Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Andre fremfører, også med mijøargumenter, ideen om lokalt nedsivning af
regnvand, komposttoiletter, og slår her på fordelen af decentralisering, brugerindvolvering,
og selvansvarlighed.
Derfor er kloakteknologiens paradokser i centrum for afhandlingen fremfor
dens klarhed, og det vil blive belyst via fokus på diskussionerne, tvivlen,
modsætninger og refleksionerne. Med denne argumentation fastholder jeg
‘dannelsen’ eller ‘konstruktionen’ af kloakteknologien, som omdrejninspunkt,
men og med den pointe, at det er nødvendigt at kigge på de omstændigheder,
der var til stede, da kloakken udvikles og introduceres både
som idé og som virkeliggjort.
Med et Hegel-inspireret dialektisk perspektiv, ligger også en påpegning af
‘fornuftens list’. Dvs. at når en ingeniør med stolthed omkring 1900 omtaler
kloaksystemet som det ultimative, den komplette, fornuftige og usynlige løsning-
ikke længere kun som idé, men som virkeliggjort - så kommer fornuftens
list’ ind ‘bag om ryggen’, og efterfølgende bliver det ingeniørerne selv,
der skal søge at løse ‘listen’ ved at forlænge rørene, rense slammet osv.
Kloaksystemet bliver en tyran - ‘det negative fornuftige’ kan man måske kalde
det - og fornuften skal således selv søge at løse problemerne. Systemet
udbygges, så det bliver større, knap så komplet, og knap så usynligt, for til
slut at blive et monument over fortidens ideer og virkeliggørelser. Med denne
filosofi, vil selv de smukkeste idealistiske ideer, på et eller andet tidspunkt
blive sin egen mulige ‘list’, og dermed bærer ideen og virkeliggørelsen
også ‘i sig’ muligheden for dens undergang.
Frembringelse, konstruktion og dannelse
Den dobbelte problemstilling for afhandlingen er skitseret i kapitel 1, og
som sagt, er jeg i udgangspunkt inspireret af Foucault’s diskursanalyse -
primært den ‘sene’ Foucault- og af ‘kloakprojektets’ oprindeligt formulerede
konstruktivistiske teknologianalyse, hvor det navnlig er ideer fra Actor Network
Theory, som får betydning for den måde, hvorpå teknologien og de
materielle aspekter anskues.
Når det er disse inspiratorer, der er udgangspunktet, skyldes det, at de
begge i høj grad fokuserer på, at det er de konkrete, specifikke processer,
der skal udforskes. Foucault bruger betegnelser som diskurser, ‘i-talesættelse’,
frembringelse, og disciplinering som dynamiske termer, mens
teknologistudierne (f.eks Latour) taler om ‘konstruktion’, ‘translation’ og netværksopbygning.
57