Download her. - Centralasiatisk Selskab

med andre sprog end kinesisk. Det er en bestandig
kilde til irritation for blandt andet uighurer,
tibetanere og mongoler, at deres pas skal være
med kinesiske transskriptioner. Det ærgrer også
Dilbèr en kende, at personalet i modtagelsen i
Urumchi lufthavn er han-kinesere klædt i
uighuriske folkedragter i stedet for etniske
uighurer: ”Der findes SÅ mange smukke
uighurer, hvorfor bruger man ikke dem?”
Dilbér ©Dilbér
Nattergalen
Dilbèr er et godt billede på en succesfuld moderne
uighur. Hun manøvrerer med lethed i mange
forskellige kulturer og sammenhænge ‒ hun har
international succes som operasangerinde, har
ejendom i Spanien, base i Malmø og finsk
statsborgerskab, som hun fik foræret af den
tidligere finske præsident Mauno Koivisto. Det
kom med posten sammen med en buket blomster.
Hun hyldes som en af tiden bedste
koloratursangerinder. Finsk, svensk, uighurisk og
kinesisk TV har lavet portrætprogrammer om
hende, og de udnævner hende hver især til deres
nattergal, og sammenligningen er ikke helt ved
siden af. Hun er en lille spinkel kvinde, som ved
nærmere bekendtskab viser sig at gestikulere og
tale meget. Hun har nemlig meget på hjerte ‒
noget der understreges af en vane med at lægge
hånden på hjertet, når hun taler.
Hendes talestemme er ret almindelig, men Dilbèr
har en fantastisk sangstemme, som forbliver klar
Oxus
Oxus 2007, Nr. 3-4
og kraftfuld selv i de højeste toner. På samme tid
kan man konstatere at hun som koloratursopran
benytter sig forbavsende lidt af ornamentering,
når hun synger. I stedet har hun nået et punkt
hvor musikken og teknikken flyder perfekt
sammen, hvor hun kan kommunikere følelser af
glæde, vrede og smerte uden at ofre noget af den
vokale akkuratesse. Birgit Nilsson sammenlignede
i 1984 Dilbers stemme med en fint stemt violin,
som bliver spillet med finesse og energi. Ikke
noget dårligt billede.
Opvækst og familie
Dilbèr Yunus er født 2. oktober 1958. Hun er
opvokset i Kasghar i Xinjiang som eneste pige i en
søskendeflok på fem. Hun har tre ældre brødre og
en lillebror. En af hendes brødre arbejder med
film og medier og en anden er ved politiet. I
foråret 2001 var Dilbèrs bror Arkin en af flere
politibetjente, som blev såret under urolighederne
i Kashgar. 1
Blandt uighurerne er det sådan, at faderens navn
bliver givet til børnene som efternavn. Yunus,
forklarer hun, er således hendes fars navn. Hun
bruger ikke sit efternavn i Europa, da det ikke er
et slægtsnavn i europæisk forstand og folk derfor
har en tendens til at blive forvirrede over, hvem
denne frk. Yunus egentlig er. Kalder man sig bare
Dilbèr, ved alle hvem man er. Det hjælper
selvfølgelig på genkendeligheden, at man er en af
verdens dygtigste koloratursopraner.
Dilbèr startede med at synge pop- og folkesange i
en meget ung alder. Allerede som barn spillede
hun både dotar (en slags lut), ejek (en slags
strygeinstrument) og harmonika. “I min familie
kunne vi have dannet et helt orkester”, fortæller
hun og mindes, hvordan hun som barn næsten var
mindre end den dotar, hun lærte at spille på. Men
det var især hendes vokale talenter, som tiltrak sig
opmærksomhed. Hun måtte vælge mellem dansen
og sangen. Hun måtte også vælge mellem
traditionel uighurisk musik ‒ som ifølge hendes
lærer ville ødelægge hendes stemme ‒ og den
klassiske europæiske opera.
I slutningen af 1970’erne, da Dilbèr påbegyndte
sin musiske uddannelse, var Kulturrevolutionen
forlængst overstået. Efterdønningerne mærkedes
dog stadig, og det var ikke helt uden
komplikationer at hengive sig til studiet af klassisk
vestlig musik. I 1976 blev hun optaget som
medlem af Xinjiang Sang- og Dansetrup. Den
pædagogiske og politiske linje i Kina på den tid
var at genoprette de etniske minoriteters kultur.
1 http://www.uygur.org/spark/archiv/5/1/1.html
8