Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

etableret undersøgelsesmetoder eller argumenter. Således er fokus på den
danske forureningslovgivning.
Bent Jensen(1996) har studeret en række danske aviser, for at se, hvornår
‘miljøet’ kommer på dagsordenen i Danmark. I ‘Træk af miljødebatten i seks
danske aviser fra 1870 til 1970’erne’ vil forfatteren se, om vore bedsteforældre
ikke havde debatteret emner som skovdød, nedfiskning, forurening,
energimangel, naturbevarelse eller lign., og han prøver at finde en offentlig
politisk debat. Han gennemgår systematisk en række forskellige aviser og
kritiserer de historikere, der uden videre mener, at miljødebatten først startede
i slutningen af 1960’erne. Han konkluderer, at der rent faktisk var en
debat af et vist omfang i den danske presse, og argumenterer for, at denne
debat kan have bidraget til at skabe de bevidsthedsmæssige forudsætninger
for den senere moderne miljødebats postulerede gennembrud omkring
1970. Bogen er fuld af gode konkrete avisindlæg, der bl.a omhandler spildevand
og badningsproblematikker, og jeg vil i kapitel 9 gøre brug af dele
af dette materiale.
Polyteknisk Læreanstalt, cand.polytter og ingeniørprofessioner
Ligesom der i de senere år er skrevet en del bøger om sundhedsvæsenet,
lægeprofessionen og dens institutioner, har flere historikere også beskræftiget
sig med ingeniørerne og deres uddannelse.
Historikeren Michael F. Wagner (1999) har bl.a. skrevet doktorafhandling
om det polytekniske gennembrud i Danmark i starten og midten af 1800tallet
og her særlig processen, der gik forud for oprettelsen af Polyteknisk
Læreanstalt i 1829. Wagner understreger, at institutionen navnlig skulle
støtte statens behov for polytekniske kandidater med indsigt i naturvidenskab
og teknik, og bidrage til centraladministrationens behov for kompetente
embedsmænd. Uddannelsen blev dog meget akademisk og teoretisk naturvidenskabelig,
og de praktiske værksteder blev i perioden før 1850 stort
set aldrig besøgt, da borgerskabets unge ikke ville tilegne sig det manuelle
arbejdes metoder, men i stedet så sig selv som ‘herrer i åndernes rige’. Således
var kandidaterne fra Polyteknisk Læreanstalt i denne periode ikke i
særlig høj grad praktiske ingeniører, men derimod videnskabsmænd,
cand.polytter; denne pointe vil jeg vende tilbage til.
En anden historiker, Henrik Harnow, har beskæftiget sig med ingeniørprofessionen
og har skrevet ‘Den danske Ingeniørs Historie1850 -1920'(1995)
Heri sætter han ingeniørernes rolle, profession og betydning ind i en social,
politisk og økonomisk kontekst. Han fokuserer på perioden efter 1850, men
fremhæver også, at polyteknikerne i denne periode var en gruppe med en
33