Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Arrangørerne havde således bevidst valgt at invitere de tre forskellige aktørgrupper
med til workshoppen, da diskussion, planlægning og løsninger
normalt foregik hver for sig i lukkede kredse, og man ønskede bevidst at få
fat i personer, som enten så på problematikker ‘nedefra’, som ‘græsrødder’
eller ‘oppefra’ som embedsmænd og teoretikere.
Workshoppen indeholdt skiftevis gruppearbejde og fælles fremlæggelse og
diskussion, og alle skulle aktivt deltage og give deres perspektiv på problemer
og visioner i forbindelse med fremtidens spildevandshåndtering. Således
var konfrontation og debat et af målene, ligesom det var tilfældet på
‘Den Hygieiniske Congres’ i 1858. På demokratisk vis ville man sætte nogle
bestemte diskussioner i gang, og man ville lytte til de modargumenter,
som man vidste fandtes, og som man anså som ‘barrierer’ for omstilling og
udvikling. Deltagerne havde mulighed for at komme frem med synspunkter,
og sammenligner man igen med kongressen fra 1858, hvor man eksplicit
ønskede at bringe‘Modstanderne’ af reformerne sammen med ‘Velynderne’
og få ‘de Onde’ til at komme frem med deres ideer, så ønsker man noget
tilsvarende på denne workshop.
For bag spildevands-workshoppen lå, som på kongressen i 1858, implicit
ideen om, at ændringer og reformer er nødvendigt. Det er en proces man vil
skabe, et fremskridt, som er nødvendigt og som vil komme os alle til gode.
At være konservative, stiv eller holde fast i det kendte løsninger, er derfor
ikke mulig. Derimod skal man diskutere: ‘Hvordan systemerne kunne se ud,
hvis vi kunne starte helt forfra?’og der er tydeligvis tale om nytænkning,
hvor vanetænkning skal fejes væk, og nye ‘langsigtede og visionære perspektiver’
skal på bordet. I grupperne skulle man bl.a skitsere‘de væsentligste
miljøproblemer i hovedstandsområdet i år 2015' og man skulle diskutere:‘Hvad
er styrken ved de centrale løsninger og hvor er svaghederne?
Hvor er styrker og svagheder ved de decentrale teknologier? Hvilke tekniske,
fysiske og sociale faktorer har betydning for, hvor grænsen går for de
centrale og decentrale løsninger?’ Til slut skulle man så i grupper, arbejde
med et konkret boligområde, hvor hver gruppe skulle komme med forslag til
konkrete spildevandsløsninger.
I evalueringen af workshoppen skriver arrangørerne bl.a ,at workshoppen
ikke helt levede op til deres forventninger. Tiden havde været for knap,
grupperne ikke særlig homogene, og man havde internt i grupperne ‘vanskeligt
ved at blive enige om løsningerne’. Til gengæld blev‘de forskellige
aktørers holdninger og synsvinkler meget tydeligt sat på spidsen i diskussionerne
med andre deltagere’, og således blev de forskellige aktørers ‘syn’
286
286