Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

80
hjælp, naar den lader sig opnaae ved mulige Midler. En Udgift derfor
lader sig i enhver henseende retfærdiggjøre...” 98
Han prøver at argumentere for, at vandforsyning og kloakker, ikke er nogen
økonomisk byrde, da København både vil kunne holde på sine velhavende
borgere og tillige få flere købedygtige ‘Fremmede’ til byen. Udgiften ved de
nævnte tekniske løsninger retfærdiggør altså sig selv, og det er tydeligt, at
Kabell direkte prøver at tale til de næringsdrivende og grundejere; dem som
i sidste ende som medlemmer af Borgerrepræsentationen skal træffe beslutningen,
og som skatteydere er dem som kommer til at bidrage til anlægsudgifterne.
‘Confort’, ‘Bekvemmelighed’ og ‘høiere Kulturtrin’
Om sin egen oplevelse af de tekniske installationer i London, skriver Kabell:
"hvor, der endnu ei har lært denne Confort, som Englænderen pleier
at benævne det med et uoversætteligt Udtryk, at kjende, studser i første
Øieblik, og misunder i næste denne sig saa nøie til det daglige Liv
sluttende Bekvemmelighed og Reenlighed. Uvilkaarligt paanøder sig
den Tanke, at den friske sunde ansigtsfarve, den varige Sundhed,
som disse Insulaner ere saa lykkelige at besidde, vel kunde staae i
nøieste Sammenhæng med hine Indretninger, og man føler sig imod
sin Villie nødt til at tilstaae dem høiere Kulturtrin. Hvo kunde derved
undertrykke Ønsket, at det hos os ikke maatte mangle.” 99
‘Confort’, ‘Bekvemmelighed’ og ‘høiere Kulturtrin’ er altså ligesom sundhed,
høj moral, flere fremmede til byen mm. gevinsten ved de nye tekniske ‘Indretninger’.
Man er, i følge Kabell, bedre vant i andre af de Europæiske storbyer
og den ‘Confort’ som de nye tekniske installationer bringer med sig,
kan man kun misunde dem. Og for at understrege det yderligere skriver
Kabell videre:
“Naar derimod en Englænder, der fra sin Ungdom har været vant til,
at betragte Reenlighed som Maalestokken for Kultur, og Bekvemmelighed
som Maalestokken for Industrie, seer vor Tilstand, tør man i
Sandhed ei tage ham det ilde op, hvis han med en vis Stolthed seer
ned paa os, og efter en Spadseretour i Gaderne paa en Sommeraf-
98 Kabell(1844) s.9
99 Ibid, s.13
80