Download her. - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

Schimmel de forskellige former for haver, som kendes fra den islamiske verden (f.eks. chahar bagh, paladshaven, jagthaven, mausolæumshaven, den private have osv.) og fremhæver deres individuelle og kollektive betydning i muslimers selvbevidsthed. Allerede <strong>her</strong> får læseren den første smagsprøve på bogens videre indhold, for den poetiske eller metaforiske have sidestilles ikke alene med den fysiske have, men fremstår som det redskab der gør haverne forståelige som medie for muslimer. Andet kapitel gør det klart (og henfører) til det hinsides snarere end til de socio-politiske konnotationer. Med Koranen som udgangspunkt fastslår Schimmel, at der blandt muslimer var en klar opfattelse af haven som en allegori til paradiset fra de tidligste tider. Dette påvises ved referencer til en lang række specifikke vers i Koranen, men underbygges yderligere ved identifikationen af konkrete fysiske manifestationer af sådanne koraniske benævnelser i haverne (19-23). Havernes symbolske allusion til det koraniske billede af paradis medfører således, at enhver haverelateret metafor hos læseren transcenderer til noget himmelsk. Det samme gælder ”den elskede”, der i lyrikken er uomtvisteligt knyttet til både haven og himlen, og hvis domæne ofte er i haven. Tredje kapitel af første del omhandler de konkrete haver, som er blevet opført af islamiske regenter gennem tiden. Her tales der især om de centralasiatiske, andalusiske og indiske haver; det skyldes, at det i høj er fra disse tre regioner, der er kildemateriale tilbage. Hun kommer dog også ind på nogle af de mere multifunktionelle anlæg som det umayyadiske Qasr al-Hayr al-Sharqi i Syrien (38), og det er både forfriskende og absolut passende, at disse mere arbitrære kategorier af landlige anlæg drages ind i debatten om de islamiske haver. Ligeledes påpeges det, at det at haverne ofte var forbeholdt den sociale elite ikke skyldes, at retten til at opføre haver var fyrstelig; det var blot omkostningen, der var det. Således har man udover kaliffer og sultaner også hustruer, adelige, generaler og sågar købmænd som havens patron. Schimmel konstaterer på en overbevisende måde at ideen om haven som allegori til paradiset er lige så udbredt i den islamiske verden som haverne i sig selv. Kapitlet savner dog en klar struktur, noget der måske kunne have været opnået ved at anvende blot den mindste smule kronologisk orden. I stedet føles det for læseren – selv i dette tilfælde for en læser med noget viden om den islamiske verden – som om man springer halsløst fra sted til sted, fra æra til æra, med Koranen og Oxus Oxus 2007, Nr. 3-4 lyrikken som de eneste faste holdepunkter. En kort kronologisk gennemgang af havekoncepternes udvikling i islamisk historie ville have forankret materialet og givet hele den første del en tiltrængt struktur. Som filolog med solidt kendskab til arabiske, persiske og indiske primære kilder havde Schimmel netop kvalifikationerne til at foretage en sådan undersøgelse. Det havde ikke kun gjort første del væsentlig mere interessant, men havde udgjort et langt vigtigere bidrag til vores forståelse af den islamiske have. Anden del beskæftiger sig med de konkrete komponenter i en islamisk have og hvordan disse er blevet opfattet, eller måske rettere oplevet, af muslimer gennem tiderne. Kapitlerne dedikeres måske ikke direkte til havens komponenter, men mere til de aspekter, der skaber oplevelsen af haven. Således er kapitlerne tituleret Det livgivende vand, Den oplivende duft, Træer og frugter, Haven på de forskellige årstider og Havens blomster. På den ene side er de temaer, som udvælges, helt centrale komponenter i haven; på den anden side er det centrale at det er som afgiver et sanseligt indtryk, og udforskningen bliver således en dans mellem det fysiske og det metafysiske. I anden dels første kapitel beskrives vandets centrale rolle i havernes fysiske udmøntning, og der redegøres eksempelvis kort for bassinerne og kanalerne som redskaber til at inddele havernes areal (som oftest i 2, 4 eller 8 dele). Grundlaget for denne underinddeling findes i Koranens beskrivelser af paradis (49-56), og det centrale tema fra første del tages derved op igen. Til sidst i kapitlet er der endda forklaringer på nogle af de teknologier, der lå bag de islamiske havers ofte sirlige vandingssystemer. Dette tjener dog blot til at illustrere, hvad det var meningen den beskuende skulle erfare. Således bevæger man sig tilsyneladende problemfrit fra vandets rislen i kanerne til oplevelsen af duggen på rosens blade. Denne tendens til fokusere på hvordan forskellige personer oplevede de udvalgte aspekter træder <strong>her</strong>fra endnu tydeligere frem, og strukturen virker igen nærmest aforistisk. Som om den ene beskrivelser minder hende om den næste. Et overflødighedshorn af mere end tusind års islamisk lyrik. Denne måde at formidle på gør værket til en oplevelsesbog frem for en akademisk analyse. Til tider kan man nærmest mærke vindens susen eller høre regnen mod pavillonens baldakin, og hvem kan ikke nikke genkendende når Schimmel skriver ”at mærke duften af noget betyder at føle det elskede menneskes åndelige nærhed” (58)? Ikke at bogen ikke afslører interessante historiske 32
