Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

høj grad af specialiseret teoretisk viden og kunnen, og ikke kun teknikere.
Bogen har, ligesom Wagner (1999), været god til at få konkret indsigt i,
hvad ingeniører lavede, hvad de blev undervist i, hvilke relationer institutionen
havde til f.eks Københavns Universitet, samt hvilke andre netværk, de
indgik i. Af mere specifikke bidrag om enkelte cand.polytter har Vilhelm
Marstrand (1929)skrevet om ‘Ingeniøren og fysikeren Ludvig August Colding’,
og Ulla Tofte (1998) har skrevet om Københavns stadsingeniør Charles
Ambt.
Afhandlingens opbygning
Afhandlingen er bygget op traditionelt historisk og etableringen af kloakteknologien
præsenteres forholdsvis kronologisk, hvor jeg særligt vil fokusere
på tre perioder, hvor kloakteknologien for alvor debatteres: Den
1.kloakdebat: ca.1840-1860, den 2. kloakdebat: ca.1880-1900 og de ‘nuværende’
spildevandsdiskussioner fra slutningen af 1980'erne og frem til i
dag.
Kapitel 1: er et introduktionskapitel og indeholder et afsnit om baggrunden
for afhandlingen, mine problemstillinger, projektets afgrænsning. Desuden
vil jeg kort kommentere på kildematerialet og dele af den anvendte litteratur.
Kapitel 2: I dette kapitel præsenteres afhandlingens analytiske ramme, hvor
jeg giver en introduktion til dele af det teknologisociologiske felt, til Foucault
og til min inspiration fra Hegel.
Kapitel 3: Omhandler kloakteknologiens første eksplicitte i-tale-sættelse i
perioden fra 1840'erne. Mulighedsbetingelserne og baggrunden for kloakdiskussionerne
både i en Københavnsk og i en international kontekst.
Kapitel 4: Heri gennemgås den 1. kloakdebat og de konkrete diskussioner,
planer og løsninger som kommer til udtryk i bl.a Borgerrepræsentationen,
og som fører frem til vedtagelsen af Københavns første kloaksystem i 1857.
Kapitel 5: Perioden efter vedtagelsen af det kloaksystem, der af flere anses
som ‘ufuldstændigt’. Kloakdebatten ‘lukkes’ ikke men fortsætter bl. på ‘Den
Hygieiniske Congres’ i 1858.
Kapitel 6: Dette kapitel er en uddybning og analyse af flere af de argumenter,
som var på dagsordenen i diskussionerne i kapitel 3, 4 og 5; argumenter
som f.eks.‘dødelighed’, ‘skadelige Luftarter’, ‘ejendomsret’, ‘civilisation’,
34
34