Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

ernes store indflydelse på en lang række af de andre offentlige institutioner,
der dannes og opbygges samtidig med at kloaksystemerne
etableres. Han har således både været inspirator til problemstillingerne
bag afhandlingen, men har også betydning for de konkrete undersøgelser
af de videnskabelige diskursers betydning for kloaketableringsprosessen;
de faglige discipliner som hygiejne, statistik og kemi,
eksperterne, deres alvor i retorikken, deres fokus på beviser, deres
søgen efter sandheder og deres institutionsopbygning. Latour har ligeledes
haft indflydelse på, at jeg har studeret læger og ingeniørers netværksopbygning,
deres konferencer, deres forhandlinger, deres laboratorier
og deres specifikke undersøgelsesmetoder.
Afhandlingen er blevet præsenteret forholdsvis kronologisk, og det
skyldes, at argumenterne i diskussioner, både af politisk-, kulturel-,
teknisk-, og videnskabelig art, ridder på ryggen af hinanden; dvs. at de
enkelte argumenter, de tekniske installationer, undersøgelsesmetoder
mm. muliggør, hvad der bringes ind i de næste diskussioner, undersøgelser
planer mm. De bringes i spil og brydes‘i-og-med- hinanden’, og
således bærer de nuværende debatter og løsninger nødvendigvis ‘i
sig’ også både samtidige men også fortidige argumenter, teorier mm.
At ‘viske tavlen ren’ er en illusion, da der altid er ‘noget’ som de næste
processer, dynamikker, planer mm nødvendigvis er del af og forholder
sig til. Der altid er en lang række forhold, der har betydning for, hvad
det overhovedet er muligt at i-tale-sætte, forhandle om og gøre til objekt
for viden. Der er altid noget ‘værende’ i form af institutioner, fag,
rør, organiseringer, vaner mm, som det nye skal bryde med, og dette
har direkte betydning for etableringsprocesserne.
En sådan vinkel på stoffet havde ikke været mulig uden inspiration fra
Hegels dialektik, hvor hjørnestenen er en dynamisk udviklingsforståelse
af nødvendige modsætninger, og hvor der i dannelsesprocesserne
fokuseres på brud, modsætninger og paradokser. Kloakteknologien og
de videnskabelige discipliner bryder både med etablerede fysiske, materielle
‘systemer’som rendestenene og latringruberne, og med forestillinger
om ‘guds vilje’, smitteveje, mm, ligesom byøkologerne nu søger
bl.a at bryde med centralisteiske ‘renseparadigmer’ og latrinen som et
‘spildprodukt’. Ændringer, diskussioner og etableringsprocesser tager
derfor altid udgangspunkt i det førhen selvfølgelige, og det der ‘er’ , har
afgørende betydning for det, der ‘bliver’. Det ‘værende’eller eksisterende
vil altid være en del af det nye, om ikke andet, så som det ‘forældede’
,‘umoderne’ eller ‘ufuldstændige’.
299