Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Abel Goldman.(1997)‘Building New York’s Sewers’. Developing Mechanisms
of Urban Management. Goldman ser på sammenhængen mellem de
politiske beslutninger, datidens forestillinger om sygdom og byens ansvar.
Studiet af kloaksystemet viser, hvordan byen har udviklet sig, og hun peger
på den politiske udvikling, den økonomiske vækst, de demografiske skift og
de teknologiske ændringer. Hun sætter kloakken ind i en kontekst af sociale,
politiske og intellektuelle forhold i 1800-tallets New York, hvor nye teorier
omkring sygdomme fik læger og ingeniører til at presse på med kloak- faciliteter.
Hun peger på spændingsforholdet mellem disse to grupper og de lokale
politiske myndigheder, der i starten modsatte sig for mange dyre tekniske
tiltag, der tillige ville nødvendiggøre etableringen af administrative institutioner.
Først da byen fik autoritet, ressourcer og eksperter, kunne systemet
som projekt realiseres. Hun mener, at den individuelle frihed stødte
sammen med ideen om det fælles gode og ‘the politics against science’.
Goldman’s studie af New York er spændende og hun får peget på en lang
række af de samme kampe og diskussioner, som også findes i materialet
fra København, og især kommer hun godt rundt om de politiske kampe mellem
bystyret og eksperterne. Dog fokuserer hun ret ensidigt på det hun ser
som politiske interessekonflikter og langt mindre på relationerne til de videnskabelige
teorier, ‘sandhederne’, og de konkrete mulige tekniske løsninger,
der i samme periode udforskes, diskuteres og etableres.
Hygiejne, renlighed, kolera og lægeprofessioner
De ovennævnte studier er i deres udgangspunkt relateret til de tekniske systemer,
men der er tillige en lang række studier, der har udgangspunkt i
1800-tallets hygiejne, sundhed og medicinske diskussioner, og som jeg har
haft gavn af. En er Schmidt/Kristensen(1986): ‘Lys, luft og renlighed. Den
moderne socialhygiejnes fødsel’. Bogen er en idehistorisk fremstilling, der
forsøger at beskrive sammenhænge mellem nære og tilsyneladende vidt
forskellige tildragelser, livsdimensioner og sociale sfærer, og som beskriver
deres opkomst, deres transformationer og måler deres aktuelle gyldighed
med henblik på at vurdere eller opløse selvindlysende sandheder og fordomme.
De ser historisk på aspekter af ‘renhedsidealets begrundelsessammenhæng
og opkomsten af en ny sans for hygiejne’. Bogen er, ligesom
denne afhandling, Foucaultinspireret i sin tilgang til kilder og emne, men
bevæger sig på et mere idehistorisk plan, og går derfor ikke ned i de konkrete
politiske og teknologiske forhandlinger.
Etnologen Anja Jørgensen (1992) har skrevet ‘Ren i skind er ren i Sind’, der
er en etnologisk analyse af renlighedens begrundelsessammenhænge i
Danmark i perioden 1870 til 1920. Hun fokuserer på begrebet ‘Hygiejne’,
29