

udbytte 

Egenkapital 

tilhørende 

aktionærer 



Hybridkapital 

i alt 

Egenkapital 1. januar 2009 2.937 (27) 9.248 17.229 1.926 31.313 8.088 39.401 


Årets resultat - - - 4.741 - 4.741 340 5.081 




- (88) - - - (88) - (88) 

finansielle poster - (7) - - - (7) - (7) 

Skat af værdiregulering af 

sikringsinstrumenter - 23 - - - 23 - 23 

Totalindkomst i alt 0 (72) 0 4.741 0 4.669 340 5.009 


Betalt rente, hybridkapital - - - - - 0 (451) (451) 

Skat, hybridkapital - - - - - 0 111 111 

Foreslået udbytte - - - (481) 481 0 - 0 

Betalt udbytte - - - - (1.926) (1.926) - (1.926) 


i 2009 i alt 0 (72) 0 4.260 (1.445) 2.743 0 2.743 

Egenkapital 

31. december 2009 2.937 (99) 9.248 21.489 481 34.056 8.088 42.144 


174 

PENGESTRømSOPGøRElSE FOR MODERSELSKABET 1. JANUAR - 31. DECEMBER 


Pengestrømme fra primær drift 17 (204) 447 

Renteindbetalinger og lignende 11.980 7.252 

Renteudbetalinger og lignende (11.756) (5.603) 

Betalt selskabsskat 16 317 59 

Pengestrømme fra driftsaktivitet 337 2.155 

Køb af materielle aktiver 0 (5) 

Salg af dattervirksomheder 18 471 67 

Finansielle transaktioner med dattervirksomheder (5.360) (18.405) 

Køb af værdipapirer (6.199) (3.697) 

Salg af værdipapirer 2.426 0 

Modtagne udbytter samt kapitaludlodning 1.703 4.788 

Øvrige investeringer (5) (4) 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet (6.964) (17.256) 

Provenue ved optagelse af lån 10.522 16.676 

Afdrag på lån (3.856) (1.023) 

Udbetalt udbytte (481) (1.926) 

Betalt rente af hybridkapital (451) (451) 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 5.734 13.276 

Årets pengestrømme (893) (1.825) 

Likvider 1. januar 2.399 4.224 

Årets pengestrømme (893) (1.825) 

likvider 31. december 19 1.506 2.399 



NOTER TIL MODERSELSKABSREGNSKAB 

Note 

1 Regnskabsgrundlag ..................................... 176 

2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger ..... 177 

Noter til totalindkomstopgørelsen 

3 Nettoomsætning ........................................ 177 

4 Personaleomkostninger ................................. 178 

5 Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor .............. 179 

6 Finansielle indtægter ................................... 180 

7 Finansielle omkostninger ............................... 180 

8 Skat af årets resultat .................................... 181 

Noter til balancen 

9 Materielle aktiver........................................ 182 

10 Dattervirksomheder, associerede 

virksomheder og andre værdipapirer .................... 183 

11 Tilgodehavender ........................................ 184 

12 Aktiver bestemt for salg ................................. 184 


13 Egenkapital ............................................. 185 

14 Udskudt skat ............................................ 185 

15 Gældsforpligtelser ...................................... 187 

16 Tilgodehavende og skyldig selskabsskat ................ 187 

Noter til pengestrømsopgørelsen 

17 Pengestrømme fra primær drift .......................... 188 

18 Salg af virksomheder .................................... 188 

19 Likvider ................................................. 189 

Noter uden henvisning 

20 Finansielle risici. ........................................ 189 

21 Finansielle instrumenter ................................ 191 

22 Leasing ................................................. 194 

23 Eventualaktiver og -forpligtelser......................... 194 

24 Transaktioner med nærtstående parter .................. 195 

25 Virksomhedsoversigt .................................... 196 


176 

REGNSkAbSGRuNDlAG 

01 | Regnskabsgrundlag 

Årsregnskabet for moderselskabet udarbejdes som følge af årsregnskabslovens 

krav om udarbejdelse af et separat moderselskabsregnskab 

for IFRS-aflæggere. 

Årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse 

med International Financial Reporting Standards (IFRS) 

som godkendt af EU og opfylder tillige International Financial 

Reporting Standards udstedt af IASB. 

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med danske oplysningskrav 

til årsrapporter for børsnoterede og statslige 

aktieselskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til 

årsregnskabsloven. 

Implementering af nye standarder 

og fortolkningsbidrag 

Der henvises til beskrivelsen i note 1 til koncernregnskabet. 

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis 

I forhold til den beskrevne anvendte regnskabspraksis for koncernregnskabet 

(der henvises til note 39 til koncernregnskabet), 

afviger moderselskabets anvendte regnskabspraksis på følgende 

punkter: 

Omregning af fremmed valuta 

Kursregulering af mellemværender, der anses for en del af den 

samlede nettoinvestering i virksomheder med en anden funktionel 

valuta end danske kroner, indregnes i moderselskabets 

årsregnskab i årets resultat under finansielle poster. Tilsvarende 

indregnes valutakursgevinster og -tab på den del af lån og afledte 

finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring af 

nettoinvesteringen i disse virksomheder, direkte i årets resultat 

under finansielle poster. 


Lejeindtægter omfatter indtægter fra erhvervslejemål og indregnes 

over lejeperioden. Indtægter fra tjenesteydelser indregnes, 

når levering har fundet sted. 


udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder 

og associerede virksomheder 

Udbytte fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede 

virksomheder indtægtsføres i årets resultat i det regnskabsår, 

hvor udbyttet deklareres. 

materielle aktiver 

Investeringsejendomme omfatter ejendomme, som besiddes for 

at opnå lejeindtægter, og som kun i uvæsentligt omfang anvendes 

til egen brug. 

Investeringsejendomme måles til kostpris med fradrag af akkumulerede 

af- og nedskrivninger. Investeringsejendomme afskrives 

over 20 år. 

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar afskrives over 3-5 år. 

kapitalandele i dattervirksomheder 

og associerede virksomheder 

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder 

måles i moderselskabets årsregnskab til kostpris. Såfremt der er 

indikation af værdiforringelse, foretages værdiforringelsestest 

som beskrevet i anvendt regnskabspraksis for koncernregnskabet. 

Hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, nedskrives 

til denne lavere værdi. 


REGNSkAbSmæSSiGE SKØN OG VURDERINGER 


Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver 

og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder 

påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på 

balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen 

for moderselskabet, foretages blandt andet ved fastlæggelsen af 

nedskrivningsbehov på kapitalandele i dattervirksomheder og 

associerede virksomheder. 

De anvendte skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen 

vurderer forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. 

Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, 

og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. 

Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, 

som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn. 

Finansielle risici for DONG Energy-koncernen er omtalt i note 31 

til koncernregnskabet. 

03 | Nettoomsætning 


Der er i noterne oplyst om forudsætninger om fremtiden og 

andre skønsmæssige usikkerheder på balancedagen, hvor der er 

betydelig risiko for ændringer, der kan føre til en væsentlig regulering 

af den regnskabsmæssige værdi af aktiver eller forpligtelser 

indenfor det næste regnskabsår. 

Det er ledelsens vurdering, at der ikke som led i anvendelsen 

af moderselskabets regnskabspraksis foretages vurderinger, ud 

over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning 

på de i årsregnskabet indregnede beløb. 


Lejeindtægter og salg af tjenesteydelser 99 98 

Nettoomsætning 99 98 


178 




Gager, lønninger og honorarer (16) (16) 

Personaleomkostninger (16) (16) 

Personaleomkostningerne er indregnet således: 

Produktionsomkostninger (13) (13) 


Personaleomkostninger (16) (16) 

DONG Energy A/S har i 2010 gennemsnitligt beskæftiget 7 medarbejdere (2009: 4 medarbejdere). 

Aflønning af bestyrelse og direktion 




Formand (500) 0 0 (500) 

Næstformand (300) 0 0 (300) 



Formand (100) 0 0 (100) 



Formand (50) 0 0 (50) 


Direktion i moderselskabet: 

Administrerende direktør (4.822) (827) (2) (5.651) 


Aflønning (12.002) (2.025) (4) (14.031) 

1 Årshonorar udgjorde 175 t. kr. pr. medlem i 2010. 

2 Årshonorar udgjorde 50 t. kr. pr. medlem i 2010. 

