Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

ing, finansiering, og hvor teknologien over tid kan få momentum karakter,
er klart en vigtig del af kloakprojektet. Samtidig lurer den klassiske funktionalistiske
fælde, hvor alt, der kan iagttages i systemet, har en plads, og
hvor systemnedbrud bedst forklares ved, at dele af systemet bliver udkonkurreret
af eksempelvis uundgåelige nye og bedre opfindelser. En ‘system
tilgangsvinkel’ kan derfor godt resultere i et synkront, deskriptivt og ahistorisk
studie, hvor man har svært ved at få dynamik, forskydninger og det historisk
specifikke med. Det ser ligeledes ud til, at det er nogle bestemte
teknologier, man kan have glæde af at analysere med inspiration fra indgangsvinklen;
nemlig teknologier etableret i større bysamfund i slutningen
af 1800- tallet og som sådan er ‘tidstypiske’ og historisk specifikke i deres
form (f.eks. elektricitet, gas, telefon, kloak).Teknologier og teknologiske systemer
etableret i andre tidsperioder og kontekster, kan have andre karakteristika,
og derfor må man være varsom, og ikke ureflekteret hente ‘teorien’
ind som analytisk redskab.
Actor Network Theory
Inden for den franske Actor Network Theory (ANT) er det de teknologiske
forandringsprocesser, der stabiliserer teknologien, der er i centrum for studierne.
Actor Network Theory er udviklet af Bruno Latour, Michel Callon,
John Law mfl., hvor de to førstnævnte er del af den franske skole ‘L’Ecole
de Mines’ i Paris. Latour startede i slutningen af 1970'erne med at lave antropologiske
feltstudier i laboratorier, hvor forskernes ‘Science in action’ var
i centrum. I senere studier har han lagt vægt på at vise, at det f.eks. ikke
var Pasteur alene, der fik folk til at holde op med at spytte, men at Pasteurs
succes derimod afhang af et helt netværk af kræfter, som ikke kun var betinget
af sociale aktører, men også af videnskabelige teorier, instrumenter,
maskiner osv. 22
Videnskabelige opdagelser og teorier afhænger således ikke alene af aktører:
“Videnskabelige opdagelser, som opdagelse af generne, afhænger
af udstyr, maskiner, præstationsteknikker, penge (...)Kun efterfølgende
kan man sige: Generne eksisterer. De findes ikke uden historien
om deres udforskning (...) Tager man laboratoriet fra genetikeren
bliver der intet tilbage af generne.” 23
22
Latour, B(1984/1988):Les microbes: guerre et paix suivi de irréductions/ The
pasteurization of France’,og Latour/Woolgar(1979),Laboratory Life. The Social
Constrction of Scientific Facts.
23
Latour, B(2000):’Køerne har ordet -en samtale med videnskabsforskeren
41