Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

dagsordenen, og i Miljøstyrelsen udarbejder man en NPO-redegørelse,
hvor man gennem forskellige forskningsprojekter analyserer omfanget og
virkningerne af udledningerne af kvælstof (N), fosfor(P), og organisk materiale(O).
Projekterne og målingerne viste, at indholdet af næringsstoffer i de
danske farvande var vokset siden 1960'erne, og man sammenkædede iltsvind
og fiskedød, med landbrugets, industriens og rensningsanlæggenes
udledninger. Landbruget bidrog med øgede kvælstofudledning, mens de
kommunale renseanlæg og industrien især blev gjort ansvarlige for den
øget fosforforurening. Kommunerne fik indskærpet, at de skulle håndhæve
miljøloven overfor virksomhederne, og Miljøstyrelsen indgik aftaler med
Kommunernes Landsforening om ansættelse af mere og bedre uddannet
personale i de kommunale miljøforvaltninger, så man blev i stand til at føre
de nødvendige tilsyn. 484
I samme periode havde en række biologer fra Århus Amtskommune lavet
flere målinger af havbunden ud for spidsen af Djursland, for at se om det
åbne hav nu også var så robust en recipient som man sagde. På baggrund
af undersøgelserne konkluderede man i en rapport i foråret 1986, at store
områder af havbunden var uden dyreliv, trods det af vandstrømningen netop
her var særlig kraftig. 485 Dette indicerede, at havet ikke var så robust en
recipient som man hidtil havde antaget, og man såede i rapporten tvivl om
havets ‘iltnings’- og ‘fortyndings’-evne.
Brundtland-kommissionens rapport ‘Vor fælles fremtid’ udkom i samme periode
og en lang række af nye miljøproblemer kom i fokus både nationalt og
globalt. Man talte om ‘belastninger’ og man målte og identificerede flere og
flere‘miljøfremmede’ stoffer. Termen ‘bæredygtighed’ kommer ind i rapporter
og diskussioner, og understreger, at der er en ubalance tilstede, der skal
genoprettes. Menneskeheden er synderen, da forurenings- og miljøproblemer
er menneske- og samfundsskabt, og naturen er det passive offer.
‘Menneskeaanden’, der blev hyldet på kongressen i 1903, har ikke længere‘vundet
nye Sejre’; tværtimod, har vi mennesker frarøvet naturen sin egen
naturlige balance. Vi må i fællesskab tage miljøproblemerne alvorligt, få
gjort noget praktisk ved dem, og et af midlerne er bedre og større rensningsanlæg.
I efteråret 1986 kommer havmiljøproblemerne i Kattegat for alvor og meget
konkret på den politiske dagsorden, da fiskere fra Gilleleje fremviser en last
484 Andersen, / Hansen (1991)’Vandmiljøplanen- fra forhandling til symbol.’
485 Ibid
271