Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Som det fremgår af kapitel 11, var det ikke kun i 1800-tallet, at videnskabelige
undersøgelser, netværk, møder og i-tale-sætter var midler til
at få reformer ført ud i livet. Det fremgår her, at både byøkologer og
jordbrugsfolk i dag på samme vis har en videnskabelig og institutionel
praksis i ryggen, og praktiser deres mål gennem forsøg, undervisning,
workshops, seminarer, ligesom de også publicerer i nye videnskabelige
tidsskrifter.
Materialet fra kongresser, møder og workshops har givet et vigtigt detaljeret
indblik i de videnskabelige, tekniske og faglige problemstillinger
og i-tale-sættelser, ligesom materialet har vist, hvordan disse problemstillinger
blev præsenteret og legitimeret overfor andre grupper. Med
inspiration fra Foucault, har jeg detaljeret studeret de praksisser, som
foregik og hvor det er tydeligt, at der er tale om styring (government) af
aktørernes mulighedsfelter. Der er på forhånd lagt op til nytænkning og
reformer, og da det er processer man vil have i gang, er det hverken
tilladt at være ‘konservativ’ eller at foreslå eksisterende teknologier.
Diskussion, dialog og forhandlinger skal føre til ‘Enighed’ om nye mål
og midler, og kongresser, møder og workshops blev ofte afsluttet med
fælles ‘Indstillinger’, ‘Resolutioner’ eller ‘Visioner’ for fremtiden.
Selv om det er klart, at vand er en central komponent i et vandskyllende
toilet, så viser studiet hvordan vandet specifikt indgår i alle faser af
kloakteknologien. Jeg har konkret påpeget vandets centrale rolle i
vandlåsen, som blokerende for lugt og syn; vandets brug til skylning og
rensning af W.C.-kummen, regnvand som transportmiddel for ekskrementerne
i rørene, og ikke mindst havvandets aktiv ‘Strøm’, som den
endelige recipient.
Jeg har i kapitel 11 understreget, at det i dag ikke kun er de nyere miljøkrav
og synet eller opfattelsen af miljø og spildevand, der har ændret
sig. Det spildevand som løber ned i kloakkerne fra husholdning og industri
har også ændret sig; dets sammensætning har ændret karakter,
da industrien, særligt den kemiske, hele tiden udvikler nye stoffer til
egen brug, men også til produkter i private husholdninger, landbrug og
gartnerier. Spildevandet som aktant er derfor heller ikke en fuldstændig
fast størrelse, og der både tale om ændret spildevand, om ændret syn
på spildevand og recipient, ligesom målemetoder, nye apparater til
identifikation af stoffer, nye mistanker om sammenhæng mellem stoffer
og sygdomme, iltsvind, samt nye i-tale-satte risici, hele tiden er i spil og
bryder med hinanden. Det er derfor ikke muligt logisk, beregningsmæssigt
eller analytisk præcist at få afklaret, hvad der er hvad i di-
295