Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

stem og et kloak-system under gadeniveau, hvor særlig kloaksystemet muliggør
‘at alt bliver usynligt, som hos os saa ofte saarer Øiet og Næsen’.
Kabell fremhæver tillige, at de to systemer: vandforsyning og kloaksystem
hænger sammen, og at systemerne muliggør ‘Water closets’. Foruden de
praktiske fordele er der også de æstetiske, og skriftet igennem ridser Kabell
en lang række andre problem op, som etableringen af disse to systemer, vil
afhjælpe.
Kabell’s skrift til Borgerrepræsentationen er en rigtig god kilde til at få ‘lukket
op’ for den ‘black box’ som kloakteknologien og det vandskyllende toilet
i dag kan betegnes som. Det er nogle installationer som tages for givet, og
som indgår både i byens og vores praksis, men som citatet ovenfor understreger,
så har det ikke altid været sådan. Kabell omtaler de nye ‘Indretninger’
i malende vendinger og detaljer, og ved at nærlæse og gennemgå Kabell’s
tekst, får man et godt indtryk af en række synspunkter, som han og
andre, omend en snæver ‘lærd’ del af københavnerne delte i midten af
1800-tallet.
For Kabell’s tekst er foruden de ovennævnte tekniske beskrivelser fuld af
anvisninger, argumenter og synspunkter, der på fornemste vis sætter vandforsyning
og spildevandsafledning ind i en samfundsmæssig sammenhæng,
og som understreger, at det ikke er hensigtsmæssigt at studere teknik
for sig og samfund for sig.
Kabell’s tekst om vandhaner, afløb og træk-og-slip, giver et direkte indblik i,
hvordan disse med vore øjne almindelige installationer, på dette tidspunkt
udlægges som en overordentlig vigtig genstand for hele menneskehedens
og byen Københavns fremtid. Kabell tegner billedet af København i et internationalt
perspektiv og kommer med sine forslag til vand og gaderensning
grundigt rundt om temaer som ‘Moral’, ‘Civilisation’, ‘Comfort’ og ‘Bekvemmelighed’,
‘Sundhed’, ‘Forebyggelse’, ‘Sygdom’, ‘Dødelighed’, ‘Usynlighed’
mm. Han knytter gennem teksten elementer sammen i konstellationer, som
ikke i samme omfang, er set tidligere, ligesom han sigter mod, at få folk til
at åbne øjnene for nye fremskridt og muligheder.
Jeg vil i de følgende afsnit - under forskellige overskrifter - præsentere en
lang række citater fra Kabells skrift og samtidig kæde hans udsagn sammen
med synspunkter fra andre kilder i samme periode; bl.a kilder som Kabell
selv direkte henviser til. Samtidig vil jeg gøre brug af kildemateriale fra
slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, for nærmere at få belyst
nogle af de sammenhænge mht sygdom og sundhed, som Kabell direkte
henviser til.
67