Download her. - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

Oxus Landevejen var den bedste uddannelse af Per Fischer Portræt. Den 8. marts 2007 udnævnte Centralasiatisk Selskabs generalforsamling lektor, dr. phil. habil Wolfgang-Ekkehard Scharlipp til æresmedlem. I begrundelsen for udnævnelsen blev der lagt vægt på det engagement, Wolfgang Scharlipp gennem sin karriere har udvist i arbejdet med centralasiatiske emner og ikke mindst hans et mangeårige arbejde med oldtyrkisk ‒ arbejde med direkte forbindelse til den danske forskningstradition, som begyndte med Vilhelm Thomsens banebrydende dechifrering af de runetyrkiske indskrifter fra Sibirien. En tradition, som man ultimativt kan håbe får nyt liv, derved at en mand som Scharlipp nu bedriver sin forskning i Danmark. På Københavns Universitet I 1997 blev Scharlipp ansat på Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet som lektor for de nyligt oprettede Tyrkiskstudier. Scharlipps Oxus 2007, Nr. 3-4 ansættelse ved Københavns Universitet har fra starten været præget af usikre ansættelsesforhold. Det var først efter syv års tidsbegrænsede ansættelser, at han endelig blev fastansat som tyrkisk-lektor på universitetet 5 Til sin store skuffelse blev han umiddelbart efter ankomsten til Københavns Universitet pålagt kun at undervise i emner, der vedrørte det Moderne Tyrkiet 6 . I modsætning til de andre orientalske fag på stedet ‒ der i hvert fald har en vis mulighed for at berøre ældre litteratur, kultur- og sprogtrin, skulle tyrkiskfaget udelukkende beskæftige sig med perioden fra Republikkens etablering og frem. En trist situation for en mand, hvis interesser blandt andet er den kulturelle og sproglige kontakt mellem tyrkfolk, skrift- og sprogreformer og deres effekt på kultur og uddannelse, selvforståelse og historieforståelse i moderne tyrksamfund. 5 Information 13/2 2008 samt http://forskningsfrihed.blogspot.com/2007/02 6 Scharlipp. Die Alttürkische Literatur. s 92,93 12
Heldigvis kunne han dog stadig dyrke sine interesser for den moderne tyrkiske litteraturs historie og vestlig indflydelse i tyrkisk litteratur inden for rammerne af sin nye stilling, og han har med tiden “listet” mere og mere om tyrkfolkenes centralasiatiske oprindelse ind i undervisningen. Undertegnedes bekendtskab med Wolfgang Scharlipp opstod, da jeg som studentermedhjælp på Carsten Niebuhr Instituttets bibliotek blev bedt om at hjælpe ham med at hente bøger i universitetets kælder. Under bygningerne på Amager gemte sig en veritabel skat af bøger, nemlig biblioteket fra det nedlukkede Centralasiatiske Institut. Siden slutningen af 1980’erne havde disse bøger befundet sig i et obskurt lille kælderrum under KUA mellem trappe 12 og 16. Rummet var fyldt med reoler ‒ hele den ene side var fyldt op med bøger om moderne tyrkiske emner, mens den anden side af rummet var spækket med osmanniske, kirgisiske, tuvinske og andre bøger om centralasiatiske emner. Adspurgt om, hvad disse bøger dog havde med faget Tyrkisk at gøre, kastede Wolfgang Scharlipp sig ud i en redegørelse for hele den tyrkiske sproggruppes slægtskab og historie. Således oplyst blev det lidt af et eventyr at følge med over i det dunkle lille kælderrum på Njalsgade for at hjemføre den ene kasse efter den anden med kostelige bogskatte. Lektor på Tyrkisk Wolfgang Scharlipp er meget afholdt blandt sine studerende, som har en tendens til uden hans vidende at omtale ham under kælenavnet “Wolfi”. Ofte bliver der i løbet af en undervisningstime draget paralleller til flere ikke-tyrkiske sprog og skriftsystemer, og han forklarer gerne om mongolsk, manchu-sproget, moderne tyrkiske forfattere osv. Scharlipps brede akademiske baggrund gør, at han har en utrolig viden om andre sprog og