Der er etableret bonusprogram for direktionen. I den administrerende 

direktørs ansættelseskontrakt indgår en fratrædelsesordning, 

som ved fratræden efter opsigelse fra selskabets side 

medfører udbetaling af gage svarende til 33 1/2 måned (2009: 33 

1/2 måned) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 måneder) og 

fratrædelsesgodtgørelse (21 1/2 måned). 


For koncernøkonomidirektøren medfører fratræden efter opsigelse 

fra selskabets side udbetaling af gage inklusive pension i 24 måneder 

(2009: 24 måneder) fordelt på løn i opsigelsesperioden (12 

måneder) og fratrædelsesgodtgørelse (12 måneder). 


2009 



Formand (500) 0 0 (500) 

Næstformand (300) 0 0 (300) 



Formand (100) 0 0 (100) 



Formand (50) 0 0 (50) 


Direktion i moderselskabet: 

Administrerende direktør (4.817) (1.363) (2) (6.182) 


Aflønning (11.851) (2.363) (4) (14.218) 



05 | Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 


Lovpligtig revision (1) 0 

Samlet honorar til Pricewaterhousecoopers (1) 0 


Skatte- og momsmæssig rådgivning 0 (1) 

Andre ydelser 0 (1) 

Samlet honorar til kPmG 0 (4) 


Samlet honorar til Deloitte 0 (1) 



180 


06 | Finansielle indtægter 


Renteindtægter fra likvide beholdninger mv. 159 60 

Renteindtægter fra dattervirksomheder 1.499 1.743 

Renteindtægter fra værdipapirer til dagsværdi 315 173 

Kursgevinster fra værdipapirer til dagsværdi 50 30 

Valutakursgevinster 3.071 2.172 

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter 6.946 5.888 

Modtagne udbytter 1.703 4.788 

Øvrige finansielle indtægter 21 28 

finansielle indtægter 13.764 14.882 

07 | Finansielle omkostninger 


Renteomkostninger vedrørende gældsforpligtelser (1.753) (1.094) 

Renteomkostninger til dattervirksomheder (76) (143) 

Nedskrivning på kapitalandele i dattervirksomheder 0 (19) 

Kurstab fra værdipapirer til dagsværdi (69) (31) 

Valutakurstab (2.199) (1.185) 

Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter (7.883) (7.147) 

finansielle omkostninger (11.980) (9.619) 

Valutakursreguleringer indgår i årets resultat med 872 mio. kr. (2009: 987 mio. kr.). 



08 | Skat af årets resultat 


Skat af årets resultat 10 (82) 

Skat af anden totalindkomst 150 134 

Årets skat 160 52 

Skat af årets resultat fremkommer således: 

Aktuel skat 7 140 

Udskudt skat (1) (238) 

Regulering af aktuel skat vedrørende tidligere år 115 (10) 

Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år (111) 26 

Skat af årets resultat 10 (82) 

2010 mio. kr. pct. 


Beregning 25% skat af resultat før skat 

Skatteeffekt af: 

(449) (25) 

Ikke-skattepligtige indtægter 457 25 

Ikke-fradragsberettigede omkostninger (2) (0) 

Regulering af skat vedrørende tidligere år 4 (0) 

Årets effektive skat 10 0 

2009 mio. kr. pct. 


Beregning 25% skat af resultat før skat 

Skatteeffekt af: 

(1.291) (25) 

Ikke-skattepligtige indtægter 1.207 23 


Regulering af skat vedrørende tidligere år 16 0 

Årets effektive skat (82) (2) 



182 



mio. kr. 


Investeringsejendomme 

Andre anlæg, 


og inventar 

Materielle 

aktiver under 


Kostpris 1. januar 2010 88 10 1 99 

Overførsel - 1 (1) 0 

kostpris 31. december 2010 88 11 0 99 

Afskrivninger 1. januar 2010 (42) (1) - (43) 

Årets afskrivninger (4) (1) - (5) 

Afskrivninger 31. december 2010 (46) (2) 0 (48) 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 42 9 0 51 

Afskrivninger indgår i posten produktionsomkostninger i årets resultat. 

mio. kr. 

Investeringsejendomme 

Andre anlæg, 


og inventar 

Materielle 

aktiver under 


Kostpris 1. januar 2009 88 - 5 93 

Tilgang - - 6 6 

Overførsel - 10 (10) 0 

kostpris 31. december 2009 88 10 1 99 

Afskrivninger 1. januar 2009 (38) - - (38) 

Årets afskrivninger (4) (1) - (5) 

Afskrivninger 31. december 2009 (42) (1) 0 (43) 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2009 46 9 1 56 

Dagsværdien af investeringsejendomme udgør 91 mio. kr. (2009: 

100 mio. kr.). Opgørelsen af dagsværdien er baseret på en kapitalværdiberegning. 

Kapitalværdien er opgjort som nutidsværdien 

af de forventede fremtidige nettopengestrømme for ejendommene. 

Nettopengestrømmene er opgjort på baggrund af budgetter 

for perioden 2011-2048. Der er anvendt en diskonteringssats 

før skat på 6,2%. I terminalperioden er forudsat en vækstrate på 

2%. Der er ikke benyttet eksterne vurderingsmænd ved opgørelse 

af dagsværdien. 

Årets lejeindtægter fra investeringsejendomme på i alt 4 mio. 

kr. (2009: 5 mio. kr.) indgår i årets resultat under omsætning. 

Omkostninger til drift og vedligeholdelse af investeringsejendomme 

på i alt 0 kr. (2009: 0 kr.) indgår i årets resultat under 

produktionsomkostninger. Investeringsejendomme har været 

udlejet hele året til dattervirksomheder. 

Der er ikke tinglyst pantebreve eller andre begrænsninger i anvendelsen 

af investeringsejendomme pr. 31. december 2010. 


10 | 

Dattervirksomheder, associerede virksomheder 

og andre værdipapirer 





asso cierede virksomheder Øvrige værdipapirer 


Kostpris 1. januar 25.995 25.995 - 175 1.173 - 

Tilgang - - - - 130 1.173 

Afgang (293) - - - (1.303) - 

Overført til aktiver bestemt for salg - - - (175) - - 

kostpris 31. december 25.702 25.995 0 0 0 1.173 

Værdireguleringer 1. januar (19) - - (69) - - 

Nedskrivninger i året - (19) - - - - 

Overført til aktiver bestemt for salg - - - 69 - - 

værdireguleringer 31. december 25.683 (19) 0 0 0 0 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 25.683 25.976 0 0 0 1.173 

Der er ikke gennemført nedskrivningstests for kapitalandele i 

dattervirksomheder og associerede virksomheder i 2010, da der 

ikke har været indikation af værdiforringelse i regnskabsåret. 

Der er i 2009 foretaget nedskrivning af kapitalandelen i 

DONG Energy Ayrshire Holdco Ltd. til genindvindingsværdien. 

Nedskrivningen udgør 19 mio. kr. Genindvindingsværdien er 

opgjort som en kapitalværdi på baggrund af forventede pengestrømme. 

Selskabet har ingen aktivitet. 

Associerede virksomheder 

2009 

Swedegas AB er afhændet i regnskabsåret 2010 jf. note 12. 

DONG Energy Frederiksberg Elnet A/S er afhændet i 2010 til 

DONG Energy Sales & Distribution A/S. 

DONG Energy A/S har ikke erhvervet aktier i selskaber i 2010 og 

2009. 

Der henvises til virksomhedsoversigten i note 25. 

mio. kr. Hjemsted Ejerandel Omsætning Årets resultat Aktiver Forpligtelser 

Swedegas AB Stockholm, Sverige 20% 167 32 652 281 


184 


11 | Tilgodehavender 


Tilgodehavender hos dattervirksomheder 34.143 27.266 

langfristede tilgodehavender 31. december 34.143 27.266 


Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter jf. note 21 5.877 4.873 

Deposita 13 13 

Øvrige tilgodehavender 193 118 

kortfristede tilgodehavender 31. december 27.601 27.910 

kort- og langfristede tilgodehavender 31. december 61.744 55.176 

Tilgodehavender bortset fra dagsværdi af afledte finansielle 

instrumenter og deposita, forfalder til betaling inden 

1 år efter regnskabsårets udløb. Den regnskabsmæssige 

12 | Aktiver bestemt for salg 


værdi af tilgodehavender skønnes at svare til dagsværdien. 

Tilgodehavender hos dattervirksomheder vedrører løbende kreditfaciliteter, 

der stilles til rådighed for dattervirksomhederne. 

