HoejbonytDec_06 - Højboskolen

DDDEECCEEMMMBBBEERR 06
LÆS
HØJBONYT
Højboskolens skole-hjem blad
• Dengang i oktober
• Hvem bestemmer over naturen?
• Holberg kan læses, spilles og forstås
LÆS•
• Højby år 2006

KOLOFON
Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning
Redaktion: Ida Gram Junge og Merethe Kjemtrup
Skolebestyrelsen:
Søren Bundgaard E-mailadresse: s.bundgaard@post.tele.dk
Bo Hübschmann E-mailadresse: bhy@dig.dk
Else-Marie Rasmussen E-mailadresse: smie@mail.dk
John Steen Madsen E-mailadresse: brunhoj72@mail.tele.dk
Luise Lie Hansen E-mailadresse: luise.lie@mymobile.dk
Sissel H. Leth E-mailadresse: sismo@email.dk
Tina Kehlet-Munk E-mailadresse: tn@post9.tele.dk
Mathias Hansen 9.B Elevrådsrepræsentant
Jette Villadsen Medarbejderrepræsentant
Søren Jakobsen Medarbejderrepræsentant
Vigtige telefonnumre:
Skolens hovednummer......................................... 89 68 16 44
Skolevejlederen .................................................... 89 68 16 54
Skolebiblioteket ................................................... 89 68 16 30
Lærerværelset....................................................... 89 68 16 51
Pedelkontor .......................................................... 89 68 16 50
SFO-kontor............................................................ 89 68 16 26
SFO-stuerne........................................................... 89 68 16 25
Tandlægerne......................................................... 89 68 16 53
Hørning Kommunes opsøgende
medarbejder Jørn Martin..................................... 89 68 17 62
Jørn Martin - mobil.nr. ................................. 20 85 53 72
Skolens Fax nr ....................................................... 89 68 16 34
Skolens E-mail....................................................... hojbojs@hoerningkom.dk
Højboskolens hjemmeside ................................... www.hoejboskolen.dk
Efteråret har været det mildeste i mange år.
Nogle træer og buske blomstrer, så man skulle
tro, vi havde forår. Naturen er forvirret, og børnene
må vente med at lege de sædvanlige ude-vinterlege.
I hvert fald er der ingen sne til snebolde og
snemænd, og kælkene står stadig derhjemme på
lofter og i udhuse.
Men selv om vintervejret lader vente på sig, er der
dog ting, der er som de plejer: Julen sig nærmer!
Det fornemmes inden døre på Højboskolen. Den
traditionelle jule-morgensamling for 0. - 5. klasse
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 2
(brug den med omtanke)
FRA REDAKTIONEN
kører, som den plejer. I mange klasser er der flot
pyntet med nisser og julehjerter. Der øves julespil
og julesange, så det er en fryd, og ofte myldrer
små nisser med nissehuer rundt på skolen.
Højbonyt har fanget nogle billeder af juleaktiviteterne,
og derudover bringer dette nummer nyt fra skoleleder
og skolebestyrelse, lidt om 8. klasses arbejde
med Holberg, artikler fra 7. - 8. klassernes store avisprojekt,
glimt fra Højby 2006 og meget meget mere.
Redaktionen ønsker alle en rigtig god jul og et
godt nytår.

