Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kampen imod ‘Tout-à-l’égout’
Som jeg har vist i de foregående kapitler, så er det stærke kræfter skeptikerne
er oppe i mod. Byøkologernes værksteder, workshops og undersøgelser
påpeger en række konkrete barrierer og i denne afhandling har jeg
fremhævet, hvad det er for eksistensbetingelser, der skal brydes med.
Der er de omfattende og veludbyggede rørsystemer, det store dyre rensningsanlæg,
der gennem mere end 100 år er blevet optimeret og gjort ‘fuldstændigt,
centralt og kontrolleret’; der er de kommunale embedsmænd og
teknikere, som gennem institutioner, uddannelse og praksis netop har indarbejdet
en lang række løsninger, rutiner og teknologier. Man kæmper tillige
mod et stort kommunalt apparat, der igennem mere end 100 år har stået for
en central forsyning, håndtering og ansvar, og som netop er opbygget med
henblik på at varetage de områder, som var vigtige for byens udvikling og
borgernes fælles bedste.
De kæmper i mod ‘vandet’ som et transportmiddel af latrin i kloakledningerne,
vandet som det ‘rene’ hygiejniske rengøringsmiddel, og det vandskyllende
toilet som ‘løsningen’. W.C teknologien er på mange områder blevet
‘black-boxet’ og tages for givet og ‘toiletkultur’ er ikke sådan til at bryde
med, selv ikke for de mest idealistiske ‘pionerer’. De kæmper ikke kun mod
‘Tout-à- l’égout’ og de tanker om ‘Civilisering’ og ‘Fremskridt’, der blev hyldet
på Kongressen i 1903, men også i mod vaner og adfærd hos ‘den brede
befolkning’ og de almindelige brugere. Her er man vant til de ‘fuldstændige’
systemer, hvor bl.a vandlås og kloak sikrer, at ‘alt bliver usynligt, som
(..)ofte saarer Øiet og Næsen’, og man er tydeligvis, som Boisen(1995) også
er inde på, klar over, at de nye alternative løsninger, ikke må opfattes
som en forringelse og derfor skal være‘komfortable’ og ‘sundhedssikre’.
Til gengæld har de byøkologiske ideer og teknologier også en lang række
muligheder og fordele at byde på, da de ‘i sig’ bærer flere aspekter, som er
kendetegnende for en nutidig tidsånd eller diskurs, og som netop står i kontrast
til de eksisterende systemer. Man fokuserer på ‘individuelle’ løsninger,
hvor husstande skal kunne‘vælge’ mellem flere mulige tekniske løsninger,
initiativ skal komme nedefra og ikke påbydes oppefra, systemerne skal være
decentrale, hylde nærhedsprincipper, og ‘stiller større krav til forbrugeren’
. Disse aspekter ses som positive og visionære, og har ‘i sig’ en indbygget
kritik af den ‘systemtankegang’ som er kendetegnende for flere af
de teknologier som blev udviklet i perioden 1850-1900 ved store, kollektive,
centrale, monopol-institutioner og maskiner (f.eks gas, el, kloak, tele mfl.),
290
290