Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

ten udraaber: "her er det ikke til at udholde" 100
Københavnerne er tydeligvis bagefter og for Kabell bliver det centralt at påpege,
at Københavnerne risikerer at kunne blive set ned på. Han nævner,
at englænderne bruger ‘Reenlighed’ og ‘Bekvemmelighed’ som ‘Maalestok’
for en bys ‘Kulturtrin’, og at Københavnerne faktisk ikke engang kan tillade
sig at beklage sig, hvis mere civiliserede folk skulle holde sig væk fra byen,
pga de synlige og lugtmæssige gener.
Og midlet til ‘Bekvemmelighed’,‘Reenlighed’ m.m. er vand. Vand både til
gadeskylning, men også til ‘Retiraderne’:
“ En anden Anvendelse af Vandet, som endnu aldeles ei er trængt
ind i vort indre Folkeliv, men som vistnok snart vilde indtræde, er til
Rensning af de fælles eller separate Retirader”. 101
Denne pointe er vigtig, da netop vandets funktion til bortskylning af latrinen
både i W.C- kummerne og som transportmiddel i kloakkerne, bliver en
overordentlig væsentlig og central del af de efterfølgende diskussioner omkring
kloakteknologien.
Referencer til de engelske undersøgelser
Som det fremgår af citaterne ovenfor, er det i høj grad englænderne, Kabell
fremhæver som oplyste, civiliserede og ikke mindst renlige. Og det er i England,
at man i sær er blevet opmærksom på sammenhængen mellem ‘Uddunstningerne’,
sygelighed, epidemier og dødelighed:
“Har hidindtil den skadelige Indflydelse af denne Støv og hine Uddunstninger
endnu ikke i Kjøbenhavn naaet den Grad at den paafaldende
viser sig i Dødeligheds-Tabellerne, saa ligger det vel kun deri,
at nogle Hundrede Offere meer i Totalsummen neppe mærkes, navnlig
hvor der, som her, mangler et bestemt Sammenligningspunkt. Dette
Ondes Eristents kan imidlertid ei nægtes, og dets Følger formere
sig dagligt; thi det raadne Vand, som opfylder Stadens Athmosphære
med sine Uddunstninger, trækker ogsaa ind i Jordbunden...” 102
100
Ibid, s.13
101
Ibid, s.14
102
Kabell,(1844) S. 8
81