Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Foucault sætter alt i relation til det konkrete og vil finde sin virksomhed i forhold
til den konkrete videnskabspraksis og ikke abstrakte spekulationer
over væren og intet. Idehistorien skulle bruges til en analyse af tænkningens
tilstand. 40
Diskurs
Diskursbegrebet anvender jeg, vel vidende at dette begreb er meget brugt
og til tider også misbrugt. Men det skyldes netop, at det er uendeligt svært
at komme uden om. Diskurs er en oversættelse fra det franske ‘discour’ og
betyder ‘tale’. Med diskurs peger Foucault på noget meget centralt, nemlig,
at det emne, det begreb eller den genstand, der studeres, ikke ses som om,
den har én bestemt fast form, der således kan afdækkes, men derimod på
det faktum at genstanden, begrebet osv får sit indhold i kraft af ‘talen’ om
det. Foucault skriver selv i indledningen til ‘La volonté de savoir/ Viljen til
viden’(1976):
hundrede’.
48
“..anliggendet bliver...at tage det forhold i betragtning, at man taler
om det (emnet), hvem der taler om det, fra hvilke steder og synspunkter
man taler om det, hvad det er for institutioner, der tilskynder
til at tale om det, som indsamler og udspreder det man siger om det,
altså kort sagt ...(emnets) diskursive faktum, i-tale-sættelse.” 41
Således bliver relationerne vigtige og centrale og ikke kun genstanden selv.
Diskursen aftegner en række mulige positioner at tale ud fra om emnet/objektet
- positioner som i princippet kan udfyldes af hvem som helst,
men ofte vil være forbeholdt privilegerede individer/grupper. Opbygning af
videnskabelige institutioner og vidensregimer sker efter de samme spilleregler,
hvor ‘viden’ på samme vis er historisk og kulturelt kontekstuel - ikke
universel. 42 Ved studier at teknologi bliver de historiske og de diskursive
processer centrale, og Foucault viser i sine studier, at det ikke er alt, der er
muligt at tænke, sige og producerer i de forskellige historiske perioder.
Foucaults diskursanalyse er en afstandstagen til den traditionelle hermeneutiske
procedure, hvor der søges efter en årsag til en bestemt diskurs,
40
Termen‘genealogi’ har Foucault lånt fra Nietzsche og skal understrege, at
kildematerialet ikke bruges til at finde oprindeligheder med. Se: Schmidt, L-
H(1997)
41
Fra den danske udgave: Viljen til viden. Seksualitetens historie(1978) s.24
42 Otto, L(1998)’Rask eller lykkelig. Sundhed som diskurs i Danmark i dette år-
48