Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Den usikkerhed og den tvivl som komiteen udtrykte året før m.h.t kloakdelen,
var altså ikke længere tilstede, men der var stadigvæk problemer med
de konkrete detaljer i kloakplanerne og i oktober 1852 indstiller man Dr.
Med. Schleisner som rådgiver for ‘Comiteen’, da Dr. Med. Schleisner:
92
“.. i længere Tid med megen Nidkjærhed (havde)studeret de sanitaire
Forhold med særdeles Hensyn til de nyere engelske Systemer for
Cloakcvæsenet.” 131
Dr. Med Schleisner var den første læge, der direkte knyttes til komiteen, og
det er interessant, at man vælger en mediciner til at tale sin sag, i sær da
det skrift, han på anmodning af komiteen skriver og udgiver d. 22. November
1852, er meget teknisk specifik. I skriftet beskriver han meget detaljeret
de tekniske finesser ved det engelsk kloaksystem som han gerne ser indført
i København. Det er et system baseret på fald, hvor indholdet i rørene
vha vand kan cirkulere og opnå en hastighed på 2-3 fod i sekundet. Hele
kloakledningen er:
“...et fuldstændigt lukket System, der kun har 2 Sæt Aabninger,
nemlig udad mod Udmundingstedet (der enten kan være stranden
eller overisling af marker) og indad mod Husrummet.” 132
Er der ikke mulighed for tilstrækkeligt fald, skal man ved udmundingsstedet
have en ‘sænkegrube, hvorfra da Kloakvandet ved Hjælp af Dampkraft bringes
op til Overfladen’. Fordelene ved det lukkede system er tillige at
‘..ildelugtende Gasarter fra selve Kloakrøret hindres fra at trænge ind i Huse
eller Gaarde’.
Samtidig beskriver han fordelen ved vandlåsen: ‘Vandlaasen(...) et S-bøiet
Rør, der altid vil komme til at indeholde en vis afspærrende Vandmængde,
hvorved ildelugtende Gasarter fra selve Kloakrøre hindres i at trænge ind i
Huse.’ Vandlåsen var tillige illustreret ved en tegning, hvor man tydeligt
kunne se vandets funktion som ‘lugtspære’.
Hele systemet består i følge Schleisner i:
131
BRF, Mødet 11.Oktober 1852. S.151
132
Skriftet er trykt som bilag i BRF, Mødet 12 Maj, 1853. s. 27-38; dette citat s.
28
92