Der er ingen aktiver bestemt for salg pr. 31. december 2010. Aktiver bestemt for salg pr. 31. december 2009 vedrører kapitalandelen 

i Swedegas AB. Salget er gennemført i 1. kvartal 

2010. Den regnskabsmæssige avance efter skat udgjorde ca. 

155 mio. kr. 


Langfristede aktiver 0 106 

Aktiver bestemt for salg 31. december 0 106 


13 | Egenkapital 

Aktiekapital 


Aktiekapital 1. januar 2.937 2.937 

Aktiekapital 31. december 2.937 2.937 

Selskabets aktiekapital er 2.937.099.000 kr. fordelt på aktier 

á nom. 10 kr. 

Ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen stemmeretsbegrænsninger. 

Aktierne er fuldt indbetalte. Aktierne 

kan kun overdrages eller på anden måde overføres med 

Finansministerens skrfitlige samtykke. 

Til vedtagelse af beslutninger om ændringer af vedtægterne 

eller om DONG Energy A/S’ opløsning kræves, at mindst 2/3 

af de afgivne stemmer samt af den stemmeberettigede aktiekapital 

er repræsenteret på generalforsamlingen. 

Udbytte 

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et udbytte på 2.203 

mio. kr. for regnskabsåret 2010. 



Der er i året udbetalt 481 mio. kr. i udbytte til aktionærer for 

regnskabsåret 2009. Betalt udbytte pr. aktie (DPS) á 10 kr. 

udgør 1,64 kr. (2009: 6,56 kr.). 

Udlodning af udbytte til aktionærerne har ingen skattemæssige 

konsekvenser for DONG Energy A/S. 

Hybridkapital 

Hybridkapitalen på 8.088 mio. kr. omfatter den i juni 2005 gennemførte 

udstedelse af EUR-obligationer (hybridkapital) på 

det europæiske kapitalmarked. Lånets hovedstol udgør EUR 

1,1 mia., hvortil knytter sig en række særlige vilkår. Udstedelsen 

havde til formål at styrke DONG Energy A/S’ kapitalgrundlag 

samt at finansiere DONG Energy’s investeringer og opkøb. 

Obligationerne er efterstillet øvrige kreditorer og har en løbetid 

på 1.000 år. Kuponrenten i de første ti år er fast på 5,5% 

p.a., hvorefter renten bliver variabel med Eurocibor + 3,2%. 

Skatteeffekten af kuponrentebetalinger indregnes direkte på 

egenkapitalen. Rente afregnes årligt medio året. DONG Energy 

A/S har mulighed for at undlade eller udskyde rentebetaling til 

obligationsejerne. Udskudte rentebetalinger forfalder dog, hvis 

DONG Energy A/S efterfølgende foretager udlodning til sine aktionærer. 

Provenuet fra udstedelse af hybridkapitalen udgjorde 

8.111 mio. kr. (EUR 1,1 mia.). DONG Energy A/S har ikke hidtil 

anvendt muligheden for at udskyde rentebetalinger. 


Udskudt skat 1. januar 1.058 846 

Årets udskudte skat indregnet i årets resultat 1 238 

Regulering vedrørende tidligere år 111 (26) 


udskudt skat indregnes således i balancen: 

Udskudt skat (forpligtelser) 1.170 1.058 

udskudt skat 31. december, netto 1.170 1.058 


186 




udskudt skat vedrører: 


Kortfristede aktiver (10) (6) 


Genbeskatning 1.152 1.053 

Skattemæssige underskud (7) (19) 


ændring i midlertidige forskelle i årets løb 


mio. kr. Balance 1. januar 


Indregnet i 


balance 

31. december 

Materielle aktiver 16 2 18 

Kortfristede aktiver (6) (4) (10) 

Langfristede forpligtelser 14 3 17 

Genbeskatning 1.053 99 1.152 

Skattemæssige underskud (19) 12 (7) 

udskudt skat 1.058 112 1.170 

2009 

mio. kr. Balance 1. januar 

Indregnet i 


balance 

31. december 

Materielle aktiver 15 1 16 

Kortfristede aktiver (3) (3) (6) 

Langfristede forpligtelser 12 2 14 

Kortfristede forpligtelser (12) 12 0 

Genbeskatning 834 219 1.053 

Skattemæssige underskud - (19) (19) 

udskudt skat 846 212 1.058 


15 | Gældsforpligtelser 

mio. kr. 

Der er ikke knyttet usædvanlige krav eller betingelser til selskabets 

finansieringsaftaler, bortset fra de betingelser der fremgår af 

note 24 til koncernregnskabet. 





i alt 



i alt 

ikke-afledte finansielle instrumenter: 

Obligationslån 3.737 22.833 26.570 0 22.549 22.549 

Kassekreditter 0 0 0 1.478 0 1.478 

Øvrige kreditinstitutter 449 8.784 9.233 104 9.170 9.274 

Leverandørgæld 12 0 12 9 0 9 

Gæld til dattervirksomheder 10.206 0 10.206 7.745 0 7.745 

Øvrige gældsforpligtelser 

Afledte finansielle instrumenter: 

811 0 811 621 0 621 

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter 5.630 0 5.630 4.266 0 4.266 

Gældsforpligtelser 31. december 20.845 31.617 52.462 14.223 31.719 45.942 

16 | Tilgodehavende og skyldig selskabsskat 


Tilgodehavende selskabsskat 1. januar, netto 256 51 

Reguleringer aktuel skat vedrørende tidligere år 115 (10) 

Betalinger vedrørende tidligere år (317) (77) 

Årets aktuelle skat 7 140 

Årets aktuelle skat fra anden totalindkomst 150 134 

Betalinger vedrørende året - 18 

Tilgodehavende selskabsskat 31. december, netto 211 256 


188 


17 | Pengestrømme fra primær drift 


Resultat af primær drift (EBIT) (63) (132) 

Afskrivninger 5 5 

Resultat af primær drift før afskrivninger (EbiTDA) (58) (127) 

Øvrige korrektioner 205 65 

Pengestrømme fra primær drift før ændring i nettoarbejdskapital 147 (62) 

Ændring i tilgodehavender fra salg (69) 132 

Ændring i øvrige tilgodehavender (76) (79) 

Ændring i leverandørgæld (397) 257 

Ændring i øvrige gældsforpligtelser 191 199 

ændring i nettoarbejdskapital (351) 509 

Pengestrømme fra primær drift (204) 447 

18 | Salg af virksomheder 



Resultat ved salg af virksomheder 73 32 

kontant salgssum 471 67 

Salg af virksomheder i 2010 

Salg af virksomheder i 2010 omfatter selskaberne Swedegas AB 

og Frederiksberg Elnet A/S. Den regnskabsmæssige avance for 

salget af Swedegas AB blev opgjort til 155 mio. kr, mens salget 

af Frederiksberg Elnet A/S udløste et regnskabsmæssigt tab på 

82 mio. kr. 


Salg af virksomheder i 2009 

Salg af virksomheder i 2009 omfatter Frederiksberg Forsyning 

A/S og Frederiksberg Forsynings Ejendomsselskab A/S og udløste 

en regnskabsmæssig avance på henholdsvis 1 mio. kr. og 31 

mio. kr. 


19 | Likvider 



Kassekreditter, som indgår i den løbende likviditetsstyring, jf. note 15 0 (1.478) 

likvider 31. december, jf. pengestrømsopgørelse 1.506 2.399 

likvide beholdninger kan specificeres i følgende balanceposter: 


likvide beholdninger 31. december 1.506 3.877 

værdipapirer kan specificeres i følgende balanceposter: 

Øvrige værdipapirer, som ikke indgår i den løbende likviditetsstyring 7.470 2.524 

værdipapirer 31. december 7.470 2.524 


Moderselskabet fungerer som koncernens interne bank i 

relation til finansiering, valuta-, rente- og likviditetsstyring 

samt indgåelse af visse råvarerelaterede kontrakter, jf. afsnittene 

Risikostyring og Forretningsmæssige risici i ledelsesberetningens 

kapitel om Risiko og risikostyring side 54-57. 

Som led i den finansielle styring foretager DONG Energy A/S 

sikring af risici vedrørende valuta og rente. Sikring foretages 

valutarisici 

mio. kr. 

