Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Næringsstoffer på <strong>af</strong>veje<br />
Som det fremgår, vil kommunen gerne tilskynde, at man begyndte at tænke<br />
i mere ‘naturlige kredsløb’, hvor f.eks spildevandsslammet, hvor<strong>af</strong> hovedparten<br />
er latrin, anses som en naturlig ressource, til f.eks jord<strong>for</strong>bedring, og<br />
ikke som et spildprodukt, der blot brændes <strong>af</strong>. Denne tankegang er, som<br />
jeg har vist det i tidligere i denne <strong>af</strong>handling, ikke ny og flere <strong>for</strong>skere har<br />
inden<strong>for</strong> de sidste 10-15 år arbejdet med projekter, hvor netop genanvendelse<br />
<strong>af</strong> næringsstofferne i urin og fækalier er målet. Man henviser her eksplicit<br />
til København i 1800-tallet, hvor man jo som bekendt anvendte latrinen<br />
som en gødningsressource. Simon Wrisberg(1996)har ud fra et jordbrugsvidenskabeligt<br />
synspunkt lavet et studie, hvor han peger på, at land og by<br />
engang hang sammen ved hjælp <strong>af</strong> et næringskredsløb, hvor de ‘menneskelige<br />
udsondringer’ fra København blev anvendt <strong>af</strong> bønderne på Amager<br />
til dyrkning <strong>af</strong> grøntsager til salg i byen. Her gik intet til ‘spilde’ og han problematiserer<br />
derved, at man i de sidste 100 år har skyllet disse næringsstoffer<br />
ud i havet. Han vil gerne genoprettet <strong>for</strong>bindelsen mellem land og<br />
by, og han argumenterer <strong>for</strong> både de ressourcemæssige og miljømæssige<br />
<strong>for</strong>dele ved at genbruge f.eks urin i et næringskredsløb, og herved tillige<br />
reducere mængden <strong>af</strong> kunstgødning. Han <strong>for</strong>eslår, at man i København<br />
v.h.a urin-separerende-toiletter opsamler urinen i tanke i kælderen; disse<br />
tømmes <strong>af</strong> tankbiler én gang om året og urinen transporteres derefter ud til<br />
landmændene. Han henviser til et par svenske kommuner, hvor man eksperimenterer<br />
med ordningen, og fremhæver, at man har sendt ansøgninger<br />
<strong>af</strong>sted til EU <strong>for</strong> at få optaget urin som gødningsmiddel i økologisk landbrug.<br />
Andre <strong>for</strong>skere med naturvidenskabelig eller teknisk baggrund, har tillige<br />
problematiseret bl.a kloakteknologien og argumenterer <strong>for</strong>, at næringsstoffer<br />
fra latrin må tilbage til jorden. Under overskriften‘Recirkulering <strong>af</strong> næringsstoffer<br />
fra byen til landbruget’ talte Lektor Jakob Magid fra Institut <strong>for</strong><br />
Jordbundsvidenskab på den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole(KVL) i<br />
1997, på et seminar om ‘Grønne Teknologier’ arrangeret <strong>af</strong> Danmarks Tekniske<br />
Universitet(DTU):<br />
“<strong>Ud</strong><strong>for</strong>dringen er at finde fremtidens systemer <strong>for</strong> en recirkulering<br />
<strong>af</strong> næringstofferne fra by til landbrug (...)Brugen <strong>af</strong> kunstgødning,<br />
som er <strong>for</strong>bundet med mange miljøproblemer, erstatter i dag en<br />
genanvendelse <strong>af</strong> næringsstofferne, og vi har således et åbent<br />
næringsstofkredsløb.” 492<br />
492 Holsby, H.G: (1997) Et resumé <strong>af</strong> tre ‘Grønne teknologi dage’ i efteråret<br />
1997. DTU. Upubliceret opgave<br />
276<br />
276
Change language