Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Simon Wrisberg(1996)har med et jordbrugsvidenskabeligt synspunkt lavet
et fint studie, hvor han søger at vise, at land og by engang hang sammen
ved hjælp af et næringskredsløb, hvor de ‘menneskelige udsondringer’ fra
København blev anvendt af bønderne på Amager til dyrkning af grøntsager
til salg i byen. Her gik intet til ‘spilde’ og han problematiserer derved, at man
i de sidste 100 år har skyllet disse næringsstoffer ud i havet. Han vil gerne
genoprettet forbindelsen mellem land og by, og han argumenterer for både
de ressourcemæssige og miljømæssige fordele ved at genbruge urin i et
næringskredsløb. Andre forskere med naturvidenskabelig eller teknisk baggrund
har tillige problematiseret bl.a. kloakteknologien, og flere af disse studier
vil jeg inddrage i afhandlingens afsluttende kapitel.
Tim Knudsen(1988) har skrevet ‘Storbyen støbes’, hvori han skildrer Københavns
moderne byplanlægnings gennembrud fra slutningen af
1840'eren og frem til starten af 1900-tallet. Han gennemgår dele af kloakeringsdiskussionerne,
som han anser for at være centrale, og han beskæftiger
sig bl.a. også med den professionalisering, der etableres på kommunalt
niveau med stadsarkitekter og stadsingeniører. Også han fokuserer på
brydningerne mellem forskellige forståelser af, hvilken orden, der skulle
herske samt, at byplanlægning ikke bare er teknik, men også forhandlinger,
magt og politik.
Historikeren Jens Engberg (1999) har skrevet ‘Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen
i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter 1857 til miljøloven
1974, som et 25 års jubilæumsskrift for Københavns kommunes mljøkontrol.
I dette omfangsrige værk gennemgår han de diskussioner, der særlig
på statsligt niveau, har været op til vedtagelsen af forskellige love. Han
beskriver nøgternt etableringen af periodens forureningsbekæmpelses love,
og de politiske kampe og processer, der gik forud. Forfatteren udreder store
dele af den politiske proces med fokus på de modsatrettede synspunkter;
oftest forholdet mellem industri og landbrug på den ene side - brugerne og
omgivelserne på den anden. Titlen, ‘Det heles vel’, hentyder til det spil, der
gennem hele bogen er i forfatterens søgelys; nemlig om, hvorvidt hensynet
til fællesskabet skal stå over den enkeltes fri udfoldelse til at forurene omgivelserne.
Engberg diskuterer dog ikke, hvad ‘forurening’ er for en størrelse,
om hvorvidt forestillingerne om ‘forurening’ flytter sig eller brydes, og ikke
meget om, hvad de forskellige aktører opfatter og ser som ‘forurening’ i løbet
af perioden. Han fravælger at beskæftige sig med de generelle samfundsdebatter,
miljøbevægelserne, og de påvirkninger der kommer udefra,
og ser heller ikke på, hvordan de forskellige institutioner og eksperter får
32
32