Likvider og 

tilgodehavender 


Gældsforpligtelser 

helt eller delvist af indregnede aktiver og forpligtelser 

(sikring af dagsværdi) og fremtidige transaktioner (sikring 

af pengestrømme) i overensstemmelse med de fastsatte 

rammer i den af DONG Energy implementerede finansielle 

risikopolitik. Som sikringsinstrumenter anvendes afledte 

finansielle instrumenter såsom terminsforretninger, swaps 

og optioner. I enkelte tilfælde har selskabet ligeledes indgået 

kontrakter til afdækning af risici i dattervirksomheder. 


Afdækket 

ved 

sikringsinstrumenter 

Nettoposition 

Likvider og 

tilgodehavender 

Gældsforpligtelser 

Afdækket 

ved 

sikringsinstrumenter 

Nettoposition 

EUR 4.373 (28.496) 9.765 (14.358) 3.462 (29.075) 13.774 (11.839) 

USD 3.301 (4.185) 3.240 2.356 4.189 (3.172) 1.547 2.564 

GBP 12.187 (6.932) (8.946) (3.691) 10.094 (346) 371 10.119 

SEK 6 (34) (1.517) (1.545) 0 (250) (1.595) (1.845) 

NOK 7.922 0 (3.995) 3.927 7.602 34 (3.037) 4.599 

Øvrige 1.127 0 (1.265) (138) 1.136 4 (1.034) 106 

i alt 28.916 (39.647) (2.718) (13.449) 26.483 (32.805) 10.026 3.704 


190 



Pr. 31. december 2010 udgør urealiserede værdireguleringer 

på afledte finansielle instrumenter til valutasikring af indregnede 

aktiver og forpligtelser i alt -100 mio. kr. (31. december 

2009: -294 mio. kr.), der er indregnet i moderselskabets 

totalindkomstopgørelse. 

følsomhedsanalyse 

DONG Energy A/S’ væsentligste valutarisici knytter sig til USD, 

GBP, SEK og NOK. Selskabet opgør og styrer ligeledes valutarisikoen 

overfor EUR, men da prisudsving mellem DKK og EUR er 

små, er risikoen ikke vurderet væsentlig. 

En stigning i valutakursen for USD på 10% i forhold til balancedagens 

valutakurs ville alt andet lige have haft en positiv 

indvirkning på resultat og egenkapital på 236 mio. kr. (2009: 256 

mio. kr.). Et fald i valutakursen ville alt andet lige have haft en tilsvarende 

modsatrettet påvirkning. En stigning i valutakursen for 

GBP på 10% i forhold til balancedagens valutakurs ville alt andet 

lige have haft en negativ indvirkning på resultat og egenkapital 

på -369 mio. kr. (2009: 1.012 mio. kr.). Et fald i valutakursen ville 

alt andet lige have haft en tilsvarende modsatrettet påvirkning. 

En stigning i valutakursen for SEK på 10% i forhold til balancedagens 

valutakurs ville alt andet lige have haft en negativ indvirkning 

på resultat og egenkapital på -155 mio. kr. (2009: -185 

mio. kr.). Et fald i valutakursen ville alt andet lige have haft en 

tilsvarende modsatrettet påvirkning. 

En stigning i valutakursen for NOK på 10% i forhold til balancedagens 

valutakurs ville alt andet lige have haft en positiv 

indvirkning på resultat og egenkapital på 393 mio. kr. (2009: 460 

mio. kr.). Et fald i valutakursen ville alt andet lige have haft en 

tilsvarende modsatrettet påvirkning. 

Renterisici 

Renterisici er risikoen for, at udefra kommende ændringer i 

aftalte rentesatser medfører forøgede renteomkostninger eller 

reducerede renteindtægter for DONG Energy A/S. For en 

analyse af selskabets rentefølsomhed henvises til note 31 i 

koncernregnskabet. 


ineffektivitet 

Ineffektivitet af rentesikring udgør i 2010 0 mio. kr. (2009: 7 mio. 

kr.). 

Rentesikring 

DONG Energy A/S foretager som led i sin finansielle styring 

renteomlægning af lån fra variabel rente til fast rente eller omvendt 

ved hjælp af renteswaps. For renteswaps, der omlægger 

variabelt forrentede lån til fast rente (sikring af pengestrømme), 

udgør værdireguleringer indregnet direkte i egenkapitalen pr. 31. 

december 2010 i alt -265 mio. kr. (31. december 2009: -133 mio. 

kr.). Der henvises til note 32 i koncernregnskabet. 

Modpartsrisici 

Modpartsrisici er risikoen for, at et regnskabsmæssigt tab realiseres, 

såfremt en modpart i en aftale ikke kan opfylde sine kontraktlige 


DONG Energy A/S’ modpartsrisiko omfatter primært tilgodehavender 

hos finansielle modparter. For generelt at mindske risikoen 

foretages løbende kreditvurderinger af samarbejdspartnere. 

De beløb, som de nævnte poster er opført med i balancen, svarer 

til selskabets maksimale modpartsrisiko. Tab på tilgodehavender 

vedrørende enkelte samarbejdspartnere har historisk været lave. 

Der vurderes ikke at være særlige koncentrationer af modpartsrisici. 

Selskabets modpartsrisiko i forbindelse med indgåelse af 

afledte finansielle instrumenter er begrænset ved, at disse primært 

er indgået med større internationale pengeinstitutter eller 

andre modparter med høj kreditværdighed. Der henvises til note 

31 i koncernregnskabet. 



forfaldstidspunkter for finansielle gældsforpligtelser inklusive rentebetalinger 


mio. kr. 

Regn- 

skabs- 

mæssig 

værdi 


Be- 

talings- 

for pligtelse 

2011 2012 2013 2014 2015 

ikke-afledte finansielle 

instrumenter: 

Obligationslån 26.570 40.401 5.044 4.980 1.004 4.728 822 23.823 

Kassekreditter 0 0 0 0 0 0 0 0 

Øvrige kreditinstitutter 9.233 10.288 623 208 2.045 489 443 6.480 

Leverandørgæld 

Gæld til 

12 12 12 0 0 0 0 0 

dattervirksomheder 10.206 10.206 10.206 0 0 0 0 0 

Øvrige gældsforpligtelser 811 811 811 0 0 0 0 0 


instrumenter: 



Gældsforpligtelser 52.462 67.348 18.835 6.420 3.981 5.823 1.408 30.881 

2009 

mio. kr. 

Regn- 

skabs- 

mæssig 

værdi 

Be- 

talings- 

for pligtelse 

2010 2011 2012 2013 2014 

ikke-afledte finansielle 

instrumenter: 

Obligationslån 22.549 29.596 1.062 5.059 4.598 753 4.471 13.653 

Kassekreditter 1.478 1.478 1.478 0 0 0 0 0 

Øvrige kreditinstitutter 9.274 10.421 282 611 720 1.964 475 6.369 

Leverandørgæld 

Gæld til 

9 9 9 0 0 0 0 0 

dattervirksomheder 7.745 7.745 7.745 0 0 0 0 0 

Øvrige gældsforpligtelser 621 621 621 0 0 0 0 0 


instrumenter: 


finansielle instrumenter 4.266 4.266 2.252 605 644 386 163 216 

Gældsforpligtelser 45.942 54.136 13.449 6.275 5.962 3.103 5.109 20.238 

I tilknytning hertil har DONG Energy A/S pr. 31. december 2010 

udstedt hybridkapital med hovedstol på 8.088 mio. kr. og med 

udløb i år 3005. 

Efter 

2015 

Efter 

2014 

Forfaldsfordelingen er baseret på udiskonterede pengestrømme 

på finansielle gældsforpligtelser. 


192 



kategorier af finansielle instrumenter 

mio. kr. 


Regn- 

skabsmæssig 

værdi 


Dags- 

værdi 

Regn- 

skabsmæssig 

værdi 


Værdipapirer 7.470 7.470 3.697 3.697 

finansielle aktiver, der måles til dagsværdi via årets resultat 13.191 13.191 8.421 8.421 

Dags- 

værdi 

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige 

pengestrømme 0 0 39 39 


finansielle aktiver anvendt som sikringsinstrumenter 156 156 149 149 

Øvrige tilgodehavender 55.867 55.867 50.303 50.303 

Likvide beholdninger 1.506 1.506 3.877 3.877 

udlån og tilgodehavender 57.373 57.373 54.180 54.180 


finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi via årets resultat 5.267 5.267 3.921 3.921 

Afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige 

pengestrømme 260 260 162 162 


finansielle forpligtelser anvendt som sikringsinstrumenter 363 363 345 345 

Obligationslån 26.570 28.149 22.549 23.539 

Kreditinstitutter 9.233 9.596 10.752 11.088 

Andre gældsforpligtelser 11.017 11.017 8.366 8.366 

finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris 46.820 48.762 41.667 42.993 


Dagsværdihierarki af finansielle instrumenter 

mio. kr. 