NYT FRA SKOLELEDEREN
Af Lise-Lotte Segall
Julen nærmer sig med hastige skridt - alt for hurtigt.
Eleverne vil gerne hygge, jule, klippe og
klistre.
Vores 4., 5. og 6. klasser er i gang med en spændende
opgave. De er korsangere til den store julekoncert
i hallen d. 21. december. Tak for den store
opbakning til koncerten. Der er totalt udsolgt.
Som traditionen fortæller, er der julespil en af de
sidste dage før ferien. Det er 5. klasserne med
stykket ”Da julemanden for vild”.
Skolen har i december måned et stort forbrug af
fyrfadslys - men det er dejligt i denne mørke tid!
To fredage i december er der julesamling for 0. -
5.kl. Det foregår i kantineområdet, hvor jeg samler
børnene. Vi synger, de får en julehistorie og elever
fra musikskolen og nogle af klasserne optræder.
Ved den første samling sang 1. klasserne en ”etiopisk”
sang.
Efter jul er det så de mere alvorlige opgaver, der
venter. Undervisningsministeriet har lavet nogle
prøveforslag til 9. klasserne, så elever og lærere
måske finder ud af, hvad der er af nyt til sommer.
Det er meget sent, men alle må kaste sig ud i det.
For elever og forældre kommer elevplanerne som
noget nyt ved forårets samtaler.
Elevplanen er det nye redskab, vi skal bruge ( læs
mere i skolebestyrelsens indlæg). Lærerne vil gennemgå
principperne på forældremøderne, så alle
kan være forberedte.
Skolen vil evaluere forløbet efter samtalerne, og jeg
forestiller mig, at vi er i en proces, hvor vi løbende
udbygger og forbedrer elevplans konceptet.
Der er fokus på mange områder i disse år. Lige nu
er det mobning.
Her har vi i vores målsætning de grundlæggende
værdier ”ansvarligt fællesskab” - ” vi skal passe
på hinanden”. Der arbejdes altid med elevernes
trivsel, respekt og ansvar for hinanden. Det er til
tider krævende og svært - nogle børn går så stille
med det, at det er vanskeligt at opdage.
Her er det særdeles vigtigt, at vi står sammen om
at løse opgaven. Vi må tale sammen på kryds og
tværs - også forældre med forældre.
Vi danner endda i sjældne tilfælde nye klasser,
hvis det er påkrævet for at ændre samspillet mellem
nogle elever.
På skolen er vi enige om, at der slås hårdt ned ved
episoder med karakter af vold. Vi sender faktisk
elever hjem, hvis der udøves vold.
Jeg tror, det er vigtigt, at vi voksne er meget tydelige
på disse områder. Eleverne må ikke være i
tvivl om, at vi mener alle skal tales til og behandles
ordentligt.
Skolebestyrelsen har også fokus her og vil lave
aftale med en foredragsholder i foråret. Temaet er:
”Tal ordentligt sammen - respekt for hinanden”.
Med ovenstående indlæg vil jeg ønske alle
en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
På gensyn d. 3.januar 2007 !
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 3

NYT FRA SKOLEBESTYRELSEN
Den nye skolebestyrelse har nu fungeret i godt
et halvt år, det er spændende at være med,
og jeg må som nyvalgt sige, at det til fulde lever
op til forventningerne.
På de møder vi har holdt indtil nu, er tiden bl.a.
blevet brugt til at gennemgå skolens
målsætning og principper, vi har fået en grundig
indføring i skolens budget, har drøftet
udmeldingerne vedrørende kommunesammenlægningen,
haft besøg af skolens AKT-pædagog
Pia Kanne, vi har talt om elevplaner – hvordan
disse udformes, og bruges bedst muligt og har
selvfølgelig været omkring aktuelle emner.
De reviderede principper vil blive lagt ud på
skolens hjemmeside, men vi vil gerne her
gøre opmærksom på en tilføjelse omkring brugen
af camera-mobiltelefoner, da disse et par
gange er blevet brugt uheldigt. Følgende princip
er derfor nu gældende:
”Udvis Stor forsigtighed med at tage billeder.
Gør det kun, hvis den / de personer,
der fotograferes, har givet tilladelse.
Al fotografering i omklædningsrum og
på toiletter er forbudt.”
Det er vores håb, at I som forældre vil være
med til at lære jeres børn en god og ordentlig
brug af telefonerne.
Der er nu sat ord på, hvad man kan forvente i
forhold til børnepolitikken efter kommunesammenlægningen.
Der er mange fine visioner i det
vi har set og specielt blev vi glade for formuleringer
som:
• At alle faggrupper møder forældrene, børnene
og de unge ud fra en anerkendende tilgang
• At børn og unge får gode erfaringer med at
færdes i naturen
• At der udvikles gode arbejdsvilkår for alle
ansatte i de pædagogiske institutioner – herunder
mulighed for efteruddannelse
• At det understreges, at forældrene og Ny
Skanderborg kommune er fælles om ansvaret
for børn og unges trivsel
Omkring den økonomiske tildelingsmodel er det
glædeligt, at pædagogerne bliver en fast del af
indskolingen med ni timer ugentligt, samt at
der afsættes en fælles pulje til børn med særlige
behov.
Formen og brugen af elevplaner er ved at være
på plads. Det er vedtaget at Højboskolen
udsender elevplaner to gange årligt og at de
sendes med eleverne hjem senest 4 dage før
forældre/elev/lærer samtalerne. På den måde
kan de være med til, at gøre os som forældre
bedre forberedt til samtalerne, og dermed samtalerne
mere givtige.
Elevplanerne vil omhandle både faglige, personlige
og sociale kompetencer, men vægtningen
af dem på de enkelte årgange vil være forskellig.
Planerne vil endvidere indeholde beskrivelser
af fremtidige mål, samt evaluering af den
forløbne periode.
De første elevplaner vil blive udsendt i foråret
2007.
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 4

