Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Udgangspunktet har været et ‘indefra og nedefra’ perspektiv, hvor den
specifikke udformning af kloaksystemet i København, er central. Men
pointen er, at studiet derfor ikke alene er et studie af socio-tekniske
mikroprocesser. Det er derimod gennem detaljerne, i det konkrete, at
man overhovedet får mulighed for at få greb om det mere generelle,
almene eller tidstypiske, da det specifikke og det almene er to sider af
samme sag. Det lokale, det nationale og det specifikke stedbundne
København er ikke kun interessant i sig selv men også i de relationer
byen har udadtil. Ringene breder sig i vandet, og jeg griber fat i de kilder,
der refererer udefter. I kapitel 3 har jeg taget fat på kilder fra en
international vand, gas og kloaksystemkonkurrence i København i
1849; en international kongres i København i 1858 med 520 deltagere
fra 4 lande; tyske bøger om sundhedspoliti, afløbsforhold, latrinhåndtering
oversættes til dansk i slutningen af 1700-tallet, engelske rapporter
og undersøgelser indgår som direkte reference i de danske kilder; danske
polyteknikere og lægers rejser til England, Paris og Hamborg, engelske
ingeniører kommer til København, og danske videnskabelige
artikler oversættes.
Således bringer materialet og min teoretiske inspiration mig, fra det
umiddelbare og lokale perspektiv rundt om en række fænomener og
relationer, som får betydning for de specifikke etableringsprocesser i
København. Den specifikke Københavnske debat og de konkrete kloakplaner
sættes derved ikke blot ind i en større kontekst, men jeg peger
i stedet direkte og konkret på, hvordan aktanter og elementerne
indgår og interagerer i dannelsesprocesserne. Etableringsprocessen i
København er ikke er unik, men ‘tidstypisk’, og i København henviser
man eksplicit til eksperter og undersøgelser af Pasteuer og Kock, og
man sammenligner Københavns situation med andre storbyer i samme
periode. Jeg ser derved den københavnske kloakdebat som led i et
system af relationer mellem flere samtidige ‘kloakdebatter’; som en del
af en international diskurs, hvor de forskellige læger, ingeniører og andre
videnskabsfolk henviser til hinanden, mødes på internationale kongresser,
ligesom de udvekslede erfaringer og resultater.‘København’ er
således også en aktant i et netværk, hvor sundhed, forebyggelse, statistik,
fremskridt, fagdiscipliner og teknologier er genstand både for diskussioner
og konkrete reformer.
At jeg får øjnene op for de internationale og videnskabelig aspekter i
mit kildemateriale, er ikke tilfældigt, men skyldes, at jeg foruden teknologisociologerne
og teknologihistorikere har været inspireret af Foucault.
Netop Foucault har i sine empiriske studier fremhævet videnska-
298
298