Noterede 

priser 

(niveau 1) 

Niveau 1 omfatter noterede værdipapirer der handles på aktive 

markeder. 

Niveau 2 omfatter afledte finansielle instrumenter, hvor der 

anvendes værdiansættelsesmetoder med observerbare input til 

måling af dagsværdien, og hvor der foretages tilbagediskontering 

til nutidsværdi med en af DONG Energy A/S fastsat diskonteringsfaktor. 

Niveau 2 omfatter ligeledes noterede værdipapirer, 

Tab vedrørende aktiver og forpligtelser, der værdiansættes på 

baggrund af ikke observerbare input, og som fortsat er indregnet 



Observerbare 

input 

(niveau 2) 

Ikke 

observerbare 

input 


Noterede 

priser 

(niveau 1) 

Observerbare 

input 

(niveau 2) 

Ikke 

observerbare 

input 



instrumenter 0 5.496 381 5.877 0 4.873 0 4.873 

Værdipapirer 7.470 0 0 7.470 2.520 1.177 0 3.697 

Aktiver 7.470 5.496 381 13.347 2.520 6.050 0 8.570 


instrumenter 0 (5.630) 0 (5.630) 0 (4.170) (96) (4.266) 

forpligtelser 0 (5.630) 0 (5.630) 0 (4.170) (96) (4.266) 

Afstemning af finansielle instrumenter baseret på ikke observerbare input 

mio. kr. 


instrumenter 

(aktiver) 

der ikke har været handlet i markedet tilstrækkeligt til, at en 

pålidelig dagsværdi kan findes. 

Niveau 3 indeholder øvrige afledte finansielle instrumenter, 

hvori værdien af et eller flere væsentlige ikke observerbare input 

er skønnet og hvor summen af disse skønnede ikke observerbare 

input kan påvirke dagsværdien. 



instrumenter 



instrumenter 

(aktiver) 


instrumenter 


Primo 1. januar - (96) 33 - 

Gevinst og tab indregnet i årets resultat 

under nettoomsætning (64) 96 (33) (26) 

Køb (6) - - (88) 

Øvrige overførsler til og fra niveau 3 451 - - 18 

ultimo 31. december 381 0 0 (96) 

i balancen pr. 31. december 2010 er indregnet med -19 mio. kr. i 

årets resultat under nettoomsætning (2009: -98 mio. kr.). 


194 


22 | Leasing 

Operationel leasing 

Dkk million 

Dong Energy A/S har indgået operationelle leasingkontrakter, 

der omfatter leje af kontorlokaler samt leasing af biler på vegne 

af koncernens virksomheder. 

Sidstnævnte aftale løber over en periode op til 5 år. Der er ingen 

væsentlige begrænsninger i aftalerne. I 2010 er indregnet 86 

mio. kr. (2009: 89 mio. kr.) i årets resultat vedrørende operationelle 

leasingydelser. 


Eventualaktiver 

DONG Energy A/S er som aktionær i det gensidige forsikringsselskab 

Oil Insurance Limited (OIL) underlagt bestemmelser, 

der medfører betaling af udtrædelsespræmie (Theoretical 

Withdrawal Premium - TWP), såfremt der vælges at udtræde af 

den Gensidige forsikringsdækning. 

Ligeledes er DONG Energy A/S pålagt at betale en reguleringspræmie 

(Avoided Premium Surcharge - APS), såfremt der ændres 

eller reduceres i det nuværende forsikringsforhold. Den bagudrettede 

regulering (TWP) hensættes i regnskabet. Den fremadrettede 

præmie (APS) forventes ikke at overstige 1 mio. USD (2009: 

1,5 mio USD). 



Minimum 

lease 

ydelse Fremleje Netto 

DONG Energy A/S har indgået operationelle leasingkontrakter, 

der omfatter fremleje af kontorlokaler og udlejning af investeringsejendomme. 

Der er ingen væsentlige begrænsninger i 

aftalerne. Der er ikke indgået lejeaftaler udover 5 år. I 2010 er 

indregnet 89 mio. kr. (2009: 92 mio. kr.) i årets resultat vedrørende 

lejeindtægter. 

Eventualforpligtelser 

Garantier 

Minimum 

lease 

ydelse Fremleje Netto 

0-1 year 106 (95) 11 85 (73) 12 

1-5 years 34 (31) 3 42 (47) (5) 

minimum lease payments 140 (126) 14 127 (120) 7 

DONG Energy A/S har stillet garanti i forbindelse med dattervirksomheders 

og de af dattervirksomheder indgåede joint ventures’ 

deltagelse i efterforskning og produktion af naturgas og olie, opførelse 

og drift af vindmølleparker, geotermiske anlæg og naturgasanlæg. 

DONG Energy A/S har endvidere afgivet garantier vedrørende 

lejeaftaler, nedtagningsforpligtelser, købs- og salgsaftaler m.m. 

DONG Energy A/S indestår som selvskyldner for bankmellemværender 

i dattervirksomheder for 3.236 mio. kr. (2009: 3.976 mio kr.). 

Retssager 

DONG Energy A/S er part i en række retssager og juridiske tvister, 

der hverken samlet eller enkeltvis vil kunne have betydning 

for selskabets økonomiske stilling. 



Samhandel med dattervirksomheder og associerede virksomheder 


Lejeindtægter og tjenesteydelser til dattervirksomheder 99 98 

Køb af varer og tjenesteydelser fra dattervirksomheder (101) (148) 

Renter dattervirksomheder (nettoindtægt) 1.448 1.600 

kapitaltransaktioner og mellemværender med dattervirksomheder og associerede virksomheder pr. 31. december 



Gæld til dattervirksomheder (10.206) (7.745) 

Modtaget udbytte fra dattervirksomheder 1.703 4.782 

Modtaget udbytte fra associerede virksomheder 0 6 

Der henvises til note 37 i koncernregnskabet. 



196 



Navn Hjemsted Ejerandel 

Dattervirksomheder 

DE nr. 1 2003 A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG E&P A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG El A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Ayrshire Holdco Ltd. London, England 100% 

DONG Energy Infrastruktur Holding GmbH Hamborg, Tyskland 100% 

DONG Energy Oil & Gas A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Energy Pipelines GmbH Kiel, Tyskland 100% 

DONG Energy Power Holding A/S1 Fredericia, Danmark 57% 

DONG Energy Sales & Distribution A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Gas Distribution A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Insurance A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Naturgas A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Oil Pipe A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Storage A/S Fredericia, Danmark 100% 

DONG Sverige Distribution AB Göteborg, Sverige 100% 

DONG VE A/S Fredericia, Danmark 100% 

1 Den resterende del af selskabet ejes af EnergiGruppen Jylland El A/S, som er 100% ejet af DONG Energy-koncernen. 



lEdElsEspÅtEGninG 

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt 

årsrapporten for 2010 for DONG Energy A/S. 

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International 

Financial Reporting Standards som godkendt af EU og 

danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber og statslige 

aktieselskaber. 

Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet 

giver et retvisende billede af koncernens og selskabets 

aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 

samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og 

pengestrømme for 2010. 

Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende 

redegørelse for udviklingen i koncernens og selska- 

Skærbæk, den 11. marts 2011 

Direktion: 

Anders Eldrup Carsten Krogsgaard Thomsen 

Adm. direktør Koncernøkonomidirektør 

bestyrelse: 

bets aktiviteter og økonomiske forhold, for årets resultater og 

af koncernens og selskabets finansielle stilling som helhed, 

samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, 

som koncernen og selskabet står over for. 

DONG Energy’s ikke-finansielle rapportering er udarbejdet 

i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for 

bæredygtighedsrapportering fra Global Reporting Initiative 

med et valgt niveau B+ (GRI-G3’s 2006 retningslinjer samt 

det sektorspecifikke tillæg for elselskaber). Det er vores 

opfattelse, at det ikke-finansielle regnskab repræsenterer 

en rimelig og afbalanceret præsentation af selskabets samfundsansvar 

og bæredygtighedsresultater. 