Skolebestyrelsens medlemmer havde d. 30.
november mulighed for at deltage i et inspirationsmøde
arrangeret af Dansk Center for Undervisningsmiljø
og DR-Undervisning. Temaet for
mødet var ”Hvad er mobning? Hvad kan din
skole og skolebestyrelsen gøre? Hvordan får din
skole en antimobbestrategi?”
Det var en god og inspirerende aften, hvor der
blev givet konkrete forslag til indsatsen mod
mobning.
På Højboskolen er der løbende fokus på
mobning. I klasserne bliver der fx talt om måden
man er sammen og taler til hinanden på.
På hjemmesiden www.dk.dr/Mobning findes
der god og spændende læsning om mobning.
Skolebibliotekets julekalenderkonkurrence
er - i hvert fald for nogle klasser - et tilløbsstykke.
Bag de to låger gemmer sig hver dag to
nye opgaver; En rigtig svær - for de store
grublere. Og en lidt lettere - fra
bøgernes verden.
Slutteligt vil jeg på skolebestyrelsens
vegne ønske alle
Højboskolens børn og forældre en rigtig
god juleferie.
Hver fredag i december holder
0. - 5. klasse morgensamling i kantinen.
Her et lille stemningsbillede.
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 5
Venlig hilsen
Luise Lie
Medlem af skolebestyrelsen

HVEM BESTEMMER
OVER NATUREN?
Avisen i undervisningen 2006
Deltagende klasser fra Højboskolen var 8x, 8.y og 8.z og 7.a og 7.b
Vi mennesker er afhængige af naturen.
Og vi er underlagt naturens luner.
Samtidig griber vi ind i naturens gang,
så hvor ligger magten?
Omkring ovenstående tema skrev alle elever
i 7.klasse og 8.klasse på Højboskolen i år.
Skolen har deltaget i denne konkurrence
gennem mange, mange år, og det er lige
spændende hvert år. Ikke altid lige let. I år
skulle der en del forarbejde til og en del aktiviteter
ud af huset.
JEKSENDALEN
- et fredet område
Naturen skal være et sted, hvor der bare er
dyr, og hvor mennesker kan rekreere sig i
deres fritid. Disse områder i naturen bliver
færre og færre. Derfor vil vi gerne bevare
Jeksendalen. Det har folk arbejdet for igennem
mange år. Og det lykkedes i 1979 at
få området fredet.
Jeksendalen ligger i nærheden af Århus, Hørning
og Skanderborg. Området er 740 ha.
Jeksendalen blev skabt efter at den daværende
is smeltede væk. I dag er der mange åer
igennem dalen, og der er tit mange fiskere,
som dyrker sine fiskerilyster der.
I Jeksendalen er der mange dyr. Blandt
andet den dejlige fugl ”isfugl”. Den kan du
opleve om vinteren langs de mange åer. De
er blå og er meget smukke. Et andet dyr er
Som noget specielt i år kan vi fortælle at 7.a
fik en flot anden plads fra den avis de sendte
ind til, nemlig BT. Højbonyt har fået lov at
sende deres lykønskningstelegram hvor prisen
motiveres. Et stort til lykke til 7.a.
Højbonyts læsere får traditionen tro lov at se
klip fra de forskellige klassers aviser – også
fordi emnet er meget relevant for os alle. Tekster
og billeder er hentet fra de fem aviser.
Næste år er vi garanteret med igen. AIU er
et meget godt projekt med faglig relevans.
også en vindstær. De sidder oven på
vandet, og fløjter ud over Jeksendalen.
Jeksen bæk har rent vand og
indeholder mange usædvanlige
arter af vandelskende
dyr. Sommerfugle og biller
lever langs Jeksen bæk.
Selvom du færdes på fredet
område, skal du vide, at jorden i de fleste
tilfælde er privatejet, og stadig anvendes til
land og skovbrug. Her gælder der almindelige
regler over for naturen. Og der er kun
adgang fra kl. 7 til solnedgang.
Daniel Bækby Jensen
Kilde: Århus Amts naturpjecer.
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 6

