Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

se, kredsløb, og naturlig balance er målet. Det er endnu mest pionerere,
der i-tale-sætter, eksperimenterer og lever med de nye systemer,
og en egentlig ny ‘kloakdebat’ er der ikke tale om. Men ligesom hygiejnikere
og teknikere i 1800-tallet, viser byøkologer og miljøteknikere i
dag vejen.
Således viser projektet, at kloakteknologien og de vandskyllende toiletter
nok på en række områder er black boxet, og at de ‘i sig’ har elementer,
der er svære at bryde med, men samtidig viser studiet også, at
det der anses for ‘fuldstændigt’, ‘sandt’, ‘bedst’ og ‘miljø-rigtigt’ i én periode
eller kontekst, ikke er faste urokkelige strukturer; og at både tekniske
løsninger, videnskabelige teorier, spildevandet og de i-tale-satte
problematikker, skifter.
Det metodiske og teoretiske bidrag
Foruden de mere specifikke pointer og konklusioner, har studiet af kloakteknologien
overbevist mig om det frugtbare i at gøre brug af et
bredt spektrum af kilder. Jeg har både studeret de politiske forhandlingsprotokoller,
de videnskabelige tidsskrifter, kongres- og workshopsreferater,
spildevandsplaner, og undervisningsprotokoller. Målet har
ikke været at forsøge at få ‘alt’ med, men derimod konkret at kunne
pege på samtidige processer og specifikke sammenhænge.
Jeg har lagt vægt på både at skøjte og bore i kildematerialet, og jeg
har til tider gravet dybt og detaljeret ned i specifikke argumenter og
konkrete undersøgelsesmetoder, mens jeg på den anden side også
mere overordnet, har forsøgt at se på de mere diskursive og tidstypiske
mulighedsbetingelser for de selv samme undersøgelser. Dette er
en vigtig pointe, for det er netop gennem den konkrete empiri og de
specifikke processer, at man har mulighed for at se, hvordan relationer,
netværk, undersøgelsesmetoder og planer etableres, forhandles
og dannes.
Som udgangspunkt har jeg indsamlet og analyseret materialet tæt og
detaljeret. Her har jeg ikke kun studeret de humane aktørers udsagn,
men også deres rejseaktivitet, litteraturen og undersøgelserne, de kurser
de underviser i, og de udkast til lovgivning der foreslås. Samtidig
har jeg haft øje for ‘non-humane aktanter’ og ‘intermediaries’ som
f.eks. videnskabelige begreber, fænomener som ‘Lugt’, ideer om
‘Miasmer’, og hybride konstruktioner som vandlåse og måleapparater.
297