16.07.2013 Views

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

En <strong>af</strong> de kontektualistiske teknologihistorikere inden <strong>for</strong> STS-feltet, er amerikaneren<br />

T. Hughes. Han har arbejdet med studier <strong>af</strong> større teknologiske<br />

systemer, bl.a et studie <strong>af</strong> elektricitets<strong>for</strong>syningssystemer i USA, Tyskland<br />

og Storbritanien. 20 I hans studier indeholder det teknologiske system - som<br />

analog til mine problemstillinger - ikke blot rør, vand, pumper, ler, mursten,<br />

men også de lokale byråd, skatterne og finansieringen, vedligeholdelsen og<br />

hele den tekniske vidensopbygning omkring systemet. I Hughes <strong>for</strong>ståelse<br />

betyder ændringer i én komponent, f.eks ændringer i undervisningen <strong>af</strong> teknikere,<br />

muligheden <strong>for</strong>, at hele ‘systemet’ kan kommer i vanskeligheder og<br />

eventuelt går til grunde.<br />

Det teknologiske system ses således som et sammenhængende netværk <strong>af</strong><br />

tekniske og sociale elementer, der hele tiden er i interaktion med hinanden.<br />

Systemet har en definerbar grænse, hvor også mennesker som teknikerne,<br />

ingeniører, ledelse, bogholdere, indgår og er ‘vævet sammen’ i et felt, som<br />

kan kortlægges, og hvor delene er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> hinanden, så ændringer et<br />

sted, kan få konsekvenser andre steder i systemet.<br />

Systemet er, i Hughes’ beskrivelser startet med en ny radikal opfindelse og<br />

er under pres fra omgivelserne <strong>af</strong> andre systemer, <strong>af</strong> økonomi, nye politiske<br />

overvejelser osv; dette pres <strong>for</strong>svinder aldrig helt, men systemet er mindre<br />

påvirkeligt, når det er blevet stort og har fået karakter <strong>af</strong> at være en institution.<br />

Da er systemet svært at ændre og har fået ‘teknologisk momentum’.<br />

Det bliver en magtfaktor på den måde, at der er svært at ændre, pga. dets<br />

både tekniske, og organisatoriske komponenter. 21 Systemet kan dog ændres<br />

f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med nye opfindelser, og i den <strong>for</strong>stand er et teknologisk<br />

system ikke mere specielt end andre samfundsinstitutioner <strong>af</strong> politisk,<br />

socialt, økonomisk, lovgivningsmæssigt karakter, da teknologien på samme<br />

vis er socialt konstrueret, og der<strong>for</strong> muligt at ændre.<br />

Med sine studier <strong>af</strong> de store teknologiske systemer, har Hughes fat i nogle<br />

pointer, som tydeligvis også kendetegner kloaksystemet, der netop er etableret<br />

som et stort teknologisk system. Hans påpegning <strong>af</strong>, at det er hensigtsmæssige<br />

at studere store teknologier som komplekse ‘systemer’, hvor<br />

der er sammenhængskr<strong>af</strong>t mellem eksempelvis rør, eksperter, organise-<br />

20<br />

Hughes, T(1987): The evolution of Large Technical Systems. In Bijker, W.E./<br />

Hughes/ T.P., Pinch,(red) The social Construction of technological Systems.<br />

New Directions in the Sociology and History of Technology. Cambridge,MIT<br />

Press.<br />

21<br />

Hughes, T(1983)Networks of Power: Electrification of Western Society, 1880-<br />

1930. Baltimore<br />

40<br />

40

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!