Læserbrev Læserbrev
Kloning er forkert
Jeg synes, at kloning er forkert. Man skal
leve, som naturen vil det. Måske er det
nødvendigt at klone, men jeg synes ikke,
man skal lave en masse forsøg. Tænk på
alle de væsener, der går til spilde. Der bliver
jo dræbt en hel del væsener. Min mening
er; lad naturen passe sig selv og dens liv.
Hvis jeg en dag fik at vide, at jeg skulle dø,
fordi der ikke var noget at gøre, og jeg ville
blive tilbudt at få en kloning af mig selv,
ville jeg helt sikkert sige nej. Det ville jo
ikke være ”mig”.
Det ville være en ”plasticdukke” af mig selv.
Det er vigtigt for mig, at det er originalen,
der er lever.
Og jeg ville ikke have, at en af mine
søskende blev klonet, fordi det ville ikke
være den samme person mere. Det ville
være helt forkert.
Jeg ved godt at kloning er ulovligt i Danmark,
men ikke i USA. I USA ville jeg ønske
at de kunne tage en god snak om kloning i
deres regering. Så skulle de stemme om der
stadigvæk måtte blive klonet der.
Min mening om kloning er; det er
dybt forkert.
Laura
Heidemann
Vi er alle sammen storforbrugere af en helt
masse ting. Elektronik fx. for mange er det
enormt vigtigt at have den nyeste, hurtigste
mobil, som kan alt muligt. Internettet
skal være hurtigt, og fjernsynet kan ikke
blive stort nok. Intet er godt nok, vi kræver
hele tiden mere og mere. Nu er det nærmest
en nødvendighed med en spa hvis
man har et stort nok badeværelse. Og
sådan en bruger jo rigtig meget strøm. Og
så er der jo også lige bilerne. Folk synes det
er enormt fedt med de hurtigste, største og
dyreste biler. Til hva?! Jeg forstår det simpelthen
ikke.
Jeg så engang i fjernsynet at man har
opfundet en bil det kører på luft. Hvorfor
ikke begynde at producere og sælge den?
Det kan godt ske den er meget dyr at fremstille
osv. Men så synes jeg ærlig talt regeringen
skulle spare nogle steder, for at få
råd til det.
Vi er simpelthen så egoistiske, selvcentrede
og forkælede når vi ikke kan se konsekvenserne
af det vi egentlig har gang i.
/Camilla
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 7

REGNSKOVEN
Et truet paradis
Regnskoven er truet som aldrig
før. I løbet af de seneste år er et
hav af planter og dyr blevet enten
udryddet eller stærkt truet. Denne
negative udvikling vil fortsætte
hvis nogen ikke snart tager initiativ
til at gøre noget.
Turen til Regnskoven
Efter en lang og udmattende bustur står vi i kø
foran Randers Regnskov. Kulden er bidende.
Glasdørene går op og vi nærmest løber ind i
den forhåbentligt varme indgangshal. Straks bliver
vi mødt af en storsmilende og pædagogisk
John Knudsen, biolog og guide i Randers Regnskov.
Vi sætter os ned ved et lyst træbord og
starter et interview.
Udryddelsen
”De sidste tre år er der blevet fældet 60.000
km 2
regnskov. Det er et problem fordi der går
en masse medicin tabt, og en masse dyr dør,”
siger biolog John Knudsen. P-piller, malaria- og
kræftmedicin er blot nogen af de ting som er
opdaget i regnskoven. ”Det er dumt, bare
dumt,” siger John da interviewet kommer ind
på afbrænding af regnskoven.
Det en privatperson kan gøre, er at købe FSCmærket
træ som er træ der er fældet i bæredygtig
skov. At regnskoven bliver fældet kan have
uforudsigelige konsekvenser, for ingen kan forudse
hvad der vil ske. Man ved dog at det vil
blive nærmest som en ørken da skovbundens
tynde muldlag bliver skyllet væk og regnen
hører op.
”Selve regnskoven virker som sådan en stor
svamp. Den laver selv mange af de skyer som
damper op og regner ned igen. Det er klart når
man så fjerner de træer, så kan der ikke fordampe
noget op, og så kan det heller ikke regne
ned igen, og så kommer der et tørt område,”
forklarer John.
Randers Regnskovs bidrag
Der findes mange måder at bekæmpe udryddelsen
af regnskoven på. Man kunne for eksempel
gøre som i Costa Rica. Der har folket indset at
det bedre kan betale sig at bruge regnskoven
som turistattraktion i stedet for at fælde den.
Regeringen kunne gøre alt regnskovstræ ulovligt
at importere i stedet for at det kun er ulovligt,
fældet træ der ikke er lovligt. ”Her i Randers
Regnskov har vi lavet et samarbejde med
en indianerstamme i Ecuador. Det vi har aftalt
med dem, er at vi betaler dem penge hvert år
for at deres børn kan gå i skole, men til
gengæld må de ikke fælde træerne, og de må
ikke gå rundt og slå dyrene ihjel,” siger John
med et stolt smil på læben.
Randers Regnskov er ikke blot en tropisk zoologiskhave
med en helhedsoplevelse for publikum,
men også en hjælp til WWF (Verdensnaturfond).
Ikke nok med den førnævnte stamme i
Ecuador, giver Randers Regnskov også en krone
per besøgende gæst til ”Verdensnaturfonden”.
De truede dyr
Vi rejser os fra det selv samme bord som vi satte
os ved og går ind i ”Sydamerika-kuplen”.
Der er varmt, og luftfugtigheden er så høj at
man nærmest kan mærke vanddråber dannes
på kinden. ”Sydamerika-kuplen” er suverænt
den største af de tre kupler. Den er 31.119 m 3 .
Det svarer til 1.037 skibscontainere på hver 6.
meter.
John viser os en af de rødfodede skildpadder
Regnskoven har anskaffet sig. Den er utrolig
truet fordi dens kød smager meget delikat. En
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 8

