16.07.2013 Views

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

serne uden<strong>for</strong> Amagerport, var først blevet placeret uden<strong>for</strong> byport og vold<br />

i 1779 - inden da, havde man h<strong>af</strong>t oplagsplads på Christianshavn. 64<br />

Det er denne sidstnævnte ‘tekniske tilstand’ med rendestene og latringruber,<br />

man skal <strong>for</strong>estille sig som baggrund <strong>for</strong> den problematisering og debat<br />

jeg vil folde ud i de næste <strong>af</strong>snit. En debat der starter i 1840'erne omkring<br />

den dårlige og til tider mangelfulde natrenovation, og det er her ‘kloakteknologien’<br />

første gang <strong>for</strong> alvor kommer på den Københavnske dagsorden.<br />

Problematiseringen og debatten vil jeg i det følgende omtale som Den 1.<br />

kloakdebat.<br />

Kloakteknologien kommer på den københavnske dagsorden<br />

Man kan aldrig nøjagtigt og præcist <strong>af</strong>gøre, hvornår noget ‘opstår’ eller ‘fødes’<br />

som idé og Foucaults begreb om i-tale-sættelser påpeger også, at det<br />

er en proces, hvor det, der er muligt at bringe ind i en debat, har <strong>for</strong>udsætninger,<br />

der hænger sammen med <strong>for</strong>udgående perioder. Men det er heller<br />

ikke <strong>af</strong>gørende i denne sammenhæng, da det ikke er kloakkens årsag, jeg<br />

er interesseret i at <strong>af</strong>dække, men mere den realitet, at den bliver muliggjort i<br />

København i denne periode: Argumenterne <strong>for</strong> og imod den, hvordan <strong>for</strong>løbet<br />

har været, hvilke problemer der diskuteres; dannelsesprocessen kan<br />

man kalde den, men med den pointe, at der ikke er nogen klar <strong>af</strong>grænsning<br />

eller definition <strong>af</strong> kloaksystemets ‘oprindelse’. Med dannelsesproces refererer<br />

jeg ikke kun til tidsmæssige processer, men også til, hvordan nye måder<br />

at <strong>for</strong>stå og i-tale-sætte problemer går hånd i hånd med nye fagdiscipliner<br />

og institutioner, og hvordan det hele er <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> diskursive praksis.<br />

Jeg vil angive året 1844 til det tidspunkt, hvor kloakteknologien i København<br />

eksplicit og konkret bliver <strong>for</strong>muleret som en mulig løsning på en række<br />

<strong>af</strong> byens problemer, og hvor man begyndte at bruge ordet ‘kloak’, som<br />

udtryk <strong>for</strong> et mere sammenhængende system; dvs en helhed <strong>af</strong> sammenhængende<br />

rør og ikke som enkelte <strong>af</strong>løbsrør fra hus til rendesten eller som<br />

en overdækket muret rendesten med udløb til nærmeste kanal.<br />

Med ‘kloaksystem’ er der oftest tale om et centralt varetaget og fælles system,<br />

som betales via skat på ejendom, og hvor der kræves fælles tilslutning.<br />

Ordet ‘Kloak’ eller ’Cloak’ findes i kilder fra København helt tilbage til<br />

Middelalderen, men her er Cloak ofte synonym med ‘slamkiste’, dvs et mu-<br />

64<br />

Tidligere endnu havde man, på linie med andet <strong>af</strong>fald fra byen, bl.a brugt latrinen<br />

til opfyldning langs havn og strand.<br />

64<br />

64

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!