Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

levet beskrevet gennem konferencer, undersøgelsesmetoder, og internationale
relationer, ligesom jeg har vægtet deres i-tale-sættelser, forhandlinger,
argumenter, planer og visioner. Materialet og analysen viser, at de statistiske
data, udfærdiget i tal og tabeller, og muligheden for at drive sammenligninger
med andre egne, byer eller lande, fik stor betydning, ligesom
intensiveringen af de bakteriologiske, kemiske, biologiske og microskopiske
undersøgelser og opdagelser efterhånden stod stærkt. Tabeller og grafer
blev nye aktanter, ligesom laboratorier, tekniske udstyr og jord- og vandprøver
m.m. var afgørende medspillere i processerne.
Lægerne, polyteknikerne, kemikere og biologer mfl. kunne i kraft af deres
uddannelse og position i-tale-sætte deres synspunkter, og de praktiserede
konkret magten gennem det Foucault har kaldt ‘viljen til viden’ og ‘viljen til
sandhed’. Netop jagten på rationelle og entydige ‘sandheder’ og ‘beviser’,
gav lægerne og polyteknikerne over-bevisende argumenter, som bl.a blev
brugt politisk i Borgerrepræsentation, hvor beslutningerne skulle tages.
Lægerne og polyteknikerne havde således en række nye videnskaber og
specifikke fagdiscipliner at kaste deres lid til, og argumenter som miasmer,
baciller og dødelighed indgik direkte i diskussionerne og indirekte i løsningerne.
Fortalerne for de tekniske reformer fremhævede dog ikke kun de
sundhedsmæssige argumenter, men også argumenter som ‘hoiere Kulturtrin’,
bedre ‘Moral, ‘Bekvemmelighed’, og muligheden for på alle områder at
følge med de andre Europæiske storbyer, blev ført frem.
Jeg har tillige peget på, at der ikke var garanti for, at de videnskabelige udredninger
blev taget for gode varer. Selv om kemiske undersøgelser og statistiske
data blev fremført som sande og objektive data, så kom der konkurrerende
‘sande’ argumenter ind i debatten fra andre fagdiscipliner, hvor
særlig argumenterne omkring frihed, ejendomsret og økonomi i 1850'erne,
knyttede sig til en samtidig virkeliggørelse af liberale politiske ideer, med fri
forfatning, næringsfrihed, og bystyrets større selvforvaltning. Som jeg har
vist, var det ikke alle, der trods lægernes videnskabelige argumenter, anså
de nye dyre centrale tekniske tiltag som nødvendige, og flere af skeptikerne
argumenterede bl.a for, at et kloaksystem var en krænkelse af de nyvundne
friheder; bla. at grundejerne ikke havde mulighed for frit at sælge latrinen,
og at man blev tvunget til, at lade en anden mands ledninger, fører over
ens grund.
294
294