af grundene til at den er truet, er også at den er
let at fange. Når det har regnet og skovbunden
er blød og mudret, er det bare at følge dens
fodspor, og da den ikke er særlig hurtig, er den
nem at fange.
John fører os videre til et af de store bassiner.
Her lever deres sorte piratfisk og søkøer. Vi blev
lidt overraskede over at søkøerne levede sammen
med piratfiskene, men John fortæller
os at de sorte piratfisk kun spiser grønsager.
Søkøerne er meget truede. Grunden til
dette er, at de i områder de lever, sejler der
også motorbåde som kan komme til at sejle
hen over dem, og de kan blive beskadiget
med døden til følge.
Hjemturen
Hele vejen hjem sad vi og tænkte over
hvor vigtig regnskoven egentlig er. Alt den
medicin der kan blive udryddet, hvis der
ikke snart er nogen der gør noget, kan
koste mange menneskeliv. Selvom regnskoven
ikke er jordens
Sådan kan hele regnskoven ende hvis der
ikke snart bliver gjort noget
”lunger” som det en gang blev påstået er den
stadig utrolig vigtig. Regnskoven, med sit særprægede
plante- og dyreliv, er nærmest et varemærke
for visse verdensdele.
Thomas Gadegård Saaby & Magnus Bjarno
Thomsen
Så smukt kan et stykke velbevaret regnskov
se ud
Søkoen er et af de dyr der er i udrydningsfare
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 9

» Jeg var kold og kynisk «
HENRIK OLSEN, 36 år og bjergbestigeren
der ville gøre det umulige. Med udsigterne til -
50 grader og vindstød der måler op til 150 km i
timen, og ikke mindst en dødelig tynd luft, drog
Henrik af sted for at bestige verdens højeste bjerg,
Mount Everest. Efter 1? års træning både psykisk
og fysisk, var en 12 kg tungere og en endnu mere
målbevidst Henrik klar. De ekstra kg skulle gøre
ham i stand til at kunne overleve verdens mest
barske natur, med kun få måltider om dagen. ”Jeg
er en stædig satan,” antyder Henrik og tilføjer ”
Min familie og venner ved at når jeg sætter mig
noget for så fuldfører jeg det. Han har før været
villig til at droppe alt dvs. hus, møbler, jobbet og
kæresten, for at komme på højskole. ” For nogen
virker det som et meget tåbelig foretagende, men
jeg havde kun ét i hovedet at følge min drøm,” forklare
han.
CIRKA 11 forskellige nationer var repræsenteret i
den barske kamp mod elementerne på Mount
Everest, d. 30 marts da vi tog af sted. Han var den
eneste dansker på holdet, men alle med samme
drøm. Han var afklaret om at han sagtens kunne
dø, i løbet af de næste måneder. ” Hvis man tænker
på man kan dø, kan man jo ligeså godt trække
dynen op over hovedet og blive hjemme.” Han
havde sat sig mange delmål og han voksede mentalt
med opgaverne dvs. mindre bjerge.
HAN LAGDE MERE OG MERE bjerg bag sig, og
fandt sig selv på den sidste vej mod toppen. For
at overleve bar han 5 lag tøj og en varm termokande
under jakken. Det var livs nødvendigt at have
noget varmt at drikke. ” Når man bliver udsat for de
ekstremer, udvikler man flere røde blodlegemer og
får mere ilt i blodet. Men samtidigt bliver blodet
tykkere og kan ikke komme ud i fingre og tæer,”
forklarer Henrik der er velinformeret. ” Uden varmt
at drikke risikere du forfrysninger.” Han har selv
oplevet en kammerat få skåret fingre og tæer af.
Han har også selv haft forfrysninger men ikke nogle
der gav varige mén.
”Naturen er uberegnelig, og ingen kan på nogen
måde kontrollere den,” beretter Henrik og han har
fuldt ud respekt for naturen, ” Man er en ubetydelig
lille faktor, i elementernes vold.” Og naturen
har taget sine ofre og det har Henrik oplevet ” Ja
massere gange,” siger han med vemod i stemmen.
HAN SÅ DEM DØ, og da vi spurgte hvordan han
havde taklet det svarede han: ” Jeg var kold og
kynisk og jeg var tvunget til at tænke. Det er ham og
ikke mig, jeg må komme videre. Han var selv afklaret
med at han kunne dø, og hvis det havde været mig
havde han tænkt det samme.” Ved den sidste lejr
nær toppen, var 20 mand reduceret til 11, de 9
andre havde ikke mod til at fortsætte.
2 var døde og der var nu kun 9 modige mænd på
toppen. De havde kæmpet en sej kamp, og nu følte
han sig pludselig: ” Tom og rastløs,” Han havde
nået sit mål og nu kunne han se tilbage på 1? år
med sejre og nederlag, mentalt og fysisk.
” MIT NYE MÅL ER,” sagde Henrik og stoppede
sin talestrøm ” At komme ud i rummet og se stjernerne
tæt på.” vi er meget overraskede over denne
nye drøm, men mon ikke han fuldfører den?
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 10
Anne og Line B

