Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

en sådan forståelse, har en teknologi aldrig sejret og er endelig, men
tværtimod, pga indre modsætninger ‘i sig’ dynamisk og selv-overskridende.
Jeg vil ikke her diskutere om Hegel har ‘ret’ i, at mennesker grundlæggende,
pga fornuften, er forskellige fra naturen, eller om Latour har ‘ret’ i, at de
ikke er det; i stedet vil jeg kort redegøre for, hvordan jeg ser den dialektiske
bevægelse som en fremadskriden løsning af indre modsætninger, hvor de
første processer bliver ophævet i de næste. Dialektikken forstås ikke i en
streng logisk teoretisk forstand, men som en metode:‘som en forskningsmåde,
der betragter alt som værende i stadig forandring drevet af modsatvirkende
kræfter’. 60
Det er på baggrund af denne dialektiske metode, at jeg i det følgende vil
studere den ‘helhed’, ‘totalitet’ eller ‘samfund’, som kloakteknologien og kloakdebatterne
er del af, som et konfliktfyldt felt, med indre spændinger, modsætninger
og selvoverskridende processer, men hvor målet for de involvere
parter alligevel er troen på fornuftige løsninger. Det er altså ikke en bestemt
afgrænset organisk helhed, der er scenen for diskussionerne og etableringsprocesserne,
men derimod en helhed eller totalitet i bevægelse med
indre spændinger; en helhed der rummer gammelt og nyt, noget døende og
noget frembrusende. 61
Kloakteknologien og de videnskabelige discipliner bryder både med etablerede
‘systemer’, som rendestenene og latringruberne, men tillige med forestillinger
om ‘guds vilje’, naturkræfter, smitteveje mm. Ændringer, diskussioner
og etableringsprocesser foregår ikke i en tom verden, men er dannelseprocessser,
der tager udgangspunkt i det førhen selvfølgelige, og det der
‘er’ har afgørende betydning for det der ‘bliver’. Det værende eller eksisterende
vil altid være en del af det nye, om ikke andet, så som det ‘ikke-nye’,
‘forældede’ eller ‘umoderne’.
Jeg vil gennem projektet søge at påpege de steder i diskussionerne, hvor
de førte argumenter står i kontrast til hinanden, bryder med hinanden eller
hvor modpartens argumenter er indlejret i ens egne. Lægerne omtaler i
1800-tallet konsekvent menneskeligt afføring, som farlige ekskrementer og
dermed ‘spild’, mens det af husejere og landmænd omtales latrin og anses
som mulig gødningsressource. I de nutidige diskussioner bruger fortalere
for udbygning af det centrale kloaknet, argumenter om, at et effektivt, sikkert
og miljøvenligt system, må baseres på en offentlig central varetagelse.
60 Gyldendals’ Fremmedordbog’,1980.Opslag: dialektik.
61 Møllgaard, J(1997):‘Kulturhistoriens dannelsesrejse’. Særtryk af ‘Folk og kul-
tur’.
56
56