Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

egrænsninger for København, så byen ikke bare umiddelbart kunne vokse
ud af i takt med befolkningstilvæksten. Arealet var næsten uforandret siden
1600-tallet, mens indbyggertallet fra slutningen af 1700-tallet var stødt stigende.
Løsningen på den stigende befolkningstilvækst, som især bestod i
en tilvandring fra landet, var at bygge højere og tættere, og resultatet blev
en meget tæt by med en af Europas højeste bebyggelsesprocenter; en by
der for mange stod i skærende kontrast til livet udenfor byporte og vold.
Der var i 1840 120.000 indbyggere og allerede tyve år senere var antallet
steget med 30.000, samtidig med at der også blev etableret flere småproduktioner
og fabrikker. Alt i alt var byen blevet tættere, og som vi skal se i
det næste, en ‘uordentlig Organisme’, og et sammenrend, der betød, at
Guldalderens København, efter manges mening, ikke ubetinget var et godt
sted at opholde sig.
‘Skadelige Luftarter’
I sin tekst henviser Kabell da også indledningsvis til et København, som
han ikke giver det helt gode skudsmål:
70
“Bortvende vi vore Øine fra Husenes skjønne Facader, og kaste vi et
Blik paa Gaden selv, saa ville vi finde, at Brolægningen ved fugtigt
Veir er overtrukket med et Smuds, som ved stedse stærkere Sammenæltning
med animalsk og vegetabilsk Affald hvert Aar bliver mere
dyndet, og ved tørt Veir, som Støv bragt i Luften, angriber Lungerne
paa den Ubehageligste og usundeste Maade(...)
... blandes Støvet med Bestanddele, som man i andre Stæder har
erkjendt for farlige, ja selv for giftige. Vi Ville endvidere finde, at saadanne
Stoffer forraadne i vore Rendestene, der under Gjæringen
udvikle skadelige Luftarter, hvilke vel kun direkte angribe vore Lugteorganer,
indirekte derimod vort hele Nervesystem." 76
København var altså på flere måder en dejlig by, men kiggede man nedad,
var sagen ganske anderledes og langt mere alvorlig. København var fuld af
‘stoffer’ der var kendt som ‘farlige’, og ‘giftige’, og dermed ‘usunde’.
Allé. Fjender skulle ikke kunne ligge i skjul, huse skulle kunne brændes af, og
man skulle kunne skyde fra volde og bastioner ud over et fladt og ubebygget
terræn.
76
Kabell,(1844) s. 6
70