Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

98
se.” 145
Således tilslutter han sig Overpræsident Langes kritik og synspunkter, og
det samme gjorde statens daværende øverste juridiske rådgiver Cand. Jur,
Etatsråd Generalprocureur og Borgerrepræsentant, Tage Algren-Ussing,
der også i sin ‘Indstilling’ - dateret 12. Maj 1853 - giver udtryk for, at man
skal nøjes med at føre vand- og gasplanerne ud i livet.
Man havde altså i komiteen helt eksplicit delt sig i to lejre; fortalere og modstandere
af kloakdelen, men som det fremgår, var det ikke kun de økonomiske
argumenter, argumenter omkring krænkelse af den private ejendomsret,
eller lign som diskuteres, men også selve måden hvorpå det tekniske
system tænkes udformet og gennemført. Ingen andre større byer
havde endnu sat sådanne visionære tekniske planer i gang, og dette nævnes
som en vigtig faktor. Således er rækken af argumenter lang, og i den
periode debatten foregår, hvor eksperter udtaler sig, og forskellige undersøgelser
sættes i værk, bliver rækken af mulige argumenter endnu længere.
Nogle er uden tvivl inkarnerede fortalere eller modstandere af kloakplanerne,
og derfor svære at rokke, mens andre rent faktisk forsøger at forholde
sig til de konkrete udtalelser eksperterne kommer med. Alle er således
ikke kun for eller i mod kloakplanerne, men derimod for eller imod specifikke
dele, ligesom man også finder med og modargumenter hos hinanden.
Derfor er den rækkefølge argumenter, undersøgelser og modargumenter
falder på vigtig, da de relaterer sig til og bryder med hinanden.
Skrifterne fra Schleisner, fra ‘Majoriteten’ af komiteen, James Simpsons
anbefalinger, samt både Overpræsident Langes, Mollerups og Algren-
Ussings modargumenter, blev i Maj 1853 samlet og trykt som ‘Oplysende
Bilag’ i ‘Indstilling til Kjøbenhavns Communalbestyrelse fra Den combinerede
Comitee angaaende indförelsen af Vand, Gas og Cloak-anlæg i
Kjöbenhavn. 1853' Det var et skrift på 67 sider, som både Borgerrepræsentanter
og Magistratsmedlemmer kunne læse og orientere sig i, før de
skulle tage endelig stilling til vand, gas, og kloakplanerne. Denne bilagssamling
udgjorde dog ikke hele diskussionen og argumentationen op til de
endelige forhandlinger i Borgerrepræsentationen i maj 1853, for medens
forhandlingerne stod på, kørte der også en debat i dele af dagspressen.
Lægen Carl Emil Fenger, som jeg vil vende tilbage til i kapitel 5 og 6, kritiserede
i avisen ‘Fædrelandet’, med flere indlæg, kommunalbestyrelsens
måde at håndtere kloakdiskusssionerne på, så også her var problematik-
145 Ibid, s. 53
98