Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

tere de tekniske problemer, men at det er de øvrige ‘barrierer’ som for alvor
volder problemer, da selv ‘pionererne’ har svært ved at leve med de alternative
toiletter. De nævner dog, at information, overbevisning og forklaring,
er vejen frem, ligesom det økonomiske incitament ved en forøget vandbesparelse.
Byøkologi, borgerinddragelse og kildesortering
Hvis vi kort vender tilbage til pjecen ‘Fra kildevand til spildevand’ fra 1989
lægger man i høj grad op til, at borgerne i København selv skal bidrage til at
gøre det lettere og billigere for kommunen at rense spildevandet, og at spare
på vandet generelt, er én løsning. Beregninger viser, at hver indbygger
bruger 171 liter vand pr. døgn, og pjecen giver konkrete eksempler på,
hvordan vandforbruget i boliger og i virksomheder kan mindskes. Det kan
godt betale sig at spare, da vandafledningsafgiften for hver enkelt husstand
kommer til at stige i årene fremover. Borgerne skal tænke på, hvad de hælder
i afløbet og man håber på, at ‘den sunde omtanke breder sig’. Kommunen
kommer med eksempler på byøkologiske forsøg, hvor man bl.a vil genbruge
gråt spildevand(dvs. vand fra vaskemaskine eller bad), da det er
unødvendigt at bruge rent drikkevand til toiletskyl når grundvandsressourcen
er i fare. Pjecen skal oplyse kommunens borgere og man appellerer
direkte til folk om at handle miljøvenligt og byøkologisk. Der er, som Gunna
Starck sagde, ikke noget der hedder ‘væk’, og samspillet mellem mennesker
og natur er centralt. Pjecen er præget af ‘byøkologiske’ ideer og konkrete
tiltag, som netop fremhæver, at vi hver især skal spare på ressourcerne,
recirkulere og genanvende. Byøkologiske projekter er kendetegnet ved
en skepsis over, og en påpegning af, at der er grænser for hvor langt man
kan nå miljømæssigt gennem etableringen af store centrale infrastrukturelle
anlæg. Disse må suppleres eller erstattes af løsninger, der i langt højere
grad er tænkt økologisk. I byøkologien er det nødvendigt at vurdere ‘materialestrømme
og deres kredsløb i og omkring den enkelte bolig’ og derfor er
lokalområderne centrale, da man her skal aktivere de enkelte hushold. 501
Den folkelige forankring er nødvendig, da det er alt afgørende, at folk selv
tager et medansvar. Vi har et fælles ansvar for miljøet og det kræver ændringer,
ikke kun af vore forbrugs- og produktionsvaner, men også af vaner
501 Andersen,I-E/ Danielsen,O/, Elle, M/ Drewes Nielsen,L(1993): Byøkologiske
øjebliksbilleder - visioner, barrierer og muligheder for at handle. Teknologinævnet.
280
280