finurligheder om haverne – som eksempelvis havernes forundringsmaskiner eller den bevidste hierarkiske beplantning af træ typer baseret på højden af deres krone (60-61) – men de kamufleres desværre for meget af de tilsyneladende sporadiske henvisninger til et yderst omfangsrigt kildemateriale. I det lange kapitel om blomsterne går det over gevind, og man begynder næsten at kede sig ved de mangfoldige måder enkelte blomster kan og er blevet opfattet på. Umiddelbart sker dette uden synderlig skelnen, og blomster som rosen har nærmest uendelige egenskaber (122-42). Til gengæld er der i netop dette kapitel en overordnet struktur, der inddeler blomsterne efter type og gennemgår dem en efter en. Men på trods af kapitlets længde sættes de individuelle blomster ikke ind i havens konkrete kontekst – og det selvom der findes middelalderlige gartneri manualer fra det indo-islamiske område. Tredje og sidste afsnit af bogen fremlægger de forskellige sammenhænge, som haver og blomster kan optræde i, og er inddelt i fem kapitler, der benævnes henholdsvis Blomster og haver i kunsten, Haven som skatkiste, Bogen som have – haven som bog, blomster og haver i drømmen, Et barn som blomst: navngivning. På mange punkter var disse desværre meget korte kapitler de mest interessante for denne læser. Ved at påpege det brede spektrum af områder, hvor havesymbolikken anvendes, formår Schimmel, på en meget mere overbevisende facon end de utallige citater i anden del, at vise hvor omnipresent haven er i muslimernes bevidsthed. Dette henleder til den endelige opsummering af bogens positive og negative sider. Overordnet set er bogen både interessant og nem at gå til. Den kan læses af både fag- og lægfolk, og giver en bred, om noget usammenhængende introduktion til oplevelsen af islamiske haver. Men det er netop oplevelsen af haven, frem for haven i sig selv, som bogen egentlig omhandler. Dette fremhæver en lidt uhåndgribelig, men efter min mening vigtig problematik ved værket. Annemarie Schimmel Oxus Oxus 2007, Nr. 3-4 tilhørte en generation af forskere der var uddannet under teoretiske paradigmer, som i hvert fald på visse punkter simplificerede den islamiske verdens kompleksitet gennem brede og ofte dogmatiske generaliseringer. En række forskere inden for relevante discipliner som historie og arkæologi har i de seneste årtier brudt med dette fænomen, men af en eller anden årsag har denne type generaliseringer været særligt svære at udradere i værker om de islamiske haver. Således finder man hos Schimmel, som hos en række andre forfattere, en latent opfattelse af muslimer som en homogen entitet, der, nærmest instinktivt, i kraft af deres muslimskhed, reagerer på samme måde på ting som vand og dufte. Dette ses ikke direkte, men tendensen eksemplificeres i udtalelser som ”Den, der kender Orienten, kender muslimernes kærlighed til dufte” (57). Schimmel kombinerer digternes oplevelse af haverne med sine egne. Dette giver hende en særlig værdsættelse af, hvad forfatterne til hendes kilder egentlig har følt, og gør således bogen til en levende, menneskelig oplevelse. En sidste kommentar skal dog falde til den underlige referencemetode, Schimmel anvender. I langt det meste af teksten nævner hun selv, hvem hun citerer, dog uden at citere en direkte kilde. Men i enkelte tilfælde, som på side 73, står der konkrete referencer til en oversættelse. Jeg skal ikke beklage denne ene ”rigtige” henvisning, nok nærmere beklage, at der ikke er flere direkte referencer til værkerne der optræder i bibliografien. Når kritikken ses samlet, er man fristet til at tro at dette værk blev udgivet posthumt, for det virker ufærdigt. En skarp og bredtfavnende intellektuel, der i årevis har nedskrevet og samlet sine aforismer omkring forskellige aspekter ved de islamiske haver, men ikke et gennemtænkt analytisk værk der, bidrager med nye perspektiver til debatten. 33
Page 1 and 2: OXUS Nyhedsbrev for Centralasiatisk
Page 3 and 4: Oxus Redaktionelt Centralasiatisk S
Page 5 and 6: Selskabsnyt Ændringer i bestyrelse
Page 7 and 8: Dilbèr - Nattergalen fra Xinjiang
Page 9 and 10: Havde det ikke været for Dilbèrs
Page 11 and 12: Folk Songs From Spain, Finland and
Page 13 and 14: Heldigvis kunne han dog stadig dyrk
Page 15 and 16: Bøger: Untersuchungen zur Morpholo
Page 17 and 18: Oxus En ung Wolfgang Scharlipp ved
Page 19 and 20: gang med den slemme Saddam Hussein,
Page 21 and 22: Foto: Pia Dyrhagen Sidst i juli gen
Page 23 and 24: Oxus Plov - Usbekistans nationalret
Page 25 and 26: Persisk Juvelris - Javaher Polow (6
Page 27 and 28: Ouzbekistan. Farhôd Qôri Halimov:
Page 29 and 30: mainstream. Især de ned-pitch’ed
Page 31: Oxus Boganmeldelser Annemarie Schim
Page 35 and 36: Samme år indledtes en kinesisk mas
Page 37 and 38: Sumqayit er verdens mest forurenede
Page 39 and 40: Det drejer sig om et nataktivt patt
Page 41 and 42: Rejser til Mekka “reguleres” Mi
Page 43: ikke at tolerere optøjer, som kræ

Download her. - Centralasiatisk Selskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?