Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

74
med et tæt Laag, ophives, og bortkiøres, uden at volde nogen Ubehagelighed
enten for Arbeiderne, eller Husets Indvaanere, og uden
at besudle Gader eller Broer.” 88
De tønder Frankenau henviser til, var et konkret forslag som Forvalter H..C
Sonnin ved Kunstakademiet var kommet med i 1797. Han havde anbefalet
og tegnet nogle latrintønder, men da tønderne var for store til det eksisterende
natførerlaugs natvogne 89 fik en Brændevinsbrænder Toftegaard i
1798 kgl. tilladelse til ‘at bortføre Renovation fra de med Tønder indrettede
Lokumer..’ 90 .
Frankenau opremser således i sin håndbog en række forskellige konkrete
tiltag og midler, der skal være med til at forbedre den ‘Onde’ by, så den kan
blive bedre og behageligere at leve i. Et af disse midler er en strammere
lovgivning, bl.a for at få nogle bestemte svinende industrier lagt udenfor
voldene; han vil have bedre opsyn med Københavns indbyggere og det
skal et sundhedspoliti stå for og sluttelig har han et enkelt forslag af teknisk
karakter med forbedringer i form af tønder med låg i stedet for latringruberne,
der er utætte og ikke tømmes ofte nok.
Frankenaus forbedringer for byen, er primært kendetegnet ved forslag som
regulering og strammere lovgivning, fulgt op af strengere opsyn og kontrol
ved indførelse af et sundhedspoliti; midler, som var karakterisktiske for perioden
under enevælden. Men skriftet bærer også præg af muligheden for
‘midler’ af en anden karakter, nemlig nye mere tekniske løsninger, som eks.
tøndesystemet. At skrive denne håndbog til ‘Øvrigheder og Borgere’ viser,
at han tillige åbner for ideen om at oplyse og informere folk vha sin lægefaglige
viden; viden, der når den bliver kendt af andre end fagfolk, muligt
kan føre til praktiske foranstaltninger.
Sundhedsoplysning og forebyggelse
Baggrunden for et skrift som Rasmus Frankenau’s var en i slutningen af
1700-tallet begyndende interesse for sundhedsoplysning. Der udkom en del
oplysende litteratur og håndbøger om det offentlige og statens kontrol og
88
Ibid, s.133
89
Natførerlauget bliver også omtalt som ‘Det lille Vognmagerlaug’
90 Citeret efter Carøe(1891) s. 12.
74