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. 

Fritz H. Schur Lars Nørby Johansen Hanne Steen Andersen* Jakob Brogaard 

Formand Næstformand 

Poul Dreyer* Jørgen Peter Jensen* Jørn P. Jensen Jens Kampmann 

Poul Arne Nielsen Jens Nybo Stilling Sørensen* Lars Rebien Sørensen Mogens Vinther 

* Medarbejdervalgt 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 PÅTEGNINGER 

197

198 PÅTEGNINGER 

dEn uaFhænGiGE rEVisors pÅtEGninG 

Til aktionærerne i DONG Energy A/S 

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for DONG 

Energy A/S for 2010. Koncernregnskabet og årsregnskabet 

omfatter totalindkomstopgørelse, aktiver, passiver, egenkapitalopgørelse, 

pengestrømsopgørelse og noter for såvel koncernen 

som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet 

udarbejdes efter International Financial Reporting Standards 

som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for 

børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Ledelsesberetningen, 

der ikke er omfattet af revisionen, udarbejdes 

ligeledes efter danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber 

og statslige aktieselskaber. 

Ledelsens ansvar 

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab 

og et årsregnskab, der giver et retvisende 

billede i overensstemmelse med International Financial 

Reporting Standards som godkendt af EU, og yderligere danske 

oplysningskrav for børsnoterede selskaber og statslige 

aktieselskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering 

og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante 

for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et 

årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig 

fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser 

eller fejl. Ansvaret omfatter endvidere valg og anvendelse 

af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af 

regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. 

Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde 

en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse 

i overensstemmelse med danske oplysningskrav for 

børsnoterede selskaber. 

Revisors ansvar og den udførte revision 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet 

og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har 

udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. 

Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske 

krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik 

på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet 

og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 

København, den 11. marts 2011 

Pricewaterhousecoopers 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for 

de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet 

og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors 

vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig 

fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet uanset 

om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen 

overvejer revisor interne kontroller, der er relevante 

for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et 

koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende 

billede med henblik på at udforme revisionshandlinger, der 

er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål 

at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens 

interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen 

til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis 

er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige 

skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation 

af koncernregnskabet og årsregnskabet. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt 

og egnet som grundlag for vores konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Mogens Nørgaard Mogensen Fin T. Nielsen 

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet 

giver et retvisende billede af koncernens og selskabets 

aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 

samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og 

pengestrømme for 2010 i overensstemmelse med International 

Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og 

yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber 

og statslige aktieselskaber. 

Udtalelse om ledelsesberetningen 

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor 

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. 

Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i 

tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og 

årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, 

at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse 

med koncernregnskabet og årsregnskabet. 


EVisorErKlærinG 

Den uafhængige revisors erklæring til 

DONG Energy’s stakeholdere 

Vi har vurderet DONG Energy’s ikke-finansielle regnskab for 

2010 med henblik på at afgive en erklæring om CSR-data. 

Kriterier for udarbejdelse af det ikke-finansielle 

regnskab 

Kriterierne for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab 

fremgår af den beskrevne regnskabspraksis på siderne 160- 

163. Her er oplyst, hvilke af koncernens forretningsområder 

og aktiviteter, der medtages i de rapporterende typer af data 

samt om ledelsens begrundelse for valg af de medtagne 

data. Data er indregnet i henhold til den beskrevne anvendte 

regnskabspraksis for ikke-finansielle data. 

Ansvarsforhold 

Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelse af det 

ikke-finansielle regnskab, herunder for etablering af registrerings- 

og interne kontrolsystemer til sikring af et pålideligt 

rapporteringsgrundlag, for fastsættelsen af acceptable rapporteringskriterier 

samt for valg af data til indsamling. Vores 

ansvar er – på grundlag af vores vurdering – at udtrykke en 

konklusion om CSR-data i det ikke-finansielle regnskab. 

Det udførte arbejde 

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse 

med den internationale erklæringsstandard ISAE 

3000 (andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision 

eller review af historiske finansielle oplysninger) med det formål 

at opnå begrænset sikkerhed for, at de på side 3 oplyste 

CSR-data er indregnet i overensstemmelse med de anførte 

kriterier for udarbejdelse af det ikke-finansielle regnskab. 

Den opnåede sikkerhed er begrænset, idet vores arbejde har 

været begrænset sammenlignet med en revisionsopgave. 

Vores arbejde har således ud fra en vurdering af væsentlighed 

og risiko først og fremmest omfattet forespørgsler til 

anvendte instrukser, registrerings- og rapporteringssystemer, 

procedurer med fokus på interne kontroller, regnskabstekniske 

analyser af datagrundlaget for udarbejdelse af 

det ikke-finansielle regnskab, stikprøvevis test af data og 

underliggende dokumentationsmateriale, herunder besøg på 

København, den 11. marts 2011 

Pricewaterhousecoopers 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

udvalgte lokale enheder, samt kontrol af om den beskrevne 

regnskabspraksis er fulgt. 

Konklusion 

Mogens Nørgaard Mogensen Fin T. Nielsen 

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor 

Vi er ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at de på 

side 3 i årsrapporten for 2010 anførte CSR-data er indregnet 

i overensstemmelse med de anførte kriterier omkring udarbejdelse 

af det ikke-finansielle regnskab. 

Særlige erklæringer om GRI-rapportering 

og FN Global Compact-principperne 

Vi har vurderet, i hvilken grad DONG Energy har rapporteret 

i overensstemmelse med Global Reporting Initiative 

Sustainability Guidelines (GRI-G3), applikationsniveau B+, 

inklusive GRI’s ”Electric Utility Sector Supplement” for regnskabsåret 

2010. Vores arbejde har primært omfattet en gennemgang 

af den forelagte dokumentation, herunder udvalgte 

forespørgsler og stikprøvevis test af information og data for 

kontrol af, hvorvidt dokumentationen er fyldestgørende i 

forhold til kravene i GRI-G3-retningslinjerne. Vi er ikke blevet 

bekendt med forhold, der afkræfter DONG Energy’s egen 

vurdering, og dermed i hvilken grad rapporteringen stemmer 

overens med GRI-G3-retningslinjerne inklusive ”Electric Utility 

Sector Supplement”. Vi kan således erklære, at vi ikke er 

blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at DONG Energy 

har rapporteret forsvarligt og balanceret i overensstemmelse 

med GRI-3-applikationsniveau B+”, inklusive ”Electric Utility 

Sector Supplement”. 

Endvidere er vi blevet forelagt DONG Energy’s egen vurdering 

af, om rapporteringsinformation og underliggende 

politikker, regelsæt, aktiviteter, mål og resultater for samfundsansvar 

er i tråd med og støtter op om FN Global 

Compact-principperne. Vi kan bekræfte, at DONG Energy’s 

ledelse støtter op om FN Global Compact-principperne, og 

baseret på det af os udførte arbejde er vi ikke blevet bekendt 

med forhold, der afkræfter DONG Energy’s egen vurdering, 

eller at rapporteringsinformationen for 2010 afspejler, hvordan 

DONG Energy i praksis arbejder i tråd med bæredygtighedsprincipperne. 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 PÅTEGNINGER 