skriftsystemer. Ved timernes ophør er tavlen tit beskrevet med både tyrkiske, arabiske og kinesiske skrifttegn. Han er af den overbevisning, at man må forstå fortiden for at kunne forstå nutiden og er derfor meget imod den fremherskende tendens med kun at fokusere på nutidige politiske og sociale forhold uden at skele til fortiden. Så udover viden om tyrkiske sprog forsøger Scharlipp konstant at bibringe sine studerende en vis mængde almenviden og et politisk perspektiv; ikke mindst lægger han vægt på den viden, han har erhvervet udenfor universitetsverdenen. Han forklarer det selv således: “En universitetsuddannelse kan være meget god og nyttig, men den bedste uddannelse for livet er landevejen. Det meste af min viden om mennesker kommer af at vandre gennem Oxus Oxus 2007, Nr. 3-4 Nordafrika fra Ægypten til Marokko, at rejse gennem de ugæstfrie egne af Afghanistan (før landet blev et helvede), at tilbringe tid i et tibetansk kloster i Dharamsala, af et mindre behageligt, men lærerigt ophold i et fængsel i Calgary, at vandre gennem de mest ensomt beliggende dale på Grønland, Woodstock, at sove i trappeopgange i Paris ... lad os stoppe her, jeg bliver nostalgisk.” De lokale ser til mens Wolfgang Scharlipp og hans rejsefæller bugserer deres Citroen gennem en flod i Badakshan/Nordøst Afghanistan i 1967. © Jade Dearling I Danmark Som udefrakommende har Wolfgang Scharlipp kunnet observere det danske samfund lidt fra sidelinjen og er ikke bleg for at kommentere den danske selvfedme. Allerede få dage efter sin ankomst lærte han en vigtig lektion, da han fortalte sin husvært, at han arbejdede på Afdelingen for Nærorientalske Studier på Københavns Universitet. Hendes forfærdede reaktion var at “den slags mennesker” (det vil nok sige muslimer) ville hun ”slet ikke vide noget om”. Han skrev kort tid efter sin ankomst til Danmark et læserbrev til en landsdækkende avis om sit indtryk af danskernes sindelag. Man kan vist ud fra dette læserbrev roligt konstatere, at han ikke er imponeret. Heller ikke småligheden i den danske undervisningspolitik går upåagtet hen: “En af de mest imponerende oplevelser var i 2001 da jeg var inviteret af Kazakhstans regering til at holde en af åbningstalerne for universitetet i den nye hovedstad Astana. Det var meningen, at jeg skulle overrække et lykønskningstelegram for den daværende undervisningsminister Margrethe Vestager. Men Københavns Universitet fandt mig ikke, som almindelig lektor, værdig til dette hverv. Så en dekan fløj uinviteret dertil også. Mens jeg således sad sammen med præsidenten, den berømte forfatter Djengiz Aytmatov og andre på tribunen i et kæmpe 13
Page 1 and 2: OXUS Nyhedsbrev for Centralasiatisk
Page 3 and 4: Oxus Redaktionelt Centralasiatisk S
Page 5 and 6: Selskabsnyt Ændringer i bestyrelse
Page 7 and 8: Dilbèr - Nattergalen fra Xinjiang
Page 9 and 10: Havde det ikke været for Dilbèrs
Page 11: Folk Songs From Spain, Finland and
Page 15 and 16: Bøger: Untersuchungen zur Morpholo
Page 17 and 18: Oxus En ung Wolfgang Scharlipp ved
Page 19 and 20: gang med den slemme Saddam Hussein,
Page 21 and 22: Foto: Pia Dyrhagen Sidst i juli gen
Page 23 and 24: Oxus Plov - Usbekistans nationalret
Page 25 and 26: Persisk Juvelris - Javaher Polow (6
Page 27 and 28: Ouzbekistan. Farhôd Qôri Halimov:
Page 29 and 30: mainstream. Især de ned-pitch’ed
Page 31 and 32: Oxus Boganmeldelser Annemarie Schim
Page 33 and 34: finurligheder om haverne - som ekse
Page 35 and 36: Samme år indledtes en kinesisk mas
Page 37 and 38: Sumqayit er verdens mest forurenede
Page 39 and 40: Det drejer sig om et nataktivt patt
Page 41 and 42: Rejser til Mekka “reguleres” Mi
Page 43: ikke at tolerere optøjer, som kræ

Download her. - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?