Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Således er der tegn på, at man, som bl.a. Balslev Nielsen opfordrede til, vil
integrere dele af de byøkologiske tanker og teknologier i de større kommunale
planer. Det er i første omgang primært den store mængde regnvand
man søger at begrænse, og det skal ske ved projekter, hvor man lokalt
nedsiver regnvand, så det ikke går i kloakkerne. Som noget nyt, vil man lave
en ‘informationstjeneste’, hvor borgere kan få oplysninger om byøkologiske
tiltag, og det er tydeligt, at man især er optaget af, at få folk til at spare
på vandet, så Lynettens kapacitet ikke yderligere skal udbygges.
Til gengæld er der i planerne, trods intentioner om ‘genanvendelse’ og ‘bæredygtighed’,
ikke mange konkrete ideer fremme om recirkulering af næringsstoffer,
komposteringstoiletter, natrenovation, urinseparation osv, og
en mere generel ‘integrering’, ‘omstilling’ eller brud med de eksisterende
kloak og toiletinstallationer, lægger ‘Spildevandsplan 2000' slet ikke op til.
Dette betyder dog ikke, at ændringsprocesser ikke er i gang, og Balslev Nielsen(1998)
argumenterer for, at man fremover træffer nogle ‘valg’ omkring
hvilke systemer, man ønsker, og hun lægger således op til en ‘enten eller’løsning,
mere end en ‘både og’.
Og som et tankeeksperiment kan man jo også spørge, om hvor langt man
kan nå med en integreret ‘både og’- løsning? - Kan et system både være
‘stort’ og ‘småt’, ‘centralt’ og ‘decentralt’, og ‘ens’ og ‘forskelligt’?’ - Kan ansvaret
for håndteringen’ både ligge hos kommunens videnskabeligt skolede
tekniske eksperter og lokalt hos lægfolk? - Kan dem, der er uddannet til at
håndtere spildevand og latrin godtage at vi andre blander os og kan vi selv
håndtere latrinen ‘sikkert’? - Kan de humane ekskrementer både være et
‘spild’ produkt og en ‘ressource’? - Kan initiativ og ansvar både komme‘oppefra’
og ‘nedefra, og er det muligt både at ‘forebygge’ og ‘rense’? -
Kan løsninger både være ‘fuldstændige’ og ‘ufuldstændige’ ? Og for yderligere
at sætte paradokset på spidsen, vil det så overhovedet være muligt at
‘integrere’ et ‘alternativt system’ i det konventionelle system eller paradigme,
det er ‘alternativt’ til?
Dette er nogle af de problemstillinger og paradokser, der ligger i de nuværende
kloak- og spildevandsdiskussioner, og som afhandlingen her viser,
så er både problematikker og løsninger ikke kun et spørgsmål om integration
eller valg, men om kampe; kampe, hvor man nødvendigvis må bryde
med konkrete eksisterende teknologiske, fysiske, videnskabelige, institutionelle,
faglige, organisatoriske, kulturelle m.fl. omstændigheder, men hvor
disse omstændigheder tillige ‘i sig’ har mulighedsbetingelserne for, at nye itale-sættelser,
processer m.m. sættes i værk.
289