Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

genieur’ til at udarbejde en samlet plan: i stedet udskriver komiteen nemlig i
august 1847 en international konkurrence til fælles løsning af vand, gas og
kloak. At man udskriver en konkurrence skyldtes muligvis, at man derved
ikke forpligtede sig til at ansætte én bestemt ingeniør eller lægger sig fast
på én bestemt plan for alle tre områder, men kunne vælge frit mellem de
indkomne forslag og nøjes med at uddele honorarer og præmier til de planer
man ville gøre brug af.
Ved at vælge konkurrenceløsningen, fik man forslag til flere forskellige konkrete
planer, og man kunne ‘.sammenarbeide de forskjellige udvalgte Partier’
og var endnu ikke tvunget til at tage konkrete afgørende beslutninger. 117
I Comiteen var der fra starten uenighed om, om der overhovedet var råd til
en plan for både vand, gas og kloak, og man argumenterede for, at man
pga krigen, 1848, skulle nøjes med en konkurrence om vandforsyningen.
Da man i Paris og London var i gang med lignende planer, argumenterede
Comiteen for, at det kunne være en fordel at vente, og bruge af de andre
storbyers erfaringer.
I Borgerrepræsentationen mente man dog stadigvæk, at man ligeså godt
kunne lave en konkurrence for alle tre dele med det samme, da vand og
kloak hang sammen, og da alle tre dele krævede at brolægningen i gaderne
skulle op. 118 Og således blev det.
På Borgerrepræsentationsmøderne i sommeren 1851, behandlede man så
de indkomne konkurrenceforslag. Der var i alt kommet 18 forslag til vand,
kloak og gasanlæg. Ingen af konkurrenceforslagene havde i følge bedømmelseskomiteen
en god nok plan for alle tre systemer, men 2/3 af præmien
for vandforsyningsdelen tildeltes københavns egen Vandinspektør Colding
og den sidste 1/3 gik til de danske ingeniører English-Hansen/Sørensen.
Præmien for kloakdelen deltes ligeligt mellem franskmanden Marillier og
københavns Brolægningsinspektør Lindberg.119 Comiteen fremhævede, at
kloaksystmet i forhold til vand og gassystemerne, generelt internationalt var
dårligt udviklet og afprøvet, og at man:’..endnu ikke har samlet tilstrækkeligt Erfa-
117
Ibid, s.52.
118
BRF, Mødet 7. Juni, 1849, s.52
119
Både Vandinspektøren og Inspektøren for Brolægnings- og vejvæsenet var
ikke lønnet, men fik et årligt honorar fra byen for at besidde disse inspektørposter
og derfor havde de mulighed for at få del i præmien, da indsatsen her var
ekstra.
88
88