Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

der er dyre i drift, og hvoraf flere i dag har ‘momentum-karakter’. 517
Selvom flere af de konkrete problematikker og løsninger, der stilles op i
dag, tydeligvis har paralleller til 1800-tallets diskussioner, så fremstår de nu
som fremskridt og ikke som gammeldags. At se latrin som en gødningsressource,
der ikke må gå til ‘spilde’, er ikke længere et konservativt, men derimod
et visionært standpunkt. ‘De Onde’ og ‘de Gode’ har således byttet
argumenter, for på ‘Den Hygieiniske Congres’ i 1858 var det ‘de Gode’ og
reformvenlige, der talte for store fælles kloaksystemer, med vand som
transportmiddel og latrinen som et spildprodukt, mens ‘de Onde’ argumenterede
for ‘Gjødningskraft’, naturens kredsløb og balancen mellem by og
land. Nu er det i stedet visionært at tænke globalt, se på kredsløb, genanvendelse
og balance, og de konservative‘pipe-bound- mind’ teknikere må
forsøge at ryste vanetænkningen af sig.
Hvor‘Byhygiejnen’ på ‘Den Tekniske og Hygiejniske kongres’ i 1903 stadfæstede,
hvordan man rensede byerne‘fuldstændigt’ og ‘uberørt af Menneskehaand’,
vha. hygiejne-ingeniører, vand og store centralt varetaget
kloaksystemer, igangsætter byøkologerne i dag vandbesparende, personintensive,
små, lokale forsøgsprojekter. Borgerinddragelse og en ny ansvarsfordeling
kræver, ligesom de hygiejniske forskrifter tidligere, en opdragelse
af befolkningen, og man slår derfor på ‘fornuft’, og ‘miljø-rigtig’ adfærd.
For at kunne håndtere de decentrale systemer, kræves der indsigt og
viden, og ‘grønne guides’ er her et af midlerne.
Byøkologerne har, ligesom hygiejnikerne i midten af 1800-tallet, en begyndende
videnskabelig praksis i ryggen, og på universiteter og læreanstalter
undervises de studerende nu både i de konventionelle og de alternative systemer,
ligesom også forskere herfra, i-tale-sætter, igangsætter forsøg og
henter inspiration både indenfor og udenfor landets grænser. Man laver
workshops, seminarer og konferencer, og man publicerer både videnskabeligt
og populært i tidsskrifter mm. Man laver forsøg og prøver videnskabeligt
at bevise eller modbevise, hvad der f.eks er ‘miljø-rigtig’ praksis, ‘miljørigtig’
levevis’ og hvad ‘bæredygtighed’ er, og søger at påvise, at byøkologi
er til gavn for miljøet og ikke bare er ‘pædagogiske visusaliseringer af de
kredsløb som mennesket indgår i’. 518 Nutidens byøkologer og miljøteknikere
viser således vejen lige som hygiejnikerne og teknikerne gjorde for 100 år
siden, og vi må vha vores fornuft få bugt med vort eget svineri. Som både
517 Se Hughes(1987))kapitel 2
518 Balslev Nielsen, S,(1998) s. 4
291