ÅRSTIDERNE
- en hyldest
Foråret er der hvor sneen smelter, og det
begynder at blive lunt udenfor. Der kommer
flotte nye lysegrønne blade på træerne
og blomsterne springer op af jorden. Det er
også i foråret fuglene begynder at synge i
det danske land og folk går og forelsker sig.
Vi begynder at tage noget af alt vores overtøj
af og begynder at nyde at sommeren
snart kommer. Der kommer frugter på mange
træer og bær på buskene.
Efteråret om efteråret visner bladene på
træerne, og det begynder så småt at blive
koldere. Blæsten kommer og tager bladene
med i vinden, og det rusker i træernes kroner.
Man tænder fyrfadslys indenfor, og
begynder så småt at have ild i brændeovnen.
Mange af dagene i efteråret består af
regn og blæst. Vi begynder at tage halstørklæder,
huer, handsker og andet overtøj
på for at kunne holde varmen.
Vinter Om vinteren kommer der sne på
vejene. Bus og tog er forsinket, og folk går
og ser frem til at det snart bliver juleaften.
Der bliver leget snekamp, og der bliver kælket.
Vi får varmt kakao og sidder og hygger
indenfor med fyrfadslys og tændt brændeovn.
Folk går rundt med store jakker og
trøjer, mens de faktisk stadig fryser, fordi det
er så bidende koldt. Vi kommer ind i et nytår,
og ser frem til det næste der vil komme.
Sommer Sol, sommer, bare overkroppe og
ture til stranden. Vi får os en os en is og
smiler fordi solen er fremme. Går lange ture
i den smukke natur. Vi tager i sommerhus
og på camping. Bader ved stranden
og hygger os til grillfest med venner og
familien. Vi solbader på stranden og
hjemme i haverne. Vi leger vandkamp
og holder en lang sommerferie. Vi tager
til dvs. festivaler og hygger os med vennerne.
Anja Christensen &
Caroline Hessner Filbert
Foto
Caroline H. Filbert
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 11

BT-brev
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 12

Hands on - prøv selv
Af UU-vejleder Jette
Melchiorsen
Hvad skal pizzaen koste? Der regnes og regnes.
Kiloprisen på skinkestrimler og champignoner
skal fordeles pr pizza.
En gruppe elever fra 6. klasse har travlt med lommeregneren.
I en anden gruppe sidder de kreative hoveder,
der skal laves slogan og tegnes flotte plakater,
der kan friste kunderne til at købe et stykke pizza til
frokost. 6. klasse er jobsnusere på Skanderborg Handelsskole.
I dag er der uddannelsesdag med nogle af
handelsskolens fag som indkøb, marketing, salg. I
morgen omsættes teorien til praksis – nemlig fremstilling
og salg af pizzaer fra skolens kantine til handelsskolens
elever. Kan varen afsættes? Bliver det fortjeneste
eller tab? Konkurrencen er hård.
Er det uddannelsesvejledning?
Ja, det er et af de første små skridt, der skal sætte
eleverne i stand til at vælge en ungdomsuddannelse i
slutningen af 9. klasse.
Meget kan de lære ved at snakke, lytte læse, men det
er også vigtigt at prøve selv – mærke lugten i bageriet.
Derfor er 6. klasse på besøg på Skanderborg Handelsskole
som jobsnusere. Et formål med besøget er
bl.a. at give en bevidsthed om forbindelsen mellem
uddannelse og job.
I 8. klasse gælder besøget måske en teknisk skole for
at finde ud af, hvad der er en erhvervsuddannelse og
hvad der er en gymnasial uddannelse.
For 9. klasse nærmer valget sig. De fleste elever har i
løbet af efteråret været nogle dage på præsentationskursus
på en ungdomsuddannelse, de selv har
valgt. Fra evalueringerne af kurserne ved vi, at de fleste
elever får et godt udbytte af besøgene. Mange
bliver bekræftet i, at det er et rigtigt valg for dem,
andre at det ikke er. Eleverne er meget hurtige til at
screene en skole for at finde ud af, hvordan kulturen
er på stedet, hvordan de andre elever ser ud, om der
er ”gode” lærere osv.
Besøg på uddannelsessteder er ét af de vejledningsværktøjer,
vi bruger, andre kan være virksomhedsbesøg
og praktik.
Det er også vigtigt at snakke med forældre, ældre
søskende, kammerater, lærere og hvem der ellers kender
den unge, om hvad de laver, hvad de tror, der kan
være en mulighed for den unge.
Som vejleder kan jeg forhåbentlig være en katalysator
i processen, en der kan formidle viden om forskellige
uddannelser, og de muligheder en uddannelse giver.
KEND DIN KOMMUNE
8. klasse har i forbindelse med geografiundervisningen
arbejdet med skolebibliotekets planche
”Kend din kommune”. Planchen gennemgår
i korte træk overgangen til den nye stor-
kommune, Skanderborg. Vi bringer her et par
billeder. Planchen er stadig at finde på skolen.
MS
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 13

