Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kapitel 12. Afslutning og perspektivering
Afhandlingen tog udgangspunkt i en usynlig, taken for granted hverdagsteknologi,
som i en lang årrække ikke er blevet problematiseret, men
tværtimod opfattet som en ‘fuldstændig’ løsning på en række af byens problemer,
og svær at tænke anderledes. Afhandlingens titel,‘Ud af røret’, refererer
til 1800-tallets hygiejniske indsats, hvor Tout-à-l’égout- løsningen
sendte alt spildevand og latrin ud i ‘Verdenshavet’. Samtidig afspejler titlen
også de nutidig problematiseringer af Tout-à-l’égout, og her ikke mindst
byøkologernes indsats for at få latrin, regnvand mm ‘Ud af røret’ igen, og
ind i et naturligt kredsløb.
Undertitlen ‘planer, processer og paradokser’ skal understrege, at vægten
ligger på de specifikke kloak- og spildevandsplaner, hvor i sær de konkrete
processer og paradokser har været i centrum for mine analyser. Kloakteknologien
og toiletterne er ikke undersøgt med det formål at skrive kloakkens
kulturhistorie, men fokus har ligget på de steder, hvor der er brud, kampe
og opgør med forudgående teknologier, opfattelser og tænkemåder, og målet
har ikke været at skrive en ‘udtømmende’ historie om Københavns kloakteknologi.
Pointer og afsluttende bemærkninger
Min interesse og ambition har været, at vise sammenhæng både mellem
konstruktionen af kloakrør og fagdiscipliner, men også relationerne til det
kommunale system, videnskaberne, de internationale relationer mm. Dette
perspektiv har givet en frugtbar, nuanceret og konkret forståelse af både de
politiske og videnskabelige processer og de specifikke tekniske løsninger.
I kapitel 5, 6,7, og 8 har jeg redegjort for læger, cand.polytter og kemikeres
jagt efter beviser, klarhed og sandhed, og vist, at denne videnskabelig praksis
var central for kloakdiskussionerne og de efterfølgende tekniske løsninger
i midten og slutningen af 1800-tallet. Modsat var de konkrete diskussioner
i borgerrepræsentationen og deres forskellige udvalg, også med til at
sætte en dagsorden for, hvad man diskuterede på de faglige møder og på
kongresser, hvilke emner der blev behandlet i de faglige tidsskrifter, hvad
man underviser i på de højere læreanstalter, og hvilke videnskabelige forsøg
og undersøgelser man faktisk satte i værk: relationerne gik således
begge veje.
Videnskabsmændenes praksis, netværk og dannelse af fælles foreninger er
293