Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

gavn for ‘recipienten’, ‘havmiljøet’ eller Øresund som en abstrakt størrelse;
derimod var rensningsanlægget en reaktion på nogle konkrete specifikke
forhold, man kunne måle sig frem til og målet i 1980 var en 95 % biologisk
rensning af alt spildevand fra kloakkerne. Dette skulle foregå ved at spildevandet,
via en række microprocesser, fik reduceret sit indhold af organiske
stoffer.
Kirsten Gram-Hanssen (1996) fremhæver, at den måde man renser efter på
de store centrale rensningsanlæg, er et syn på vandet som hun kalder‘Det
næringsstofbelastede H2O’ og dette er et teknisk-naturvidenskabelige syn
på vand og spildevand, byggende på en fysisk-kemisk forståelse, hvor alt
stof, også vand, består af atomer opbygget af protomer, neutromer og elektroner.
Dette ‘syn’ på vandet gør een i stand til at måle og lave beregninger,
og den overordnede løsning er at rense spildevandet for alle fremmede
stoffer, så det bliver til ‘renset H2O’. 482 Gram-Hanssen (1996) er inspireret
af Ivan Illich (1989), der har skrevet bogen ‘H2O og glemselens vande’ 483 .
Heri viser han, hvordan vandet og synet på vand har ændret sig gennem
historien og at synet på vand i den moderne verden, er blevet transformeret
så det udgør et teknisk rengøringsmiddel, H2O. At denne transformation
ikke nødvendigvis er endelig, viser Gram-Hanssen ved at have studeret forskellige
andre nutidige syn på vand og spildevand. Gram-Hanssen har undersøgt
en række mindre lokale spildevandsanlæg, hvor man bruger rensemetoder
byggende på ‘alternative syn’ som ‘Det levende vand’ (Antroposofisk)
og det ‘Det økologiske vandkredsløb’ (Permakultur). Disse ‘syn’ har
ikke samme sociale og institutionelle forankring, som ‘det næringsstofbelastende
H2O’ , men ses netop som ‘alternativer’ til dette videnskabelige og
institutionelle paradigme. ‘Det Økologiske vandkredsløb’ eller ‘Permakulturen’
baserer sig ikke på nogen teori, men er i følge Gram-Hanssen i en kritisk
opposition til den naturvidenskabelige, ved at fremhæve de kulturelle
og sociale aspekter ved den praktiske teknologi, og man modsætter sig det
centralistiske renseparadigme ved at fokusere på naturlige vandkredsløb.
Således er disse alternative syn kendetegnet ved at være mere naturfilosofiske
end naturvidenskabelige.
Havmiljøet og vandmiljøplanen
I 1980'erne kommer problemerne omkring havmiljøet oftere og oftere på
482 Gram-Hanssen, K.(1996)Spildevand og natursyn. Et studie af grøn teknologi
og grønne erkendelsesformer. Institut for Teknologi og Samfund. DTU.
483 Illich, I(1989) ‘H2O og glemselens vande’ Politisk Revy.
270
270