Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Afhandlingen er et teknologistudie, men ikke et atomistisk studie, der fastholder
en ‘tingsliggørelse’ af teknologien; tværtimod er den et projekt, der
sætter fokus på det, jeg vil kalde: ‘af subjekter i forening gennem netværker,
kampe og relationer frembragte, dannet eller konstrueret’; dvs både de
teknologier, de videnskabelige sandheder og de begreber, vi i dag i væsentlig
omfang tager for givet. Teknologi er således ikke ‘ting’ i traditionel
forstand og kloakteknologien ikke et ‘objekt’, jeg som ‘subjekt’ studerer for
at blive klogere på kernen i ‘objektet’(i positivistisk forstand) og finde frem til
de iboende egenskaber. Snarere ses kloakteknologien som et aktiv medspillende
subjekt i en helhed, der er mere end summen af delene og hvor
‘det er i blandingen..(...) i den komplicerede substans, de(enkelt-delene)
danner ved deres forening..’ 62 , at man skal søge forudsætningen for delene.
Man kan således ikke reducere analysen til et studie af de særegne træk
ved elementet eller momentet ‘kloak’, uden at modsige sig selv, fordi de enkelte
særegne træk, forudsætter noget mere og andet end det ‘kloak’ i sig
selv rummer.
Når jeg dykker ned i det historiske kildemateriale er det derfor ikke for at
finde kloakteknologiens oprindelighed eller urform, men inspireret af Foucault
pege på, at lige meget hvor dybt man graver, finder man kun en tom
grav med orme, og skræller man et løg i bund, er der intet tilbage. Således
findes der ingen ‘kloakessens’, men derimod en række indbyrdes modsætninger,
hvor kloakteknologien er en forening af subjekt og objekt, tanke og
væren, og hvor bevidsthed og genstand ikke er forskellige fra hinanden,
idet kloaksystemet er en del af tanken og fornuften i en konkret sammenhæng.
Forskningsprocessen
Efter denne gennemgang af mine teoretiske og metodiske inspirationskilder,
vil den skarpsindige læser sikkert se overlap og mulige uoverens-
62 Durkheim,E,(1895/1972):’Den sociologiske metode’, (citater fra den danske
udgave, s. 11-12) Når jeg her henviser til Durkheim, så er det specifikt til ideen
om ‘en helhed som mere end de enkelte dele’, og derfor en læsning, der vægter
‘relation’ og dialektik, og ikke den klassiske funktionalistiske organismetankegang,
hvor alt, der kan iagttages har en plads.
58
58