Holberg kan læses, Holberg kan
spilles, Holberg kan forstås
Jeg kan ikke erindre alt hvad jeg hørte, men det ved jeg, at
han bl.a. sagde at jorden var rund.
Af Ida Gram Junge
Holberg spillede hovedrollen
i stykket om Marie Grubbe
som de store klasser oplevede
i september og som dette blad
skrev om i oktober.
Men ellers kender vi jo mest
Holberg fra de stykker som
han selv skrev for de københavnske
teatre i årene 1622-
1629. Det var det første rigtige
teater der var i Danmark.
Ak, mit hjerte, sig for min skyld at den er flak
Og folk grinede. Og det gør folk
stadig hvis de går i teatret for
at se Holberg.
Holberg hører til den meget
omtalte kanon i dansk litteratur.
Kan det passe at børn på 13 -
15år skal udsættes for sprog
der blev skrevet for næsten 400
år siden?
Ja, det kan det, og ind imellem
kan også de grine af hans
replikker. Især hvis man skal stå
på en scene og sige linjerne
udenad. Der skal øves meget
for at det lyder helt rigtigt, men
så bliver det også sjovt, ikke
mindst hvis der er frit slag på
omklædningshylderne.
8.x prøvede kræfter med et
af de meget kendte stykker,
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 14

Han beviste også at jorden er rund. Nej, nej, jeg må dog le min mave itu. Jorden
er jo flak som en pandekage.
Erasmus Montanus, i en periode
i oktober. På forhånd var
det bestemt at forløbet skulle
holdes inden for klassens
rammer, d.v.s. uden publikum
andet end os selv. Procesdrama
hedder metoden.
Det fratog alle en hel del
stress og betænkeligheder.
Mange ord og vendinger er
fremmede for os i dag, men
indholdet er meget ligetil:
Der er altid nogen der bliver
”pillet ned” når de kommer
for højt op i luftlagene som
fx Erasmus Montanus som
helt bestemt troede på at
jorden er rund. Han blev klogere:
”Jorden er flak”.
Han må kun have sagt det af skæmt
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 15

Højbo år 2006
Endnu engang lykkedes det at få etableret et
rigtigt samfund midt i skolen. Et samfund
med produktion, med løn, med skatter, med
miljøbøder. Nogle oplevede konkursen bitre
slag, andre ekspanderede og ansatte nye folk.
Indkøbscentralen løb om kap med tiden og havde
tjek på alt. Der var kamp om borgmesterposten
med 7 kandidater. Vi har den glæde at
kunne trykke en af kandidaternes valgtale. Desværre
blev denne kandidat ikke borgmester da
andre gik i forbund.
Der var vild stress og der var døde perioder,
men det var aldrig kedeligt. Også den store
Bolchepigerne i dyb, dyb koncentration
Happy Ninja tænder op under olien
aften hvor forældre kom og kikkede på og nød
godt af produktionen, blev festlig og hyggelig.
Knap så hyggelig var ”Storoprydningsdag” fredag.
Men afslutningen blev alligevel mindeværdig
idet Højbys TV-station leverede en halv
times rigtig god underholdning der på fornem
vis gav et portræt af ugen så alle kunne fornemme
hvad der var foregået andre steder
mens man selv havde travlt i køkken eller værksteder.
Skolen ligner nu sig selv. Billederne fra en travl
uge kan man se på
www.hoejboskolen.dk.
Mark drejer smukke og populære skåle
Lampepigerne placerer en væge i et lys
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 16

