Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

som i midten og slutningen af 1800-tallet stod for opnåelse af sundhed bl.a
gennem leveregler, og ikke blev forbundet med den hygiejne og renlighed
som i dag knyttes til bakteriebekæmpelse og Ajax.
Historikeren Anne Løkke(1998) har skrevet doktorafhandling om ‘Døden i
Barndommen. Spædbarnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark
1800-1920'. Det er et socialkonstruktivistisk og Foucaultinspireret
projekt, hvori hun gennemgår lægernes kamp mod spædbarnsdødeligheden;
især hendes vægt på statistik som disciplin i midten af 1800-tallet, og
hendes påpegning af de internationale relationer, har jeg haft stor gavn af.
Etnologen Signe Mellemgaard har bl.a skrevet ‘Distriktslægen og Læsøboerne.
En medicinsk topografi fra 1859 og dens forudsætninger’(1992) og
‘Kroppens Natur. Sundhedsoplysning og naturidealer i 250 år’(1998). I den
første bog fokuseres der på 1800-tallets tidlige medicinske topografier, der
ses som udtryk for en tidlig socialmedicinske opmærksomhed, der på flere
områder ses i kontrast til den naturvidenskabelige funderede medicin, som
senere i 1800-tallet fuldstændigt revolutionerede udforskningen af de medicinske
årsagssammenhænge. De ældre medicinske topografier vægtede
omgivelsernes betydning for sundhed og sygdom på en mere helhedsorienteret
men ukonkret måde, mens den nye medicins stræbte efter en mere
præcis udpegning af den specifikke årsag til sygdom. Disse to forskellige
lægevidenskabelige tilgange er centrale i kloakdiskussionerne, som jo netop
finder sted samtidig med de lægevidenskabelige diskussioner og deres
praksis.
I ‘Kroppens Natur’(1998) studerer Mellemgaard detaljeret sundhedslitteratur
fra perioden fra 1770 til starten af 1800-tallet og ser på, hvordan lægerne
brugte naturen som argument for det sunde. Hun har en kulturvidenskabelig
tilgang og fokuserer derfor ikke så meget på sundhedsforholdenes historie,
men mere de måder hvorpå man konkret omtalte naturen og sundheden.
Sundhedsoplysning var en ny og vigtig del af lægernes praksis og de
argumenterede for, at det var muligt for mennesket at undgå sygdom, hvis
det levede efter naturens orden. Lægernes fokusering på sundhedsoplysning
finder jeg tydeligt i kloakdiskussionerne, hvor især storbyens ‘unarturlighed’
sættes på dagsordenen, og hvor midlerne mod denne, foruden oplysning
og dannelse af borgerne, også er indførelse af sundhedspoliti,
sundhedsvedtægter mm.
Foruden de nævnte studier af hygiejne, medicin og lægeprofessioner, vil
jeg i afhandlingen bl.a referere til en lang række andre forfattere; bla. historikeren
Gerda Bonderup (1994), Cholera-morbro’er og Danmark. Billeder til
30
30