199

KonCErnmEddElElsEr 

OFFENTLIGGJORT I 2010 

22.12.2010 DONG Energy og Siemens Wind Power indgår 

aftale om test af fremtidens havmøller 

21.12.2010 DONG Energy moderniserer Kyndbyværket og 

Masnedøværket 

21.12.2010 Salg af andel i dansk havmøllepark og køb af 

aktier i tysk salgsselskab er godkendt 

20.12.2010 PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel 

i havmølleparken Walney fra DONG 


06.12.2010 DONG Energy sætter midlertidigt to kraftværksblokke 

i drift 

01.12.2010 DONG Energy aflyser tilbagekøb af hybridobligationer 

og udskyder den påtænkte udstedelse 

af nye hybridobligationer 

29.11.2010 Annoncering af foreløbige resultater og ændring 

af tidsplan for prisfastsættelse i relation til 

tilbagekøb 

26.11.2010 DONG Energy investerer i yderligere udbygning 

af Syd Arne-feltet 

24.11.2010 Supplerende oplysninger om prospekttillæg 

samt genåbning af opfordring til at tilbyde 

eksisterende hybridobligationer tilbagekøbt 

23.11.2010 Betingelser opfyldt i relation til at 

PensionDanmark bliver medejer af Nysted 

Havmøllepark 

11.11.2010 DONG Energy annoncerer opfordring til at tilbyde 

hybridobligationer tilbagekøbt samt hensigt 

om udstedelse af nye hybridobligationer 

11.11.2010 Solidt resultat samtidig med at omstillingen til 

grøn energi fortsætter 

04.11.2010 DONG Energy præsenterer resultatet for de 

første ni måneder 

29.10.2010 DONG Energy har besluttet at udfase to 

kraftværksblokke 

14.10.2010 DONG Energy styrker sin position i Holland 

13.10.2010 Konkurrencemyndighed godkender Siemens 

som medejer af A2SEA 

12.10.2010 Salg af andele i Nordkraft og Salten 

Kraftsamband er godkendt 

30.09.2010 Stadtwerke Lübeck og DONG Energy bytter 

offshore vind for ejerskab i tysk salgsselskab 

09.09.2010 PensionDanmark bliver medejer af Nysted 

Havmøllepark 

24.08.2010 DONG Energy sælger andele af Nordsølicenser 

19.08.2010 Styrket indtjening 

13.08.2010 DONG Energy præsenterer resultatet for første 

halvår 2010 

12.08.2010 DONG Energy og Iberdrola indgår endelig 

LNG-aftale 

200 SUPPLERENDE INFORMATION 

10.08.2010 Udbygning af Marulk godkendt af myndigheder 

14.07.2010 DONG Energy udbygger norsk gasfelt 

12.07.2010 A2SEA investerer i nyt specialbygget 

installationsskib 

01.07.2010 DONG Energy A/S etablerer nyt lån på GBP 250 

mio. til London Array 

29.06.2010 Siemens bliver medejer af A2SEA 

24.06.2010 DONG Energy sælger sine andele i Nordkraft og 

Salten Kraftsamband 

22.06.2010 DONG Energy skal opføre Anholt havmøllepark 

08.06.2010 DONG Energy A/S etablerer nyt lån på GBP 250 

mio. 

26.05.2010 DONG Energy A/S etablerer ny kreditfacilitet på 

EUR 750 mio. 

20.05.2010 Delårsrapport – 1. kvartal 2010 

18.05.2010 DONG Energy præsenterer resultatet for første 

kvartal 2010 

07.04.2010 DONG Energy byder på retten til at opføre 

Anholt havmøllepark 

26.03.2010 DONG Energy A/S har med succes udstedt 

obligationer i britiske pund 

26.03.2010 DONG Energy A/S udsteder obligationer i 

britiske pund 

25.03.2010 Valg af banker for udstedelse af obligationer i 

britiske pund 

24.03.2010 Opdatering og forhøjelse af obligationsprogram 

17.03.2010 DONG Energy skal udbygge Laggan-Tormorefelterne 

vest for Shetlandsøerne 

17.03.2010 Iberdrola leverer LNG til DONG Energy fra 2011 

11.03.2010 DONG Energy A/S' oversigt over offentliggjorte 

oplysninger i medfør af værdipapirhandelslovens 

§ 27b 

11.03.2010 KORREKTION: Årsregnskabsmeddelelse 2009 

11.03.2010 Årsregnskabsmeddelelse 2009 

10.03.2010 DONG Energy afholder pressemøde 11. marts 


04.03.2010 DONG Energy præsenterer sit årsregnskab for 

2009 den 11. marts 2010 

25.02.2010 Nyt nordsøfelt – Nini Øst – er nu i produktion 

04.02.2010 DONG Energy gennemfører salg af aktier i 

Swedegas AB 

27.01.2010 DONG Energy foretager prøveboring af 

Svanefeltet 

24.01.2010 Nordsøfeltet Siri producerer igen 

08.01.2010 Finansiel kalender 

04.01.2010 Produktionen fra Siri-feltet forventes genoptaget 

i januar 


ordlistE 

2. generations bioethanol: Ethanol produceret på restprodukter 

fra landbrugsproduktion, f.eks. halm. 

2P-reserver: Summen af påviste og sandsynlige reserver 

(i henhold til Society of Petroleum Engineers and World 

Petroleum Congress (SPE/WPC) standarder for klassificering 

af reserver). 

biomasse: Også kendt som biomassebrændsel. Term for alt 

brændbart organisk materiale, herunder halm, træflis og træpiller. 

CO2-udledning, som skyldes forbrænding af biomasse, 

er ikke omfattet af ETS. Biomasse kan anvendes i såvel centrale 

kraftværker som i lokale kraftvarmeværker. 

centralt kraftværk: Større kraftværk, der typisk har en 

installeret nettoelkapacitet på over 100 MW. 

cO 2: Kuldioxid. 

cO 2-kvoter: Kvoter til udledning af kuldioxid i henhold til 

European Union Emissions Trading Scheme (EU ETS). 

Decentralt kraftvarmeværk: Et kraftvarmeværk, der typisk 

har en installeret nettoelkapacitet på mindre end 100 MW. 

Dk1 og Dk2: Områdepriserne for el i Vestdanmark (DK1) 

henholdsvis Østdanmark (DK2). 

Duc: Dansk Undergrunds Consortium. 

EEX: European Energy Exchange. 

EfET: European Federation of Energy Traders. Udarbejder 

europæisk standard aftaledokumentation, som kan benyttes 

ved indbyrdes handel med energi. 

Efterforsknings- og vurderingsbrønde: Brønde, der bores 

for at efterforske og vurdere naturgas eller olie i et ikkebevist 

område, for at finde nye reserver i et område, hvor der 

tidligere er gjort kulbrintefund, eller for at afgrænse en kendt 

forekomst. 

ETS: Emissions Trading Scheme. EU’s kvotehandelsordning, 

der har til formål at reducere udledningen af kuldioxid og 

modvirke klimaforandringer gennem en ordning, der tildeler 

CO2-kvoter og giver elproducenter og andre udledere mulighed 

for at handle med disse CO2-kvoter. EuA-kvoter: European Union Allowance. De kvoter, der er til 

rådighed indenfor EU’s grænser. 

fifO-lagerprincip for kul: First in, first out. DONG Energy 

køber fysisk kul til levering op til et år ud i tid. Af hensyn til 

forsyningssikkerheden svarer kullageret typisk til 4-6 måneders 

forbrug. Da værdien af kullagrene indregnes i balancen 

efter FIFO princippet, vil kul indkøbt i en periode med høje 

markedspriser, efterfulgt af en periode med faldende kulpriser, 

blive indregnet som vareforbrug til højere priser end det 

aktuelle markedsprisniveau. 

forsyningspligt: Forsyningspligtige virksomheder og selskaber 

er ved lov pålagt at levere el eller naturgas til et vist 

geografisk område til priser, der er godkendt af Energitilsynet. 

fossile brændsler: Brændsler, som f.eks. kul, kulprodukter, 

naturgas, råolie og andre kulbrinteprodukter. 

Geotermisk produktion: Varmeproduktion ved hjælp af 

naturligt forekommende geologiske varmekilder. 

Green dark spread og dækningsbidrag ved elproduktion: 

Green dark spread er et udtryk for dækningsbidraget pr. produceret 

MWh el på et kulfyret kraftværk med en given effektivitet. 

Det opgøres som forskellen mellem markedsprisen på 

el og omkostningen for det kul (inklusiv tilhørende fragtomkostninger) 

og de CO2-kvoter, der anvendes til elproduktion. 

Green dark spread påvirker størrelsen af elproduktionen. 

DONG Energy’s dækningsbidrag ved elproduktion påvirkes 

bl.a. af, om produktionen sker på tidspunkter i løbet af døgnet 

med relativt høje priser (peak) eller med relativt lave priser 

(off-peak). Det påvirkes også af, at den regnskabsmæssige 

omkostning for kul afviger fra markedsprisen som følge 

af FIFO (first-in-first-out) lagerprincippet. Hertil kommer, at 

DONG Energy får tildelt en vis mængde CO2-kvoter. Hydrobalance: Størstedelen af elproduktionen i Norden 

kommer fra vandkraftværker og deres produktion afhænger 

af niveauet i deres vandmagasiner. Hydrobalancen afspejler 

hvorvidt mængden i de norske og svenske reservoirer af vand 

og sne er over eller under normalen. 

iSDA: The International Swaps and Derivatives Association. 

