Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

‘ydre Orden’ fører til ‘indre Orden’
Vender vi tilbage til Cand.polyt Kabell’s skrift fra 1844 - altså 30 år senere -
har også han fokus på storbyens moralske problemer - særligt mht de ‘lavere
Folkeklassers Moralitet’. Men som det fremgår af citatet nedenfor, er det
hverken oplysning og dannelse, eller love og forordninger, der skal til for at
løse problemet. Han taler i stedet om ‘rensning’ og som de tidligere citater
også viste, så er vand, rør og afløb Kabells midler til at dæmpe den uhumske,
usunde, umoralske og uordenlige storby:
78
"Man vil endog paa mange Steder have iagttaget en afgjort Indflydelse
af Gaderensningen paa de lavere Folkeklassers Moralitet,
hvilket Lægerne forklare paa følgende Maade. Miasmer virke fortrinsvis
paa Maven; deres Virkning forøges ved slet Føde, snevre
Boliger og ureenlighed. I denne ubehagelige Tilstand tager Mændene
ja undertiden ogsaa Konerne deres Tilflugt til Spirituøse Drikke,
forfalde lidt efter lidt til Drik, og bevirke saaledes deres egen og deres
Families legemlige og aandelige Undergang. Naar denne ubehagelige
Tilstand formindskes ved en sundere Luft, saa formindskes
ogsaa den uimodstaaelige hang til Brændevin; Mændene forblive i
deres Fritimer hellere i Deres Familiers Kreds, og vænne sig lidt efter
lidt mere til en solid huslighed.
Hertil kunde man endnu føie som psychologisk Grund, at Mennesket
med ydre Renlighed også bliver i sit Indre mere modtagelig for
samme, og at den ydre Orden, som omgiver det, ikke bliver uden
væsentlig Indvirkning paa dets Indre." 96
‘Gaderensning’, og den herved bedre ‘Luft’ og ‘ydre Orden’ vil højne københavnernes
moral - ja faktisk påpeger Kabell, at ‘Miasmerne’ er skyld i
den ‘uimodståelig hang til Brændevin’. Han henviser direkte til lægerne og
bruger deres undersøgelser og teorier som argument, og denne begyndende
alliance mellem læger og polyteknikere bliver central senere hen.
‘Ydre Orden’ og renlighed er således nødvendig for at mennesket kan have
en ‘indre Orden’ og for Kabell er løsningen og midlet hertil nogle specifikke
tiltag af teknisk art. Den ‘rensning’ og ‘Orden’ han foreslår, indebærer således
ikke de samme elementer af ‘Lovgivning’, som Frankenau havde vægtet,
eller den ‘Oplysning’ Callisen havde talt for.
96 Kabell(1844) s.12
78