Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Der er i 1840'erne og starten <strong>af</strong> 1850 ikke er tale om en ‘kloakdebat’, i en<br />
<strong>for</strong>stand med klare ‘interessekonflikter’ og modstandere med faste ‘meninger’,<br />
som jeg kan folde ud <strong>for</strong> læseren og analysere. Det er derimod en itale-sættelses-fase,<br />
hvor enkelte borgere i aviser og i Borgerrepræsentation<br />
sætter nogle problemer til debat samtidig med at fagfolk som læger og polyteknikere<br />
redegør <strong>for</strong> deres viden og deres midler til at løse nogle <strong>af</strong> disse<br />
problemer. Der etableres, hvad jeg vil kalde en dialektisk proces, hvor netop<br />
i-tale-sættelsen fra begge parter muliggør hinandens praksis. Læger og<br />
polyteknikere er selv borgere i København og der<strong>for</strong> ikke kun eksperter.<br />
Den egentlige debat trappes efterhånden op i starten <strong>af</strong> 1850'erne, hvor<br />
problemerne og løsningerne mere konkret kommer på dagsordenen og<br />
hvor specifikke valg skal træffes. Først her kommer konfrontationerne, ‘meningen’,<br />
modstanden virkelig til udtryk og ‘<strong>for</strong>talere’ og ‘opposition’ kan identificeres.<br />
Det vil jeg vende tilbage til.<br />
Bystyre og befolkningstilvækst i 1840'erne<br />
Inden jeg <strong>for</strong> alvor går tættere på Kabell’s tekst, er det nødvendigt at supplere<br />
med en kort beskrivelse <strong>af</strong> København i 1840'erne, som er det tidspunkt<br />
hvor Kabell skriver til den københavnske Borgerrepræsentation.<br />
I 1840 fik København ny <strong>for</strong>fatning, og det københavnske borgerskab fik,<br />
på trods <strong>af</strong> den Enevældige stat, mere direkte del i byens styrelse. Siden<br />
1659 havde en kongeudpeget Magistrat stået <strong>for</strong> lovgivningen, der så blev<br />
<strong>for</strong>valtet <strong>af</strong> kongeudpegede embedsmænd. Københavnerne havde deres<br />
‘32 mænd’, som var en selvsupplerende gruppe bestående <strong>af</strong> udvalgt<br />
mænd blandt byens spidser, og som var sidestillet Magistraten, men reelt<br />
havde de ikke megen indflydelse. Byen København var som hovedstad og<br />
residensstad på mange måder stillet anderledes end Danmarks andre større<br />
Købstæder, da byen var underlagt en lang række Kongelige <strong>for</strong>ordninger,<br />
ikke mindst <strong>af</strong> militær art.<br />
Kommunalbestyrelsens bestod efter den nye <strong>for</strong>fatning fra 1840 <strong>af</strong> to sideordnede<br />
led:<br />
• ‘Borgerrepræsentationen’, der nu var 36 mænd valgt <strong>af</strong> Københavns<br />
borgere,<br />
• ‘Magistraten’, som bestod <strong>af</strong> 10 mand, hvor 4 var udpeget <strong>af</strong> kongen(1<br />
Overpræsident, samt 3 borgmestre) og 6 rådmænd valgt <strong>af</strong><br />
borgerrepræsentanterne.<br />
68<br />
68
Change language