Udarbejder standard aftaledokumentation, som kan benyttes 

ved indbyrdes handel med afledte finansielle instrumenter. 

klimapartnerskaber: Muligheden for at levere energibesparende 

løsninger til kunder. Herunder er muligheden for til 

privat kunder at tilbyde energisparende Cleantech løsninger 

og rådgivning, som typisk kan være jordvarme, vinduesisolering 

etc. Til erhvervskunder er det muligheden for at tilbyde 

et egentligt partnerskab ved at tilbyde energibesparende 

DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 SUPPLERENDE INFORMATION 

201

ådgivning, hvortil besparelsen på energi typisk benyttes 

til at købe grøn strøm (fra vindmøller) af DONG Energy. 

Partnerskabet til erhvervskunder åbner på sigt op for andre 

muligheder for samarbejde mellem energiselskab og kunde. 

kraftvarmeværk: Et kraftvarmeværk genererer både varme 

og el i samme proces. Den producerede varme kan anvendes 

til industrielle formål og/eller til fjernvarme. 

lNG: Liquefied Natural Gas. Gas, der er gjort flydende ved 

nedkøling til minus 161 grader celsius, som fylder 600 gange 

mindre end i den traditionelle form. Gas i flydende form kan 

transporteres i specialbyggede tankskibe, og det gør det 

muligt at transportere gassen fra fjerne destinationer. I modtageterminalen 

fordampes den flydende gas og sættes under 

tryk inden den føres ind i transmissionssystemet til videre 

distribution og salg. 

lTif: Lost Time Injury Frequency. Frekvens af ulykker med 

fravær, som i DONG Energy defineres som, at skadelidte er 

uarbejdsdygtig i en dag eller mere efter skadesdatoen. 

mio. boe: Millioner tønder olieækvivalenter. 

NbP: National Balancing Points, britisk gasbørs. 

Nord Pool: Den nordiske elbørs beliggende i Norge, som 

faciliterer handel med el i Norge, Sverige, Finland og Danmark. 

NO x: Kvælstofoxider. 

Operatør: Det selskab, der er udpeget til at stå for aktiviteterne 

i henhold til en efterforsknings-, produktions- og/eller 

udviklingslicens eller koncession for et licens- eller koncessionsområde 

for naturgas eller olie. 

Peak og off-peak: Udtrykker elpris for produktion på tidspunkter 

i løbet af dagen af med høj efterspørgsel henholdsvis 

lav efterspørgsel. 

PJ: Petajoule, en energimåleenhed. 1 PJ svarer til 1.000 TJ 

eller 1.000.000 GJ eller 1.000.000.000 MJ. 

SO 2: Svovldioxid. 

SPE-PRmS retningslinier: Internationalt anerkendte retningslinier 

for evaluering af gasog oliereserver udarbejdet 

af Society of Petroleum Engineers (SPE). 

Termisk produktion: El og varme, der produceres gennem 

forbrænding af fossile brændsler, biomasse eller affald. 

Timelag: Ændringer i olieprisen og dollarkursen slår forholdsvis 

hurtigt igennem på salgspriserne for gas, mens indkøbspriserne 

reguleres med op til halvandet års forsinkelse. 

202 SUPPLERENDE INFORMATION 

For eksempel kan en ændring i olieprisen og/eller dollarkursen 

i januar påvirke DONG Energy’s salgspriser allerede i 

februar, men måske først slå igennem på købspriserne i sommeren 

det følgende år. Dermed påvirkes de enkelte perioder 

forskelligt, og det kan ved ændrede oliepriser give betydelige 

udsving i driftsresultaterne fra periode til periode. Over en 

årrække vil udsvingene dog udligne hinanden. 

Træpiller: Træ som er pulveriseret og omdannet til piller 

under varme og højt tryk. 

TTf: Title Transfer Facility, hollandsk gasbørs. 

TWh: Terawatttime. Den mængde energi, der produceres på 

en time med en effekt på 1 TW. 1 TWh svarer til 1.000 GWh 

eller 1.000.000 MWh. 

value at Risk (vaR): Økonomisk indikator, der anvendes til 

at måle det tab, der kan opstå ud fra en risikoposition under 

antagelse af en vis volatilitet, samt at positionen holdes i et 

vist tidsrum. 


DONG ENERGy ÅRSRAPPORT 2010 SUPPLERENDE INFORMATION 

203

Elproduktion, gasfyret kraftværk under opførelse 

Vindkraft 

Vindprojekt under udvikling og/eller opførelse 

Vandkraftværk, delvis ejet af DONG Energy 

Produktion af geotermisk varme 

Naturgasledning ejet af DONG Energy 

Energibørs 

Naturgasledning ejet af andre 

DONG Energy-kontor 

Naturgasledning delvist ejet af DONG Energy 

Stadtwerke Lübeck delvis ejet af DONG Energy 

Gassled naturgas-transmissionssystem 

delvis ejet af DONG Energy 

Gate terminal. Liguefied Natural Gas (LNG) terminal, 

delvis ejet af DONG Energy. Projekt under opførelse 

Olieledning ejet af DONG Energy 

Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af DONG Energy. 

DONG Energy er licenspartner 

Oliebehandlingsanlæg 


Producerende olie-/gasfelt, delvis ejet af DONG Energy. 

DONG Energy er licensoperatør 


Olie-/naturgasfelt under opførelse, 


Naturgasdistribution 

Naturgaslager 

Olie-/naturgasfelt under vurdering, 


Naturgaslager under opførelse, 


Inbicon bioethanolanlæg 

Leaset naturgaslager 

Forventet idriftsættelse i 2011 

* 

Naturgasbehandlingsanlæg 


** 

Modtagefacilitet til gas 


*** 

Varme- og elproduktion 


**** 


315 landvindmøller i Danmark 

1) 

Elproduktion, gasfyret kraftværk under opførelse 

22 centrale og decentrale kraftværker i Danmark 

2) 

Vindkraft 

Vindprojekt under udvikling og/eller opførelse 

Vandkraftværk, delvis ejet af DONG Energy 

Produktion af geotermisk varme 

Energibørs 

DONG Energy-kontor 

Stadtwerke Lübeck delvis ejet af DONG Energy 

Gate terminal. Liguefied Natural Gas (LNG) terminal, 

delvis ejet af DONG Energy. Projekt under opførelse

oVErsiGt OVER AKTIVITETER 

Nygårdsfjellet 1 

Nygårdsfjellet 2 * 

Marulk ** 

Alve 

Ormen Lange 

Storrun 

Nyhamna 

Indalsälven 

Thorshavn 

Tobermory 

Mehuken 1+2 

Glenlivet 

Edradour 

Rosebank 

Frederikshavn Göteborg 

Laggan-Tormore **** 

Mongstad 

Cambo 

Tornado

2) 

Oslo 

Anholt *** 

1) 

Tunø Knob 

Stavanger 

Hørsholm 

Gentofte 

Teglholmen 

Inbicon 

Fredericia 

Vejen 

Nybro 

Horns Rev 2 

Stenlille 

Middelgrunden 

Skærbæk 

Avedøre 

Esbjerg 

Horns Rev 1 

Ula 

Tambar 

Vindeby 

Siri 

Oselvar ** 

Trym 

Gyda 

Aberdeen 

Nysted 

Hejre 

Svane 

Syd Arne 

Solsort 

Stokesley 

Karcino 

Karnice 

Kiel 

Kiel-Rönne 

Lübeck 

Walney 1 * 

Walney 2 * 

Barrow 

Lake Ostrowo 

Hamborg 

Etzel 

Nüttermoor 

Lincs ** 

Borkum 

Riffgrund**** 

Easington Emden 

Den Helder 

Egmond aan Den Hoef 

Burbo Bank 

Peckensen 

Warszawa 

Enecogen * 

Gunfleet Sands 2 

Rotterdam * 

Gunfleet Sands 1 

‘s-Hertogenbosch 

Severn 

London 

London Array 1 ** 

Leipzig 

Zeebrugge 

Stuttgart 

Ploudalmézeau

Design: Bysted/DONG Energy 

Tryk: Scanprint 

Denne tryksag er produceret på 

et ISO 14001-miljøcertificeret 

og EMAS-registreret trykkeri 

541-166 

Svanemærket tryksag

www.dongenergy.com 

DONG Energy A/S 

Kraftværksvej 53 

7000 Fredericia 

Tlf. 99 55 11 11

Årsrapport 2010 - DONG Energy

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?