Rune gør sig umage med skilte til Hawaii
drinks
VALGTALE
Af borgmesterkandidat
Oliver Sindberg
Det handler ikke om hvad byen Højby kan gøre
for jer, men hvad I kan gøre for byen. En Pragtfuld
uge havde jeg forestillet mig med jer alle
sammen. Og jeg håber at I har forestillet jer det
samme.
At vælge borgmester er ofte svært, og især hvis
det er blandt skolekammerater. Men ind imellem
må man gøre det man føler er rigtigst. Rigtigst
for byen, men mest for jer selv.
Mine mål for Højby er skabe et godt og fornuftigt
samfund med mange gode og glade borgere
og arbejdere. Jeg vil stå for at der hele tiden
er noget at lave i vor lille by.
Så arbejdsløsheden bliver dæmpet, men hvad
med lønningerne? Jeg kan kun være med til at
Anders tager endnu et hvil inden de små
kommer og veksler penge igen
bestemme skatterne, og hvor meget den enkelte
virksomheder skalbetale. Men jeg lover at jeg
gør alt hvad jeg kan for at det skal blive gode
og rimelige lønninger.
Hvert lille problem i Højby vil jeg gøre hvad jeg
kan for at opløse det. Jeg lover at jeg er på
pletten hvis jeg får oplysninger om et problem.
Da jeg var lille, var Højby en sensation. Lige fra
velsmagende bolcher til Drink Baren for ikke at
nævne den pragtfulde mad. Det var et hit. Vi
kan gøre det igen. Vi kan lave Højby bedre endnu,
hvis blot vi træffer det rigtige valg. I skal
vide at jeg altid er der for jer.
STEM PA MIG.
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 17

1. klasses forfattere
I 1. klasse skriver børnene historier i massevis.
Ja, det gjorde de allerede i 0. klasse. De
skriver nemlig børnestavning. Det betyder, at
barnet skriver på det trin, de er på lige nu .
Jeg har som læsevejleder fulgt 1. klasse og
deres udvikling som ”forfattere”.
Børnestavning er baseret på disse grundlæggende
regler:
• at børnene ikke skal tænke på at stave
rigtigt som voksne
• at børnene med det samme kan skrive
alt, hvad de har lyst til.
• at der er intet, der hedder stav fejl.
• at børnene bare skal skrive de lyde, de
kan høre eller kender i forvejen.
• at man ikke behøver kunne læse det hele
med det samme, det kommer efterhånden.
• at de voksne ikke altid er lige så gode til
at læse børnestavning, som barnet selv.
• at det er den hurtigste måde at lære at
voksenstave på.
Børnestavningen bygger på sprogforsker
Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling
og hjerneforsker Kjeld Fredens tanker
om læring.
Erfaringer med at børnestave er gode. Ved
at børnestave forholder barnet sig aktivt til
at danne skriftsprog, og det har en positiv
virkning på børnenes læsning.
Når man konsekvent bruger børnestavning,
viser det sig, at børnene bliver meget moti-
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 18

verede for at skrive, og at de meget hurtigere
udvikler en sikker retstavning.
Skriveblokering forsvinder, børnene skriver i
mængdevis af historier, og hvert barn skriver
på sit udviklingsniveau.
I får et par eksempler på historier fra 1B.
Et af efterårets P-fagshold har arbejdet
med tegneserier.
Elevernes produkter er i øjeblikket udstillet
i skolebiblioteket.
Højbonyt har fået lov at vise et par stykker
hér:
Tegneserier
Der er skrevet mange flere, og der er vist
rigtig mange på vej endnu. Fantasien fejler
ikke noget, og lysten forsvinder forhåbentlig
heller ikke.
Hanne Christensen.
Lærer og læsevejleder.
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 19

Dengang i oktober på
ruten omkring Hørning
Tekst og foto:Ida Gram Junge
Motionsløbet finder altid sted dagen
efter Højbonyt udkommer i efteråret.
Derfor mærkes denne begivenhed sjældent.
En skam, for dette løb har mange års historie
på bagen. Alle de elever der går på skolen
nu, har altid kendt dette arrangement.
En fridag for lektier og skolearbejde, en
arbejdsdag for hjertet.
Der er mange grunde til at vi laver en lille
reportage fra løbet: Det var en smuk dag,
solen skinnede, en smule dis lå ud over landskabet.
Eleverne var i godt humør og smilede
beredvilligt til den cyklende fotograf.
Nogle stillede sig endda op til gruppefotos.
For mange drejede det sig om at gå i et
roligt tempo hvor man samtidig kunne
snakke om alt muligt.
En del seriøse løbere var der dog også. De
løb for at få en god tid. For at vinde over
sig selv. For at komme i bedre
form.
Det er jo det løbet handler om: at finde ud
af at det er rart at røre sig. Hvis det kun bliver
til denne ene dag om året, har det selvfølgelig
ringe betydning i motionsregnskabet.
Men hvis denne dag kan minde børn
(og voksne) om at det at røre sig er godt og
sjovt, og at naturen er smuk på hjemegnen,
så kan det godt betale sig at holde traditionen
ved lige og at skrive om det så budskabet
bliver spredt for alle vinde i Hørning.
Der er smukt derude på ruten omkring Hørning.
Det er udfordrende at tage den lange
rute. Det er hyggeligt at tage den korte. Vi
sætter kryds i kalenderen for næste tur i
oktober 2007.
HØJBONYT • december 2006 • SIDE 20